Årets Leder 2023

Jakob Riis blev Falcks redningsmand

Foto Christian Als
5. oktober 2023

Falcks administrerende direktør tager med ambulanceredderne på arbejde for at få bedre føling med den virksomhed, han har styret gennem en succesfuld turnaround. Han er nomineret til Årets Leder 2023.

Jakob Riis står ved en ambulance
»Det betyder meget at blive nomineret til Årets Leder, for jeg ser det som et tegn på, at de forandringer, vi har lavet i Falck, betyder at Falck står et bedre sted end nogensinde. Som et ikonisk dansk firma med 117 år på bagen,« siger Jakob Riis om at blive nomineret til Årets Leder 2023. Foto: Christian Als
Gå til Action card

I går var jeg ude at køre i ambulance. Det gør jeg en eller to gange i kvartalet. De ture giver mig en vigtig indsigt. Hvad er udfordringerne derude? Hvad er det for patienter, vi kører med? Hvilke indlæggelser kunne have været undgået ved bedre forebyggelse? Så jeg bruger det meget som afsæt til at se de næste muligheder for Falck. Jens, som jeg kørte med i ambulancen i går, har været her i 35 år, og han sagde, at der er sket meget med Falck inden for de sidste fem år. Jeg skal ikke tage æren for det, men der er et vist sammenfald, for vi har i den periode arbejdet for en anden ledelseskultur, en åbenhed og et stort fokus på uddannelse blandt medarbejderne. Jens fortalte, at han efter 35 år er ved at tage den øverste uddannelse inden for ambulanceredder-faget, fordi den uddannelse, som han tog for 30 år siden, var udløbet. Det gør mig stolt, at vi har medarbejdere, der oplever, at Falck giver dem mulighed for at udvikle sig og uddanne sig.

Der er ikke noget bedre, end når man leverer resultater gennem et hold. Og jo flere ting, der skal spille sammen, jo større holdet er, og jo mere komplekse opgaverne er, jo bedre bliver den følelse. Skønheden i når noget lykkes, er en vigtig drivkraft for mig. Når holdet har leveret. Måske har det været hårdt, men samtidig en god oplevelse.


Gik du glip af Ledelsens Dag 2023?

Her er et tilbageblik fra en dag, der så fremad. Se, eller gense, Ledelsens Dag 2023 og hør blandt andre Margrethe Vestager, Claus Meyer og Mette Lykke. 

Det har været svært at finde balancen mellem at være en del af holdet og samtidig bevare et overblik, især i mine første år som leder. Jeg måtte lære at distancere mig lidt, så jeg ikke var for involveret i detaljer, for jeg skulle fokusere på at have overblik. Jeg skulle lære at trække mig lidt og ikke være med til at finde løsninger på komplekse problemer hele tiden.

Der kan være et dilemma i, hvor transparent man skal være som leder, hvis man har nogle bekymringer. Jeg vil gerne være åben og ærlig og have en fri dialog og så videre, men hvad gør man med de ting, som ikke egner sig til at blive serveret endnu, fordi man som leder, ikke er færdig med at bearbejde dem? Man skal dosere det meget nøje. Hvis jeg skal være helt ærlig, var der for eksempel perioder i den her turnaround i Falck, hvor jeg har været usikker på, om det virkelig kom til at gå godt. For opgaven var meget stor og overvældende. Det er klart, at det er ikke en usikkerhed, der nødvendigvis skal udbasuneres, når man er kaptajn på skibet. Det er ikke behageligt at være i de perioder, men man må bare erkende som leder, at de kan opstå i ny og næ.

Jakob Riis står med hænderne foldet

Derfor blev Jakob Riis nomineret

Jakob Riis skal være Årets Leder, fordi han har vendt en underskudsgivende forretning til en stærk og overskudsgivende virksomhed. Han har ikke alene genopbygget Falcks omdømme og succes. Han har også indført ambitiøse bæredygtige mål, som vil gøre en reel forskel. Han investerer i bæredygtig omstilling, herunder introduktionen af ny teknologi til at reducere Falcks Co2-udledning.

Årets Leder er Danmarks fornemmeste hæderspris til ledere uddelt af Lederne siden 2002. Prisen hylder ledere, som tager teten, tager os i hånden og tager de svære beslutninger - både i dagligdagen og i de afgørende øjeblikke. Ledere, der skaber ekstraordinære resultater, hvad end det har skabt diversiteten på arbejdspladsen, styrket bæredygtigheden, løftet økonomien til nye højder, motiveret medarbejderne til toppræstationer eller skabt helt nye markeder.

Juryen til Årets Leder 2023 består af Bjarne Corydon, Eva Zeuthen, Christian Jensby, Bodil Nordestgaard Ismiris, Pia Søltoft, Marianne Kirkegaard og André Rogaczewski.

Foto: Christian Als

Fold ud

De første par år, jeg var her, skulle jeg sige farvel til cirka 19 medarbejdere, hver gang jeg kunne byde en ny velkommen, fordi vi solgte forretninger fra og lukkede ned for en del af vores markeder. Det er jo ikke sjovt at fortælle folk, at det de har lyst til at lave, ikke skal fortsætte. De samtaler slider på en som leder, men vi var nødt til at skære ned og fokusere. Der var opgaver, vi ikke længere skulle udføre, og hvis vi skulle en anden vej, så var det nødvendigt med et skifte.

Det er afgørende, hvordan en medarbejder forlader en samtale med lederen. Er medarbejderen motiveret bagefter? Var det en god oplevelse for den person, også selvom vedkommende skulle aflevere nogle dårlige nyheder? Vi kan måske ikke vende dårlige nyheder til en fest, men vi kan som ledere anerkende, at det var vigtigt at få på bordet. Vi er halvvejs i mål, når vi erkender, hvad der ikke lykkedes, og så må vi finde ud af, hvad vi gør ved det.

Der opstår skuffelser i ny og næ. Det skal vi kunne leve med i en performancekultur, hvor vi er ambitiøse. Det er som med nederlag i sport. Der vinder vi jo heller ikke alle sammen hele tiden. Skuffelser er ikke så farlige. Man må give dem lov til at være der, men som leder også indikere, at vi skal ryste det af os og for eksempel sige: “Ja, det er superærgerligt, og vi er irriterede i dag, men når vi møder i morgen, finder vi ud af, hvordan vi kommer videre.” Skuffelserne skal have plads, men vi har ikke 14 dages sørgeperiode, fordi vi har mistet en kontrakt. Hvis ikke vi taber en gang imellem, så er det fordi, vi ikke er ambitiøse nok og spiller på et højt nok niveau.

Jakob Riis står og smiler
»Vi skal også have os selv med. Det er nødvendigt at tage en position og forsvare den og også at erkende, at der kan komme en situation, hvor ejere eller medarbejdere ikke længere enige i det, man står for, og så skal man ikke være der længere,« fortæller Jakob Riis. Foto: Christian Als

Det er et mentalt frirum for mig, når jeg dyrker crossfit-træning. Jeg kan ikke rigtig tænke på andet end at ‘overleve’. Det er som at slukke for hjernen, inden jeg kommer tilbage til hverdagen, og det behøver ikke tage lang tid, måske 40 minutter. Det kan også være at gå en tur langs stranden eller lave havearbejde, hvor jeg nyder at være i bevægelse. Jeg arbejder ikke, men hjernen har et frirum til at arbejde med nogle overordnede spørgsmål eller dilemmaer.

Derhjemme har jeg spor af en række mere eller mindre forliste projekter. Der står en haglbøsse, men jeg er aldrig kommet i gang med at gå på jagt. Der er også en golfkølle, som aldrig er blevet pakket ud, og der hænger en nøgle til en kajakklub, som heller ikke bliver slidt så meget. Men jeg ser det ikke som et afsavn, for jeg har erkendt, at udover venner, familie og arbejde, er der ikke plads til så meget andet.

I dag har mange en forventning om, at topledere er personligt involverede og engagerede på en anden måde end tidligere. Derfor er man nødt til at være bevidst om, hvordan man formidler både virksomhedens standpunkter, og hvor man står personligt i spørgsmål om blandt andet inklusion, diversitet og geopolitik. For eksempel, hvilke markeder virksomheden opererer på. Det kan også være, hvordan man forholder sig til en pride-parade, hvis man ved, at det kan skabe reaktioner hos kunder eller medarbejdere, og der måske ikke er 100 procent enighed. Som topleder kan du ikke bare håndtere det som professionel, du er også nødt til at stå ved dig selv. Det er en udvikling, som jeg hilser velkommen, fordi det får nogle af os topledere lidt ud af busken. Vi er nødt til at involvere os selv mere, hvor vi ikke bare siger noget, fordi det er vores job. Vi skal også have os selv med. Det er nødvendigt at tage en position og forsvare den og også at erkende, at der kan komme en situation, hvor ejere eller medarbejdere ikke længere enige i det, man står for, og så skal man ikke være der længere.

Jakob Riis står med hænderne foldet

Jakob Riis' reaktion

»Det betyder meget at blive nomineret til Årets Leder, for jeg ser det som et tegn på, at de forandringer, vi har lavet i Falck, betyder at Falck står et bedre sted end nogensinde. Som et ikonisk dansk firma med 117 år på bagen.«

»Jeg ser det som en anerkendelse af, at det er blevet synligt, også for omverdenen, hvad vi har opnået, og at det ikke har været den nemmeste ledelsesopgave. Det har været nogle ret store forandringer i et globalt selskab med 25.000 ansatte i 26 lande, som har skullet orientere sig mod en ny strategi. Det har krævet forandringer både finansielt, kulturelt og strategisk.«

Foto: Christian Als

Fold ud

Jeg har behov for nogen, der kan sørge for, at vi får fejret, når der sker noget godt, for jeg har en tendens til at bruge meget lidt tid på det. Omvendt kan jeg virkelig gå og ærgre mig, når vi ikke vinder. Den ubalance er ikke sund, hverken for mig selv eller for en organisation. Vi skal også huske at få truttet i trompeterne, når vi lykkes med noget.

Selvom jeg arbejder med senior executives nu, så er de i bund og grund ikke anderledes end de første medarbejdere, jeg var leder for. Der er stadig brug for klap på skulderen og anvisninger, hvis noget ikke har været godt nok og så videre. Det er noget basalt i ledelsesdisciplinen, som man skal passe på, man ikke giver slip på, fordi man tror, at nu er man blevet forfremmet ud af det.

Da jeg var færdig med gymnasiet, startede jeg i Gardehusarregimentet i Næstved. Jeg blev en del af en spejdersektion med to lette køretøjer og blev udpeget til menig gruppefører. Det er det absolut laveste ledelsesniveau, men der fik jeg smag for at være leder. Jeg tror også, det var med til at præge den måde, jeg er leder på, blandt andet fordi vi boede sammen på en ti-sengsstue. Når vi havde været ude at køre, hvor jeg havde ledelsesansvaret og kom tilbage på stuen, så var jeg bare en blandt de andre. Derfor skulle jeg finde balancen mellem at have den autoritet, der skulle til for at kunne løse opgaverne, og samtidig gøre det på en måde, så vi også kunne fungere sammen i fritiden. Som leder i dag, vil jeg stadig gerne være en del af holdet, og i mindre grad blive set som leder, fordi jeg er formelt udpeget. Jeg håber, jeg er en leder, som medarbejderne ville pege på, hvis de selv kunne vælge.

Jakob Riis står ved et gelænder

Jakob Riis og Falck

Jakob Riis er født 1966, uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen i 1992 og ph.d. i økonomi og statistik. Administrerende direktør i Falck siden 2017. Gift med Annemarie Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Parret har tre børn.

  • 2017- : Topchef i Falck
  • 2015: Executive Vice President North America i Novo Nordisk
  • 2010: Direktør for Global Marketing & Global Medical Affairs i Novo Nordisk
  • 2008: Ansvarlig for lanceringen af supersællerten Victoza i Novo Nordisk
  • 2005: Direktør for International Marketing i Novo Nordisk
  • 2000: Vice president i Novo Nordisk
  • 1996: Ansat som farmako-økonom i Novo Nordisk

Falck A/S blev grundlagt i 1906 af Sophus Falck under navnet Redningskorpset for København og Frederiksberg A/S. Virksomheden er i dag repræsenteret i 26 lande og har 25.000 ansatte inden for forretningsområderne ambulancetjeneste, vejhjælp og sundhedsordninger. I 2022 var omsætningen på 12,6 mia. kr.

Foto: Christian Als

Fold ud

Hos gardehusarerne mødte jeg Sergent Andersen, som gjorde indtryk på mig, fordi han havde et ledelsesmæssigt overskud. Han gav plads til, at man blev hørt som almindelig menig soldat, og det var ellers ikke normalt dengang i forsvaret. Jeg fik for eksempel lov til at træde op foran alle de andre og forklare noget om ballistik, fordi jeg havde en vis interesse i fysik, så det mente han, at jeg skulle forklare. Han turde bryde lidt med normerne.

Der er mange veje til at blive en god leder, så mit bedste råd til nye ledere, må være at bevare nysgerrigheden på, hvordan man bliver den type leder, man gerne vil være. Og at turde konfrontere sig selv med de områder, man er mindre god til. Så er der bedre chance for at komme godt fra start som leder. Og så huske at nyde den rejse som det er at udvikle sig selv. Hvis man som jeg er heldig at få lov at lede gennem flere tiår, kommer man til at lede i nye virkeligheder, for eksempel, omkring bæredygtighed, inklusion og geopolitik. Så man skal ikke tro, at lederrollen er noget, man bliver færdig med. Det er noget, man fortsat skal uddanne sig til, og man skal forblive ydmyg, nysgerrig og sulten efter at lære noget.

Action Card

Jacob Riis' 5 bedste råd til andre ledere 

  1. Dyrk nysgerrigheden. Lederrollen er ikke noget, man bliver færdig med – det er noget man uddanner sig til og bygger ovenpå igennem hele livet. Men en af de store farer, der lurer med alder og erfaring, er fristelsen til at øse så meget generøst ud af sin visdom, at man til sidst lytter alt for lidt. Og så er der stor risiko for, at ens tilgang bliver utidssvarende. Et godt modtræk er at dyrke sin nysgerrighed og opsøge muligheder i organisationen for at lære mere om arbejdet, kunderne, og medarbejdernes prioriteter, ønsker og ideer.
  2. Hold humøret højt og tonen uformel. Der er altid dage, hvor tingene ikke flasker sig, som alle havde håbet – og så skal der skal være plads til at blive skuffet. Men lige så vigtigt er det, at man tager den læring, det giver, og så kommer videre. Sørg for, at du møder alle medarbejdere på samme måde, uanset om de seneste nyheder har været gode eller dårlige. Det er alene indholdet af et forslag, som skal afgøre om man eksempelvis foretager dén investering. Det må aldrig være dit humør. Så hvis humøret aldrig står i vejen for dialogen, så mangler blot at tonen holdes så uformel som muligt, så får du den bedste og mest ærlige feedback.
  3. Giv dig selv frirum. Det er fantastisk at lede – men ansvaret er med i alle døgnets timer. Det er derfor vigtigt at give sig selv små frirum i ugen, hvor hjernen kan holde pause. Det er helt individuelt, om det er gennem kunst, familie, korsang eller crossfit – men det skal indarbejdes, så det ikke glider i baggrunden, når der er rigtig travlt. For det er i de perioder, der er mest brug for de små frirum. Ud over, at det er vigtigt for at holde sig mentalt i balance, så får man også den gevinst, at udfordringerne står lidt klarere, når de kommer lidt på afstand.
  4. Tænk bæredygtigt. Udfordringen om øget bæredygtighed for virksomheder og samfund må ikke undervurderes. Det er afgørende, at man som leder forstår, hvordan organisationen skaber værdi for kunderne, og at man konstant udfordrer organisationen til at øge værdiskabelsen med et stadigt mindre træk på Jordens ressourcer og medarbejderne. Og det vil for mange virksomheder ikke være nok at bruge de klassiske effektiviseringsværktøjer – der er behov for mere vidtrækkende innovation for at forblive konkurrencedygtige, og for mange også forblive relevante for kunderne. Innovation kommer ikke ved at stirre på dagens løsninger – men på at være nysgerrig på kundernes behov og gentænke, hvordan de kan opfyldes smartere og mere bæredygtigt. Som leder har man ansvaret for at sætte retning for virksomheden, så den langsigtede værdiskabelse sikres. Diversitet i ledelsesteam og organisation er en selvfølge – så hvis det ikke er tilfældet hos dig som leder, så få gjort noget ved det.
  5. Giv noget af dig selv. I dag er det ikke usædvanligt, at forbrugere, medarbejdere og andre interessenter, forventer, at en topleder har en holdning til for eksempel inklusion, diversitet, og hvilke lande virksomheden er til stede i. Som topleder kan du ikke bare håndtere det som professionel, du er også nødt til at stå ved dig selv og dine værdier og gør løbende status over, om du stadig kan se dig selv i virksomheden fremover.

Relateret indhold

LedelsensDag2024_056-wide
ÅRETS LEDER 2024

Kolleger, chefer og venner tegner et samstemmende billede af Årets Leder 2024: Hun har hele pakken

Ambus' CEO, Britt Meelby Jensen, beskrives som knusende dygtig og ambitiøs, og samtidig lyttende, ordentlig, transparent og sjov – og dermed den helt rigtige modtager af prisen som Årets Leder 2024.
15 min.
Jesper Fisker smiler
NOMINERET TIL ÅRETS LEDER 2024

Jesper Fisker: »Som leder er du nødt til at have en grundlæggende interesse for mennesker«

Han har gennem en lang lederkarriere nydt stor anerkendelse for sin konstruktive tilgang til at søge efter nye og bedre veje de seneste seks år som administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse. Derfor er Jesper Fisker nomineret til Årets Leder 2024.
7 min.
Aarets-Leder_de-nominerede_2024_1920x960-(1)
Ledelsens Dag 2024

Her er de nominerede til Årets Leder 2024

Fire markante ledere fra Ambu, Kræftens Bekæmpelse, Danske Bank og Red Barnet kan løbe med landets fornemste lederpris.
5 min.
Johanne Schmidt-Nielsen står foran en væg på et kontor
Nomineret til årets leder 2024

Johanne Schmidt-Nielsen: »Jeg håber aldrig, at jeg stopper med at tvivle«

Med Johanne Schmidt-Nielsen for bordenden har Red Barnet øget sine indtægter markant og skabt øget fokus på børn og unges rettigheder verden over. Derfor er hun nomineret til Årets Leder 2024.
8 min.
Carsten Egeriis smiler
NOMINERET TIL ÅRETS LEDER 2024

Carsten Egeriis: »Som topleder bliver du nødt til at vise noget skrøbelighed«

Han har som CEO i Danske Bank indført en mere moderne og åben kultur og er godt i gang med at genopbygge tilliden blandt kunder og medarbejdere. Derfor er Carsten Egeriis nomineret til Årets Leder 2024.
7 min.