Top-1920x960_Soeren
Jeg er leder

Søren Bygbjerg

Direktør // JFM Lyd

Gå til Action card

Hvad er det bedste ved at være leder?
Jeg arbejder for at skabe klare og sunde rammer for dygtige mennesker, så kan de skabe resultater til vores brugere og kunder. Når dét lykkes, er det en god dag at være leder.


Hvornår vidste du, at du gerne ville være leder?
Det første årti af min karriere brugte jeg på at udvikle journalistik og koncepter. Derefter var jeg klar til at blive leder og i stedet udvikle mennesker og organisationer.

Hvordan vil du gerne have, at dine medarbejdere opfatter dig?
Jeg vil gerne være kendt for at have en smittende energi, have blikket rettet mod fremtiden og give plads til at være et helt menneske på arbejdspladsen.


Hvad har været den sværeste beslutning som leder?
Det værste er altid at opsige dygtige medarbejdere. Så må man som leder gøre sig ekstra umage for, at det sker på en ordentlig og værdig måde.


Hvad ville du ønske, du havde vidst inden dit første lederjob?
Jo mere jeg hviler i at være mig selv, desto bedre bliver jeg som leder.

Mød de 21 øvrige ledere, vi sætter fokus på i efteråret, lige hér.