Succes-iværksætter: »Løvens Hule er virkelig godt for iværksætteri, men formatet har for lidt fokus på vigtigheden af god ledelse«

Du kender sikkert scenen fra Løvens Hule på DR1: En nervøs ung mand eller kvinde får et par minutter til præsentere et produkt eller en ny smart dims, som, de håber, vil erobre verden og gøre drømmen om et iværksættereventyr til virkelighed.

Ofte falder løvernes dom hårdt og kontant, og den håbefulde iværksætter forlader scenen og de snurrende kameraer med en drøm, knust til atomer. Andre gange bider ’løverne’ på maddingen og sætter nogle hundrede tusinde kroner på højkant til fordel for en ofte høj ejerandel. Så bryder jublen ud, og der udveksles knus og kindkys.

Begge scenarier er, hvis man spørger iværksætter og business angel, Eske Gunge, nok mest af alt kreeret for at gøre det spændende for tv-publikummet, for dramaturgien er lidt løsrevet fra virkeligheden. Ude i den rigtige verden afgøres en iværksætters succes ikke af en pitch på et par minutter, efterfulgt af en hurtig forhandling, heller ikke selv om virksomhederne i Løvens Hule ofte er helt nystartede og uden nævneværdigt salg.

»Løvens Hule gør meget godt, fordi programmerne forhåbentlig ansporer danskerne til at tænke i at starte noget op fra bunden. Men programmet giver på grund af formatet også et lidt fortegnet billede af, hvad det vil sige at være iværksætter. Produkterne er ofte simple consumer-produkter, som alle hurtigt kan forstå, og dialogen handler mest om, hvorvidt produktet er godt, og om iværksætterne er hardcore til at eksekvere. Det er også vigtige ting, og det er måske nok, hvad formatet kan bære. Men det medfører efter min mening, at hverken løverne eller iværksætterne får talt så meget om deres tilgang til ledelse eller om at bygge teams og levere i fællesskab. Iværksætternes evne til fra starten af være gode ledere og kunne tiltrække, motivere og lede et team er helt afgørende for om selskaberne bliver til en succes over tid,« siger Eske Gunge.

Hver anden startup overlever ikke
Han ved bedre end de fleste, hvad der skal til for at lykkes som iværksætter. Med base i et lille lokale på Nørrebro startede han det, der i 2012 blev til Actimo, og solgte det i 2020 til norske Kahoot for over 200 millioner kroner. I dag bruger han en del af formuen på at investere i andre håbefulde startups som business angel.

»Jeg synes, at jeg har en forpligtelse til at hjælpe den næste generation af iværksættere på vej. Og noget af det vigtigste, jeg mener, at jeg kan bidrage med, er at fremme god ledelse,« siger Eske Gunge.

Efter hans opfattelse er det netop manglende fokus på at sikre god ledelse, der er en af de helt store udfordringer for mange danske iværksætterselskaber, som ellers forventes at skulle stå for 50 procent af Danmarks fremtidige vækst, og dermed udgøre fundamentet for vores fælles velfærd og velstand.

De tørre tal viser, at mindre end hver anden iværksætter overlever de første fem år, og det er Eske Gunges påstand, at mange flere iværksættere ville klare sig igennem, hvis de allerede fra starten tænkte i god ledelse og hvordan de får tiltrukket de rigtige mennesker og kompetencer til teamet, ’i stedet for bare at tonse derudad’, som han udtrykker det.

»Der er den her myte om, at en iværksætter bare skal have en fed ide og så ellers give den fuld smadder og spise sig selv baglæns. Men efter min egen erfaring handler iværksætteri mest af alt om at kunne tiltrække og samarbejde med dygtige mennesker og skabe de rigtige rammer for dem; ellers tæsker de gode folk ud ad døren, og du risikerer at brænde ud lynhurtigt. Succes skabes af gode teams,« siger Eske Gunge.

Behov for anerkendende ledelse
I de virksomheder, han har investeret i det sidste års tid efter Actimo-salget, bidrager han selv aktivt med rådgivning, metodik, struktur, best-practice-indsigt og masser af ledelsessparring.

»Det afgørende for at lykkes som iværksætter er, at man er i stand til at samle de rigtige mennesker. Som founder skal du meget hurtigt have et team omkring dig, der både kan bygge processer og strukturer op, og som også forstår sig på anerkendende ledelse. Du skal have en kærlig, lærende og anerkendende ledertilgang, specielt hvis du vil tiltrække de unge talenter, også selv om det er i en iværksættervirksomhed med store ambitioner og fart på,« konstaterer Eske Gunge.

Ifølge Eske Gunge har mange iværksættere ikke nødvendigvis forstand på – eller interessere – for ledelse. Og derfor er han meget optaget af at få bygget det rigtige ledelsesteam op omkring founderen i de virksomheder, han investerer i. Det skal blandt sikre, at trivsel, inklusion og diversitet ikke glemmes i kampen for at slå igennem lydmuren.

Brug for anerkendende ledelse
»Du skal være inkluderende i dag, du skal sikre en solid blanding af mennesker og kompetencer, kort sagt være en anerkendende og understøttende leder. Og hvis ikke du er det selv, skal du finde den leder, der er det,« lyder det fra Eske Gunge.

Han understreger, at iværksættere ikke kan lykkes uden masser af drive, ambition og hårdt arbejde. Men det skal kombineres med en sund kultur, ’der forener passion, pragmatisme og vindermentalitet’, som han udtrykker det.

»Samtidig skal man have styr på planlægningen og økonomien, så alle i organisationen ved, hvad der skal ske, og at selskabet er på rette vej. Det lyder som en umulig opgave at forene alle disse ting, men hvis man skal finde en ledestjerne, der kan forene alle disse elementer, så handler det om engagement. Hvis du kan få dygtige folk til at have tillid og blive engageret i at løse opgaver efter en fælles plan, så er du godt i gang med god ledelse,« konstaterer Eske Gunge.

CBS: Iværksættere er for dårlige til ledelse
Eske Gunges analyse af for lidt fokus på ledelse i startups deles Mia Jung, der har titel af Head of Leadership Development på CBS i deres afdeling for entrepeneurship, CSE. Hun står i spidsen for det nye program Founder to Leader, der er et personligt lederudviklingsprogram til iværksættere, som er nået så langt med deres nyetablerede virksomhed, at de er begyndt at ansætte personale. Også ifølge Mia Jung er ledelsesmæssige udfordringer en af de hyppigste årsager til startups ikke overlever.

»Der er meget, der peger på, at iværksættere, som jo ikke nødvendigvis har ledelseserfaring andre steder fra, ville have meget bedre forudsætninger for at lykkes, hvis de blev klædt bedre på til ledelsesopgaven,« siger Mia Jung.

Når der ofte ikke er nogen særlig stor bevidsthed om ledelsesdelen i startup-virksomheder, skyldes det, siger hun, at der er mange andre agendaer, opgaver, investorer og rådgivere, der kæmper om de enkelte iværksætteres tid og fokus. Og så opleves det som vigtigere at kapre kunder, udvikle produkter eller hente investeringer for simpelthen at kunne overleve som virksomhed.

Ledelse er en ’luksus’
Samtidig er der sjældent nogle strukturer og processer at støtte sig op af; de bliver typisk først opbygget i takt med at organisationen vokser og skaleres på alle fronter, uanset om det gælder onboarding af IT eller etablering af en HR-afdeling, der kan hjælpe med at sikre sparring og gode udviklingsmuligheder.

»I det helt tidlige stadie føler mange iværksættere ikke, at de har den luksus at kunne stoppe op og reflektere over deres egne evner som ledere og den effekt, som det potentielt set kunne have på deres virksomhed, at blive dygtigere til at lede deres medarbejdere. Derfor kan startups være utroligt grænseløse for alle parter at navigere i, og det kan til tider være en frustrerende og endda stressende oplevelse for medarbejdere,« konstaterer Mia Jung og tilføjer:

»Det skaber også en lidt farlig cocktail, at der ofte ikke er budget til at ansætte meget selvledende medarbejdere, men derimod må ansættes yngre og mere uerfarne, men dermed også mere ledelseskrævende medarbejdere. Og det er nok her mange iværksættere kommer til kort og bliver lidt pressede, hvis de ikke har værktøjerne i orden,« siger Mia Jung.

Virksomheden bliver sårbar
Hun påpeger, at vilkårene for ledelse ofte adskiller sig væsentligt fra ledelse i mere etablerede virksomheder. I startup-virksomheder udgør grundlæggeren typisk selv ledelsen, selv om vedkommende mere identificerer sig med rollen som iværksætter og tænker langt mere på forretningside, strategi, produkt og kunder.

»Derfor er de organisatoriske rammer ofte meget flydende. Når virksomheden begynder at vokse lidt, og der bliver ansat personale, er der ikke etableret en fast virksomhedskultur. Derfor bliver der ofte tale om, at ledelsen lægger skinnerne, mens toget kører. Og fordi lederen som regel ikke har erfaring fra tidligere job at trække på, bliver hele virksomheden sårbar,« siger Mia Jung.

Hun håber, at den nye lederuddannelse vil åbne flere iværksætteres øjne for sammenhængen mellem god ledelse og evnen til at kunne tiltrække og fastholde gode medarbejdere. Og at de også lærer at forstå, at et godt produkt og en stærk salgsindsats ikke er de eneste vigtige faktorer, hvis man vil lykkes.

»Uddannelsen har fokus på at udvikle det personlige lederskab og gøre iværksætterne mere selvbevidste og refleksive omkring deres egne bevidste og ubevidste mønstre i rollen som ledere og den afsmitning, det har på deres medarbejdere og deres relationer og kultur internt i virksomheden,« siger Mia Jung.

»Vi håber, at programmet får en effekt for startupvirksomheder fra hele Danmark og med iværksættere med forskellige baggrunde og en bred diversitet, og at vi dermed kan bidrage til at færre iværksættere brænder ud eller sammen, og virksomheden ikke overlever de første svære år,« tilføjer hun.

Tæt på afgrunden
Selv om Eske Gunge er en af de få iværksættere, der er lykkedes med at virkeliggøre drømmen om ’det store salg’, har han også haft startups, der ikke nåede i mål. Og han har i perioder oplevet et så massivt pres, at han var endog meget tæt på at arbejde sig selv helt ud over afgrunden.

»Jeg spiste mig selv op, fordi jeg kørte i alt for højt tempo alt for længe. På en typisk dag stod jeg op lidt over 6 med børnene, så på arbejde fra 8-17, hjem og være samme med børnene til klokken 20 og så arbejde igen til klokken 01 om natten. Træning tre gange om unge fik jeg mast ind også. I flere år prioriterede jeg kun arbejde, træning og børnene, og i lange perioder sov jeg kun omkring 5 timer om natten, måske med en opvågning for at lægge dyne på et barn. Det var ikke smart. Jeg var helt derude, hvor kroppen havde det skidt, og det kunne have kostet mig det hele,« fortæller Eske Gunge.

Han fik først styr på sig selv igen, da han fik kontakt til en coach, der hjalp ham til at sadle om og trække stikket af og til. For at få en bedre balance i sit arbejds- og familieliv begyndte han at meditere og var også på et 10-dages silent retreat i Sverige.

Et maraton – ikke en sprint
Det måske vigtigste råd, han giver videre til de håbefulde iværksættere, er derfor, at de skal passe på, at de ikke brænder sammen, fordi de vil erobre verden her og nu.

»Iværksætteri er ikke en sprint, det er et maraton, og det maraton skal løbes bedst muligt. Hvis du hele tiden sprinter derudad, risikerer du både at knække dig selv og dine medarbejdere. Det handler om at finde den rette balance. Nogle gange sprinter du lidt, så går du ned og restituerer, så kører du op igen og holder en ny pause, inden du giver den gas igen,« lyder det fra Eske Gunge.

For ham er den vigtigste lære af sit eget nær-sammenbrud betydningen af at række ud til andre mennesker, når man er ved ramme muren.

»Jeg nåede at få fat i min coach, inden jeg røg ud over kanten. Men jeg var tæt på. Jeg tror, det har været min redning, at jeg altid har været god til at række ud og få hjælp, og derfor er blevet hjulpet af nogle gode folk. Det er utroligt vigtigt at gøre sig klart, i særdeleshed når man som iværksætter ellers går og tror, at man skal klare alting selv,« siger Eske Gunge.