LEDERCOACHING

»Jeg kan vende ting med min coach, som jeg ikke kan vende med min chef«

Foto Andreas Beck
25. august 2022

Som leder er der sjældent tid til at reflektere dybere over beslutningerne i en travl hverdag. Det rum skaber ledelsescoaching. Mød to ledere, som bruger det til at blive klogere og bedre til ledelse.

Tim Whyte
»Det er ikke fordi, vi alle skal være coaches, men det handler jo meget om at kunne stille gode spørgsmål og lytte,« siger generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke (Actionaid Denmark), Tim Whyte, der har nydt godt af at have en coach i flere år. Foto: Andreas Beck
Gå til Action card

Martin Frank Nielsen var skeptisk i starten ved tanken om en coach. Han havde en forestilling om, at det ville være akavet at sidde og tale om sig selv til en fremmed. Sådan har han det ikke længere.

Skolelederen på Arenaskolen i Greve syd for København endte med en coach efter, at han sammen med sin viceskoleleder havde ledt efter udviklingsmuligheder, og i dag er hans coach blevet en vigtig del af hans udvikling som leder og menneske.

»Jeg kan selvfølgelig godt selv tænke over ting i hverdagen, men der går man hurtigt i gang med problemløsningen. Her er der rum til at reflektere. Jeg får hjælp til at se tingene fra forskellige perspektiver, og på den måde kommer jeg bedre i dybden med nogle af de problemstillinger, jeg møder,« forklarer han.

Martin Frank Nielsen
»Hvis jeg skulle snakke med min egen chef, så ville jeg være meget opmærksom på, hvordan han opfattede mig i situationen,« siger Martin Frank Nielsen, der ser coaching som et frirum, han selv har brugt det i flere år. Foto: Andreas Beck

Populært udviklingsværktøj
Martin Frank Nielsen er langt fra den eneste leder, som har fået en personlig coach med på sidelinjen. Ledelsescoaching er blevet et populært udviklingsværktøj for ledere i en travl hverdag.

Som leder har du sikkert en mødetung kalender, hvor der skal være tid til kolleger og medarbejdere, samtidigt med, at du skal lede både opad og nedad. Der skal træffes hurtige beslutninger, men der skal også tænkes langsigtet. Er strategien rigtig? Har du fokus på de rette ting? Væsentlige spørgsmål, som du bliver nødt til at reflektere over, og hvor det kan være en fordel at dele sine tanker med nogen, hvilket kan være svært som leder, hvor man ofte er alene med et ansvar.

Det er her, at en coach kan være til gavn. En uvildig sparringspartner, der kun er på din side, forklarer Michael Skjøt. Han er præsident for den danske afdeling af International Coaching Federation og har arbejdet med coaching af ledere på forskellige niveauer i 15 år. Han er desuden en del af det faste team af coaches hos Lederne Kompetencecenter.

»Jeg ved ikke, om alle har brug for coaching, men jeg tror, at alle kan bruge det,« siger han.

»Det, der tit sker i en leders hverdag, er, at der går hamsterhjul i det, og man glemmer eller nedprioriterer refleksionen over, hvad der sker, og hvordan man tager både sig selv og organisationen videre,« forklarer Michael Skjøt.

Akut problem eller lang proces
Han oplever, at ledere typisk har to veje ind i coaching. Enten en meget brændende platform, hvor der er akutte problemer, som skal løses her og nu – eller et behov for mere langsigtet udvikling, både af lederen selv og virksomheden. Uanset bevæggrunden kommer coachen udefra og kan hjælpe med at stille de spørgsmål, der måske ikke er blevet stillet før.

»Coachen er på ingen måde ekspert i personens udfordringer eller problemer, men er god til at lytte og sammen med lederen skabe ny indsigt. Vi lytter og stiller spørgsmål og undersøger personens udfordringer sammen med personen. Vi er en medreflekterende og aktiv dialogpartner. Vi er en støttende person på den her persons udviklings- og læringsrejse. Vi hjælper med at åbne for nye perspektiver på den situation eller udfordring, man står i,« fortæller han.

For eksempel fik han mange henvendelser i kølvandet på corona. Krisen skabte et rum, som ingen havde erfaring med. Der opstod nye problemstillinger, og her oplevede Michael Skjøt, at mange ledere havde brug for konkret hjælp til at undersøge, hvordan de bedst kunne være i situationen.

»Mange vidste ikke, hvordan de skulle håndtere den nye virkelighed. Hvordan sikrer jeg mig, at det kommer til at virke? Skal jeg være meget kontrollerende? Hvordan støtter jeg bedst mine medarbejdere, og hvordan sikrer jeg mig, at teamet fortsat fungerer, når vi kun mødes virtuelt? Men det kan være alt, hvad der opstår i en leders liv, både i forhold til, hvad der sker i organisationen, men også hvad der sker i en selv. Coaching kan hjælpe, når man på en eller anden grund er kørt fast og ikke selv kan finde vejen.«

Tim Whyte foran væg med maleri
Tim Whyte beskriver coaching som en god investering af sin egen og sin organisations tid, da det har hjulpet ham til nye perspektiver, der har gjort ham til en bedre leder. Foto: Andreas Beck

Mere ærlig med en coach
Som skoleleder skal Martin Frank Nielsen jævnligt holde svære samtaler og håndtere personalekonflikter eller konflikter med forældre. Typisk kommer han ind i billedet, når situationen er gået i hårdknude, og hvor der er behov for tydelighed og klare retningslinjer fra ham. Her kan han efterfølgende vende sine beslutninger og tanker om situationen med sin coach.

»Så føler jeg mig bedre klædt på i forhold til de beslutninger, jeg står med. Både i forhold til mine egne værdier og normer og i forhold til, hvordan jeg løser konkrete problemstillinger. Jeg får redskaber til at håndtere forskellige scenarier som leder.«

Dialogerne med sin coach kunne han ikke have på samme måde med sin egen leder eller de tre mellemledere, han er chef for, forklarer Martin Frank Nielsen.

»Hvis jeg skulle snakke med min egen chef, så ville jeg være meget opmærksom på, hvordan han opfattede mig i situationen. Der er et arbejdsgiverforhold, som ikke er ligeværdigt. Jeg kan vende mere personlige overvejelser i forhold til mig selv og min arbejdssituation med min coach. Der ville jeg være blottet, hvis jeg delte det med mine mellemledere. Det ville muligvis også skabe en usikkerhed hos dem i forhold til, hvor jeg står.«

Coaching i hele organisationen
En anden, der bruger ledelsescoaching – ikke bare til sig selv, men hele sin organisation, er Tim Whyte, der er generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke (Actionaid Denmark). Det er en organisation med cirka 120 medarbejdere, som blandt andet arbejder med menneskerettigheder, klimaomstilling og udvikling af nogle af verdens fattigste lande. For fire år siden fik han Michael Skjøt som coach.

»Livet er fyldt af dilemmaer, og det giver virkelig noget at have et rum at kunne gå ind i, hvor man tager en tænkepause for at finde ud af, hvordan man vil handle. Det her dedikerede rum betyder meget for mig. Både i forhold til at finde løsninger på konkrete problemer, og for at dyrke motivationen til at handle på dem. Jeg bliver lettet af det og får energi af at være mere afklaret,« forklarer Tim Whyte.

Han er blevet så begejstret for coachingen, at han i dag bruger det i hele organisationen. I ledelsesgruppen coacher man hinanden løbende, og for nylig har han indledt et projekt med teamcoaching.

Coaching

Coaching blev for alvor udbredt i starten af 90’erne, og begrebet stammer fra sportens verden. I starten var der stort fokus på at nå konkrete mål, men i dag handler coaching i langt højere grad om langsigtet og personlig udvikling. Coaching er på mange måder et vidt begreb, og der er mange fortolkninger af, hvad en coach er. En række professionelle coaches er organiseret i ICF, der både certificerer coaches og har etiske retningslinjer og regler, som coachen skal følge.

Fold ud

Lyt og spørg i stedet for at mene
Tim Whyte oplever, at kolleger sagtens kan coache hinanden, og at det både giver rum til refleksion og har betydning for tilliden og samarbejdet.

»Normalt så har man jo en samtale, hvor man fortæller, hvad man synes. Men coaching er jo nogle spørgsmål og de rigtige spørgsmål. Man går meget mere ind i en reflekterende snak – ’det virker lidt som om, at du synes, at det her er svært. Hvad handler det om?’ Det refleksionsrum kan blive virkelig stort, og den ærlighed og sårbarhed skaber tillid,« fortæller han og understreger, at den enkelte leder selv bestemmer, hvad der skal coaches om.

Coachingen kan ikke bruges til alle problemstillinger, og derfor er det også afgrænset og defineret i organisationen, hvornår og hvordan man bruger coaching, forklarer Tim Whyte.

»Hvis en medarbejder kommer med en udfordring, hvor løsning A er den bedste, så skal man ikke diskutere, om det skal være B eller C.«

I hans organisationen er coachingen et værktøj, som skal bruges under de rette rammer.

»Det er ikke fordi, vi alle skal være coaches, men det handler jo meget om at kunne stille gode spørgsmål og lytte. Det kan være en udfordring for mange ledere. Man kan jo bruge det alle steder. Jeg øver mig i at spørge i stedet for altid at sige, hvad jeg mener. Det kan altså noget, men man skal også vide, hvornår man ikke bruger det. Man skal kunne gå ind og ud af det rum,« forklarer han.

Martin Frank Nielsen
»Jeg kan selvfølgelig godt selv tænke over ting i hverdagen, men der går man hurtigt i gang med problemløsningen. Her er der rum til at reflektere,« siger Martin Frank Nielsen. Foto: Andreas Beck

Mange typer coaching
Både Tim Whyte og Martin Frank Nielsen har brugt deres coaches i flere år, og de forestiller sig begge, at samarbejdet fortsætter. Lige nu mødes de begge med deres coaches cirka hver anden måned.

For Martin Frank Nielsen er der en særlig værdi i, at hans coach har været med på sidelinjen i et stykke tid.

»Han kender min situation, og hvordan jeg agerer som leder. Han ved, hvor jeg er udfordret, og så kan han give mig lidt modstand. Det er nødvendigt for mig med modspil, og det kan han gøre uden omkostninger. Han kan kradse i ting, som kolleger ikke ville kunne,« fortæller Martin Frank Nielsen.

Men der findes mange variationer af coaching, lyder det fra ledelsescoach Michael Skjøt. Det kan være i kortere eller længere tid og med den samme eller forskellige coaches undervejs. Det kan også være coaches med forskelligt fokus.

»Jeg har indimellem haft lange forløb af mange års varighed, hvor jeg har tænkt, at nu har vedkommende brug for noget andet, end det jeg måske kan. De klienter jeg har haft længst, har jeg haft i over 10 år. Jeg tror det bliver mere og mere almindeligt at have en dialogpartner på sidelinjen over en lang periode. Men nogle starter og kører i en periode og kommer måske igen nogle år efter. Det er helt op til, hvad der passer personen bedst,« forklarer han.

Tim Whyte
»Livet er fyldt af dilemmaer, og det giver virkelig noget at have et rum at kunne gå ind i, hvor man tager en tænkepause for at finde ud af,« siger Tim Whyte. Foto: Andreas Beck

Den enkeltes behov
Og det er på mange måder kernen i coaching, at det tager udgangspunkt i, hvad den enkelte har behov for.

»Coaching er på personens præmisser. Så der er ikke nogen standard. Man tilpasser altid forløbet til den persons behov. Det kan være en klient i Jordens største krise, som du mødes med to-tre gange om ugen i nogle uger, og så hører du ikke mere. Andre har behov for den lange sparring på alt muligt,« siger Michael Skjøt.

Uanset problemstillingen, så er coaching en god ide, mener Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke. Han mener, at hele organisationen har gavn af, at lederen har en coach.

»Jeg vil i den grad anbefale det. Jeg synes, at ledere skal tænke sig om. Det er ikke navlepilleri det her. Nogle kan være så gode til at reflektere selv, at de ikke har behov for at sparre med nogen, men for mig er det en rigtig god investering af min tid og også godt for organisationen, for jeg er blevet en bedre leder.«

Mikael Trolle
Fremtidens lederskab

»Det er jo vanvittigt at have resultatmål, hvis de begrænser din evne til at udfolde virksomhedens potentiale til et højere niveau«

Fremtidens ledere skal tale mindre om budgetter og resultatmål og mere om drømme, næstekærlighed og elskværdige livsrejser for at forberede medarbejderne på en uforudsigelig fremtid. Budskabet kommer fra Mikael Trolle, der sammen med Jim Hagemann Snabe står bag ledelsesmodellen Dreams & Details. 
14 min.
To kollegaer fra LB forsikring går en tur for at få en pause

I årevis har vi glemt de reelle pauser på kontoret. Men pauser bør være lederens strategiske værktøj

Et forsøg blandt travle kontormedarbejdere har vist, at især én type pause giver højere humør og bedre kundeservice.
15 min.
Martin Skou Heidemann og medarbejder Sidsel Boet
BÆREDYGTIG LEDELSE

Det skal være slut med lumre bemærkninger og letpåklædte damer i skurvognen

I Martin Skou Heidemanns tømrervirksomhed er målet, at der skal være minimum 25 procent kvindelige lærlinge. Derfor er der nultolerance overfor sexistiske kommentarer, og de nøgne damer er taget ned fra væggen i skurvognene.
17 min.
Sommerlæsning
Inspiration

Her er bøgerne 10 markante ledere skal læse denne sommer

I tvivl om hvad du skal læse i sommerferien? Her er inspiration fra 10 topledere, der allerede har pakket læsestof til stranden. Fra strategieksekvering over lyrik og skilsmisser til en klassiker fra 1943.
9 min.
Henrik Stenmann og medarbejdere til møde
Bæredygtig Ledelse

Her var de først med den fire dages arbejdsuge. Sådan skar de fredagen væk med succes

Henrik Stenmann startede med en drøm om at give sine medarbejdere en 30 timers arbejdsuge til samme løn. Grundig research, dataanalyse og en teknik opkaldt efter en tomat fordoblede næsten medarbejdernes produktivitet og øgede livskvaliteten.
21 min.
Portrætbillede af forsker Magnus Larsson

Har du lige været på lederkursus? Så er du med stor sandsynlighed på vej mod nyt job

Lederuddannelser risikerer at give deltagerne et negativt syn på arbejdspladsen og lyst til at søge væk. Problemet er, at uddannelserne ofte præsenterer et utopisk verdensbillede, der får arbejdspladsen til at fremstå alt for kompleks, siger en forsker, der fulgte deltagerne i et lederudviklingsprogram.
6 min.