Jette Albinus står i sin uniform ude i skoven
»Jeg opfatter mig som soldat og general. Det er det vigtigste for mig; ikke at jeg er en kvindelig soldat og general. Men med årene har jeg taget det på mig, at jeg er en rollemodel, ikke kun for kvinder, men for mangfoldighed i det hele taget,« fortæller Jette Albinus, generalmajor og chef for Multinational Division North. Foto: Nikolaj Linares
Ledelse i forsvaret

Jette Albinus er tostjernet general, divisionschef og den højest placerede danske kvindelige soldat nogensinde

Foto Nikolaj Linares
29. maj 2024

Som øverste chef for en kampstyrke på op mod 20.000 Nato-soldater i Letland er det 58-årige Jette Albinus’ opgave at tage kampen op mod Rusland, hvis Putin en dag får appetit på mere end Ukraine. Hun har i dag accepteret, at hun ikke blot er soldat, men også rollemodel – for andre kvinder og de minoriteter, der stadig kun udgør en brøkdel af det danske forsvar.

Gå til Action card

Da Jette Albinus sidste år, som første danske kvinde nogensinde, blev udnævnt til generalmajor, gjorde de to stjerner, som hun kunne sætte på uniformen, hende både stolt og beæret. Men entusiasmen kølnedes en smule, da hun skulle have taget mål til en gallauniform, som hun kunne bære ved festlige lejligheder, og modtog … en herreuniform.

»Man kunne godt have ønsket sig, at nogen havde tænkt, at der nok kommer en kvindelig general på et tidspunkt, så skulle vi ikke lave et lille tvist på den uniform? Men man tager det som en selvfølge, at den tager jeg bare på. Prøv at forestille dig reaktionen, hvis den nye generalmajor var en mand, og han kun kunne få en uniform med nederdel,« siger Jette Albinus, der endte med at trække i herreuniformen, fordi der ikke var andre muligheder.

For den 58-årige general er historien mest af alt en pudsighed, hun kun kan trække på smilebåndet af.

Men den er også symptomatisk for de mange oplevelser, Jette Albinus har haft, siden hun som 22-årig blev optaget på uddannelsen til reserveofficer og efterfølgende tog officersuddannelserne på Hærens Officersskole.

Specielt i begyndelsen af karrieren mødte hun chefer, der i meget klare ord fortalte hende, at kvinder ikke havde noget at gøre i forsvaret.

»Det var meget lidt rummeligt, da jeg begyndte i 1988. Tonen var generelt hård, og man fik som kvinde at vide, hvor døren var, hvis man ikke kunne lide at være der. Det er blevet bedre siden da, men vi halter stadig efter, når det gælder diversitet,« siger Jette Albinus.
De to stjerner på Jettes uniform
»Det kan lyde irrationelt, men jeg har været meget bevidst om, at hvis jeg fejlede som kvindelig leder, ville jeg gøre det sværere for de generationer af kvinder, der kom efter mig. Den fornemmelse har jeg haft i hele min karriere,« fortæller Jette Albinus. Foto: Nikolaj Linares

Fandt ind til lederrollen
Undervejs i karrieren har hun flere gange oplevet at blive taget for at være adjudanten (oppasseren, red.), når hun og hendes mandlige adjudant mødte ind til møder eller andre aktiviteter i civilt tøj.

»Under en af mine udsendelser måtte jeg sige: ’This is the chief of staff speaking’ (Det er stabschefen, der taler, red.), fordi personen i den anden ende af telefonen troede, at han havde ringet til forkontoret,« siger Jette Albinus.

Fordi hun allerede tidligt i karrieren oplevede, at hendes mandlige medarbejdere og chefer reagerede på hende som kvinde med usikkerhed, blev hun tvunget til at tænke grundigt over, hvilken type leder hun gerne ville være.

»Jeg har fra starten af min karriere skulle finde ind til, hvordan jeg kunne fylde lederrollen ud med afsæt i den, jeg nu engang er. Det tvang mig tidligt til at blive en autentisk leder, for jeg havde ligesom ikke andre valg,« konstaterer Jette Albinus.

JetteAlbinus07_1280x1920

Jette Albinus

Jette Albinus, generalmajor og chef for den dansk ledede NATO-styrke i Letland, Multinational Division North.

Født 8. april 1966 i Odense.

Jette Albinus begyndte sin militære karriere i 1988, da hun uddannede sig som reserveofficer. I 1990 fortsatte hun den grundlæggende uddannelse som officer indtil 1995, hvor hun fortsatte sin uddannelse på Hærens Officersskole.

Militær karriere:

Jette Albinus har blandt andet undervist på Hjemmeværnsskolen. I 2000 var hun Operationsofficer i 1. Jyske Brigade. I 2003 kom hun til Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet som lærer og medlem af mediegruppen. I 2008 blev hun chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Vestjylland. Fra 2012 var hun chef for den Grundlæggende Officersuddannelse på Hærens Officersskole og fra 2014 chef for Veterancentret, inden hun blev udnævnt til brigadegeneral og stabschef i Hjemmeværnet. I 2023 blev hun den første kvindelige generalmajor nogensinde og samtidig chef for den danskledede NATO-styrke i Letland.

Hun har været udsendt på missioner i Bosnien (SFOR 1999-2000), Kosovo (KFOR 2006-2007) og Afghanistan (ISAF 2014).

Hun tog i 2002 en master i Militæroperationer på Forsvarsakademiet. I 2009 fik hun også en mastergrad i Idræt og Velfærd fra Københavns Universitet.

Jette Albinus er ridder af 1.grad af Dannebrogordenen. Hun har også flere NATO-udmærkelser, Hjemmeværnets Fortjensttegn og Den Franske Fortjenstmedalje i sølv.

Hun er medlem af Dansk Idrætsforbunds bestyrelse og har tidligere været formand for Dansk Militært Idrætsforbund. Hun er desuden frivillig ledermentor.

Privat er hun gift og pap-mor til en voksen søn og bor på Frederiksberg.

Foto: Nikolaj Linares

Fold ud

Første værn mod Putin
Dén recept har virket.

Undervejs i karrieren har hun blandt andet været operationsofficer ved 1. Jyske Brigade, chef for Planlægnings- og Operationsafdelingen i Hjemmeværnskommandoen og chef for Veterancentret.

Det afgørende skridt mod toppen kom, da hun i august 2023 blev udnævnt til generalmajor, og i samme ombæring blev divisionschef for den dansk ledede NATO-styrke, Multinational Division North, i Letland, der i fuld slagstyrke tæller 15.000-20.000 soldater fra 12 lande.

Formålet med styrken er at afskrække Rusland fra at rykke ind i Letland, men også at tage kampen op, forsvare Letland og resten af Europa, hvis det rent faktisk skulle ske. En trussel, vi ifølge Jette Albinus skal tage ’utroligt seriøst’, begivenhederne i Ukraine taget i betragtning.

»Det giver da et sundt stik i maven,« siger hun om opgaven, der i yderste konsekvens kan betyde, at hun skal føre en styrke på mange tusind mand i krig.

»Jeg skal virkelig gøre mit yderste for at sikre, at vi klar til at løse den opgave (imødegå et russisk angreb, red.), hvis det skulle blive nødvendigt. Som leder bliver jeg nødt til at lede ud fra, at det her faktisk kan blive alvor,« lyder det fra Jette Albinus.

Hun er godt klar over, at mange civilister forestiller sig, at det i krig bare handler om at befale. Men det er langt fra tilstrækkeligt, når du skal lede en styrke, der ultimativt skal kæmpe på slagmarken, understreger hun.

»Først og fremmest skal chefens intend (hensigt, red.) være tydelig og ikke mindst forstået. Dernæst skal der være skabt en ledelsesstruktur, hvor ansvaret for opgavernes udførelse er delegeret til samtlige niveauer, også de allerlaveste. Den ledelsesstruktur skal kendetegne enheden under løsning af alle opgavetyper. Slutteligt skal der være skabt følgeskab på alle niveauer i organisationen. Det handler blandt andet om tillid, faglig kunnen, mod og ikke mindst vilje til at ville arbejde for og med sine soldater,« fastslår Jette Albinus.

JetteAlbinus06_1280x1920
»Jeg er ret overbevist om, at jeg også godt ville kunne finde ud af at være leder uden uniform,« fortæller Jette Albinus. Foto: Nikolaj Linares

Stædig og ambitiøs
At det faldt i hendes lod at blive den første kvindelige generalmajor, har hun i dag et lidt ambivalent forhold til. Hun er stolt af de to stjerner, men synes egentlig, at det er lidt ærgerligt, at hun blev den første kvinde, der fik dem.

»Der skulle jo have været mange flere,« som hun konstaterer.

Selv mener hun, at ’en god portion stædighed’ er en del af forklaringen på, at det lige er hende, der er strøget helt til tops. Imod alle odds, kan man roligt tilføje, for ifølge en opgørelse fra 2023 er kun 10 ud af de i alt 383 topofficerer i det danske forsvar, svarende til 2,5 procent, kvinder.

Jette Albinus medgiver gerne, at hun er ’født ambitiøs’. Og så har hendes opvækst med masser af sport været med til at ruste hende til de fysiske og mentale krav, der mødte hende fra dag et.

»Jeg tror, det var vigtigt, at jeg var så veltrænet, for jeg skulle leve op til de samme fysiske krav som mændene. Fordi jeg ikke er så høj, var der nogle øvelser, jeg havde lidt svært med, men til gengæld har jeg altid været en rigtig god løber og kunne stort set løbe fra dem alle sammen. Det blev opfattet som megasejt, selv om nogle af de holdkammerater, jeg løb fra, havde svært ved at acceptere det,« siger Jette Albinus.

JetteAlbinus05_1920x1280
»Hvis du har nogen i dit team, der tænker anderledes eller skævt, og som på den måde komplementerer dig selv, får du bare bedre løsninger,« fortæller Jette Albinus.  Foto: Nikolaj Linares

Coach hjalp videre til næste niveau
Allerede da hun valgte at søge ind i forsvaret, var det kombinationen af fysiske udfordringer og ledelse, der fascinerede hende. Hun har altid, pointerer hun selv, taget ledelsesdelen ekstremt alvorligt og har konstant forsøgt at udvikle og videreuddanne sig.

Ud over forsvarets egne lederuddannelser har hun blandt andet taget en master i Idræt og Velfærd, ligesom hun har studeret på UK Defence Academy.

Endnu vigtigere ifølge hende selv fik hun en personlig coach, Merete Wedell-Wedellsborg, et par år efter, at hun i 2009 blev udnævnt til oberstløjtnant. De to har arbejdet tæt sammen lige siden. Og ifølge Jette Albinus har coachen i høj grad været med til at forme og udvikle hende som leder.

»Merete har været god til at pege på de ledelseskompetencer, jeg skulle arbejde på, både hvis jeg skulle klare mig godt på det nuværende niveau, men også hvis jeg ville op på et højere niveau.«

Som led i coachingen har Merete Wedell-Wedellsborg blandt andet interviewet Jette Albinus’ chefer og efterfølgende brugt deres feedback til at tilrettelægge konkrete udviklingsforløb for hende. De refleksioner, den omfattende feedback har givet anledning til, har været uvurderlige, mener Jette Albinus.

»Det har handlet meget om helt konkrete færdigheder, jeg skulle tillære mig, men vi har for eksempel også arbejdet meget med emotionel intelligens. Hun har lært mig rigtig meget om at læse omgivelserne. Det kan helt lavpraktisk indebære, at man lige bruger et minut på at kigge rundt på deltagerne, når et møde starter, for at finde ud af, hvordan de har det i dag. Er mødelederen stresset, er det måske ikke lige på det møde, du skal fremlægge dit forslag eller lægge op til en større diskussion.«

TIDSLINJE: Kvinder i forsvaret

Marts 1940: Kvinder indgår i beredskabet

Danske Kvinders Beredskab (DKB) bliver oprettet af Indenrigsministeriet i marts 1940. DKB skal understøtte beredskabet i tilfælde af krig, men har ikke status som militært korps.

9. april 1946: Det første lottekorps

Danske Kvinders Beredskab stifter Danmarks Lottekorps. Formålet var at virke til støtte for de militære værn og civilforsvaret.

22. juni 1946: Kvindelige marinere

Korpset Kvindelige Marinere oprettes og tilknyttes Søværnet, hvor de frivillige blandt andet gør tjeneste i stabene og i Søværnets Operative Kommando.

13. april 1953: Kvindeligt flyverkorps

Kvindeligt Flyverkorps bliver dannet med Else Martensen-Larsen. Martensen-Larsen var en pioner i arbejdet for kvinder i Forsvaret og var korpschef i 20 år.

31. maj 1961: Kvinderne ind i hjemmeværnet

En revideret Hjemmeværnslov gør kvindekorpsene til en del af Hjemmeværnet. Ligestilling tilstræbes, men kvinder kan ikke deltage i deciderede kampopgaver.

1962: Første kvinder i forsvaret

I løbet af 1962 bliver de første kvinder optaget og ansat som konstabler i forsvaret.

1974: Kvindelige officerer

Der bliver åbnet for, at kvinder kan søge ind på officersuddannelser.

1988: Bekendtgørelse om ligestilling

Forsvarsministeriet udsender en bekendtgørelse som formelt set indfører fuld ligestilling i Forsvaret, inklusive kvinders ret til at deltage i deciderede kampopgaver.

6. juli 1998: Værneret til kvinder

Ny Lov om Forsvarets personel medfører, at kvinder får adgang til at melde sig til 'frivillig værnepligt'. Det betyder, at de frivilligt kan melde sig til Forsvarets Dag. Siden 2015 har myndighederne sendt en invitation ud i e-boks for at oplyse kvinder om værneret.

1999: Første kvindelige chef

Den første kvinde bliver udnævnt til kommandørkaptajn i Søværnet og dermed den første kvinde, som når chefniveauet inden for Forsvaret.

5. juli 2006: Første kvindelige jagerpilot

Den 27-årige Line Bonde bliver den første kvindelige F-16-jagerpilot i Danmark.

1.juni 2010: Første kvindelige kampsoldat falder i kamp

Den første kvindelige kampsoldat falder i Afghanistan, da hun bliver dræbt af en vejsidebombe på patrulje nordøst for Gereskh i Helmand-provinsen.

30. september 2016: Danmarks første kvindelige general

Lone Træholt fra Flyvevåbnet bliver landets første kvindelige general, da hun bliver chef for Flyvevåbnets Taktiske Stab med grad af brigadegeneral.

August 2020: Kvindelige specialstyrker

Den første kvinde består Frømandskorpsets kampsvømmerkursus. Og en kvindelig 25-årig løjtnant af reserven består, som den første kvinde, Jægerkorpsets legendariske patruljekursus og bliver ansat i korpset

25. januar 2023: Forslag om kvindelig værnepligt

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen varsler forslag fra regeringen om indførelse af værnepligt for kvinder.

30. april 2024: Kvindelig værnepligt

Forligskreds uden LA og Danmarksdemokraterne bliver enige om at indføre kvindelig værnepligt efter næste folketingsvalg.

(Kilde: Kvinder i forsvaret - Forsvarshistorien + dr.dk)

Fold ud

Skal lære at tale chefen imod
Noget af det vigtigste, hendes coach har hjulpet hende med, er at lære at navigere som leder i en mandsdomineret verden. Det kommer hende i dén grad til gavn i hendes nuværende job som chef for 15.000-20.000 soldater i Letland.

Hendes chefgruppe, kaldet Command Team, består af otte mandlige officerer fra fire forskellige nationer, og en af Jette Albinus’ opgaver som leder er at forklare sit Command Team, at hun gerne vil udfordres og høre argumenter, der ikke flugter med hendes egen opfattelse af en konkret sag.

Det kan, siger hun, kræve noget overtalelse at få en officer, der kommer fra et system, hvor man aldrig siger sine overordnede imod, til at acceptere, at det ikke alene er velset, men også krævet, i hendes chefgruppe.

»Det handler rigtig meget om, at ens chefer skal føle sig trygge i ledelsesrummet. Hvis der er en fri og god stemning i Command Team, forplanter det sig også til hele organisationen,« siger Jette Albinus.

Overfor cheferne under hende prøver hun at vise, at hun ikke er perfekt og ikke har alle svarene selv. Heller ikke selv om hun er den med flest stjerner på.

»Som divisionschef er det meget nemt at sætte en scene, hvor folk bare skal sidde og nikke. Jeg øver mig til stadighed på at blive bedre og bedre til at lytte, og ikke mindst forstå andres synspunkter, og inddrager dem ved altid at tage en bordrunde blandt mødedeltagerne. Nogle gange glemmer jeg det, men når jeg husker det, kommer der næsten altid nuancer frem, som jeg ikke selv havde tænkt på.«

Soldaterne flyver op og står ret
Selv om hun forsøger at praktisere en åben og inkluderende ledelsesstil, kan hun nogle gange blive lidt skræmt over, hvor stort hendes impact på organisationen er. Når hun går en tur rundt i hovedkvarteret, flyver soldater fra de andre nationer op og står ret.

»De er ikke vant til, at chefen kommer rundt og siger godmorgen. Alle har nok skulle vænne sig til, at jeg har en lidt anden og mere afslappet stil, end de er vant til. Det kan godt være lidt angstprovokerende for nogle at opleve det første gang, men de kommer hurtigt efter det.«

For at få skabt et trygt arbejdsmiljø har hun brugt meget tid i chefgruppen på at få etableret et fælles mindset, så alle er enige om og har en fælles opfattelse af opgaven, målsætningerne, og hvordan de skal føres ud i livet.

»Jeg har brugt meget tid på at snakke med Command Teamet om, hvordan vi kan fungere sammen for at bringe flest mulige af vores samlede kompetencer i spil. Ud over et trygt ledelsesrum kræver det også, at man lærer hinanden at kende, og lærer hvordan man kan samarbejde, selv om man måske har et ret forskelligt værdisæt med hjemmefra.«

JetteAlbinus04_1280x1920
»Det var meget lidt rummeligt, da jeg begyndte i 1988. Tonen var generelt hård, og man fik som kvinde at vide, hvor døren var, hvis man ikke kunne lide at være der,« fortæller Jette Albinus. Foto: Nikolaj Linares

Modvillig rollemodel
Som den højest placerede danske kvinde i forsvaret nogensinde er Jette Albinus bevidst om, at hun bliver opfattet som en rollemodel for andre kvinder, der drømmer om at gøre lederkarriere i forsvaret, og også for nogle af de andre minoriteter, der stadig kun udgør en brøkdel af den samlede styrke.

Fordi hun er kvinde, føler hun også, at hun har en pligt til at sige sin mening om den manglende diversitet i forsvaret. Også selv om hun i virkeligheden helst havde været den rolle foruden.

»Jeg opfatter mig som soldat og general. Det er det vigtigste for mig; ikke at jeg er en kvindelig soldat og general. Men med årene har jeg taget det på mig, at jeg er en rollemodel, ikke kun for kvinder, men for mangfoldighed i det hele taget. Jeg vil gerne være med til at vise, at forsvaret har brug for soldater i alle udgaver og størrelser, og uanset køn, religion eller seksuel observans,« siger Jette Albinus.

Selv om der fortsat er få kvindelige ledere i forsvaret, har andelen af kvindelige soldater været stigende de senere år. Kvinderne udgør dog stadig under 10 procent, men for eksempel i Flyvevåbnet er fordelingen næsten 50-50.

Jette Albinus betegner den nylige beslutning om, at værnepligten fremover også kommer til at omfatte kvinder, som ’et kæmpe fremskridt’. Det kan, håber hun, blive en ’gamechanger’, som kan bane vejen for en større gensidig respekt mellem kønnene.

Måske det også kan fjerne lidt af den frygt, hun i mange år har haft for at fejle af frygt for at gøre karrierevejen hårdere for andre kvinder.

»Det kan lyde irrationelt, men jeg har været meget bevidst om, at hvis jeg fejlede som kvindelig leder, ville jeg gøre det sværere for de generationer af kvinder, der kom efter mig. Den fornemmelse har jeg haft i hele min karriere. Hvis jeg kvajede mig, ville det komme til at ligge alle andre kvinder til last.«

Når hun gør status over sin karriere, mener Jette Albinus selv, at hun både i skarpe missioner og under mere fredelige omstændigheder har bevist, at kvinder kan udfylde lederrollen lige så godt som mænd. Hun har da også, understreger hun, gjort sig ekstremt umage for at vise sit værd.

»Fordi jeg er kvinde og ovenikøbet ikke ret stor, har jeg ubevidst nok altid været bekymret for, at folk skulle tænke, at jeg kun er nået så langt i karrieren, fordi jeg er kvinde. Det har været vigtig for mig at vise, at jeg har opnået den her position, fordi jeg er en dygtig soldat. I alle de lederstillinger, jeg har haft, har jeg forsøgt at gøre det, der forventedes, og ofte en del til.«

 

JetteAlbinus03_1920x1280
»Det handler rigtig meget om, at ens chefer skal føle sig trygge i ledelsesrummet. Hvis der er en fri og god stemning i Command Team, forplanter det sig også til hele organisationen,« siger Jette Albinus. Foto: Nikolaj Linares

Moderne slagmark kræver andre talenter
Jette Albinus lægger ikke skjul på, at hun ikke har meget til overs for de modstandere af kvinder i forsvaret, der hævder, at kvinderne ikke har den nødvendige fysik til for eksempel at bære sårede kammerater i sikkerhed. Det er, mener hun, helt misforstået.

»Kvinder kan sagtens opbygge den nødvendige fysik. Det handler om den enkeltes udgangspunkt og derfra den rigtige træning. Blot fordi man er mand, er man jo heller ikke nødvendigvis fysisk egnet.«

Hun peger også på, at den moderne og teknologisk mere og mere avancerede krigsførelse snart vil gøre al snak om køn endnu mere ligegyldig.

I takt med at droner og kunstig intelligens gør deres indtog på kamppladsen, får forsvaret brug for flere forskellige typer af soldater, der har kompetencer inden for eksempel cyber, sensorer og IT, og som ikke bare glimrer ved fysikken. Og det bliver ikke nødvendigvis nemt at tiltrække de største talenter, fordi de skal plukkes fra nogle meget små generationer og i skarp konkurrence med private virksomheder, påpeger hun.

»Værnepligten betyder forhåbentlig, at vi til en start får flere kvinder ind, men hvis vi skal tiltrække talenter nok, skal vi være en attraktiv arbejdsplads for alle, uanset hvilken religion, de bekender sig til, eller hvilket køn, de identificerer sig med,« siger Jette Albinus, der er helt på linje med de ledere i det private erhvervsliv, der opfatter diverse teams som en forudsætning for at kunne levere gode resultater.

»Hvis du har nogen i dit team, der tænker anderledes eller skævt, og som på den måde komplementerer dig selv, får du bare bedre løsninger. Diversitet er også forudsætningen for et trygt arbejdsmiljø, fordi alle har krav på at kunne være sig selv på jobbet, også her i forsvaret,« fastslår Jette Albinus.

JetteAlbinus08_1280x1920
»Jeg har fra starten af min karriere skulle finde ind til, hvordan jeg kunne fylde lederrollen ud med afsæt i den, jeg nu engang er. Det tvang mig tidligt til at blive en autentisk leder, for jeg havde ligesom ikke andre valg,« siger Jette Albinus. Foto: Nikolaj Linares

Sagde nej til headhunterne
Selv om hun mener, at der stadig er plads til forbedringer i forsvaret, trives den to-stjernede general i jobbet som øverste chef for Nato-missionen i Letland og med det enorme ansvar, der følger med.

Senest som 63-årig, det vil sige om fem år, rammer hun pensionsalderen, og selv om hun ikke har aktuelle planer om at forlade forsvaret, er hun ikke fremmed overfor tanken om at fortsætte ledergerningen i det civile liv.

Faktisk er hun to gange blevet kontaktet af headhuntere med tilbud om direktørstillinger i store danske NGO’er.

Dem sagde hun pænt nej tak til.

»Jeg følte nok ikke, at jeg var helt færdig med forsvaret. Men det kunne da godt blive interessant for mig at gå den vej på et tidspunkt. Og jeg er ret overbevist om, at jeg også godt ville kunne finde ud af at være leder uden uniform,« lyder det fra Jette Albinus.

Action Card

Her er Jette Albinus' 5 bedste ledelsesråd

  1. Vær autentisk - på baggrund af dit hjerte og dit intellekt. Det kræver, at du hviler i dig selv, bruger tid på at forstå og lære dig selv at kende, samt ikke mindst at du tør være dig selv.
  2. Udvikle dit lederskab - du bør kontinuerligt være nysgerrig på og udvikle dit personlige lederskab, og det er en investering, du bør foretage i dig selv. Udover uddannelse er mit bedste råd en personlig ledelsescoach, som kan følge dig gennem en årrække.
  3. Du behøver ikke vide alt - det er ikke afgørende, hvor meget du selv ved, men om og hvordan du bringer din organisations viden, kompetencer og erfaring i spil. 
  4. Invester i et diverst ledelsesteam, og plej det - du skal turde inkludere forskellige lederprofiler i dit team, du skal investere tid og energi i dit ledelsesteam og ikke mindst på at lede dit team.
  5. Skab et godt arbejdsmiljø - tryghed og glæde på arbejdspladsen er altafgørende, og det er dig som leder, der skal gå forrest og vise vejen.

Relateret indhold

Christian Alsø kigger ud af et vindue

På sin vej mod erhvervslivets top glemte Christian Alsø det allervigtigste: Nemlig at være sig selv

Som ung forsøgte Christian Alsø at fremstå som den perfekte leder med svar på alt. Men så indså han, at det er langt vigtigere at lytte, være nysgerrig og frem for alt turde være sig selv. Mød den nye topchef i Bravida Danmark.
9 min.
Jeanette Bursche sidder på toppen af Rundetårn
KARRIEREVALG

Jeanette startede som studentermedhjælper i billetlugen. Efter 24 år er hun kommet helt til tops. Bogstaveligt talt endda

Da Jeanette Bursche blev udnævnt til direktør for Rundetaarn, blev hun chef for mange af de kolleger, hun tidligere arbejdede sammen med, blandt andet som billetsælger og rengøringsassistent.
9 min.
Brian Kornum kigger frem

Brian blev udsat for omsorgssvigt og seksuelt misbrug som barn. Han kom ud på den anden side som en empatisk leder

Brian Brochmann Kornum oplevede seksualovergreb og talrige andre svigt som lille. I dag er han ejer af og direktør i egen virksomhed og frivillig leder på Roskilde Festival og står frem med sin historie for at anspore alle ledere til at tale åbent om de svære ting og også konfrontere medarbejdere, der har det svært.
8 min.
Britta Korre Stenholt kigger på gardiner

I folkeskolen lærte Britta Korre Stenholt en vigtig lektie om ledelse

Som leder skal du være dygtigere til at spørge end til at svare. Det mener topchef i Stark Danmark, Britta Korre Stenholt. En tilgang til ledelse, som trækker tråde tilbage til hendes tid som elevrådsrepræsentant i skolebestyrelsen.
7 min.
Poul Pedersen kigger ud over sit mejeri

Mr. Thise om at sige farvel til sit livsprojekt: »Det har været frygteligt at stoppe, nærmest deprimerende«

I mere end tre årtier var Poul Pedersen drivkraften bag Thise Mejeri. Her fortæller den nu pensionerede direktør om at skabe en succes på trods. Om prisen for op til 18 timers arbejdsdage. Og om den følelse af både glæde og tomhed, han nu sidder tilbage med.
13 min.
Nina Mathiesen og Mari Randsborg på COBEs kontor
Kvindernes Kampdag

Her er 16 kvindelige ledere, der gør deres for at smadre statistikkerne

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har vi samlet en række artikler med succesfulde, kvindelige ledere, som vi alle kan lære noget af. Værsgo.
6 min.