Tina Emtkjær (til venstre) og Jimmi Holtze Steen (i midten) arbejder for Lars Carlsen (til højre) i  hans bryggeri "People Like Us". Her har de fået en dagligdag på arbejdsmarkedet igen.
På mikrobryggeriet People Like Us, ansætter Lars Carlsen gerne medarbejdere, der har psykologiske udfordringer eller diagnoser, der gør, at de typisk ville hænge på kanten af arbejdsmarkedet.
BÆREDYGTIG LEDELSE

Her har 32 ud af 50 medarbejdere en diagnose

Foto Christian Als
8. juni 2022

»Der findes ikke nogen, der ikke har lyst til at bidrage til samfundet. Men der er nogen, der har brug for en anderledes hjælp til at gøre det,« siger stifteren af bryggeriet People Like Us til Lederstofs nye podcast, Bæredygtig Ledelse.

Gå til Action card

Mange danskere med psykiske udfordringer står i skrivende stund uden for arbejdsmarkedet. Men i mikrobryggeriet People Like Us har 32 ud af 50 medarbejdere en eller flere diagnoser med i bagagen, når de møder på arbejde.

»Nogle er autister, andre har ADHD, og der er også nogle, der lider af PTSD, depression og angst,« fortæller leder og stifter, Lars Carlsen. Men griber man ansættelsen rigtigt an, får man fantastiske medarbejdere ud af lige netop denne gruppe mennesker, siger han til Lederstof.dk’s nye podcast Bæredygtig Ledelse:

»For eksempel folk med autisme. De har jo en hjerne, der fordyber sig naturligt. Det er da fantastisk! Tænk, at have nogle mennesker, der har en særinteresse, der gør, at de bliver specialister udover det sædvanlige,« understreger han ivrigt.

Inden Lars Carlsen blev ølbrygger, var han tidligere lærer med lang erfaring fra specialområdet. Her oplevede han selv de »skæve, anderledes og dejlige hjerner,« blandt sine elever, fortæller han. Det er denne baggrund, der har inspireret ham til at starte bryggeriet:

»De hjerner har vi virkelig svært ved at rammesætte. Vi vil så gerne have, at de skal være som alle andre. Men jeg synes, vi skal lade dem være, som de er. Først dér opdager vi deres potentiale,« fortæller han.

Lars Carlsen

People Like Us

People Like Us er et mikrobryggeri på Amager i København, der er stiftet af Lars Carlsen i 2016.

Bryggeriet laver specialøl, som er udviklet i samarbejdet med stifteren af mikrobryggeriet Mikkeller, Mikkel Bjergsø. People like Us har kontrakter med forskellige forhandlere og har desuden en Bottleshop på Vermlandsgade 2, en bar på Jagtvej 135 på Nørrebro, en pop up bunkerbutik ved Amager Strandpark og har sammen med Mikkeller ”The social Beer Shop” på Istedgade.

People Like Us arbejder ud fra en socialøkonomisk filosofi, men er kommercielt drevet og økonomisk bæredygtig. I 2021 omsatte virksomheden for 8 millioner. Målet er 13 millioner i 2022.

Lars Carlsen er leder, ejer og selverklæret velfærdsrevolutionist. Han kommer fra en baggrund som uddannet folkeskolelærer og har arbejdet indenfor specialområdet siden 2002 frem til 2016. Han fortæller, at ideen til People Like Us startede efter blandede erfaringer med at arbejde med systemet på specialområdet. Der var stor glæde ved det arbejde, der blev gjort med de unge, med ofte oplevede Lars Carlsen, at udviklingen gik i opløsning, når de bagefter skulle på et jobmarked, der ikke var gearet til dem. Efter flere år mistede Lars Carlsen tiltroen til arbejdsmarkedet og de offentlige systemer og tog sagen i egen hånd. People Like Us skulle være det sted, hvor der var plads til mennesker, der ikke altid ellers passer ind. 

Fold ud

En anderledes ansættelse
Hos Lars Carlsen starter medarbejdere efter en afklarende praktik. Potentialet viser sig typisk efter, den nye medarbejder har været sluppet løs i virksomheden i en periode, fortæller han. På den måde finder Lars Carlsen ud af, hvem der skal brygge øllet, føre regnskab, stå for logistikken, tegne mærkaterne eller hjælpe med at pante flasker i det lille bryggeri på Amager i København.

Tina Emtkjær og Jimmi Holze Steen er gode eksempler på, at en afklaringspraktik hjælper nye ansatte med at finde den rette plads i bryggeriet. De arbejder begge på lageret. Tina Emtkjær er ansat efter sådan en praktik og står nu for logistikken:

»Jeg er jo god til systemer og overblik, så det lå ret meget lige for,« fortæller hun.

Ved siden af står Jimmi Holze Steen og klirrer med tomme flasker, som han sætter i kasser. Da vi møder ham, er han er i et afklarende praktikforløb igennem kommunen.

»Det skal jo give mening for begge parter, ikke?« siger Jimmy Holtze Steen om prøveperioden.

Indtil videre har han været glad for at være et sted, der kan give ro, rutiner og enkle opgaver. Jimmy Holtze Steen har en hjerneskade, der gør, at han ikke fungerer godt i miljøer med pludselige skift eller uro. Derfor passer bryggeriets behov for systematisk at få sorteret flasker godt til ham, fortæller han. 

Lars Carlsens lille bryggeri er en socialøkonomisk virksomhed - altså en virksomhed med socialt fortegn. Men det betyder ikke, at helt almindelige virksomheder ikke kan søge medarbejdere med diagnoser eller anden form for psykisk funktionsnedsættelse. Det kræver bare, at flere ledere får øjnene op for målgruppen, siger han:

»Jeg ville ønske, at der var flere virksomheder, som turde stoppe op i deres rekrutteringsproces og overveje, om de kunne gøre det på andre måder. Der findes ikke nogen, der ikke har lyst til at bidrage til samfundet. Men der er nogen, der har brug for en anderledes hjælp til at gøre det.«

Hos People Like Us har Lars Carlsen set det nødvendigt at ansætte en socialfaglig konsulent. Så virksomheder skal være indstillet på, at der følger et arbejde med, fortæller han, men understreger: »til gengæld er gevinsten så meget større«.

Lars Carlsen og Jimmy Holtze Steen
Da vi besøgte Lars Carlsen (tv.) var Jimmi Holtze (th.) i et afklarende praktikforløb for at afstemme arbejdet til, hvad Jimmi Holtze kan klare med hans hjernerystelse. Den 1. juni blev han ansat. Foto: Christian Als

Arbejdsløshed og psykiske udfordringer

Hvor mange er i job?

  • Tre ud af ti personer med en psykisk lidelse er i ordinær beskæftigelse. Hver tredje er ansat i fleksjob eller med andet offentlig støtte.
  • Halvdelen af personer med spiseforstyrrelser er i beskæftigelse
  • For personer med OCD og depression er cirka 40 procent i beskæftigelse
  • For personer med skizofreni er det kun ti procent
  • Ti procent af folk med autisme er i ordinær beskæftigelse, det gælder 34 procent af mennesker med ADHD.

De offentligt forsørgede

  • Mere end fire ud af ti aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har en psykisk lidelse
  • Man vurderer, at 45 procent af alt sygefravær skyldes mentale helbredsproblemer

*Det opgøres ikke systematisk, så disse tal er behæftet med usikkerhed.

Kilde: PsykiatrifondenJobmediagnose.dkAutismeforeningenADHD-foreningen

Fold ud

Alle brancher kan
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt den branche eller den virksomhed, man er leder i, passer til en medarbejder med en diagnose eller kognitive udfordringer, så er svaret klart:

»Kom endelig i gang! Der er simpelthen for mange mennesker fra den her gruppe, der går ledige i dag på trods af, at de kan blive nogle engagerede og meget loyale medarbejdere med masser af uudnyttede ressourcer,« fortæller Carsten Lunden.

Carsten Lunden er seniorkonsulent med speciale i handicapkompenserende ordninger for det uafhængige videnshus Cabi. Han rådgiver virksomheder og jobcentre med at få flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job. Han understreger, at stort set alle brancher kan tilbyde en stilling til mennesker med psykiske eller kognitive udfordringer:

»Det kan være lagerchefen, servicemedarbejderen i detailhandlen, skolelæreren, eller smeden - det kan være alle mulige,« fortæller han.

Polaroid billeder af ansatte hos People Like Us
Linda Nygaard fra podcasten Bæredygtig Ledelse tog disse billeder af Lars Carlsen, Tine Emtkjær og Jimmi Holtze Steen. Til højre ses sælger og eventkoordinator, Ulrik Kristensen, som selv har to døtre med autisme. 

Hvem inkluderer gruppen med psykiske udfordringer?

  • Medfødte diagnoser som autisme eller ADHD
  •  Psykisk sårbare ramt af angst, depression, stress, PTSD, eller en spiseforstyrrelse
  • Personer med psykiske lidelser såsom bipolar, borderline, skizofreni
  • Nedsat kognitiv funktion fra for eksempel hjerneskader – blodprop, ulykke, medfødt
  • Følger efter misbrug
  • Sideeffekt af smertetilstand eller følger efter kemobehandling eller anden behandling
  • Udviklingshæmning.
Fold ud

Kom i gang: kontakt jobcentret
Som leder skal du selvfølgelig overveje, om det er lige nu dit team har overskuddet til - og muligheden for - at have et ekstra øje på en ny medarbejder med særlige behov. Men er lysten og overskuddet der, er det bare om at komme i gang. Der er masser af hjælp at hente til en grundig og fagligt baseret rekruttering:

»Meld ud, at I opfordrer folk med psykiske handicap til at søge. Book et møde med jobcentrets virksomhedskonsulenter, hvor du fortæller dem lidt mere om dit team og omfanget af de funktioner, du søger en eller flere medarbejdere til. Jobcenteret har typisk et stort katalog af kandidater, som de har et kendskab til, og derfra kan de bedre matche dem til de opgaver, I skal have løst,« siger Carsten Lunden.

Jo mere energi, man lægger i at få et godt samarbejde med jobcenteret, jo bedre sandsynlighed er der for, at en virksomhedskonsulent kan finde det rette match til netop dit team og din virksomhed, understreger Carsten Lunden:

»Det er klart, at hvis man som virksomhed selv viser interesse og initiativ for at skabe et godt samarbejde med jobcenteret, så er der større sandsynlighed for, at man kommer på lystavlen fremadrettet. Et varigt samarbejde kan blive en win-win for begge parter.«

Få en virksomhedspraktikant
Ligesom Lars Carlsen lægger vægt på at ansætte efter en afklaringspraktik hos People Like Us, er det en stor fordel, at du kan gøre det samme gennem jobcenteret. Et vigtigt redskab til at få et godt afklaringsforløb kan være at give praktikanten en mentor. Mentoren kan hjælpe praktikanten med alt fra at varetage nye og komplicerede arbejdsopgaver til at finde vej hen til arbejdspladsen – alt afhængigt af, hvad der er brug for.

I princippet kan mentoren være hvem som helst. Men hvis det er muligt, vil det bedste typisk være, at du ansætter en eksisterende medarbejder fra dit team som mentor:

»En eksisterende medarbejder er klart det bedste, fordi de kender virksomheden og arbejdsfunktionerne godt. Det skal bare være en medarbejder, der har lyst til – og som er god til – at tage sig af nye kolleger,« siger Carsten Lunden.

Lars Carlsen og Tina Emtkjær
Tina Emtkjær (tv.) kom i arbejde hos Lars Carlsens (th.), da hendes autistiske datter fik arbejdet i bryggeriet. Hun havde selv tabt arbejdsfortjeneste, men kom tilbage i arbejdet på bryggeriets lager.  Foto: Christian Als

Hvor meget kan praktikanten selv?
I praktikforløbet er det vigtigt at kortlægge, hvor mange opgaver praktikanten selv kan klare. Hvert praktikforløb skal forholde sig åbent til praktikanten, så han eller hun får lov til at prøve sig frem. Medarbejdere med psykiske eller kognitive udfordringer reagerer nemlig forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, understreger Carsten Lunden:

»Peter og Mette kan have den samme diagnose og samme funktionsnedsættelse, men alligevel kan Mette varetage mange flere opgaver, end Peter. Samtidigt kan Mette have brug for 10 timers hjælp på én arbejdsplads, men færre timer på en anden«.

Det er vigtigt at afklare allerede i praktikken, om der er opgaver, som behøver en varig eller permanent indsats. Det kan være alt fra personlige støtteordninger til hjælperedskaber som computerprogrammer. Afklares det tidligt i praktikken er det nemmere at få den varige hjælp fra kommunen, forklarer Carsten Lunden.

Hvad hvis det går skævt?
Der kan selvfølgelig ske det, at praktikforløbet bliver for udfordrende for dit team eller praktikanten. Her skal du som leder huske, at du aktivt kan søge hjælp og sparring med jobcenteret, siger Carsten Lunden:

»Nogle gange kan du blive ramt af tvivl om, hvorvidt du har gabt over for meget, eller der kan være andre årsager til, at du bliver usikker på forløbet. Her står jobcenteret og kommunens specialister også til rådighed med at få ansættelsen på rette spor igen. Som leder har du ekspertise i din organisation og det, I producerer, hvorimod jobcenteret sidder med ekspertise i, hvad der her gruppe medarbejdere har brug for. Så husk endelig at trække på dem.«

Støttemuligheder fra jobcentret til virksomheder

Her kommer en lang liste over eksisterende ansættelsesordninger for psykisk udfordrede eller handicappede. Husk, at du som leder kan finde rådgivning i jobcenteret eller i uvildige videnshuse som Cabi.

§ 56
Hvis en medarbejder har en kronisk eller langvarig sygdom, som giver mere end ti sygedage om året, kan man lave en §56 aftale. Den betyder, at arbejdsgiver får refunderet sygedagpenge allerede fra første sygedag, når der er tale om sygefravær på grund af den pågældende sygdom. Ordningen bevilges typisk for 2 år ad gangen.

Mentor
Hvis der er brug for at flytte medarbejderen til et helt nyt arbejdsområde, som kræver en særlig optræning, er der mulighed for at få støtte til en mentor. Mentoren er ofte en erfaren kollega, som i en periode kan hjælpe medarbejderen godt i gang med de nye arbejdsopgaver. Jobcentret dækker lønomkostningerne for mentoren i de bevilgede mentortimer. Ordningen er midlertidig.

Der kan også være mulighed for praktik, hvis medarbejderen skal afprøve helt nye arbejdsområder på arbejdspladsen.

Hjælpemidler
Jobcentret kan hjælpe, hvis medarbejderen på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har brug for særlige hjælpemidler eller mindre indretninger af arbejdspladsen. Der skal være tale om hjælpemidler eller indretninger, som ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen.

Der kan foreksempel være tale om særligt computerudstyr, specielt værktøj, en særlig stol eller apps, som hjælper med at tilrette de daglige arbejdsopgaver

Personlig Assistance
Hvis medarbejderen har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan jobcentret bevilge personlig assistance. Den personlige assistance er ofte en kollega, som hjælper medarbejderen med de bestemte dele af arbejdsfunktionen, som vedkommende ikke selv kan løse. Der kan fx være tale om en kollega, som hjælper medarbejderen med tunge løft eller med at strukturere de daglige opgaver. Virksomheden får tilskud til lønnen.

Den personlige assistents opgaver kan fx være:

Praktisk bistand til specifikke løft, sekretær- eller chaufførbistand og korrekturlæsning, tegnsprogstolkning, særlig personlig støtte til struktur, overblik og kvalitetssikring af opgaver.

Der kan bevilges personlig assistance til følgende grupper:

  • Ordinært ansatte
  • Seniorjobbere
  • Selvstændige
  • Fleksjobbere
  • Personer i løntilskud
  • Personer i virksomhedspraktik

Personlig assistance kan som udgangspunkt gives i op til 20 timer om ugen - i særlige tilfælde dog op til 37 timer om ugen. Som hovedregel beregnes tilskuddet ud fra studentertimelønssatsen, der er fastlagt i overenskomsten mellem HK og Staten. Pr. 1. april 2022 udgør tilskuddet 127,86 kr. I særlige tilfælde kan tilskuddet være højere.

Jobrotation
Formålet med jobrotationsordningen er at tilskynde virksomheder til at opkvalificere deres medarbejdere og samtidig give ledige mulighed for at få konkret erhvervserfaring og et netværk på en rigtig arbejdsplads.

I praksis betyder ordningen, at en virksomhed kan sende en medarbejder i videreuddannelse eller opkvalificering i en kortere eller længere periode. I denne periode får en ledig mulighed for at fungere som vikar for medarbejderen. Virksomheden udbetaler sædvanlig løn til den ansatte i hele uddannelsesperioden samt evt. kursusudgifter eller deltagerbetaling. Vikaren skal modtage overenskomstmæssig løn for de timer, som vedkommende er ansat i. Vikariatet kan vare op til 6 måneder

Fleksjob
Jobcentret kan give tilbud om fleksjob til medarbejdere eller ledige, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne. I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne.

Jobcenteret træffer afgørelse om retten til fleksjob

De sociale Kapitler
De Sociale kapitler er virksomhedens mulighed for at lave tilpasninger sammen med medarbejderen uden Jobcentrets bistand. I overenskomstens sociale kapitler er der mulighed for at fravige overenskomstens aftaler om løn- og arbejdsvilkår. Det kan fx dreje sig om, at virksomhed og medarbejder aftaler at ændre arbejdsopgaverne, at medarbejderen går ned i tid, eller at der bliver taget nogle særlige hensyn, som fx at undgå tunge løft, krævende kundekontakt, skiftende arbejdstider eller lignende.

Løntilskud
Formålet er at give den ledige nye kompetencer, erfaringer og kontakter og dermed et bedre udgangspunkt for at søge job. Man kan blive ansat med løntilskud i både private og offentlige virksomheder.

Bemærk, at der er forskellige regler for private og offentlige virksomheder. Der er også særlige regler for fx handicappede og personer på sygedagpenge.

Generelt skal man have været ledig i 6 måneder for at komme i løntilskud. Der er dog mulighed for at komme i løntilskud fra først ledighedsdag, hvis man fx er over 50 år, er enlig forsørger eller ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse.

Praktikant
Virksomhedspraktik er primært for personer, der har vanskeligt ved at opnå eller fastholde job på normale vilkår eller med løntilskud. Praktikken kan foregå både hos offentlige og private arbejdsgivere.

Forud for etableringen skal der aftales et præcist formål med virksomhedspraktikken. Så vidt muligt skal det aftales, at praktikken kombineres med eller efterfølges af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager. Hvis disse ordinære løntimer foregår samtidigt med praktikken, skal de være i en anden arbejdsfunktion.

Det skal desuden aftales, hvilket af følgende formål der ønskes opnået:

  • Ordinære løntimer, hvor praktikken skal afklare eller udvikle kompetencer i forhold til job eller uddannelse, afhængigt af målgruppen, som direkte kan føre til timer, hvor personen ansættes ordinært på virksomheden.
  •  Optræning af specifikke kompetencer inden for personens job- eller uddannelsesmål, afhængigt af målgruppen, som kan indgå i personens cv og jobsøgning.
  • Afklaring af job- eller uddannelsesmål hvor praktikken består af typiske opgaver inden for mulige jobområder.

For sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold, kan formålet desuden være afklaring eller udvikling af kompetencer med henblik på at fastholde ansættelsesforholdet.

Det er som hovedregel ikke muligt at komme i virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor man senest har været ordinært ansat eller ansat med løntilskud. Der er dog undtagelser for visse målgrupper, som er langt fra arbejdsmarkedet eller modtagere af sygedagpenge/jobafklaringsforløb.

Voksenlærling
En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører et lærlingeforløb med skiftevis skole- og oplærings- eller praktikperioder. Voksenlærlingen skal være fyldt 25 år ved uddannelsesaftalens påbegyndelse dvs. det tidspunkt, hvor eleven eller lærlingen starter i elev- eller lærlingeforholdet hos arbejdsgiveren

Arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, har ret til tilskud til den løn, som de betaler til personen i oplærings- eller praktikperioden – når de øvrige betingelser er opfyldt. Efter voksenlærlingeordningen kan arbejdsgiveren kun få tilskud til lønnen i oplærings- eller praktikperioden. Udbetaling af tilskud kræver, at arbejdsgiver ansætter personen som voksenlærling og udbetaler voksenelevløn i oplærings- eller praktikperioden.

Virksomheder, der ikke har tegnet overenskomst eller har en overenskomst uden sociale kapitler, er stadig forpligtet til selv at forsøge at fastholde medarbejderen.

I sådanne tilfælde er der tale om ansættelse på særlige vilkår, som svarer til, hvad der ville kunne aftales efter de sociale kapitler i overenskomsten.

Ansættelse på særlige vilkår anvendes i tilfælde, hvor:

  • der ikke findes en overenskomst
  • overenskomsten ikke indeholder et socialt kapitel
  • de sociale kapitler i overenskomsten ikke er tilstrækkeligt udfyldt.
Fold ud

Ansæt din nye medarbejder
Efter praktikkens afklarende forløb er du måske klar til en egentlig ansættelse af din nye medarbejder. Som udgangspunkt er målet at komme så tæt på en helt almindelig ansættelse som muligt – hvilket i mange tilfælde viser sig sagtens at kunne lade sig gøre, fortæller Carsten Lunden. Ellers er der et utal af fleksible støtteordninger at ansætte på. Se en oversigt i faktaboksen ovenfor. Så det er bare om at komme i gang:

»I det arbejdsmarked vi ser i dag, har mange af de ledige en eller anden form for funktionsnedsættelse – om det er mentalt eller fysisk. Men det er enormt ærgerligt, for der er masser af folk med specielle behov, der er ansat derude, også uden en eneste støttekrone, fordi det har været muligt at finde holdbare løsninger. Det eneste det kræver af dig som leder er, at du er villig til at komme i gang og gøre en ekstra indsats for at starte dialogen tidligt,« afslutter Carsten Lunden.

Tilbage på mikrobryggeriet People Like Us har Lars Carlsen nu i fire år drevet en virksomhed med en medarbejderstab, hvor de fleste har en psykisk udfordring. Men for ham, har netop den sammensætning af medarbejdere gjort arbejdspladsen bedre:

»Det handler om at vise, at der er en funktion til alle i en virksomhed. Det gør din virksomhed gladere, og I bliver mere mangfoldige og opmærksomme på, hvad det er for nogle mennesker, der findes i vores samfund.«
Action Card

5 gode råd til dig, som vil ansætte medarbejdere med en diagnose

Carsten Lunden er seniorkonsulent for det uafhængige videnshus, Cabi. Han har fem gode råd til dig, der overvejer at ansætte medarbejdere med diagnoser:

  1. Afklar jobbet og hensynet. Tag udgangspunkt i en konkret jobåbning og snak med jobcentret om, hvilke kompetencer I har behov for i jobbet, og hvilke muligheder I har for at tage hensyn.
  2. Slip berøringsangsten. Spørg løbende ind til, hvad der er udfordrende og tag en konkret snak med den kommende medarbejder om mulighederne i det pågældende job. 
  3. Giv din praktikant en mentor. Det betyder, at din praktikant får et vågent øje, der kan sørge for et grundigt praktikforløb med opmærksomhed på, hvor der behøves mere støtte.
  4. Tænk i muligheder frem for begrænsninger. I starten af et afklaringsforløb kan det hele virke overvældende for begge parter. Men det må ikke lade jer slå ud. Undersøg i stedet for, om der er muligheder og hjælp at hente, I ikke har trukket på endnu. 
  5. Få skånehensynet gjort konkret i forbindelse med, at medarbejdere starter på jobbet og hav et ekstra øje for, om der er noget, I skal have justeret undervejs. Bed jobcentrets handicapnøgleperson om hjælp, hvis der er noget, I er i tvivl om.
Lars Sander Matjeka går tur med sine hunde på Amager Strandpark

»Jeg er virkelig overrasket over, hvor mange ledere der ikke trives«

Da Lars Sander Matjeka blev fyret som CEO i Aller Media i 2020, gik han målrettet i gang med at finde et nyt toplederjob. Tilbuddene kom, men det gjorde tvivlen også: Er det virkelig prisen værd? En tanke han til sin overraskelse deler med de fleste af de ledere, han i dag er rådgiver for.
13 min.
Camilla Haustrup Hermansen iført blå kittel på Plus Pack fabrikken
Bæredygtig ledelse

Kan plastic være en del af den grønne omstilling?

Vejen kan være besværlig, men til gengæld skaber det motivation blandt medarbejderne at være en del af en løsning, der peger ind i fremtiden. Emballage-virksomheden Plus Pack har sendt samtlige medarbejdere i bæredygtighedsskole.
18 min.
Nille Klæbel sidder ved et skrivebord på sit kontor

»Jeg bruger mindst muligt energi på formuleringerne og mest mulig på budskabet«

Personlig gennemslagskraft er altafgørende som leder – uanset om din ledelsesret er formel eller ej. Det mener Nille Klæbel, der som direktør forsøger at opnå den ved at skabe transparens, gå forrest, bruge humor – og ved have en honningkrukke klar til en regnvejrsdag.
6 min.
Lasse Stær Hoffmeyer snakker med en ansat på Famlys kontor
Lederskabet

»Det værste, du kan gøre som mellemleder, er altid at sige ja«

Hvis du ikke af og til siger nej til den øverste ledelse, ender du som mellemleder med at miste troværdighed over for dit team og risikerer at brænde ud eller i værste fald gå ned med stress.
25 min.
Rikke Hamilton sidder i en Audi

Skal du fortælle om det på jobbet, hvis privatlivet vælter?

Kommer en skilsmisse, et dødsfald i familien eller andre kriser arbejdspladsen ved? For Rikke Hamilton var det en positiv oplevelse at fortælle om en krise, og det er da også – næsten – altid en god idé, siger en psykolog, der har haft adskillige ledere ‘på briksen’.
12 min.
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.