»Når der er krig i Europa bliver du nødt til at gøre noget for at hjælpe«

»For mig er det her en medmenneskelig forpligtelse. Når der er krig i Europa, faktisk lige i vores baghave, har du en forpligtelse til at hjælpe.«

For bare to dage siden sad Thomas Senderovitz og hans hustru, Mette Wibeck Olsen, og så tv-billederne af russiske tropper, der bragede ind i Ukraine. Og begyndte at snakke om, hvad de selv kunne gøre for at hjælpe.

»Vi blev enige om, at vi da godt kunne have en ukrainsk familie boende hos os i kælderen, og derfor lagde jeg et opslag på LinkedIn,« siger Thomas Senderovitz, der er tidligere direktør for Lægemiddelstyrelsen og i dag Senior Vice President i Novo Nordisk med ansvar for Data Science. 

Siden Thomas Senderovitz trykkede ”send” på sit opslag, har han ikke haft en ledig stund i fritiden.

»Jeg havde bestemt ikke forestillet mig, at jeg skulle være med til at lave en ny NGO, men realiteten er, at vi nu står med en ret markant operation, og den hverken kan eller vil vi lukke ned igen«.

Flere hundrede med i netværk

Opslaget er på bare to dage blevet set næsten en million gange, og har allerede fået konsekvenser, som Thomas Senderovitz og hans hustru ikke havde forestillet sig i deres vildeste fantasi.

48 timer efter opslaget står parret – sammen med Lars Münter, der til dagligt er chefkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning, og som var en af de første, som svarede på Senderovitz’ opfordring på LinkedIn - i spidsen for et frivilligt netværk på flere hundrede personer, der står klar til at hjælpe ukrainske flygtninge, når de kommer til Danmark. Netværket tæller danske virksomhedsledere, fagprofessionelle og helt almindelige danskere.

»Det er helt vanvittigt så hurtigt det hele er gået. Vi har fået tilbud om hjælp fra hundredvis af personer og virksomheder, og der er mennesker i både USA og Japan, der vil etablere det samme, som vi er i gang med. Folk står nærmest i kø for at hjælpe. Det er meget overvældende,« siger Thomas Senderovitz.

En ny ’NGO’

Nærmest fra det sekund, han postede opslaget på LinkedIn, begyndte det at strømme ind med tilbud om hjælp, herunder tilbud om husly, transport, hjælp med logistik med meget mere.

»Den første nat efter jeg postede opslaget sad jeg og besvarede henvendelser hele natten. Og det er sådan set bare fortsat lige siden,« siger Thomas Senderovitz.

Fordi det hele er gået så hurtigt, er organiseringen af, hvad der mest af alt ligner en helt ny ’NGO’ stadig under opbygning.

»Vi har slet ikke nået at lave en masterplan, men vi vil gerne være et supplement til den hjælp og støtte, det offentlige Danmark kan levere. Vi ser vel nærmest os selv som en formidlingscentral, der kan hjælpe med alt det, traumatiserede flygtninge kan have brug for, uanset om det er lægebistand, psykologhjælp, en bolig eller en velkomstpakke med varmt tøj,« siger Thomas Senderovitz.

Projektet er kommet godt i gang. Her to dage efter Thomas Senderovitz’ første LinkedIn-opslag, er dørene slået op for et sekretariat bestående af 3-4 frivillige medarbejdere, og et kommunikationsfirma er i gang med at lave en hjemmeside, hvor interesserede kan henvende sig.

Grupper skal sikre overblik

Netværket har allerede fået tilsagn fra flere læger, jordemødre, psykologer, tolke og jurister; alle sammen personer, der er parat til at træde til, når flygtningene ankommer på dansk jord.

Arbejdet er lige nu koncentreret om at samle de mange kompetencer i arbejdsgrupper, så den uformelle ledelsestrio kan få et bedre overblik over den hjælp, der allerede er sikret – og hvad der fortsat er behov for. Uanset om det handler om legetøj til børnene eller en jordemoder til gravide kvinder.

»Vi nedsætter for eksempel en gruppe, der arbejder med at skaffe boliger, og andre grupper, der koncentrerer sig om læge- og psykologhjælp, juridisk bistand og så videre. Vi skal være forberedt på at kunne hjælpe med alt det, traumatiserede flygtninge kan have brug for,« siger Thomas Senderovitz.

Netværket er også i fuld gang med at samle alle de mange kompetencer og tilbud om hjælp i en database. Også her er det frivillige, der tager sig af opgaven.

Flygtningestrømme som aldrig før

Ifølge Thomas Senderovitz har netværket etableret kontakt til den ukrainske ambassade i Danmark, og arbejder også med at få forbindelseslinjerne til det officielle Danmark på plads.

»Det er vigtigt for os, at vi koordinerer tæt med alle de andre aktører, så vi ikke går i vejen for hinanden,« siger Thomas Senderovitz.

En særligt vigtig – og meget hastende - opgave handler om at få koordineret transporten af flygtninge. En halv million ukrainere meldes allerede på flugt.

»Sammen med et andet netværk er vi ved at arrangere bustransporter fra den polske grænse til Danmark. Hvis Rusland intensiverer krigen de næste dage, vil vi se flygtningestrømme, vi aldrig har set før, og derfor er der brug for, at alle hjælper til med logistikken,« siger Thomas Senderovitz.

Corona gav krise-erfaring

Selv om han aldrig har beskæftiget sig professionelt med humanitær hjælp, har han masser af erfaring med at håndtere kriser. Han kan især trække på de erfaringer, han høstede, da han som chef for Lægemiddelstyrelsen var en af de helt centrale myndighedspersoner, da Covid-19 ramte Danmark og resten af verden.

»Jeg lærte under corona-krisen, hvordan man bevarer overblikket og undgår at gå i panik, selv om man manøvrerer i tåge. Det handler meget om at uddelegere og lade folk køre med opgaverne. Tidligere i dag stod vi for eksempel uden et it-system, men på et par timer skaffede en frivillig fem bærbare computere til sekretariatet,« siger Thomas Senderovitz.

Vores pligt at hjælpe til

Siden han postede opslaget på LinkedIn har han sammen med sin hustru og Lars Münter brugt mange af døgnets vågne timer på projektet. Og Thomas Senderovitz garanterer, at det bliver fulgt helt til dørs.

»Min far og farfar flygtede til Sverige under krigen, så det ligger dybt begravet i mig, at vi skal hjælpe til. Det er simpelt vores pligt,« siger Thomas Senderovitz, der også har en helt personlig forbindelse til Ukraine:

»Min oldemor og oldefar kom fra henholdsvis Ukraine og Belarus, og flyttede til Danmark i 1906. Så det er også helt tæt på mig selv personligt, det der foregår. Og det er så smerteligt, at vi må gøre alt for at hjælpe,« siger Thomas Senderovitz.