Her må de tage hunden med på arbejde: »Alle ved, hvem Charlie er«

Har du medarbejdere, der ud på eftermiddagen begynder at skæve uroligt til uret, fordi de skal nå hjem og lufte deres hund i tide?

Eller er du selv hundeejer og kender følelsen?

Så skulle du overveje at gøre som snackgiganten Mars. Her må medarbejderne nemlig tage deres kæledyr med på arbejde. Det gælder også på virksomhedens nordeuropæiske hovedkontor i Ørestad i København, der også huser datterselskabet Royal Canin, dyrefoderproducenten.

En af de ansatte i koncernen, svenske Mathias Berlin, er »super excited« for ordningen. Han pendler 3-4 dage om ugen fra Malmø med sin mellemstore puddel Charlie under armen.

Denne tirsdag formiddag ligger den under hans skrivebord med hovedet hvilende på gulvet. Den løfter det ene øjenbryn, når et par ben går forbi. Men ellers ligger den så stille, at den nærmest går i et med det beige gulvtæppe. Først da dens ejer læner sig ned og nusser den bag de lodne ører, sætter den sig på bagbenene med halende fejende over gulvet.

Herhjemme anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at en hund maksimalt er alene hjemme i otte timer. I Sverige går de længere end en anbefaling og har ved lov vedtaget, at der ikke må gå mere end seks timer, før ejeren er tilbage.

Så hvis det ikke havde været muligt for Mathias Berlin at tage sin hund med på arbejde, ville det nærmest være umuligt for ham at være nok til stede på kontoret. Eller at have en hund.

»For mig er det et kæmpe plus at kunne tage min hund med på arbejde. Det gør ikke bare hverdagen nemmere at planlægge for mig – det betyder også, at min hund får mere tid sammen med mig i stedet for at ligge alene derhjemme. Det er win-win,« siger han til Lederstof.dk, som er taget til Amager for at blive klog på ordningen og de ledelsesmæssige udfordringer, der følger med valget om at tillade kæledyr på kontoret.

Hundehotel uden gæster
Kæledyrsordningen, der udelukkende omfatter hunde og katte, har flere år på bagen. Men Mars forsøger hele tiden at forbedre rammerne for ordningen. Da virksomheden for halvandet år siden flyttede til nye lokaler i Ørestad, blev de indrettet med øje for, at de både skulle kunne rumme mennesker og kæledyr. Blandt andet blev der indrettet et såkaldt hundehotel, hvor hundene kunne opholde sig i løbet af dagen. Med rummelige, lavloftede hundehuse, støjreducerende planter og kraftig ventilation. Samt beroligende musik i højtalerne.

Men hundehotellet står i dag ubrugt hen. I stedet ligger hundene under medarbejdernes skriveborde i de åbne kontorlandskaber. I snor, vel at mærke, som reglerne for ordningen foreskriver.

Og det fungerer »over al forventning«. Det siger Katrine Grytter, der er direktør for corporate affairs hos Mars.

»Vi oplever stort set ingen problemer med at tillade hunde på kontoret, så længe de er i snor og vant til mennesker,« siger Katrine Grytter, der kun kan komme i tanke om små uheld med de firbenede. Et par gange har hunde bidt i eller lettet ben op ad en potteplante. Og så har det en enkelt gang eller to været nødvendigt at bede en medarbejder om at vente med at tage sin hund med på arbejde, indtil den – altså hunden – var blevet lidt ældre og mere »socialiseret«, som hun kalder det. At hunden er rolig og ikke forstyrrer arbejdsroen på kontoret er et af kravene i virksomhedens såkaldte ’pet friendly policy’.

Sker der overtrædelser af reglerne, kan medarbejderne gå til virksomhedens petombudsmand og i fortrolighed vende eventuelle problemer med en kollegas kæledyr. Det har dog ifølge Katrine Grytter kun været nødvendigt i ganske få tilfælde.

Beroligende effekt
Der er i gennemsnit fem hunde om dagen på Mars’ kontor i Ørestad, der rummer 120 kontorpladser. Og hundene har en tydelig positiv effekt på arbejdsmiljøet, siger Katrine Grytter og henviser til forskning om kæledyrs effekt på mennesker.

»Det er bredt anerkendt, at kæledyr har en afstressende effekt på mennesker. Det virker simpelthen beroligende at have en hund gående roligt omkring eller liggende i nærheden af en,« siger hun. Denne formiddag kan vi i hvert fald konstatere, at de fem hunde, der er til stede, ikke ligefrem opildner til stress og jag.

På et fælleskontor ligger en hund – en lille, plysset havapoo, der lyder navnet Gullan – og blunder på skødet af sin ejers sidemand, helt upåvirket af snakken omkring den. I et andet rum holder en medarbejder onlinemøde, mens hun kæler med sin hund Kalle, der er en australian shepherd med mellemlang pels og vågne isblå øjne. Kun en enkelt gang hører vi et par skarpe bjæf ude fra Catwalken, som gangen, der løber fra receptionen, bliver kaldt.

Ifølge Katrine Grytter virker hundenes tilstedeværelse ikke blot afstressende. De er også med til at skabe forbindelser mellem medarbejderne. Som når Mathias Berlin tager sin puddel Charlie med rundt i huset og bliver mødt af smil og kommentarer fra folk, der spørger til hunden eller lige skal hen og klappe den. »Alle kender Charlie – faktisk tror jeg, der er flere, der kender min hunds navn end mit,« griner Mathias Berlin. »Det viser, at hundene er en form for socialt samlingspunkt,« siger han, mens Charlie bliver nusset af en medarbejder, som ikke selv har dyr, men som har bøjet sig ned for at hilse på kontorets »maskot«, som hun kalder Charlie.

Sunde pauser
En anden fordel ved at kunne tage sin hund med på kontoret er, at det giver hundeejerne sundere pauser, forklarer Katrine Grytter. Mindst en gang om dagen tager de nemlig deres hund med ud på en gåtur i den nærliggende park eller på Amager Fælled. Det giver motion og frisk luft. Og dermed en langt bedre pause end på kontoret.

Mathias Berlin er enig: »Gåturen gør, at jeg lige får samlet tankerne efter en formiddag foran computeren. Men jeg var nok ikke kommet ud at gå, hvis jeg ikke havde min hund med på arbejde. Så det er da helt sikkert en sidegevinst ved ordningen,« siger han.

Det er dog ikke kun hundeejerne, der får motion. Indimellem bliver hundene nemlig luftet af de medarbejdere, der ikke selv har dyr. På den måde får flere gavn af de firbenede på kontoret, forklarer Katrine Grytter, der selv er vokset op med både hund og kat, men lige nu er »in between pets«, som hun formulerer det.

Plads til alle
Hun mener, at det kan smitte positivt af på produktiviteten at gøre arbejdspladsen dyrevenlig. »Produktiviteten i en virksomhed hænger jo tæt sammen med arbejdsmiljøet. Så når vi nu ved, at kæledyrene har en afstressende effekt, at de er med til at skabe forbindelser mellem folk, og at medarbejderne får rørt sig mere, så er det svært at forstille sig, at det ikke skulle give medarbejderne mere overskud og dermed energi til at fokusere på opgaverne,« siger hun.

Men det er jo ikke alle, der bryder sig om at være i nærheden af dyr – nogen er ligefrem bange for dem. Vil de ikke trives dårligere på en arbejdsplads, hvor der ligger hunde under skrivebordene?

»Der skal selvfølgelig være plads til alle. Også dem, der ikke kan lide dyr. Derfor skal man altid spørge om lov til at sætte sig hos andre, hvis man har dyr med. Vi lægger stor vægt på, at dyrene er rolige og ikke udviser aggressiv adfærd. Det er simpelthen et krav, hvis man vil have sin hund med på kontoret,« siger hun.

»Opstår der de mindste problemer, er det vigtigt, at vi får taget snakken. Det er også derfor, vi har udnævnt en petombudsmand, som man altid kan gå til. Men det er som sagt meget, meget sjældent, at det sker. Vi får stort set kun positive tilbagemeldinger på ordningen,« fastslår Katrine Grytter.

Vil alle andre arbejdspladser kunne indføre en lignende ordning?

»De fleste vil. Men de fysiske rammer skal selvfølgelig være i orden. Det kræver, at man har godt med plads og gode muligheder for rengøring og ventilation,« siger Katrine Grytter.

Men det er nødvendigt, understreger hun, at have et klart regelsæt på området, hvis ordningen skal blive en succes. Det skal stå klart, hvilke krav der stilles til kæledyrenes adfærd og sundhed, herunder vaccinationer, hvor og hvor ofte de må være på arbejdspladsen, og hvad man som medarbejder skal gøre, hvis man føler sig utryg ved eller generet af en kollegas kæledyr.

Det er oplagt at inddrage medarbejderne, når man udformer reglerne, påpeger hun. »Det er jo medarbejderne, der skal dele kontor med kæledyrene, så det giver god mening at lade dem komme med input til reglerne,« siger hun.

Hvor er Charlie?
Alderspræsidenten blandt hundene på kontoret hos Mars er Ludwig, en bichon frise på 13 år. De senere år er den blevet dårligt gående, fortæller dens ejer, Lene Sommer Reuss, der derfor transporterer den til at og fra arbejde i en klapvogn.

»Med hans alder er det ikke muligt at være alene hjemme en hel arbejdsdag. For mig betyder det alt, at jeg kan tage ham med på arbejde. Det er trygt for ham at ligge her ved siden af. Og så har jeg jo masser af kontakt med ham i løbet af dagen. Han er den fødte kollega,« siger hun.

Mathias Berlin er gået til pause. Uden Charlie. Med logrende hale er den blevet sat af hos Marie-Louise i regnskabsafdelingen. Hun er Charlies bedste ven, forklarer Mathias Berlin. Hun har ofte Charlie på skødet, når hun holder Teamsmøder med kolleger i udlandet. Derfor har Mathias Berlin flere gange været ude for, at kolleger, han aldrig har mødt, ud af det blå spørger ham: »Hvordan går det med Charlie?«