Det skal være slut med lumre bemærkninger og letpåklædte damer i skurvognen

»I byggebranchen har vi i mange år talt om, at vi skal have flere kvinder ind, og vi synes, vi havde gjort alt muligt,« fortæller Martin Skou Heidemann i podcasten, Bæredygtig Ledelse.

»Vi havde bare ikke lige gjort plads til dem, kan man sige, så det er jo lidt pinligt. Men det gør vi nu,« konstaterer han.

Vi møder ejerlederen i tømrervirksomheden Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, på en byggeplads i Hillerød i Nordsjælland, hvor hans håndværkere er i gang med at arbejde på en tilbygning til en skole.

»Skurvognskulturen er jo stadig at finde herinde. Mor har ikke været her og ryddet op, « siger han, da han viser skurvognsrummet frem, hvor der stadig står brugte kopper fra morgenkaffen og remouladebøtter fra formiddagsmaden.

På den måde ligner skurvognen en hvilken som helst håndværkers hvilerum – altså, bortset fra én ting, som de fleste vil forbinde med skurvognskulturen; billeder af letpåklædte kvinder på væggen. De er nemlig taget ned. Det er et af de tiltag, Martin Skou Heidemann tog, da han i efteråret 2021 blev klar over, at det var noget, der fik kvindelige lærlinge og håndværkere til at føle sig uvelkomne på byggepladsen.

En øjenåbner
Det var ikke ved et tilfælde, at Martin Skou Hansen blev gjort opmærksom på problemet. I 2021 var han en del af arbejdet med en rapport om diversitet i byggebranchen. Det var her, han fik indsigt i nogle kvinders oplevelser af byggepladskulturen:

»Det var altså noget af en øjenåbner for mig,« fortæller den tidligere byggeleder, der efter mange år på byggepladser havde set sig blind på kulturen. Men under arbejdet med rapporten blev han præsenteret for et nyt perspektiv:

»Da jeg læste om en kvindelig arkitekt, der fortalte, hvor nedværdigende det føltes at komme ud og se de kalendere, så faldt tiøren – det går simpelthen ikke. Det var da flovt for mig og for ledelsen hos os, at vi ikke selv havde tænkt på det. Men det har vi så tænkt på siden, at sådan skal det ikke være hos os,« understreger Martin Skou Hansen.

Hvorfor er der brug for kvinder i byggebranchen?
I Skou Gruppen er der lige nu kun fem kvinder ud af 130 svende og lærlinge. Det matcher nogenlunde med den seneste statistik fra 2018, som viser, at kvinder udgør fire procent af byggebranchens håndværkere. Men står det til Martin Skou Heidemann, skal tallet opjusteres, så der er 25 procent kvindelige lærlinge på byggepladsen i hans virksomhed.

»Jeg synes, det giver en bedre virksomhed. Vi skal ikke være en ø af mænd i et samfund med fokus på diversitet,« slår han fast. Men der er også en række fordele ved, at få kvinderne ud på byggepladserne, fortæller han:

»De ved det måske ikke, men de er med til at ændre kulturen på arbejdspladserne, sådan at man bliver meget mere åben overfor alle.«

Tonen bliver bedre og kulturen mere blød, når der er større diversitet på byggepladserne, uddyber han. Og så har det også bare vist sig, at kvinderne er god arbejdskraft:

»De kvinder, der går i byggebranchen nu, er frontløbere, så de vil det jo nok lidt mere end den gennemsnitlige unge mandlige tømrerlærlinge. Vi har et relativt stort frafald af lærlinge, der finder ud af, at det ikke var det, de ville alligevel. Det har vi bare ikke hos kvinderne. De har taget en beslutning om, at de vil være i faget,« siger han.

På byggepladsen i Hillerød møder vi projektleder Allan Wissing Nielsen, som også oplever, at de kvinder, der vælger tømrerfaget, har noget at byde på:

»De er bedre til at komme til tiden, og når man giver dem en opgave, så er der ikke noget brok. Det kan der nogle gange godt være med de 17-18-årige drenge. Nogle gange skal de lige sættes på plads. Men det gør pigerne ikke, de går til den med krum hals.«

Det handler om kultur
Men vil man gøre plads til kvinderne, er det ikke nok at tage en plakat ned. Det handler også om at ændre en traditionsbundet mandekultur, som ikke har været vant til at tage hensyn til kvinder.

»Der var måske et lidt kvindeundertrykkende miljø på byggepladserne – ikke kun hos os, men sådan bredt set. Det syntes vi bare skulle være løgn,« siger Martin Skou Heidemann.

Derfor er der indført nultolerance over for sexistiske kommentarer. Men hvor går grænsen for sexistiske kommentarer? Det er ikke altid lige let:

»Det er umuligt for mig at lave en ordbog over ord, man ikke må sige. Det udvikler sig jo hele tiden,« fortæller han, og understreger, at det vigtige er at udbrede budskabet om, at det skal være rart at være kvinde på byggepladsen:

»Det er jo ofte helt unge kvinder eller piger på 17-18 år, som kommer ud i en skurvogn fuld af mænd. Vi skal jo sikre, at når de bliver ansat her, skal vejen for dem været banet på forhånd.«

’Vi er ikke i mål, men vi er på vej’
Arbejdet med kulturen er dog fortsat undervejs. Martin Skou Heidemann er stadig ude for at tage plakater ned og tale med svendene om det nye fokus. Initiativer inkluderer et nyt adfærdskodeks om nultolerance overfor mobning og sexistiske kommentarer. Men der er også et samarbejde med svendenes interne svendeklub – deres medarbejderforening, som de løbende drøfter kulturen med, fortæller Martin Skou Heidemann.

Der er dog stadig et vigtigt instrument, som han at få på plads:

»Vi mangler endnu at få lavet en anonym whistleblowerordning, så kvinder – eller andre for den sags skyld – kan ringe ind med eventuelle ubehagelige oplevelser på byggepladsen. I dag kan de jo ringe eller skrive til mig, men selv anonymt er det nemt for mig at regne ud, hvem det er. Og der kan jo være ting, man ikke synes er rart at dele med lige mig,« fortæller han og konstaterer:

»Vi er ikke i mål, men vi er på vej.«

De kvindelige lærlinge
På byggepladsen i Hillerød møder vi to ud af de fem kvinder, der er tilknyttet Skou Gruppen i øjeblikket – Mie Christensen og Sidsel Boet. Sidsel Boet kom til Skou Gruppen efter plakaterne var taget ned, men hun mener nu alligevel, at kunne mærke forskellen fra andre steder, fortæller hun:

»I det sidste firma var der nogle plakater. Det var ikke fordi det var virkelig slemt, men jeg lagde da mærke til, da jeg kom her, at det var en befrielse, at de ikke var der. Når de er der, tænker man nemmere, ‘Nå ja, de gider ikke at have mig her’, uden at det nødvendigvis er sandt, men man tænker det.«

Mie Christensen har oplevet, at der bliver kigget lidt ekstra, når man træder ind på en byggeplads som kvinde, men ellers har hun ikke haft ubehagelige oplevelser i Skou Gruppen.

Men hun husker, at der nogle gange landede nedladende kommentarer fra de mandlige medstuderende, fortæller hun:

»For der er de lidt yngre og måske tænker de derfor ikke lige over, hvordan det er at være en pige blandt en masse drenge. Så det var nok mest der.«

Vi skal kunne tiltrække de bedste medarbejdere
Både Sidsel Boet og Mie Christensen nævner, at der har været en opmærksomhed på dem fra ledelsen, som især i starten af deres forløb spurgte ind til, hvordan det var at komme på arbejde. Men der var ingen problemer. Det genkender de begge, ikke mindste fordi stemningen på byggepladsen generelt er god, bemærker Sidsel Boet:

»Vi føler os bestemt velkomne. Men det er lige så meget på grund af de mennesker, vi går med her til dagligt. Det er hele sjakket, der er med til at give den følelse.«

For Martin Skou Heidemann har en god kultur altid været vigtig. Det tiltrækker de bedste medarbejdere – og holder også på dem. Vil man have en lav personaleomsætning, er en god kultur nøglen, mener han.

Sådan gør du plads til kvinder i mandefag
Fokus på at få netop kvinderne ud i mandefagene bliver kun en tiltagende nødvendighed. Det mener Charlotte Kirkegaard, som er direktør i E-Quality, som rådgiver virksomheder om kønsinklusivitet på arbejdspladsen. Hun har tidligere rådgivet FN, EU og for Nordisk Ministerråd og flere større virksomheder om netop ligestilling på arbejdspladsen.

Ifølge Charlotte Kirkegaard er der netop én samfundsudvikling, der gør, at virksomheder virkelig bør tænke i at skabe plads til kvinderne:

»Vi er jo på vej ind i de små årgange. Der kommer simpelthen mindre arbejdskraft og derfor større rift om de unge talenter, så du skal i højere grad have kvinderne i spil for at fylde biksen ud,« siger hun.

Ligesom de oplevede hos Skou Gruppen, har kvinderne nogle gange noget andet at byde på. Og netop det, har undersøgelser vist, kan være en fordel for din organisation og virksomhed:

»Kvinder kan bidrage med nogle andre perspektiver, fordi vi er opdraget på en anden måde. Vi har nogle andre indsigter, som vil gavne en masse af de her mandearbejdspladser – flere studier har vist, at det ofte hæver kvaliteten i virksomheden,« siger hun, og understreger:

»Så er det jo en menneskerettighed at have lov til at arbejde i den branche, man har lyst til. Vi er jo i Danmark et land, der går ind for kønsligestilling. Det betyder lige adgang og muligheder for alle.«

Vær opmærksom på disse tegn på sexisme
Hvis man vil skabe en kultur med plads til kvinder på en arbejdsplads, der traditionelt set har været defineret af mænd, er det første skridt at genkende, hvornår der foregår sexisme.

»Mange i dag kender ikke til forskellen på sexisme og seksuelle krænkelser, og mange ved heller ikke, at det er forbudt at udøve begge dele på en arbejdsplads. Så er der kvinder på din arbejdsplads, skal du kende de regler,« siger Charlotte Kirkegaard.

Det er ikke altid ligetil at se sexisme, hvis man ikke er vant til at kigge efter det, for vi har alle ubevidste bias, fortæller hun. Men der er nogle tegn, du som leder bør være opmærksom på, hvis du vil have et blik for sexisme:

»Hvis du har møder i gruppen, så prøv at lægge mærke til, hvem der taler, og hvem der bliver lyttet til. Bliver kvinderne behandlet ligeværdigt med mændene? Lytter folk efter? Lytter du selv efter, når de taler? Kvinder kender alt for godt, at der ikke bliver lyttet til deres ideer, men hvis en mand siger det samme, får de at vide, at det var en god ide. Så prøv at se, om der er kønnede mønstre i gruppesammenhæng.«

En anden måde at se det på, er ved at lytte til humoren i skurvognene eller på kontorpladserne. Er der accept overfor hyggesexisme eller jokes rettet mod kvinder, bør alarmklokkerne ringe, siger Charlotte Kirkegaard:

»Latterliggørelse kan være en meget subtil og effektiv måde at hævde sig på overfor andre. Derfor skal man være opmærksom på, hvor grov værkstedshumoren er, og især hvem den er rettet imod.«

Selv hvis kvinderne selv trækker på skuldrene, er det en god idé at være meget opmærksom. For er der er få kvinder på arbejdspladsen, vil de ofte ikke altid indrømme, hvis der hersker en tone eller kultur, der gør dem utilpas, fortæller Charlotte Kirkegaard:

»Kvinder tilpasser sig kulturen for ikke at skille sig ud og være besværlige. Det gør alle mennesker. Man vænner sig til en kultur og tager den måske endda på sig – man er sej, hvis man kan tåle tonen.«

Derfor kan det være svært at vide, hvordan kvinder i en mandekultur egentlig har det, fortæller Charlotte Kirkegaard, men understreger at det nogle gange kan spores i adfærden:

»Men læg mærke til, om de aldrig siger noget, eller om de kun ytrer sig meget usikkert, læg mærke til om de bevæger sig frit i rummet. Spørg dig selv – virker de glade?« 

Lyt til kvinderne
Det er også nødvendigt at have en dialog med kvinderne på arbejdspladsen, især hvis der ikke er mange af dem. Men det er ikke altid ligetil, fortæller Charlotte Kirkegaard:

»Det er sjældent en kvindelig lærling helt åbent og ærligt vil fortælle en ældre mandlig direktør, om der er problemer. Det kommer selvfølgelig an på kulturen og miljøet, men det er meget sværere. Mange kvinder frygter for deres karriere, hvis de opfattes som nogen, der brokker sig.«

Vil man gerne have det fulde billede af, hvad kvinderne oplever, kan man enten hyre hjælp udefra eller også kan man gøre fortællingerne systematiske og anonyme. Det vigtigste er, at man får så ærlige svar som muligt. Ellers kan der være problemer, som aldrig kommer frem i lyset, understreger Charlotte Kirkegaard.

Skab struktur
Selvom det er vigtigt at genkende sexisme, er den vigtigste forudsætning for en kulturændring at skabe en struktur, som holder sexismen og ikke mindst sexchikanen på afstand.

»Den rette struktur går forud for den rette kultur. Hensigter om kulturændringer bliver alt for nemt nogle floskler, der slynges ud, hvorefter den egentlige indsats bliver glemt i skrivebordsskuffen,« siger Charlotte Kirkegaard.

Strukturen på jeres arbejdsplads er alle de faste dele af jeres organisation, der tager hånd om eller forebygger sexisme eller chikane. Det kan være en tillidsperson, som kvinderne kan dele oplevelser med, adfærdskodeks, mødekultur, og nultolerancepolitikker overfor chikane eller forskelsbehandling, men det kan også bare være forhold, der tilgodeser kvinders behov, såsom gode muligheder for barselsorlov eller omklædningsfaciliteter for kvinder. 

Antisexisme er en ledelsesopgave
Strukturer kræver ressourcer og vedvarende indsats fra dig og dine lederkollegaer i organisationen. Det er en ledelsesopgave at gøre antisexistiske værdier klar for alle medarbejdere, understreger Charlotte Kirkegaard.

»Der skal ikke andet end et par stykker til at skabe en sexistisk kultur. Hvis resten af gruppen ikke er klar over, at det er deres ansvar at sige stop – og at det er et fælles ansvar – så står kvinderne alene, og det er ikke trygt,« siger hun.

For at ændre kulturen, skal antisexisme være en værdi, der gennemsyrer hele organisationen. Derfor skal en kulturændring – for eksempel i en mandsdomineret arbejdsplads – også komme fra topledelsen. Det er dem, der kan realisere den struktur, der skal til, mener Charlotte Kirkegaard:

»Selvfølgelig kan du gøre noget som mellemleder på gulvet, men det er på toplederniveau, man kan få undersøgt forholdene ordentligt, få lavet en struktur og få trænet samtlige ledere i at kunne arbejde med det her. Der er ikke fem hurtige quick fixes – det er et helt perspektiv, som skal rykkes ved.«

I Skou Gruppen kom en del af efterspørgslen efter flere kvindelige kolleger fra hans medarbejdere, fortæller Martin Skou Heidemann. Men at det er et ledelsesansvar at skabe rammerne, er han meget enig i:

»Den justering af kulturen og den tydeliggørelse af, at vi vil gøre det meget bedre, at vi vil have flere kvinder, det er jo en ledelsesopgave. Sådan en kultur ændrer sig ikke af sig selv. Der skal ledelsen gå foran.«