Løn

Så meget tjener danske ledere

Marianne Fajstrup
13. april 2021

Hver tiende leder i private virksomheder tjener over 92.000 kroner om måneden. Men der er store forskelle. Det viser årets lønstatistik fra Lederne.

Så meget tjener danske ledere - Ledernes lønberegner
Action card
I gennemsnit får en leder i det private 60.439 kroner om måneden. Men der er stor variation i ledernes aflønning – og forskellen på den største og den mindste lønpose er blevet større.

Det viser dette års lønstatistik fra Lederne, der er baseret på lønoplysninger fra mere end 80.000 medlemmer – samlet af Danmarks Statistik. Det er det mest fyldestgørende indblik i danske lederes lønninger nogensinde – og hvis du er medlem af Lederne, kan du bruge den til at sammenligne din egen løn med andre lederes med samme anciennitet og uddannelsesniveau i sammenlignelige virksomheder i Ledernes Lønberegner.

Statistikken viser ledernes bruttoløn før fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Altså – inklusiv bonus, tillæg og arbejdsgivers pensionsbidrag samt værdi af fri bil og andre skattepligtige goder.

Kendskab til andre, sammenlignelige lederes løn er et afgørende redskab for dig, hvis du selv vil forhandle dig til en højere løn. Her på Lederstof.dk har vi også samlet nogle andre gode redskaber til dig, hvis du vil belønnes bedre for din indsats:

Direktørerne tjener mest, men...

Blandt de danske ledere tjener den gennemsnitlige direktør ikke helt overraskende næsten tre gange mere end en gennemsnitlig oldfrue. Men også for ledere på samme niveau er løngabet blevet større: Den bedst lønnede fjerdedel af de danske CEOs tjener næsten det dobbelte end den lavest lønnede fjerdedel.

Lønspredningen sørger også for, at den nederste fjerdedel af de administrerende direktører – som tjener under 77.549 – bliver overhalet af halvdelen af alle økonomidirektører og produktionsdirektører.

Størst lønspredning i toppen

Især på øverste lederniveau påvirkes statistikken af et mindre antal ledere med meget høje lønninger. For CEOs og administrerende direktører er gennemsnitslønnen altså 13.000 kroner højere end medianlønnen, som halvdelen af direktørerne tjener over, og halvdelen tjener under.

Derfor kan en topleder godt opleve at se sin egen løn ligge skuffende langt under gennemsnittet, men hvis han eller hun i stedet sammenligner sig med medianen, kan de glæde sig over at tjene mere end halvdelen af konkurrenterne.

Lønspredningen er mindst for de lavest lønnede på næsten alle lederniveauer: Den nederste fjerdedel (1. kvartil) er tættere på at indhente hovedfeltet, end hovedfeltet er på at indhente den øverste fjerdedel. Og i alle grupperne har lønkurven en “komethale” af meget høje lønninger – jo højere løn, desto længere hale.

Tallene fra Danmarks Statistik er naturligvis anonymiserede og afslører ikke konkrete lederes lønninger. Derfor er der heller ingen oplysninger om den allerhøjeste eller -laveste månedsløn i en gruppe. Men en samlet beregning af 90-percentilen for fire lederniveauer viser den løn, som en tiendedel af lederne på det trin ligger over.
Lønstatistikken er baseret på den titel medlemmerne er registreret med i Danmarks Statistik kombineret med medlemmernes egne oplysninger om titel, som er slået sammen i grupper efter funktion og ledelsesniveau. Det vil sige, at eksempelvis titlerne økonomichef og financial manager er puljet sammen i én kategori ligesom fabrikschef og plant manager er det.

Hvad man tjener som leder er afgjort af en række forhold. Både hos lederen selv i from af uddannelse og erfaring, men også af hvilken type virksomhed, man arbejder i.

»For ledere på lavere niveau betyder det meget for løndannelsen, hvad man tjener “på gulvet” i den samme branche. I små og mellemstore virksomheder er der ikke langt fra toppen til bunden. Funktionærer og arbejdere følger godt med, og hvis det nærmeste ledelseslag pludselig får en stor lønstigning, bliver der ballade. Det lægger en dæmper på lønudviklingen. Der er også et element af klassisk udbud og efterspørgsel. Hvis man nemt kan erstattes af en anden leder, der kan det samme, så står man ringere i en lønforhandling,« siger arbejdsmarkedsøkonom Flemming Ibsen, professor emeritus ved Aalborg Universitet.

Jo højere ledelsesniveau, desto mindre påvirkes ledernes løndannelse af det generelle lønniveau i samme branche.

»De meget store, danske industri-virksomheder konkurrerer på et internationalt marked – også om deres ledere – og det hæver niveauet. Men det handler også om en anden helt klassisk økonomisk ting; profit. Hvis der er stor omsætning og stort overskud, så har lederne også nemmere ved at hive op af virksomhedens store lommer,« siger Flemming Ibsen, der har forsket i løndannelse på det danske arbejdsmarked i snart en menneskealder.

For ledere på lavere niveauer betyder virksomhedens størrelse ikke meget for løndannelsen. I små virksomheder med under 50 ansatte ligger lederne dog lønmæssigt lavere end ledere på de mellemstore virksomheder og store virksomheder.

Ledernes Lønstatistik

Lønstatistikken er beregnet på baggrund af mere end 80.000 medlemmers timefortjeneste fra seneste ansættelsesforhold omregnet til en gennemsnitlig månedsløn.

Data er trukket anonymt af Danmarks Statistik og viser bruttolønnen før fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det vil sige inklusiv bonus, tillæg, arbejdsgivers pensionsbidrag samt værdi af fri bil og andre skattepligtige goder.

Lønstigningstakten 2019-2020 er udregnet på baggrund af data fra 3. kvartal i henholdsvis 2019 og 2020.

I årene til og med 2019 blev Ledernes lønstatistik udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne.

Vil du vil se, hvad en gennemsnitlig leder med en specifik titel og anciennitet i en virksomhed af en given størrelse i en given branche et specifikt sted i landet tjener? Som medlem af Lederne er det muligt med Ledernes Lønberegner – se her.

Fold ud

De yngste ledere rykker hurtigt

Tidligere har den yngste aldersgruppe i lønstatistikken været ledere under 35 år. Men med dette års lederlønstatistik er gruppen er blevet yderligere opdelt, så de yngste nu er under 30, mens de 30-34-årige har fået deres egen gruppe. Opdelingen viser, at det går stærkt med lønstigningerne i starten af en leders karriere. Gennemsnitslønnen i de tre yngste ledergrupper stiger med omkring 10.000 kroner for hvert alderstrin på fem år.

Ved 49 år er løbet dog kørt rent lønmæssigt, og de gennemsnitlige lønstigninger er beskedne fra aldersgruppe til aldersgruppe. Til gengæld sidder 50-plusserne i den absolutte top af lønpyramiden.

Uddannelse belønnes forskelligt

Jo højere uddannelse, desto højere løn. Sådan er det ikke bare blandt medarbejdere, men også blandt ledere. I gennemsnit tjener ledere med en PhD-grad eller derover næsten dobbelt så meget som de ledere, der har grundskolen som deres højeste uddannelse.

Tendensen er den samme i hele landet: Uddannelse betaler sig. Effekten er dog ikke lige stærk i hele landet.

I Nordjylland og Sjælland ligger ledere med mellemlange uddannelser ikke ret meget over ledere med kortere uddannelser, mens det i både Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland giver et pænt lønhop at være bedre uddannet end konkurrenterne.

I to brancher er selvlært vellært

Også på tværs af industrier tjener højtuddannede ledere mere, men nogle brancher belønner uddannelse bedre end andre. Ledere med en lang videregående uddannelse, der arbejder med Finansiering & Forsikring eller Information & Kommunikation, får kun 25 procent mere i lønposen end deres lederkolleger/konkurrenter, der angiver at have taget en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse.

Det er ikke, fordi de højtuddannede tjener mindre i de to industrier. De betaler bare deres lavtuddannede ledere betydeligt bedre end alle andre industrier.

Helt i toppen af uddannelsespyramiden er der to industrier, som ansætter tilstrækkeligt mange ledere med PhD’er og endnu højere uddannelser til at datagrundlaget i lønstatistikken er stort nok til at være anonymt og validt.

Her er det bemærkelsesværdigt, at de privatansatte får dobbelt så høje lønninger ud af deres høje uddannelse som forskerne ansat i det offentlige.

»Offentlig ledelse har en helt anden løndannelse end det private. De har først og fremmest ikke svært ved at rekruttere. Selv på kommunaldirektør- eller sygehusdirektørniveau er der masser af kandidater, som roterer rundt. Det påvirker selvfølgelig lønniveauet, når der er mange at tage af,« siger Flemming Ibsen.

Udkantslønninger

Som noget nyt kan lønstatistikken i år deles op på mindre områder end regioner. Det betyder blandt andet, at Nordsjælland og Østsjælland nu har hver sin lønstatistik, og at Bornholm, Sydsjælland og Vestsjælland er blevet skilt ud for sig selv. Det gør den geografiske lønspredning for ledere mere tydelig.

»Det traditionelle ”Produktionsdanmark” spiller stadig en rolle for løndannelsen – også for ledere. De fleste industrivirksomheder ligger i Udkantsdanmark. Der har man stærke fagforeninger og derfor også et rimeligt højt lønniveau,« siger Flemming Ibsen.

For selvom ledere forhandler deres løn individuelt, så spiller overenskomsterne en væsentlig betydning for lønddannelsen i Danmark, siger arbejdsmarkedsøkonomen.

»Overenskomsterne har en stor betydning for lønniveauet – også på områder, der ikke er overenskomstdækkede. Hvis man tager det gamle LO-arbejdsmarked, var lønningerne lavest i Nordjylland og Sønderjylland og Lolland Falster. Og så havde man Østjylland, Fyn omkring Odense og Københavnsområdet, som havde de højeste lønniveauer,” siger Flemming Ibsen.

Nordjylland samt Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster og Bornholm ligger nederst i statistikken over lederlønninger. Men Sydjylland ligger højere end Fyn, og Østjylland har kun et mulehårs forspring til Vestjylland. Så nogle dele af det “skæve” Danmarkskort er mere lige end andre.

»Løndannelsen afhænger også af erhvervsstrukturen, og i meget store industrivirksomheder – som Danfoss i det sønderjyske – har ledelse både en større betydning og virksomheden konkurrerer samtidig med det internationale marked om at rekruttere,« siger Flemming Ibsen.

I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.