Løn

Syv populære frynsegoder: Det skal du vide, inden du takker ja

13. april 2021

Hvad skal du tage højde for, når du forhandler frynsegoder? Og hvilke særlige forhold gør sig gældende for de mest populære goder? Det guider ledelsesrådgiver hos Lederne – Bjarne Henning Jensen – dig igennem her.

Mand står med computer
Gå til Action card
At forhandle sig til en god lønaftale handler ikke nødvendigvis kun om beløbet på din lønseddel. Alternative lønelementer – bedre kendt som frynse- eller personalegoder – kan også bidrage til en tilfredsstillende lønpakke.

Der er dog en række overvejelser, du bør gøre dig, inden du siger ja til frynsegoder som en del af din løn. Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om goderne vil have en reel brugsværdi for dig. Det forklarer Bjarne Henning Jensen, der er ledelsesrådgiver hos Lederne.

»Der kan være stor forskel på et godes værdi i kroner og øre og på den faktiske værdi, du tillægger det. For nogle kan et fitnessabonnement have stor værdi, fordi de i forvejen træner fire-fem gange om ugen. Men hvis du hellere vil løbe en tur i skoven, er det måske ligegyldigt. Derfor skal du overveje, hvad du vil anse som et værdifuldt gode at få oveni din faste månedsløn.«

Hvis du ikke kan lide at gå i fitnesscenter, kan du forsøge at forhandle dig til andre eller flere goder. Og det skal måske være nogle helt andre, end dine kolleger får.

»Pointen er, at du skal tage udgangspunkt i dig selv og dine egne behov,« siger Bjarne Henning Jensen og tilføjer, at det er meget forskelligt, om du selv kan vælge, hvilke frynsegoder du vil have med i lønposen.

Frynsegoder

Frynsegoder – også kaldet personalegoder – er en naturalydelse af økonomisk værdi, som arbejdsgiveren yder til arbejdstageren som vederlag for en arbejdsindsats og opfylder i et vist omfang et privatforbrugsformål hos arbejdstageren.

Skattefrit – til en vis grænse

Som hovedregel skal du betale skat af frynsegoder. Men i visse tilfælde kan du undgå at betale skat, hvis du holder dig under én af de to bagatelgrænser.

Den ene bagatelgrænse er på 6.500 kroner om året og omhandler goder, som har en klar sammenhæng med arbejdets udførelse – for eksempel aviser eller faglitteratur. Disse goder er skattefrie, så længe den samlede årlige værdi ikke overstiger 6.500 kroner om året.

Er der ikke en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse, kan det stadig være skattefrit. Det kræver, at godet holder sig under den anden bagatelgrænse på 1.200 kr. om året, som omfatter goder til påskønnelse – for eksempel årskort til museer eller fribilletter til sportsarrangementer.

»Vil du undgå at betale skat, skal du holde dig under grænsebeløbet. Det er nemlig sådan, at du betaler skat af hele beløbet, og ikke kun det overskydende beløb, hvis du overstiger grænsen,« siger Bjarne Henning Jensen. Han understreger, at det er afgørende, om godet har relation til arbejdets udførelse.

»De fleste vidensarbejdere vil kunne argumentere for, at avislæsning er relevant for deres arbejde. Et fitnessabonnement, derimod, vil høre til den ikke-arbejdsrelaterede bagatelgrænse på 1.200 kroner og bliver derved svært at holde skattefrit.«

Bjarne Henning Jensen

Bjarne Henning Jensen har siden 2017 været ansat hos Lederne som ledelsesrådgiver.

Han rådgiver til dagligt Ledernes medlemmer i bl.a. lønforhandling og karriere.

Har mere end 25 års ledelseserfaring fra en række store danske virksomheder inden for energi- og cleantech-sektorerne og de seneste 10 år været ventureinvestor og her arbejdet med udvikling af teknologiske vækstvirksomheder.

Fold ud

Lav en lønomlægning – og betal mindre i skat

Holder godet sig ikke inden for bagatelgrænsen, kan du i visse tilfælde stadig opnå en skattemæssig fordel, nemlig ved at lave en lønomlægning med din arbejdsgiver – også kaldet en bruttolønsordning. Det foregår ved, at medarbejderen accepterer en lønnedgang mod at få stillet et eller flere skattefrie frynsegoder til rådighed. Fordelen er, at det bruttobeløb, du betaler skat af, bliver mindre.

»Hvis du kører i bus til dit arbejde, men bor mindre end 12 kilometer væk, kan du ikke få befordringsfradrag. Her kunne du foreslå din arbejdsgiver, at de betaler dit buskort, mod at du går tilsvarende ned i løn. Dermed bliver den indtægt, du betaler skat af, en smule mindre – helt uden meromkostning for virksomheden.«

Har du styr på juraen?

Er du i tvivl? Ring til en revisor!

I visse tilfælde kan spørgsmålet om beskatning af frynsegoder være så kompliceret, at det kan blive nødvendigt at kontakte en revisor. For eksempel kan beskatningen af et gode som aktieløn, der som oftest bliver tilbudt til direktører og nøglemedarbejdere, være svær at blive klog på.

»Beskatningen afhænger blandt andet af, hvilket regelsæt aktielønnen tildeles efter – plus en række andre faktorer, som kan være svære at finde rundt i. Derfor bør du kontakte en revisor, der præcis kan forklare dig, hvordan du beskattes af godet.«

Syv af de mest almindelige frynsegoder

Nogle frynsegoder er obligatoriske, andre kan du vælge til og fra. Uanset hvad, er det en god idé at undersøge, om godet er skattepligtigt – og desuden vurdere, hvor meget du i praksis vil få ud af det. Ledelsesrådgiver Bjarne Henning Jensen guider dig her igennem syv af de mest populære.

1. Ferie

En uges ekstra betalt ferie kan være et godt alternativ til en lønforhøjelse – hvis ellers de ekstra feriedage giver mening for dig at holde.

»For en børnefamilie vil det måske blive set som et gode af stor værdi, mens det for andre hverken gør fra eller til. Så tænk over dit behov, inden du begynder at fiske efter ekstra feriedage. Spørg dig selv, om det er det, du har allermest brug for,« siger Bjarne Henning Jensen og tilføjer, at de ekstra feriedage med løn ikke behøver at være en engangsforeteelse, men også kan forhandles som en permanent ordning, som gælder år efter år.

2. Fri bil

Hvis du får stillet en bil til rådighed af din arbejdsgiver til privat kørsel, er godet skattepligtigt. Skatten bliver udregnet efter bilens værdi – og ikke efter, hvor meget du kører i den. Derfor må du gøre op med dig selv, om bilen vil være en gevinst i din dagligdag.

»Hvis du kører meget privat – og måske endda står over for at skulle købe en ny bil – giver det god mening at sige ja til fri bil. Men hvis du bor centralt og hellere vil cykle eller komme rundt med det offentlige, er fri bil nærmere en økonomisk byrde. Så det er igen dit behov, der er afgørende for, om bilen er værd at takke ja til.«

Fakta

Hvis du har fri bil, skal du betale skat af 25 procent af værdien plus et miljøtillæg.

Hvis bilen er mere end 300.000 kroner værd, skal du betale skat af 25 procent af de første 300.000 kroner og 20 procent af resten.

3. Uddannelse

Kurser og uddannelse kan åbne op for et væld af muligheder, som på sigt kan have højere værdi end lidt mere i løn. At få en uddannelse med i lønpakken til den årlige lønforhandling kan derfor give god mening. Og så slipper du endda for at betale skat, så længe uddannelsen har et erhvervsmæssigt sigte.

»Hvis det er din arbejdsgiver, der bringer et tilbud om uddannelse på bordet, skal du gøre op med dig selv, om du vil se den som en mulighed for opkvalificering eller som en sur pligt. Husk, at uddannelsen ikke behøver at have relevans for din nuværende funktion, men kan være et skridt på vejen til et helt nyt job.«

Fakta

Betaler din arbejdsgiver dine udgifter til erhvervsrelaterede uddannelser og kurser, er de skattefri for dig. Skattefriheden omfatter også udgifter til bøger samt kost og logi efter de normale regler for skattefri rejsegodtgørelse.

4. Avis

Et arbejdsgiverbetalt avisabonnement er skattefrit, hvis avisen kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Og det vil sjældent være svært at argumentere for, mener Bjarne Henning Jensen.

»Hvis dit job har et element af vidensarbejde – hvilket mange lederstillinger har – er det normalt ikke et problem at få sin arbejdsgiverbetalte avis gjort skattefri. Så hvis du ellers læser avis, er det et oplagt gode at sige ja til.«

Fakta

Hvis avisen er stillet til rådighed i direkte relation til arbejdets udførsel, er den omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 6.500 kr. om året og vil dermed være skattefri, så længe bagatelgrænsen ikke overskrides.

5. Fitness

Vores effektivitet på jobbet hænger tæt sammen med vores fysiske og psykiske velvære. Derfor tilbyder flere og flere virksomheder fitnessabonnementer til deres ansatte. Og hvis du ved, at du vil få fitnesskortet brugt, kan det være et glimrende gode. Dog kan det blive svært at slippe for skatten.

»Hvis et fitnessabonnement skal være skattefrit, kræver det, at træningsfaciliteterne er stillet til rådighed på virksomhedens egen adresse. Med andre ord vil et abonnement til det lokale fitnesscenter altså være skattepligtigt. Men det er jo ikke helt billigt at tegne et fitnessabonnement. Så for de træningsivrige kan det være et fint gode at få smidt med i lønposen,« siger Bjarne Henning Jensen.

Fakta

Et fitnessabonnement falder ikke ind under reglerne om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, men vil derimod være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på 1.200 kr. om året for private goder.

6. Fri telefon og computer

I mange virksomheder er fri telefon og arbejdscomputer et obligatorisk gode. Andre steder er det muligt at vælge til, hvis du ønsker det. Fri telefon er skattepligtigt, hvis du også har privat rådighed over telefonen. Det modsatte gælder for arbejdscomputeren, som er skattepligtig, hvis du kan tage den med hjem og bruge til private formål.

Spørgsmålet er, hvor stor værdi du skal tillægge denne type gode, som du bruger i dit arbejde.

»I mange job vil man kunne argumentere for, at både fri telefon og en arbejdscomputer er en forudsætning for at kunne udføre sit arbejde. Selvfølgelig kan det være en fordel, at man også kan bruge godet privat, men spørgsmålet er, om du skal se det som en decideret kompensation for din arbejdsindsats, som løn og diverse goder jo normalt er. Så du skal overveje, om lønpakken bliver mærkbart bedre af disse goder, eller om der skal andre goder med i lønposen – eller måske flere lønkroner.«

Fakta

Fri telefon er skattepligtigt, så længe medarbejderen har privat rådighed over telefonen. Det skattepligtige beløb udgør 3.000 kroner om året. Hvis du har fri telefon, kan du ikke trække udgifter til egne telefoner fra i skat.

Arbejdscomputer er skattefri – også selv om du har lov til at tage computeren med hjem og bruge den privat. Bemærk, at det normalt ikke vil kunne betale sig at lave en bruttolønsordning med en arbejdscomputer. En særlig lovgivning foreskriver nemlig, at du skal betale 50 procent af computerens nypris i skat hver år – også selvom der kun indgås en aftale om lønomlægning for en del af computerens pris.

7. Aktieløn

Som leder er det ikke ualmindeligt at blive tilbudt aktier i virksomheden som en del af lønpakken. For medarbejderen er aktieløn en mulighed for at få del i overskuddet, når det går godt og dermed også nyde frugten af eget arbejde. Det er dog ikke uden risiko at takke ja.

»Hvis du får en lønforhøjelse, ved du præcist, hvad du har at gøre godt med. Men hvis du i stedet bliver tilbudt aktier i virksomheden, kan det være svært at forudse, hvad gevinsten vil blive – hvis der altså bliver en gevinst. Aktieløn behøver dog ikke være en dårlig idé, særligt ikke hvis virksomheden er i fremgang. Men du skal vide, at der er en vis risiko forbundet med det,« siger Bjarne Henning Jensen.

Fakta

Aktieløn er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor en medarbejder får mulighed for at erhverve aktier i virksomheden. Aftaler om købe- eller tegningsretter til aktier omtales ofte som ”warrants” eller ”optioner”. Beskatningen af aktieløn afhænger af, hvilket regelsæt aktielønnen tildeles efter samt en række andre faktorer. Da de skattemæssige konsekvenser har stor indflydelse på, om aktieløn kan betale sig, kan det være en god idé at gennemgå tilbuddet med en revisor.
Alle beløb i artiklen gælder for 2021.

Kilder: SKAT, PwC og Beierholm

I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.