Søren, Kasper og Christina er ordblinde og succesrige ledere

Når Søren Nielsen får mails fra sine kunder eller beskeder i e-Boksen, opdager han det først, når en af hans medarbejdere gør ham opmærksom på det. Den 59-årige direktør fra Balling tæt på Skive har aldrig brugt en computer og kommer nok heller aldrig til det. Han har lidt af svær ordblindhed hele livet og skal derfor have hjælp til alt fra at udskrive fakturaer til at forfatte kontrakter. I det daglige kan han kun med besvær stave sig igennem overskrifterne i lokalavisen, men bøger og lange tekster er lukket land for ham.

»Når jeg er kommet igennem første side af en bog, har det taget utroligt lang tid, og jeg er i tvivl om, hvad der egentlig stod,« fortæller Søren Nielsen, der oplevede skoletiden som ’et mareridt’.

»Jeg hadede det som pesten,« siger Søren Nielsen, der ikke kunne følge med de andre børn i klassen, og i stedet lavede masser af ballade. Han blev første gang smidt ud af skolen i børnehaveklassen, og som 14-årig blev han arbejdsdreng i et lokalt VVS-firma og efterfølgende lærling samme sted. Alt det praktiske i faget havde han nemt ved, men han måtte slide sig igennem opholdene på teknisk skole. Særligt den skriftlige del af svendeprøven var en udfordring, og Søren Nielsen måtte bilde læreren ind, at han havde tynd mave for at klare sig igennem.

»Så kunne jeg hele tiden rende på toilettet og få hjælp af kammeraterne til den skriftlige prøve,« siger Søren Nielsen, der efter et ophold i Grønland besluttede sig for at blive selvstændig. I dag – 34 år senere – er han ejer af og direktør for virksomheden Dan-Varme A/S med 12 medarbejdere og en omsætning sidste år på 21 millioner kroner.

»Det har været vigtigt for mig at vise, at jeg duer til noget. Min indstilling er, at hvis du har viljen, kan alt lade sig gøre, også selv om det er bøvlet, når jeg skal have hjælp til så mange ting,« siger Søren Nielsen, der møder på arbejde hver dag klokken 05.00 og først tager hjem igen klokken 18.00, og som også arbejder meget i weekenderne.

»Man kan ikke sige, at jeg er kommet sovende til det her,« siger Søren Nielsen.

Har ikke noget med intelligens at gøre
Han tilhører de 7-8 procent af den danske befolkning – svarende til omkring 400.000 personer – man ifølge Ordblindeforeningen regner med er ordblinde, og som på grund af det medfødte og usynlige handicap er lang tid om at omsætte bogstaver til de sproglyde, som er nødvendige for at danne ord. Hvor mange af de 400.000 ordblinde, der bestrider et lederjob, findes der ikke nogen opgørelser over. Men ifølge Mads Poulsen, der er lektor på Københavns Universitet og en af landets førende forskere i ordblindhed, udelukker ordblindhed ikke, at man kan blive en dygtig leder.

»Ordblindhed har ikke noget med intelligens at gøre og behøver ikke være en stopklods for en succesrig lederkarriere. Det er selvfølgelig en udfordring, fordi vi lever i et samfund, hvor læsefærdigheder er så utroligt nyttige, men man kan jo have mange andre kvaliteter, der gør en til en god leder,« siger Mads Poulsen. 

I specielt USA er det blevet lidt af en myte, at mange iværksættere har opnået kæmpe succes på grund af deres ordblindhed og ikke på trods af den. Det har Mads Poulsen ikke fundet godt belæg for i videnskabelige undersøgelser.

»Det kunne måske være rart at vise, at ordblindhed så også var forbundet med særlige evner eller fordele. Men jeg har ikke fundet klar dokumentation for, at der findes en sådan form for højere retfærdighed. Det betyder jo så også, at den enkelte ordblinde kan finde sine egne styrker i fred.«

Ordblindhed var en ’gave’
Trods en mellemsvær ordblindhed er Kasper Egelund fra Dragør CEO og medejer af designvirksomheden Vipp. Han er overbevist om, at hans ordblindhed har udstyret ham med nogle andre kompetencer end gængse ledere.

»Jeg mener klart, at det har været en kæmpe gave, at jeg er ordblind, men det gik først op for mig, da jeg var blevet voksen,« siger Kasper Egelund, der har formået at transformere det ellers slumrende familiefirma til en succesfuld international design-koncern. Den skraldespand med vippelåg, som hans morfar udviklede i 1939 og som hans mor, Jette Egelund arvede rettighederne til i 1992, er stadig med i salgskataloget, men er nu suppleret med møbler, lamper og dyre køkkener, der sælges over hele verden.

Den udvikling har Kasper Egelund stået i spidsen for, selv om hans ordblindhed betød, at han flere gange i sin ungdom blev erklæret uegnet til at tage en uddannelse og stemplet som ’uduelig’ og ’håbløs’ af lærere og studievejledere. Det var et stort nederlag for ham selv, men måske endnu mere for familien, der gerne havde set endnu en akademiker i familien.

»Det fyldte rigtig meget, at jeg skulle blive akademiker, men når du har svært ved at læse, bliver meget af undervisningen altså sort snak,« siger Kasper Egelund.

Masser af ideer fra ’anderledes hjerne’
Hvad han manglede i boglige færdigheder, havde han til overmål i entrepreneurship. Allerede som stor dreng tjente han gode penge på at købe knallerter billigt op i Jylland og sælge dem på Sjælland. Han opbyggede også en forretning med salg af bordtennisbat og arrangerede fester for gymnasieelever på diskoteker på hverdage i skoleferierne, hvor de ellers holdt lukket. Evnen til at få øje på muligheder, som ingen andre ser en fidus i, har fulgt ham lige siden.

»Jeg kan jo ikke vide, om det er fordi min hjerne fungerer lidt anderledes, at jeg får så mange ideer, men jeg tror, det er sådan, det hænger sammen,« siger Kasper Egelund.

Han lykkedes i sidste ende med at gennemføre en HF og fik via en lederuddannelse som reserveofficer så meget mod på det boglige, at han også fik kæmpet sig igennem en uddannelse på CBS i design og kommunikation. Alle eksamensopgaver blev lavet som gruppearbejde, og her opdagede Kasper Egelund for alvor værdien i at arbejde tæt sammen med og være omgivet af mennesker, der kunne supplere de ting, han var god til, og hjælpe med det, han ikke kunne.

»Når du har det her handicap, bliver du nødt til at have et blik for, hvem der kan hjælpe dig med hvad. Min styrke er, at jeg er meget kreativt tænkende, men jeg er ikke særligt struktureret. Så jeg har brug for at omgive mig med folk, der er strukturerede. I min verden handler business om at sætte det rigtige hold og have så stor tillid til folk, at du tør uddelegere,« siger Kasper Egelund.

En positiv bieffekt ved hans ordblindhed er, mener han selv, at han tidligt i livet fik en sund respekt for andres kompetencer.

»Jeg har ikke noget behov for at være den stærkeste eller dygtigste i flokken, formentlig fordi jeg så tidligt oplevede, at mine klassekammerater var bedre end mig til mange ting. Det har betydet, at jeg ikke er bange for at ansætte superdygtige folk og lade dem komme til fadet,« siger Kasper Egelund.

For Christina var skolen noget, der skulle overstås
Lidt uden for Herning kan Christina Christensen, der er direktør i entreprenørfirmaet Anton Christensen ApS, nikke genkendende til de to andre lederes oplevelser i skoletiden. Hun har også selv haft masser at slås med. Fordi hun havde svært ved at læse og skrive, syntes hun, at det var frygteligt at gå i skole.

»Jeg skulle bare have overstået timerne, så jeg kunne komme hjem og hjælpe min far på værkstedet,« siger Christina Christensen.

I skolen fik hun specialundervisning i dansk, blev fritaget for engelsk og gik 5. klasse om. Læsningen blev hun aldrig gode venner med, men det lykkedes hende til sidst at knække koden til matematikken.

»Det betød, at jeg fandt ud af, at der faktisk var noget, jeg var god til,« siger Christina Christensen, der også hentede succeser og selvtillid, da hun som talentfuld sejler kvalificerede sig til både EM og VM.

»Sejladsen hjalp mig rigtig meget. Det blev både et fristed, når skolen fyldte for meget, og så var det et sted, hvor jeg kunne føle mig værdsat, fordi jeg var god til det.«

Valgte at være åben om ordblindhed
Hun blev aldrig drillet med sin ordblindhed. Tværtimod var hendes klassekammerater meget forstående overfor de problemer, hun havde. Men hun oplevede det selv som voldsomt frustrerende, at hun ikke blev bedre til at læse, uanset hvor meget hun prøvede.

»Når man skal bruge så meget kraft på at læse hver enkelt ord, forsvinder sammenhængen. Den er væk. Så er du nødt til at læse det en gang til. Og en gang til. Men du forstår stadig ikke, hvad der står i teksten.«

I dag har hun affundet sig med, at det er sådan det er, og hun valgte allerede for år tilbage at være åben om sin ordblindhed.

»Det har helt sikkert være et tabu på et tidspunkt, men jeg ser ikke nogen grund til ikke at fortælle det. Når der er noget, der irriterer dig, må du spørge dig selv, om det er noget, du kan gøre noget ved, eller noget, du ikke kan gøre noget ved. Det her er en ting, jeg kan ikke gøre noget ved, og som jeg bare må acceptere.«

’Det skulle ikke holde mig nede’
Trods udfordringerne med at læse og skrive, lykkedes det Christina Christensen at uddanne sig til teknisk designer, og hun har efterfølgende suppleret med en uddannelse som både autoriseret kloakmester og regnvandskonsulent. De flotte eksamensbeviser vidner om en personlighed med masser af gå-på-mod og en indædt trang til at overkomme alle besværligheder.

»Jeg har altid haft det sådan, at min ordblindhed ikke skal holde mig nede. Det har været vigtigt for mig at bevise, at jeg godt kan klare mig, selv om jeg læser rigtig dårligt,« siger Christina Christensen.

Når det gælder det administrative arbejde, herunder når der skal forfattes længere tekster, får hun hjælp på kontoret af en dygtig medarbejder, der også har en god kommerciel forståelse. Tilbuddene udregner hun selv, ligesom hun tager sig af alt det kundevendte arbejde. Det er her, hun har sine spidskompetencer, fordi hun kan tale med alle, uanset om det er en bygherre eller en af sine egne ansatte.

Stavekontrollen giver fortabt
I det daglige er det kun de små ting, der stadig kan irritere lidt. Allerede da hendes datter var fire, måtte hun opgive at læse godnathistorie, fordi datteren ikke gad høre den samme historie igen og igen. I stedet begyndte de at høre lydbøger sammen hver aften. SMS’er svarer hun yderst kortfattet på, som oftest med et ’ja’ eller ’nej’, og selv om der er mange teknologiske hjælpemidler til rådighed i dag, er det stadig svært for hende at forfatte en tekst uden fejl.

»Jeg oplever tit at skrive et ord, som stavekontrollen markerer med rødt. Men den kommer ikke med nogle forslag, fordi min stavning er helt galt på den. Hvis den kommer med tre forslag, er jeg lige vidt, for jeg kan ikke læse og forstå dem,« konstaterer Christina Christensen, der har arbejdet i familievirksomheden siden 2008. Da hendes far, Leif Christensen, gik på pension i 2019, satte hun sig i direktørstolen. Og kan i dag glæde sig over, at det er gået rigtig godt.

»Vi leverer pæne overskud, og der er styr på forretningen. Tanken er ikke at omdanne det her til et kæmpe foretagende, det skal bare være en god og sund virksomhed,« lyder det fra Christina Christensen.