Top-1920x960_Max
Jeg er leder

Max Skov Hansen

Mød Max Skov Hansen. En af de 22 ledere, som Lederne sætter fokus på i efteråret 2025. 

Gå til Action card

Hvad er det bedste ved at være leder?
Det er der mange ting, der er, men de første, der dukker op, er muligheden for at arbejde med mennesker – og se resultater ved at give noget af sig selv. Og at gøre en forskel: Jeg kan skabe retning og udvikle en virksomhed og både påvirke resultatet og mennesker – dvs. se mennesker vokse ved hjælp af min påvirkning, både fagligt, socialt og selvtillidsmæssigt. Det er også at være en rollemodel, som forpligter hver dag. Og at skabe resultater sammen. For det er noget særligt, når man lykkes sammen med mange forskellige mennesker og erkender, at dette skete, fordi jeg satte målskiven sammen med dem.


Hvornår vidste du, at du gerne ville være leder?
Det opdagede jeg ganske ung, som 12-13-årig, da jeg havde naturligt ved at tage lederrollen og se en eventuel problemstilling primært fra det menneskelige perspektiv.

Hvordan vil du gerne have, at dine medarbejdere opfatter dig?
Jeg vil gerne opfattes som en positiv leder, der tager ansvar og forsøger at løse tingene sammen. En leder som er fagligt dygtig. En leder, man har tillid til, så en aftale er en aftale. Jeg har et par sætninger, jeg altid leder efter: Intet stort er nogensinde udrettet uden begejstring. Mennesker skal behandles lige, men ikke ens. Den, der forestiller sig fremtiden, ejer den. Og hvis du udfører de samme handlinger, som du altid har gjort, får du de samme resultater, som du altid har fået.


Hvad har været den sværeste beslutning som leder?
De sværeste beslutninger er, når man skal træffe dem, som har konsekvenser for de ansatte – dem som har regninger, daginstitutioner og lån, som skal betales osv. Man har en kæmpe indvirkning på andre mennesker og lokalsamfundet.


Hvad ville du ønske, du havde vidst inden dit første lederjob?
Hvor fedt, jeg syntes, dette ville blive.