Hvordan vil du gerne have, at dine medarbejdere opfatter dig?
Jeg håber, at mine medarbejdere opfatter mig som én, der er klar i mælet. Én, der gør det, han siger og siger det, han gør. Dog er det også en erkendelse som leder, at det desværre ikke altid er muligt.
Hvad har været den sværeste beslutning som leder?
Jeg synes ikke nødvendigvis, at nogle beslutninger har været svære på den måde. Men visse beslutninger kan være tunge at træffe. I virkeligheden handler det nok om grader af alvor, som gør visse beslutninger tungere end andre. Men det betyder ikke, at de er svære. Det er bare et vilkår.
Hvad ville du ønske, du havde vidst inden dit første lederjob?
Ikke som sådan, for jeg har været enormt glad for den måde, min lederopgave i Forsvaret har udviklet sig i et godt og stødt tempo. Jeg er hele tiden blevet kompetenceudviklet i takt med, at jeg er blevet ældre og har fået mere ansvar. Teori og praksis har fulgtes ad.