Hvordan vil du gerne have, at dine medarbejdere opfatter dig?
Jeg vil gerne opfattes som en visionær og ærlig leder, der tør sætte barren højt, men samtidig er lyttende og empatisk— med en klar forventningsafstemning om, hvad vi forventer af hinanden, og hvornår der skal gives plads.
Hvad har været den sværeste beslutning som leder?
Den sværeste beslutning, jeg har truffet som leder, var at afvise en stor aftale med en ledende dansk virksomhed – på trods af massivt pres og en betydelig økonomisk gevinst – fordi deres intentioner stred mod vores værdier.
Hvad ville du ønske, du havde vidst inden dit første lederjob?
At skabe følgeskab er svært. At følgeskab ikke skabes af en plan alene, men af mening, involvering og gentagen kommunikation. En retning lever først, når folk forstår hvorfor, kan se deres egen rolle og har indflydelse på vejen derhen.