Susan er mentor for Àstridur
Mentorskab er værdifuld sparring i din lederudvikling - hvad enten du er menteen, der modtager hjælp og støtte, eller mentoren, der giver råd og vejledning, lyder det fra Àstridur Elin Àsgeirsdottir og Susan Münster. Foto: Christian Als

Få dig en mentor eller en mentee - det udvikler dig som leder

13. oktober 2021

Àstridur er mentee. Susan er hendes mentor. De kendte ikke hinanden på forhånd, men de får begge meget ud af mentorskabet, og det er der en god forklaring på, mener en ekspert i mentorskab.

Gå til Action card

Samtaler med en mentor giver dig mulighed for at reflektere og tænke større tanker om dit lederjob. Det udvikler dig og er med til at gøre dig til en bedre leder.

Sådan oplever 45-årige Àstridur Elin Àsgeirsdottir det i hvert fald. Hun har været leder siden 2018, hvor hun blev afdelingsleder og chef for Virtual Design and Construction hos entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S med 20 medarbejdere under sig og 22 andre, som hun er faglig leder for. 

Hendes mentor er 57-årige Susan Münster, der er direktør i Danske Vandværker. Også en kvindelig leder med et job i en branche domineret af mænd, og samtidigt en leder med forståelse for digitalisering og erfaring med forandringsledelse. Endda en leder, som er blevet topchef, og et klart forbillede for Àstridur Elin Àsgeirsdottir. Det giver deres samtaler høj værdi.

»Det giver mig mulighed for at snakke med en leder, der har prøvet nogenlunde det samme som mig. Og jeg får tid til at reflektere over, hvad der er vigtigt for mig lige nu og her. Refleksion er bare så vigtig. Men det har man som leder sjældent tid til. Ud over at jeg får en masse nye værktøjer, som jeg kan prøve af, skal jeg efterfølgende fortælle om mine erfaringer med det til en anden person. Det er lærerigt,« fortæller Àstridur Elin Àsgeirsdottir, der ikke før har prøvet at have en mentor.

Hun værdsætter, at hendes mentor ikke er ansat i samme virksomhed.

»Vi har interne mentorforløb i Aarsleff, og jeg har en rigtig god chef, som jeg kan snakke med om alt muligt. Men jeg har brug for at komme uden for virksomheden for at få sparring om de forskellige ting, der sker i en forandringsproces, og hvordan jeg kan implementere den digitalisering, jeg er i gang med, step by step og få folk med,« siger Àstridur Elin Àsgeirsdottir.

Susan er mentor for Àstridur
De udfordringer, som head of VDC hos Per Aarsleff A/S Àstridur Elin Àsgeirsdottir står med, har direktør i Danske Vandværker Susan Münster erfaring med, som hun gerne vil dele ud af.  Foto: Christian Als

Emnet aftales før mødet

Àstridur Elin Àsgeirsdottir og Susan Münster blev matchet gennem konsulentvirksomheden MentorNetværk, der drives af underviserne og forfatterne Birgit Toft og Lisa Ott. 

Deres mentorforløbet startede i april og skal køre et år frem. De mødes cirka halvanden time en gang om måneden hjemme hos Susan Münster i Roskilde, hvor de starter med at gå en tur eller sidder udendørs. 

Nogle dage forinden aftaler de emnet for mødet ud fra, hvad Àstridur Elin Àsgeirsdottir gerne vil tale om. De starter med en snak om, hvordan det er gået siden sidst, hvad har hun lært, og om det, der ikke er blevet til noget. Og de slutter altid samtalen af med at ridse op, hvad Àstridur Elin Àsgeirsdottir vil arbejde videre med til næste gang. 

Emnet kan for eksempel være, hvordan man vinder gehør i organisationen for en sag. Så taler de om, hvem man skal have fat i, hvilke interesser, der er på spil, og hvordan man skal gribe det an. 

På deres første møde talte de om, hvordan man kan kommunikere sin sag på en konkret og forståelig måde til direktørerne i organisationen. Efterfølgende brugte Àstridur Elin Àsgeirsdottir det, hun fik med sig fra Susan Münster som afsæt til en workshop, som hun skulle holde.

Efter hvert møde skriver Àstridur en mail til Susan med et referat af, hvad de har snakket om, og hvad de skal følge op på næste gang.

 

Nysgerrig og nærværende

Susan Münster har sagt ja til at være mentor, for hun vil gerne stille sig til rådighed som rollemodel for ledere og lederpotentialer, der vil frem i karrieren. 

Hun har været leder i mere end 25 år, og mentorforløbet er hendes måde at give noget tilbage af alt det, som hun har lært igennem tiden. Hun har flere gange haft en mentee, og at være læremester for yngre mennesker prioriteres højt, selv om hun har en travl kalender.

»Jeg lytter og stiller åbne spørgsmål til den aktuelle udfordring, som vi har på dagsordenen. Når vi har fået afdækket problemet, begynder vi at tale om løsninger, hvor jeg så kommer med råd og forslag. Jeg behøver ikke være et orakel, men blot nysgerrig efter at udforske mulighederne. Jeg skal være nærværende, og derfor passer det mig fint, at vi mødes hjemme hos mig privat og ikke på mit kontor, for det nytter ikke noget, at jeg sidder og tænker på mit arbejde, eller vi risikerer at blive forstyrret under vores samtale,« siger hun.

Mentor lærer at lytte og forstå

For Susan Münster er det en stor personlig tilfredsstillelse at kunne øse ud af sin ledelseserfaring. 

»Jeg kan virkelig godt lide at høre om andre lederes udfordringer og hjælpe dem på vej til at blive skarpe på, hvad de kan og skal i deres lederrolle. Det holder også mig selv skarp som leder. Jeg skal lige tænke lidt over tingene, for noget er blevet refleks, som jeg jo bare gør. Og når min mentee sidder med et fagområde, som jeg aldrig har beskæftiget mig med, gør det mig klogere,« fortæller Susan Münster.

Noget af det, som hun får øvet sig på i rollen som mentor for en yngre leder, er det at kunne lytte mere indgående. Det bruger hun i sit eget lederjob. Når hun hører, at medarbejdere et andet sted i hierarkiet har svært ved at trænge igennem med deres budskaber og ideer, tager hun det til sig. Hun skifter position og ser det fra deres side og hjælper gerne kvindelige ledere med, hvordan de kommunikerer og præsenterer en problemstilling, så de bliver hørt. 

 

Kvinder og Mænd. Mekanismer og magtstrukturer

»Jeg har igennem tiden mødt flere kvindelige ledere, der ikke kan forstå, hvorfor der ikke er nogen, der lytter, når de fremlægger en idé. Men når deres mandlige kollega en uge efter præsenterer en lignende idé, synes alle, at den er fantastisk. Det er ikke nødvendigvis fordi, kvinder gør noget forkert, men måske kommunikerer mænd på en anden måde. Ud over et glasloft oven over én, kan der også være glas til siderne, som kan være svært at trænge igennem,« fremhæver Susan Münster.

Det handler om at have en forståelse for, at der kan være forskel på, hvordan mænd og kvinder går til faglige og ledelsesmæssige udfordringer. Og at man kan lære af hinanden. Hvad er det, som de mandlige ledere gør, når de skal have nogen til at interessere sig for deres dagsorden? Kan kvinder bruge noget af det, når de skal have opbakning til deres dagsorden?

Kig på andre men hold fast i dig selv

»Det er ikke sikkert, at kvinder skal gøre lige præcis som mænd, men det kan være meget smart at kigge på, hvad andre gør, og om der er noget af det, som man kan bruge i sit eget arbejde. Som kvindelig leder skal du holde fast i dig selv og ikke være mand. Alligevel kan det være klogt at forstå de mekanismer og magtstrukturer, der nu er i en organisation,« tilføjer Susan Münster.    

Àstridur Elin Àsgeirsdottir arbejder i en mandsdomineret organisation. Hun er meget bevidst om at holde fast i sig selv. Hun ved, hvad hun står for, og hvordan hun vil være som menneske og leder.

»Som leder er det vigtigt for mig at holde fast i min personlighed. At kunne være sig selv som leder kan nogle gange være svært. Susan har givet mig en masse værktøjer og fif, som jeg kan prøve af,« siger hun.

 

Ledere efterspørger personlig ledelse

Generelt efterspørger ledere i stigende grad personlig ledelse - altså at den enkelte leder får en større bevidsthed om sin lederstil. Derfor er det blevet mere populært, at ledere på forskellige niveauer i en periode har en mentor uden for virksomheden som led i deres karriereudvikling. 

Det gælder både dem, der gerne vil være leder, men ikke er det endnu, nyudnævnte ledere og erfarne ledere, oplever partner hos MentorNetværk Birgit Toft, der underviser i mentorskab og ledelsesudvikling.

»Som leder bliver du nødt til at udvikle din indvendige side for at blive den leder, som virksomhederne gerne vil have i dag. Der lægges mere vægt på, at du bærer de personlige værdier med dig. Og det betyder, at du bliver nødt til at have en rollemodel, som tør lægge kortene på bordet i forhold til egne erfaringer. Kernen i mentorskab er det erfaringsbårne, hvor mentoren ikke kun deler ud af sine gode erfaringer, men også det, der er svært, og hvor personligheden kommer mere i spil,« forklarer Birgit Toft. 

»Jeg skal være nærværende, og derfor passer det mig fint, at vi mødes hjemme hos mig privat og ikke på mit kontor, for det nytter ikke noget, at jeg sidder og tænker på mit arbejde, eller vi risikerer at blive forstyrret under vores samtale,« siger Susan Münster. Foto: Christian Als

Virksomhederne går efter empatisk og menneskelig ledelse, hvor lederen samtidig har et klart mål. Àstridur Elin Àsgeirsdottir er endnu ikke afklaret, om hun vil gå efter en lederpost på et niveau højere med mere lederansvar, eller om hun vil blive, hvor hun er. For det rummer også en god portion karriereudvikling at nå i mål med det forandringsprojekt, som hun er startet på i organisationen, mener hun.

Hun står i spidsen for at implementere såkaldt Virtual Design and Construction (VDC), der er med til at digitalisere byggepladserne og få de digitale værktøjer helt ud til alle på et projekt, fra funktionærerne til håndværkerne. Per Aarsleff A/S indførte VDC i starten af 2016, og det går helt kort ud på, at bygningsværker, broer og veje først bygges virtuelt, inden de bygges i virkeligheden.

»Globalt set i alle brancher fejler mange store forandringsprojekter. I entreprenørbranchen har flere virksomheder prøvet at implementere VDC, men med forskellige resultater. Det er bestemt ikke en nem opgave. Min opgave er at få det her forandringsprojekt i hus, så det skaber værdi for virksomheden. Jeg har derfor hele tiden brug for at blive en bedre leder, og det hjælper mentorforløbet mig med,« siger Àstridur Elin Àsgeirsdottir.

Action Card

9 råd: Sådan får I succes med et mentorforløb

Birgit Toft har sammen med Lisa Ott skrevet en række bøger om mentorrelationer, bl.a. ”MentorNetværk - Lederudvikling på tværs af virksomheder”. Her giver hun ni råd til, hvordan mentor og mentee får succes med et mentorforløb:

  1. Lav en mentoraftale og en forventningsafstemning, hvor I får skrevet ned, hvad I hver især som henholdsvis mentor og mentee gerne vil have ud af mentorforløbet. 
  2. Hav fokus på, hvad mentorprogrammet handler om - er det lederudvikling eller karriereudvikling? Et mentorforløb er ikke kun snak, men også træning imellem møderne, så mentor og mentee skal være enige om, hvad mentee skal øve sig på. 
  3. Vælg et egnet mødested. Det er ikke det mest optimale, at møderne foregår på mentors kontor. Aftal i stedet at mødes på en café eller gå en walk & talk.
  4. Kom ned i tempo. Mentor og mentee skal introducere noget langsomhed, for det giver rum til at reflektere og plads til at skabe en større bevidsthed om det, som man går og gør i hverdagen.
  5. Et af de vigtigste redskaber i et mentorforløb er logbogen, hvor mentee skriver resume af møderne og noterer refleksioner, ideer, spørgsmål osv. undervejs.
  6. Sæt et ekstra møde i kalenderen, så der altid er aftalt to møder. Der sker ofte, at et møde må aflyses.
  7. Stil åbne hv-spørgsmål, som ikke kun kan besvares med ja eller nej.
  8. Vær opmærksom på tiden før og efter et møde, for der må gerne være både forberedelse og efterbearbejdning.
  9. Aftal på forhånd, hvor lang tid mentorforløbet skal vare. Lav en formel afslutning fx drik en kop kaffe eller et glas vin for at markere, at forløbet afsluttes.

Relaterede artikler:

Sofie Irgens er Head of Business Unit Burner Components hos Danfoss
Purpose

»Hvis du ikke har et klart formål, bliver du for langsom i din reaktion«

Sofie Irgens har med en fortid i vindindustrien lært, hvad et formål på den helt store grønne klinge kan gøre for motivationen. I dag skaber hun forandringer i ”det sorteste hjørne” af Danfoss.
6 min.
Camilla Kjems er mediechef hos Aller
Purpose

»Det giver en ro at vide, hvad min plads i livet er«

Mediechef hos Aller Camilla Kjems har arbejdet med purpose, før det blev moderne. Først formulerede hun sit personlige purpose, og de sidste fem år har hun også arbejdet med purpose på et strategisk plan.
6 min.
Hvis du ikke har purpose i dag er du irrelevant i morgen
PURPOSE

»Hvis du ikke har purpose i dag, er du irrelevant i morgen«

"The Big Why", "purpose" eller formål er en stærk ledelsestrend og et vigtigt konkurrenceparameter både i forhold til kunder og medarbejdere. Det er ikke længere nok at tjene penge – du skal også kende dit eget og din organisations ”hvorfor”.
7 min.
Maja Volquards Hesselholt er direktør i Food Services i ISS Danmark
Purpose

»Vi kan gøre verden bedre gennem god service«

Maja Volquards Hesselholt er drevet af at skabe magiske møder mellem mad og mennesker. Som direktør i ISS Foods brænder hun for at skabe gode serviceoplevelser dag efter dag. Med det formål tænder hun ild i øjnene på andre – og bevarer den i sine egne.
5 min.
Ole Krogh Petersen er administrerende direktør i Danica Pension
Purpose

»Purpose er følelsen af: ”Jeg gør en forskel”. Den kan du ikke diktere«

Hvordan gør man et umiddelbart kedeligt emne som pension nærværende og meningsfyldt? Ole Krogh Petersen valgte som topchef i Danica Pension det, der lå lige for, og i dag spørger hans medarbejdere af sig selv, hvordan en handling hænger sammen med virksomhedens purpose.
5 min.
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.