Flertal af ledere vil gerne tilbage på kontoret

Det viser en ny undersøgelse, som Lederne har udarbejdet i samarbejde med DTU, hvor der indgår svar fra 1.016 ledere, som i øjeblikket arbejder helt eller delvist hjemmefra.

I undersøgelsen svarer 67 procent af lederne, at de helst vil være leder på kontoret frem for distanceleder, mens 11 procent af lederne foretrækker distanceledelsen. 21 procent af lederne har ingen umiddelbare præferencer.

Ifølge chefkonsulent hos Lederne Signe Tønnesen er tallene ikke overraskende, da mange ledere har erfaring med – og er gode til – at udøve ledelse på stedet og endnu ikke har opbygget stærke kompetencer i, og faste procedurer for, at lede på distancen.

»Før coronakrisen var der masser af ledere, der aldrig havde prøvet at lede på distancen. Så det er nogle helt nye kompetencer og arbejdsgange, de har skulle vænne sig til under coronakrisen. For de fleste har det været krævende at skulle navigere i, samtidig med at vi har haft en samfundskrise, hvor der har været stor usikkerhed om mange andre ting,« siger Signe Tønnesen.

»En leder er leder – både for den enkelte, men i høj grad også for fællesskabet. Og det fælleskab kan blive udfordret, hvis alt arbejde foregår på distancen. Når mennesker er fysisk sammen, har det betydning for vidensdelingen, synergien i samarbejdet, kulturen og værdierne i virksomheden og meget, meget mere. Så når vi arbejder adskilt, er der noget af alt det, som risikerer at gå tabt. Det er den erfaring, lederne har gjort sig efter et år med hjemmearbejde,« siger Christine Ipsen.

Det kan blandt andet handle om udviklingsopgaver, nye projekter, der skal sættes i gang eller introduktionen af nye kolleger, som bliver mere vanskeligt og måske også langsommere, forklarer hun.

Den pointe kan Ledernes chefkonsulent Signe Tønnesen nikke genkendende til.

»Når vi arbejder digitalt, mister vi nogle aspekter af den interaktion og det samarbejde, der naturligt opstår, når man sidder fysisk sammen og arbejder. Man kan godt genskabe dele af det på skærmen, men vi kan ikke ignorere, at den uformelle samtale og smalltalken får sværere vilkår. Og det gør det sværere for medarbejderne at opbygge og bevare relationer til hinanden – særligt på tværs af teams og afdelinger,« siger hun.

Hjemmearbejde kan udfordre fælleskabet

Trods faldgrupperne ved hjemmearbejde, har hjemmearbejdet under coronakrisen også vist, at hjemmearbejde i nogle tilfælde kan styrke produktiviteten – ligesom mange både ledere og medarbejdere også har nydt den store fleksibilitet, der ligger i at kunne arbejde hjemmefra.

Derfor undrer det hverken Christine Ipsen eller Signe Tønnesen, at flertallet af de hjemmearbejdende ledere har et ønske om at arbejde mere hjemmefra efter coronakrisen, end de gjorde før coronakrisen – ligesom undersøgelser også har vist, at mange medarbejdere har det samme ønske.

»Mere hjemmearbejde handler ikke kun om den enkeltes behov og personlige ønsker til fleksibilitet i forhold til at møde på kontoret. Der er mere på spil for fællesskabet og virksomheden. Derfor har virksomhederne og lederne en opgave i forhold til at opbygge og understøtte de strukturer, der skal til for at skabe succes med mere hjemmearbejde i fremtiden,« siger Christine Ipsen.

»Hvis vi fremadrettet kommer til at arbejde mere hjemmefra, end vi gjorde før – og det er jeg overbevist om, at vi gør – så får mange ledere en ny udfordring og et nyt ansvar i forhold til sikre fælleskabet og sammenhængskraften på arbejdspladsen, så man som team stadig er opmærksom på at hjælpe hinanden. I stedet for at hugge sten hver for sig, skal vi bygge katedraler sammen – og det kan være svært, hvis man ikke ved, hvilke sten ens kolleger er i gang med hugge,« siger Signe Tønnesen.