Klaus Nielsen. Foto: Christian Als
Da Klaus Nielsen skiftede arbejde kom hans tidligere arbejdsgiver efter ham og krævede et forbud mod, at han kunne kontakte kunder. Foto: Christian Als.
Pas på

Ledere kan komme i store problemer ved jobskifte

Det kan virke naturligt at tage kontakter med sig eller downloade filer og mails, inden man skifter job. Men selvom du ikke har en konkurrenceklausul, kan det have store konsekvenser og ende i både forbuds- og erstatningssager.

Gå til Action card

»Det var virkelig ubehageligt og en frygtelig tid.«


Sådan beskriver 64-årige Klaus Nielsen, der er salgschef i en transportvirksomhed, forløbet efter et jobskifte, hvor han kom i klemme. Hans tidligere arbejdsgiver hev ham i retten for at opsøge gamle kunder i sin nye stilling. Sagsøgeren ville have, at han skulle have et påbud på tre år mod at kontakte deres kunder. Og det ville i praksis betyde, at han ikke ville kunne passe sit nye arbejde.


Den slags problemer står flere ledere over for, når de skifter job. Det er nemlig ikke uden konsekvenser, hvis man bruger viden fra sit gamle job i en ny stilling – også selvom man ikke er bundet af en konkurrence- eller kundeklausul.


Der er nemlig en fare for, at din gamle arbejdsplads hiver dig i retten, hvis du tager informationer med dig videre i dit nye job såsom e-mails og dokumenter, eller hvis du systematisk kontakter tidligere kunder.

Flere sager, store konsekvenser


Hos Lederne har man de seneste år oplevet en stigning i antallet af forbudssager, hvor en arbejdsgiver påstår, at medarbejderen på forskellig vis misbruger forretningshemmeligheder eller opsøger kunder i sin nye stilling. Ifølge Sophie Becher, der er advokat hos Lederne, skyldes det blandt andet en frygt hos arbejdsgiverne.


»Jeg tror, at det er et udtryk for øget aggressivitet i jobmarkedet. Ledere sidder med meget stor viden og indsigt i virksomheden, og det bliver ubehageligt, når de går deres vej. Men man kan jo ikke stavnsbinde folk til at arbejde det samme sted til evig tid,« siger hun.


Klaus Nielsen var meget overrasket, da han indså, at han stod over for en forbudssag.


»Jeg havde det virkelig dårligt. Det er måske naivt, men jeg havde ingen intentioner om at gøre min tidligere arbejdsgiver ondt. Jeg følte mig virkelig som en, der havde stjålet af kassen. Det var en frygtelig periode at gennemgå. Der har ikke været en dag, hvor jeg ikke har tænkt på det,« siger han.


Det kan da også få store konsekvenser, hvis en sag ikke falder ud til medarbejderens side. Man kan få forbud mod at bestride ens opgaver i ens nye stilling, eller man kan også blive kendt erstatningsansvarlig for den skade, som ens handlinger har påført arbejdspladsen.


»Det kan for nogle være en katastrofe, hvis der bliver nedlagt et forbud. Man kan risikere at skulle sige sit nye job op,« siger advokat Sophie Becher, der har repræsenteret medlemmer af Lederne i en række lignende sager.

Sophie Secher

Om Sophie Becher

Sophie er uddannet i advokatbranchen og har siden 2016 været advokat i Ledernes Hovedorganisation med primært ansvar for organisationens retssager.

Sophie har arbejdet med personskade og ansættelsesret gennem mange år og arbejder især med direktørers og funktionærers ansættelsesforhold, incitamentsordninger, ligebehandling og arbejdsmiljø.

Hun har i sit arbejde haft særligt fokus på konflikthåndtering og retssager og har tidligere været konstitueret landsdommer (advokatkonstitution) ved Østre Landsret.

Fold ud

Aldrig tænkt over problemet


Netop den frygt gik Louise med i lang tid, da hun fik besked om, at hendes arbejdsgiver, hvor hun netop have opsagt sit job, stævnede hende. I denne artikel ønsker Louise at være anonym, men redaktionen er bekendt med hendes identitet.


Da hun sagde sit job op, downloadede hun adskillige filer fra et fælles drev til sin arbejdscomputer uden at tænke videre over det – lige indtil hendes, nu tidligere, chef kaldte hende ind til et møde.


»I det øjeblik de sagde det, kunne jeg sagtens forstå, at det må man ikke. Men jeg havde virkelig ikke nogen dårlig intention med det. Jeg havde aldrig tænkt over, at det kunne være et problem,« forklarer hun.


Louise blev bortvist, og hun håbede, at sagen ville ende der. Men virksomheden krævede, at hun skulle skrive under på en liste over adskillige kunder, som hun ikke måtte arbejde sammen med i et år. Kundelisten, hun fik udleveret ved bortvisningen, indeholdt alle kunder, hendes team havde arbejdet for og var omtrent fem gange større, end den burde være i forhold til hendes kundeklausul. Et krav, der ville ødelægge hendes muligheder for at arbejde inden for samme branche.

Klaus Nielsen. Foto: Christian Als
Klaus Nielsens sag endte med en frifindelse. Retten gav ham og hans advokat fra Lederne ret i, at han faktisk havde holdt sig inden for rammerne af, hvornår og hvordan det er tilladt at kontakte tidligere kunder, selvom hans gamle arbejdsplads påstod det modsatte. Foto: Christian Als.

Endte i retten


I noget tid forsøgte Louise at finde en løsning med sin tidligere arbejdsgiver, men de ville ikke give sig. Sagen endte derfor i retten, da hun ikke kunne skrive under på deres liste over kunder, hun ikke måtte arbejde med.


»Der tikkede en besked ind fra Danmarks Domstole om, at jeg var blevet sagsøgt. Jeg kan huske fornemmelsen i kroppen. Alt stivnede, og det føltes helt uvirkeligt. Det var sindssygt ubehageligt. Det var et kæmpe chok, og jeg følte mig kriminaliseret. Jeg har aldrig prøvet at være på kant med loven, så det var ret voldsomt pludselig at få sådan en mail,« siger hun.


Da virksomheden lagde sag an, voksede listen til alle kunder, virksomheden nogensinde havde haft. Derudover tilføjede modpartens advokat en formulering i kundeklausulen, der kunne tolkes som en konkurrenceklausul.


»Hvis de rent faktisk lykkedes med det her, ville jeg ikke kunne arbejde i Danmark. Og det var tvivlsomt om jeg ville kunne arbejde i lande som Sverige og England, som ville være meget nærliggende for mig. Deres krav var så store, og konsekvenserne af det var helt uoverskuelige,« siger hun.


Derfor fyldte sagen ekstremt meget for Louise, og nogle nætter sneg der sig mareridt ind, mens hun sov.


»Jeg kunne godt vågne op og tænke, at det her er bare mareridtet, der ikke ender. Sådan føltes det,« siger hun.

Pas på – og vær åben over for din nye arbejdsgiver


Heldigvis endte sagen til Louises fordel, og hun vandt. Louise fortæller, at hun har lært, at man skal være påpasselig med håndteringen af kontrakter og aftaler med en arbejdsgiver.


»Jeg vil aldrig skrive under på en kundeklausul, og det at skrive under på en kontrakt har fået en helt anden betydning for mig i dag, end det har haft før. Ikke kun juridisk, men også den menneskelige del af det. Jeg kigger meget på, hvad det er for nogle mennesker, jeg skal arbejde for,« siger hun.


Også Klaus Nielsen har taget erfaringer og læring med sig fra sin sag, der, ligesom Louise, endte med en frifindelse. Retten gav ham ret i, at han faktisk havde holdt sig inden for rammerne af, hvornår og hvordan det er tilladt at kontakte tidligere kunder, selvom hans gamle arbejdsplads påstod det modsatte.


»Jeg er glad for, at jeg orienterede min nuværende arbejdsgiver omgående om det. De var meget forstående og bakkede mig hundrede procent op, så det vil jeg råde alle til, hvis de skulle ende i samme situation. Jeg har ikke holdt noget hemmeligt, og jeg gik også til Lederne omgående med sagen,« siger han.


Medarbejderne ved ikke, at de gør noget galt


Fælles for sagerne er, at der har været en stor uvidenhed. Advokat Sophie Becher fortæller, at mange ikke tænker over, at det kan få konsekvenser, hvis man downloader et par filer eller gemmer kontakter fra ens mail i forbindelse med et jobskifte.


»Der er rigtig mange, der kan komme til at gøre det, uden at tænke over, at det er forkert. Men det er som udgangspunkt nok til, at man kan få et forbud på nakken, hvis man begynder at sende mails til ens private konto eller tage en masse prints af dokumenter,« siger hun.


Ifølge Sophie Becher kan nogle arbejdsgivere vælge at overvåge en medarbejders elektroniske færden i opsigelsesperioden for at se, om personen begynder at kopiere materiale eller videresende mails.


»Og så har man pludselig opført sig illoyalt. Og med den illoyalitet og endda brud på lov om forretningshemmeligheder, så kan arbejdsgiveren gå ud og sige ‘hov du har opført dig forkert’. De opfatter det jo som tyveri. Det er også det, der gør, at de her sager bliver meget følelsesladede. Der sidder nogle virksomhedsejere, der føler sig truede. Så man skal virkelig være opmærksom på, at der er en øget opmærksomhed på en, når man siger op,« forklarer hun.


Derfor er budskabet til andre, at man skal være yderst opmærksom på, hvordan man forholder sig til situationen, når man skifter job som leder, fastslår Sophie Becher.


»Det handler om at holde sin sti ren. Hvis man ved, at man skal skifte job og for eksempel over til en konkurrent, så skal man være ekstra forberedt på at holde sin sti ren. Der skal ikke være nogen tvivl om, at man efterlader alt, som det skal efterlades,« siger hun.

I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.