Sådan kommer du godt tilbage i lederjobbet efter et stresstilfælde

Susanne Vorgod Sunasdottir vidste godt selv, at den var gal.

I en alt for lang periode havde hun haft alt for travlt i sit job som CFO og COO i vækstvirksomheden Trygge Institutioner, der driver seks private integrerede daginstitutioner samt en naturbørnehave i Københavnsområdet med i alt 170 ansatte.

Nu var kroppen begyndt at råbe op. Først fik hun tinnitus, i form af en konstant ringetone i ørene, efterfulgt af et anfald af svimmelhed, der først fortog sig efter nogle dage, og derefter problemer med vejrtrækningen. Alt sammen, kan hun se i dag, signaler om, at hun var ved at ramme muren.

»Jeg havde et konstant arbejdsoverload, men det værste var, at jeg hele tiden havde en fornemmelse af aldrig at komme helt i bund med opgaverne, selv om jeg arbejdede op imod 50 timer om ugen. Det var faktisk det, der pressede mig allermest,« siger Susanne Vorgod Sunasdottir.

Med det yderste af neglene lykkedes det hende at mobilisere kræfterne til at aflevere årsregnskabet for 2024 til selskabets revisor. Det gjorde hun i slutningen af januar 2025. Men derefter var der også udsolgt. Og hun sygemeldte sig med stress umiddelbart efter.

»På det tidspunkt var jeg simpelthen nødt til at trække stikket helt,« siger hun.

Skulle have taget en måned mere
Under sygemeldingen opsøgte hun en Body-SDS-massør og konsulterede en coach, og allerede efter halvanden måneds fravær genoptog hun arbejdet. Det var, konstaterer hun i dag, alt for tidligt.

»Jeg skulle i hvert fald have taget en måned mere, men som leder er man jo ekstremt ansvarsfuld og ordentlig, så derfor valgte jeg at komme så hurtigt tilbage,« siger Susanne Vorgod Sunasdottir.

I samme øjeblik, hun var tilbage på kontoret, væltede opgaverne ned over hende. De fleste af de opgaver, hun plejede at løse, var der ikke rykket meget eller slet ikke på, mens hun var væk.

»Hvis jeg ikke vidste det før, opdagede jeg meget hurtigt, at det er svært at være leder på skånekost. Opgaverne tårnede sig op fra første dag, og der var ikke rigtig lagt nogen plan for min tilbagevenden. Så det blev ikke nogen god oplevelse,« siger Susanne Vorgod Sunasdottir, der i dag har lagt sit stresstilfælde bag sig og har fået modet på det gode lederliv tilbage.

Mange ledere oplever stress
Hun er kun en af mange ledere, der oplever at arbejdspresset sætter sig i stress. I en generationsanalyse, som Lederne udgav i 2025 og som er baseret på svar fra 4400 ledere, oplyste næsten hver femte, at de havde oplevet stress ofte eller hele tiden de seneste to uger. 56 procent af de ledere, som havde følt sig stressede, angav deres arbejde som den primære kilde til stress.

Ifølge analysen var stressbelastningen klart højest blandt kvindelige og nye ledere. 22 procent af de kvindelige ledere følte sig stressede inden for de seneste to uger, og blandt nye ledere med 0-4 års erfaring svarede 29 procent, at de havde oplevet det samme.

Ifølge Mads Hyldig, der er psykolog og partner i konsulenthuset Mindcamp og medforfatter til bogen Hjernero, oplever mange ledere – ligesom Susanne Sunasdottir – at deres pligtfølelse ender med at spænde ben for dem, også når de genoptager arbejdet efter et stressforløb.

»Min erfaring er, at ledere generelt er ekstremt ansvarsfulde og har meget svært ved at lægge ansvaret fra sig. Når de får stress, har de vanskeligt ved at acceptere, at det er noget, der kan tage tid. De presser ofte for hårdt på for at komme tilbage i jobbet igen,« siger Mads Hyldig.

Svært at være leder på skånejob
Susanne Vorgods Sunasdottirs oplevelse af, at det er svært at komme tilbage som leder på nedsat tid og kraft, genkender han fra sine egne klienter.

»I det øjeblik, lederen viser sig på kontoret igen, oplever man typisk, at medarbejderne kaster sig over ham eller hende. Det er sådan set meget forståeligt, for der kan typisk have ophobet sig en masse ting, som chefen normalt har håndteret. Derfor er det vigtigt at få kommunikeret klart ud til alle, hvad lederen præcist kan påtage sig af opgaver i opstartsfasen og få delegeret øvrige opgaver ud til andre medlemmer af ledelsen eller medarbejderne,« siger Mads Hyldig.

Baseret på de erfaringer, han har fået ved at hjælpe talrige ledere med stress tilbage i job igen, har Mads Hyldig formuleret 7 konkrete råd til den bedst mulige tilbagevenden:

1.  Du har brug for ’genoptræning’ efter dit stresstilfælde
Du bør opfatte stress på samme måde, som du ville gøre med et brækket ben. Hvis du har benet i gips, forventer du jo heller ikke at komme til at sprinte igen lige med det samme. Du har brug for genoptræning, også efter et stresstilfælde.

Det kan lyde meget banalt, men det er alligevel noget, mange ledere glemmer og desværre ikke overholder. I stedet går de direkte tilbage på job og optræder, som om alt er okay, uden at tilrettelægge et fornuftigt forløb.

2.  Start ikke for tidligt, men vent ikke for længe
Det er meget individuelt, hvornår det giver mening at genoptage arbejdet, og afhænger i sagens natur af, hvor hårdt ramt, du er. Det giver ikke mening at anbefale et standardiseret ’trappeforløb’, men helt overordnet er det vigtigt, at du ikke begynder i arbejde for tidligt – og heller ikke venter for længe.

Risikoen ved at vente for længe er, at mange opbygger en frygt for at vende tilbage til arbejdet. Det var jo det der knækkede mig. Kan jeg klare det? Og hvad nu hvis jeg får et tilbagefald, vil mange tænke. Derfor er det bedre at starte lidt før, men til gengæld være mindre tid på arbejde. For så tager man hul på bylden i stedet for at lade frygten fylde for meget.

Hvor snittet præcist skal ligge, kan du med fordel afstemme med din egen chef og gerne også med din læge.

I sidste ende kan du sikkert fornemme svaret i dig selv. Du er ved at være parat til det, når du føler dig frisk i hovedet og – vigtigst af alt – kan mærke indeni, at du har lyst og energi til at vende tilbage til dit lederjob.

Du skal bare være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis er 100 procent på toppen, selv om du ikke længere har symptomer. Det kan tage måneder, før nervesystemet er helt på plads igen.

Det er også meget forskelligt, hvor mange timer, du skal arbejde i starten. Det bedste råd er at lægge forsigtigt ud, få timer og dage i de første uger.

3.  Læg en plan for din tilbagevenden
Før du vender retur i jobbet, skal du have udarbejdet en tilbagevendingsplan, gerne sammen med HR og/eller din egen leder. Af planen skal det fremgå, hvordan du de første måneder langsomt trapper antallet af timer og omfanget af opgaver op.

Det bør fremgå præcist hvilke opgaver, du har ansvaret for, og hvem der tager sig af de opgaver, som du ikke er klar til endnu. En god løsning kan være at lade en lederkollega overtage en del af dine opgaver, men du kan også overveje at bruge lejligheden til at skubbe nogle af dine medarbejdere længere frem i bussen og give dem større ansvar for konkrete opgaver.

4.  Glem den dårlige samvittighed
Mange stressramte ledere har – helt irrationelt – dårlig samvittighed over deres fravær. Og de har også svært ved at tøjle sig, når de kommer tilbage i jobbet igen, fordi de gerne vil bevise overfor sig selv og arbejdsgiveren, at de er lige så værdifulde ledere, som før de fik stress.

Det er både forståeligt og legitimt. Realiteten er, at flere af de ledere, der rammes af stress, ender med at forlade lederjobbet. Men rigtig mange er heldigvis lykkedes med at komme godt tilbage – også på 100 procent.

Hvis du først genoptager arbejdet, når du er klar til det, og ikke skubber for hårdt på i starten (kort sagt: følger planen), er der gode chancer for, at du kan lægge stresstilfældet bag dig og genoptage lederkarrieren på fuld kraft.

5.  Vær åben om dit stresstilfælde
Hvis du vil undgå at blive dynget til med forespørgsler og opgaver samme dag, du vender tilbage i lederjobbet, bliver du nødt til at være åben overfor lederkolleger og medarbejdere.

Skriv eller fortæl, hvad du har været igennem og hvad planen er for den første tid. Eller bed din egen leder om at fortæller kolleger og eksterne samarbejdspartnere om din situation, herunder hvilke opgaver, du har ansvaret for i den første tid – og hvilke, der ikke hører under dig.

6.  Gør status jævnligt
Sørg for at holde jævnlige statusmøder med din egen chef, så I kan følge op på planen og eventuelt tilpasse belastningen, hvis der er behov for det. Hold samtalerne med 1-2 ugers mellemrum – og husk at overholde de aftaler, I indgår.

Rigtig mange ledere kæmper med manglende tålmodighed, og presser på for, at det skal gå hurtigere. Men risikerer dermed at få et dårligt tilbagevendingsforløb.

7.  Lær at parkere bekymringerne
Hvis du har været igennem et alvorlig stressforløb, er det helt normalt at være bange for et tilbagefald. Nogle oplever endog meget dramatiske ting, når de rammer stressmuren, for eksempel at blive hentet i ambulance, få scannet hovedet og deraf følgende frygt for at fejle alvorlige ting.

Min erfaring er, at den slags oplevelser kan sætte sig som en meget intens sygdomsangst, hvor man hele tiden er opmærksom på kroppens mindste signaler. Er min vejrtrækning ikke lidt hurtigere, end den plejer? Har jeg ikke lidt susen for ørene? Det gør det ikke bedre, hvis kollegerne hele tiden spørger: ’Hvordan har du det egentlig?’, og på den måde uforvarende øger dit i forvejen for store fokus på mulige symptomer.

Det er selvklart vigtigt at være opmærksom på, hvordan du faktisk har det, når du lige har genoptaget arbejdet. Men det paradoksale er, at vedvarende frygt for et tilbagefald i værste fald kan udløse netop dét, altså et tilbagefald. Bekymringer er en af de helt store triggere, når vi taler stress.

Der findes flere teknikker, der kan lære dig at undgå, at bekymringerne tager overhånd. En af dem er en klassisk mentaløvelse, hvor du tvinger dig til at lukke ned for alle de ting, du er bange for eller bekymret for, og i stedet dealer med dem i det, der kaldes 30 minutters daglig ’tænketid’. I løbet af de 30 minutter, som typisk placeres midt på dagen eller deles op i to gange 15 minutter, kan du spekulere over og bekymre dig om alt mellem himmel og jord, inklusive frygten for nye stresssymptomer, om du nogensinde bliver en leder på 100 procent igen, osv. Resten af dagen skubber du de mange negative tanker til side – og oplever på den måde, at de svinder ind eller helt forsvinder.

Det kan være svært at udskyde tankerne til tænketid i starter, men det kan trænes, for eksempel med en mentaltræningsøvelse, som der ligger en kort introduktionsvideo til her.