Den administrerende direktør for JP Politiken er øverste chef
for en virksomhed, der blandt andet ejer flere forlag. Men han læser ikke kun ’sine
egne’ bøger.
»Når man som jeg er vokset op ved vestkysten, og som barn
har badet med et reb om livet i de store bølger ved Vedersø Klit, som teenager
fået tæsk på Diskotek Brændingen i Søndervig, som halvvoksen losset fisk i
Hanstholm og som voksen har haft glæden af at introducere mine børn til
klitplantagerne i Thy, er Dorte Nors og Henrik Saxgreens En linje i verden et stykke
uomgængelig sommerlæsning. Den usigeligt smukke bog, som blev belønnet med
Blixenprisen for ’Årets bog’, ligger allerede på mit bord og ægger med sine
enestående fotografier og fine tekster, der beskriver kystlinjen fra Vadehavets
begyndelse i Huisduinen i Holland til Skagen i nord. Mon ikke den giver nye
stykker til forståelsen af, hvorfor ’æ hav’ aldrig holder op med at trække i
mig«.
»Og når vi er i gang med at prøve at forstå, er jeg også
nødt til at læse den chilenske forfatter Benjamin Labatuts enestående værk Når
vi ikke længere forstår verden, som er gået sin anmelderroste sejrsgang
verden over, og som i maj udkom på forlaget C&K, der er en del af
JP/Politikens Hus. Det er en roman om en håndfuld af verdenshistoriens største
videnskabelige genier og deres skelsættende opdagelsers skønhed – og
destruktivitet. Blandt andet historien om hvordan Albert Einstein modtager et
brev fra Østfronten, hvor han på bagsiden af kuverten finder det endelig bevis
for den generelle relativitetsteori – men også et varsel om dens apokalyptiske
konsekvenser. Vi møder ligeledes Fritz Haber, som opfandt sennepsgassen, og
kort efter modtog Nobelprisen for sine kvælstofopdagelser, der har kapacitet
til at afslutte hungersnød verden over. Gråzonen mellem skabelse og død er ikke
alene, hvad store opdagelser er gjort af. Det er også typisk her, den store
litteratur udfolder sig«.
»Selv om jeg foretrækker at hellige sommeren til fiktionen,
kommer jeg ikke uden om The
Man Who Broke Capitalism, hvor New York Times-journalisten David Gelles
tager den sagnomspundne og mangeårige topchef for General Electric, Jack Welch
under kritisk behandling. Jack Welch, som gik under øgenavnet ’Neutron Jack’
for sin kompromisløse ledelsesstil, hvor han hvert år fyrede de 10 procent af
medarbejderne, som performede dårligst, stod i en lang årrække som en af de
mest feterede ledelsesskikkelser i den vestlige verden, fejret af både
aktionærer, business schools og erhvervsmedier. Hans metoder blev kopieret
verden over, og Fortune Magazine udråbte ham til ’Århundredets CEO’. Om nogen
stod Jack Welch for at levere på hvert eneste kvartalsregnskab, men da han
forlod General Electric, stod det hurtigt klart, at den kortsigtede
profitmaksimering ikke skabte langsigtet værdi. Tværtimod har General Electric
de seneste to årtier været på en ustoppelig deroute. Udover at historien om Jack
Welch er elementært spændende, leverer David Gelles et vigtigt bidrag til
forståelsen af, hvordan man som topchef skaber reel, langsigtet værdi i det 21.
århundrede«.
»Tilbage til fiktionen. Min hustru, Anne Mette Kirk, som
selv er forfatter, insisterer på, at jeg skal læse Skydække, som er skrevet af Andrea
Abreu, der er spansk kulturjournalist og opvokset på Tenerife, hvor romanen
også finder sted. Det er en coming of age-historie om to pigers venskab i en
bjerglandsby ved vulkanen Teide, hvor de længes efter de strande, som for dem
er langt mindre tilgængelige end for alle os, der har den store luksus at kunne
nyde dem, mens vi bekymringsløse fascineres af Teide og de lavthængende skyer
omkring vulkanen. Mon ikke min sommer begynder med ’Skydække’…«
Du kan møde Stig Ørskov i vores podcast Ledelse
med vilje.