KriseledelseTOP-1920x960-wide
»Jeg valgte at være helt transparent og meget kommunikerende og insisterede på, at vi skulle tale med hinanden om, hvordan vi i fællesskab kunne håndtere hændelsen, og hvad vi hver især havde brug for,« fortæller Casper Borgen Larsen.  Foto: Christian Als
Kriseledelse

Som leder gjorde Casper meget af det 'rigtige', da en 20-årig lærling på tragisk vis døde. Men 14 dage efter fik han selv brug for hjælp

Foto Christian Als
20. august 2025

Hvem passer på lederen, når lederen håndterer en dramatisk hændelse eller en alvorlig krise? Det har Casper Borgen Larsen, der som direktør for en byggevirksomhed pludselig skulle håndtere et dødsfald ved et firmaarrangement, og krisepsykologen Rikke Høgsted nogle konkrete bud på.

Gå til Action card

»Uanset hvor mange bøger, vi læser og hvor meget, vi uddanner os, kan man aldrig vide, om man er den rette til at lede i den slags situationer. Heldigvis var jeg i stand til det den dag.«

Der er gået tre år, men oplevelsen sidder stadig dybt i Casper Borgen Larsen.

100 medarbejdere fra firmaet Byens Tag & Facade A/S, hvor han er administrerende direktør, var samlet til en hyggelig medarbejderdag på Feddet Strand Resort på Sydsjælland, da en blot 20-årig lærling ramte et hul i vejen på en el-crosser, kørte direkte ind i et træ og blev så alvorligt kvæstet, at han døde på vej i en helikopter til Riget.

»Vi arbejder hver dag på at forebygge ulykker på de byggerier, vi arbejder på, men jeg var slet, slet ikke forberedt på, at en medarbejderdag i Faxe skulle udvikle sig så alvorligt,« siger Casper Borgen Larsen.

Selv om han er en meget ung og relativt autodidakt leder, gjorde han per automatik ’meget af det rigtige’ sammen med sit team, da ulykken skete. Der blev iværksat genoplivningsforsøg, taget kontakt til 112, og han havde også overskud til at hjælpe de mange kolleger, der havde overværet hændelsen, samtidig med at han det meste af aftenen og natten igennem måtte stille op til timelange samtaler med både politiet og Arbejdstilsynet. Dagen efter blev der sikret psykologhjælp til de ansatte, der havde behov for det, og hele gruppen blev samlet for at få talt ulykken igennem.

»Jeg valgte at være helt transparent og meget kommunikerende og insisterede på, at vi skulle tale med hinanden om, hvordan vi i fællesskab kunne håndtere hændelsen, og hvad vi hver især havde brug for,« siger Casper Borgen Larsen.

To uger senere mærkede han selv en kraftig reaktion.

»Som leder føler man, at man skal være den stærke, men det gik op for mig efter cirka 14 dage, at jeg havde brug for hjælp. Heldigvis kunne jeg række ud til en coach, som jeg løbende bruger, og få talt det hele igennem, og jeg fik også god hjælp af min hustru og HR-afdelingen i den koncern, vi er en del af,« siger Casper Borgen Larsen.

CasperBorgenLarsen_landscape_1920x1280

Casper Borgen Larsen

Casper Borgen Larsen, administrerende direktør Byens Tag & Facade A/S.

Casper Borgen Larsen er uddannet tømrer/snedker, Stifinder og har blandt andet arbejdet som projektleder i Jeudan A/S og i Hovedstadens Bygningsentreprise A/S, inden han i 2012, sammen med tre andre, etablerede virksomheden Byens Tag & Facade A/S.

Foto: Christian Als

Fold ud

’Opgaveskjold’ kan give bagslag
Casper Borgen Larsens måde at håndtere krisen på som leder – og hans efterfølgende reaktion – er ifølge krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted ’meget klassisk’. Hun har mange gange oplevet ledere, der i en uforudset krise træder i handlingsmode for at sikre overblik og handlekraft – en vigtig styrke – men som samtidig kan gøre det svært at opdage, hvor meget man faktisk selv er påvirket.

»Når man fokuserer på at løse de mange konkrete opgaver, der typisk følger med en dramatisk hændelse, bliver det en form for ’opgaveskjold’, der kan tjene til at beskytte lederen på den korte bane, men som også rummer en risiko for, at man kommer til at undervurdere, hvor påvirket, man selv er af hændelsen,« siger Rikke Høgsted.

Som leder af Institut for Belastningspsykologi og forfatter til en lang række selvhjælpsbøger, senest Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering, der udkom i år, har hun et indgående kendskab til, hvordan man som leder bedst muligt håndterer belastninger eller kriser.

»En af udfordringerne er, at man som leder nemt kommer til at overvurdere sin egen kapacitet og undervurdere, hvor hårdt man egentlig selv er ramt,« siger hun.

RikkeHoegsted3-1920x1280-landscape

Rikke Høgsteds 4 bedste råd til ledelse af en kriseramt medarbejder

  1. Find tid og nærvær. Husk dine lederværdier, og at netop dette øjeblik kan få betydning for medarbejderens fremtidige loyalitet og lyst til at blive. Vær til stede som leder – ikke som terapeut.
  2. Normalisér reaktioner. Vis, at uro, tvivl og følelsesmæssige udsving er naturlige efter noget voldsomt. Del eventuelt egne erfaringer for at skabe genkendelse, men uden at tage fokus eller »historien« fra den anden.
  3. Anerkend indsatsen. Sig tak for det, der blev gjort. Ordet »tak« er respekt i praksis – og kan styrke håbet og troen på, at det er meningsfuldt at fortsætte trods det, der er sket.
  4. Inddrag kolleger og netværk. Skab plads til fælles støtte frem for at isolere hjælpen. Signalér, at den enkeltes helbred betyder noget. Husk: Ved arbejdsrelaterede hændelser har den berørte ofte taget »en for holdet« – derfor er det også hele holdets opgave at støtte.

Rådene stammer fra Rikke Høgsteds Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering ved akkumuleret og akut belastning samt Institut for Belastningspsykologis Digitalt Grundkursus i Psykisk Førstehjælp og andre metoder til hjælp og støtte ved psykisk belastning.

Foto: Christian Als

Fold ud

Belastning kan svække dig over tid
Hvis du som leder ’kun’ skal håndtere en enkeltstående hændelse, kan du måske godt håndtere belastningen uden hjælp. Men hvis der er tale om flere kriser ovenpå hinanden, risikerer din mentale balance at påvirke kvaliteten af kriseledelsen, påpeger Rikke Høgsted.

»Som leder bliver du naturligt selv påvirket af det, der sker, og det er vigtigt at forebygge, at ansvaret udvikler sig til ansvarstræthed og videre til ansvarsstress. Derfor skal du tænke støtte, prioritering, rutiner og restitution ind fra start – ellers vil belastningen over tid svække både dig og din ledelse,« siger Rikke Høgsted.

I hendes optik bør alle ledere – uanset niveauet, de opererer på – forberede sig på at kunne forstå, forebygge og håndtere psykiske krisereaktioner, både hos sig selv og hos medarbejderne. Ingen ledere går igennem arbejdslivet uden at møde belastninger eller kriser, understreger hun.

»Og behovet for at lære at håndtere alt det svære er i dag større end nogensinde før, fordi vi lever i en tid, der er præget af globale kriser og krige, nye trusselsbilleder og ekstremt stor kompleksitet,« siger Rikke Høgsted.

RikkeHoegsted1-1280x1920-portrait

Rikke Høgsted, psykolog og udviklingsdirektør

Rikke Høgsted er cand.psych., autoriseret psykolog, arbejdsmiljørådgiver og specialist i psykotraumatologi og psykoterapi. Hun er stifter af og udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi og har mangeårig erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. 

Rikke Høgsted har tidligere arbejdet i blandt andet Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Det Danske Forsvar, Falck Healthcare og Region Hovedstadens Psykiatri.

Rikke Høgsted har en bred og dybdegående erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Hun har løst krisepsykologiske opgaver i både Irak og Afghanistan og ydet danske rederier akut bistand i forbindelse med ulykker, gidseltagning og andre kritiske hændelser rundt om i verden.

Siden 2018 har Rikke Høgsted udviklet og formidlet belastningspsykologi som fagfelt i Danmark, blandt andet som forfatter til Grundbog i Belastningspsykologi, Håndbog i Psykologisk Tryghed og senest Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering ved akkumuleret og akut belastning.

Foto: Christian Als

Fold ud

Forbered dig på det værst tænkelige
Hun opfordrer alle ledere til at ’forberede sig på det utænkelige’, så både lederen selv og resten af organisationen får øvet sig i at tage hånd om mennesker under stort pres eller i chok, samtidig med at driften så vidt muligt holdes kørende. Det handler om at bygge digerne stærke i fredstid, så de holder, når stormen kommer, som hun udtrykker det.

»For mig at se er det udtryk for almindelig sund fornuft, at man sørger for at træne forskellige krisescenarier igennem. Når eller hvis det utænkelige sker, er det en stor fordel at have styr på kommandovejene, og at have opdyrket en kultur, hvor man naturligt rækker ud til hinanden,« siger Rikke Høgsted.

Ifølge Høgsted er det netop kollegastøtte, der er den stærkeste ressource i en krise.

»Vi mennesker går ikke i stykker, fordi vi er svage. Vi går i stykker, hvis vi står alene for længe,« siger hun.

Livskrisemoede3-1920x1280-landscape
»Som leder bliver du naturligt selv påvirket af det, der sker, og det er vigtigt at forebygge, at ansvaret udvikler sig til ansvarstræthed og videre til ansvarsstress,« siger psykolog Rikke Høgsted. Foto: Christian Als

Christian Eriksens holdkammerater viste vejen
Den formelle lederstøtte er altid vigtig under en krise, understreger hun, men det er den ægte omsorg mellem mennesker, der kender hinanden, som kan gøre hele forskellen. Som eksempel fremhæver hun episoden, hvor fodboldspilleren Christian Eriksen faldt om midt under en EM-kamp i Parken. Her orkestrerede landsholdets bærende kræfter en indsats, hvor holdet sammen skærmede den livløse spiller for omverdenen, mens genoplivningen stod på, samtidig med at de trøstede Christian Eriksens hustru.

»Kolleger, der kender hinandens liv, kan skræddersy hjælpen og give uvurderlig støtte. Det er under kriser, fællesskabet for alvor viser sin styrke,« lyder det fra Rikke Høgsted.

RikkeHoegsted6-1920x1280-landscape

Rikke Høgsteds 4 bedste råd til kriseledelse i forbindelse med akutte hændelser

  1. Aktivér beredskabsplanen og saml holdet. Få overblik, fordel opgaver (fx logbog, intern kommunikation og pressekontakt), aktiver de psykiske førstehjælpere, og skærm eventuelt involverede mod pressen.
  2. Hold et stormøde – fysisk eller online. Sørg for, at alle får den samme, troværdige information. Klar kommunikation forebygger rygter. Sig højt, at det er normalt at reagere, opfordr til at passe på hinanden, og giv besked om, hvem man kan kontakte for yderligere støtte.
  3. Overvej kortvarig lukning. Luk eventuelt virksomheden eller telefonerne for en kort periode som signal om forståelse og respekt for det, der er sket. Åbn dog hurtigt igen, så kunder/brugere og ansatte kan genoptage hverdagens rutiner og opleve forudsigelighed.
  4. Følg op – også når støvet har lagt sig. Mennesker reagerer forskelligt og ikke altid med det samme. Bliv ved med at kommunikere – også hvis der ikke er nyt. »Intet nyt« er også en vigtig opdatering for dem, der ikke er centralt placeret.

Rådene stammer fra Rikke Høgsteds Grundbog i psykisk førstehjælp og krisehåndtering ved akkumuleret og akut belastning samt Institut for Belastningspsykologis Digitalt Grundkursus i Psykisk Førstehjælp og andre metoder til hjælp og støtte ved psykisk belastning.

Foto: Christian Als

Fold ud

Ulykken bekræftede hans lederskab
For Casper Borgen Larsen har dødsfaldet under firmafesten været den uden sammenligning største udfordring, han har stået over for som leder. Og selv om det er sket på en meget tragisk baggrund, har hændelsen haft en stor betydning for hans personlige lederudvikling.

»Ulykken viste mig selv, at jeg godt kan træffe beslutninger og tør handle, når det kræves, og jeg føler også, at min organisation er blevet bekræftet i, at jeg er der, når der er brug for det. På den måde føler jeg, at jeg har fået bekræftet mit lederskab, og jeg er blevet mere sikker i min funktion som administrerende direktør,« siger Casper Borgen Larsen, der efterfølgende tog en masterclass i ledelse på Stifinder-uddannelsen og nu er i gang med at uddanne sig videre.

»Oplevelsen på Feddet har skubbet mig endnu mere i retning af at arbejde med min egen lederudvikling,« lyder det fra Casper Borgen Larsen.

Livskrisemoede1-1920x1280-landscape
»Det betyder meget for mig at holde mindet i live og vise min støtte til hans familie, og så er det også en vigtig del af min personlige bearbejdelsesproces,« fortæller Casper Borgen Larsen. Foto: Christian Als

Besøger gravstedet på årsdagen
En anden – og mindst lige så vigtig – læring for ham har været, hvor meget fællesskabet betyder, når en så alvorlig krise rammer. I det konkrete tilfælde skulle Casper Borgen Larsen blandt andet håndtere, at den unge lærlings far også var ansat i firmaet.

»Jeg kunne godt have valgt at være berøringsangst, fordi faren arbejder her, men i samråd med ham besluttede jeg at være helt åben og transparent. Forløbet har virkeligt lært mig, hvor vigtigt det er hele tiden tjekke ind på organisationen, og tale åbent og ærligt, også om de svære ting,« siger Casper Borgen Larsen.

Præcist en uge efter ulykken arrangerede han en mindeceremoni på Feddet, hvor alle medarbejdere var til stede. Og selv om der nu er gået over tre år, er det frygtelige uheld ikke glemt. Hvert år på dagen for uheldet besøger Casper Borgen Larsen den afdøde lærlings gravsted sammen med sin hustru og kolleger, og hans børn har også været med.

»Det betyder meget for mig at holde mindet i live og vise min støtte til hans familie, og så er det også en vigtig del af min personlige bearbejdelsesproces,« lyder det fra Casper Borgen Larsen.

Action Card

Her er Rikke Høgsteds bedste 5 råd til ledere i forbindelse med en krise

  1. Find tid og nærvær. Husk dine lederværdier, og at netop dette øjeblik kan få betydning for medarbejderens fremtidige loyalitet og lyst til at blive. Du skal være til stede som leder – ikke som terapeut.
  2. Normalisér reaktioner. Vis, at uro, tvivl og følelsesmæssige udsving er naturlige efter noget voldsomt. Del eventuelt egne erfaringer for at skabe genkendelse, men uden at tage fokus eller »historien« fra den anden.
  3. Anerkend indsatsen. Sig tak for det, der blev gjort. Anerkendelse skaber mening, styrker sammenhængen og viser respekt for indsatsen – også når vilkårene var svære.
  4. Inddrag kolleger og netværk. Skab plads til fælles støtte frem for at isolere hjælpen. Signalér, at den enkeltes helbred betyder noget. Husk: Ved arbejdsrelaterede hændelser har den berørte ofte taget »en for holdet« – derfor er det også hele holdets opgave at støtte.
  5. Husk dig selv. Din trivsel er en del af organisationens ansvar, og din mentale balance påvirker kvaliteten af kriseledelsen. Det mentale »skjold« af ansvar og fokus kan få dig til at overvurdere din udholdenhed og undervurdere din sårbarhed. Tænk egen støtte, prioritering, rutiner og restitution ind fra start – ellers kan belastningen over tid svække både dig og din ledelse.

Relateret indhold

EfterFerienTOP-1920x960-wide

7 gode råd: Sådan kommer du som leder godt i gang efter ferien

Er du vendt tilbage til dit lederjob efter en skøn sommerferie? Så husk at passe godt på dig selv. Ellers kan du ende med at bruge al din opsparede energi, inden du rigtigt er kommet i gang.
4 min.
IntroverteLedereTOP-1920x960-wide
Introverte ledere

For en introvert leder som Lasse trækker fredagsbarer, seminarer og mødetunge dage tænder ud

Han har tit fået at vide, at han ’fylder for lidt’ og skal ’vise sig lidt mere frem’, men Lasse Borris Schnipper mener selv, at han har fundet en god balance som introvert leder i en overvejende ekstrovert verden. Her får du to eksperters bud på, hvordan du selv kan få det bedste lederliv som introvert.
9 min.
LederhjerneKriseTOP-1920x960-wide
Lederhjerne

Sådan bliver du den bedst mulige leder i en uforudsigelig og kriseramt verden

Din organisations evne til at håndtere kriser handler om psykologisk tryghed og beslutningskraft, fastslår to erhvervspsykologer, der har konkrete bud på, hvordan du som leder kan opbygge ’kapacitet i en robust beredskabskultur’.
45 min.
Kim Kristensen står og snakker i telefon og kigger ind i et vindue, der reflekterer hans spejlbillede
ELSK KAOS!

Usikre tider kræver, at du træder i karakter som leder

Kim Kristensen har ført medarbejdere gennem svære og uforudsigelige situationer, sågar gennem krig. Han ved præcis, hvad ledelse i usikre tider kræver, og bare rolig: Du har sikkert allerede værktøjerne.
10 min.
DanielIshoejNielsenTOP-1920x960-wide

»Er jeg en dårlig leder, fordi jeg har det sjovt?«

Ikke alle køber ideen om, at ledere må være hele mennesker med mange facetter. Det måtte Daniel Ishøj Nielsen sande, da han modtog en hadbesked efter at have optrådt som drag queen.  
5 min.
SanneHadsund007_wide_1920x960
TILBAGE I JOB EFTER HJERNERYSTELSE

Sanne ramte muren, da hun vendte tilbage i sit lederjob alt for hurtigt efter hjernerystelsen

Sanne Hadsund kæmpede sig stædigt på arbejde i to måneder efter en hjernerystelse – og endte med et alvorligt og langvarigt sygdomsforløb. Det er hun ikke alene om. Ledere har særligt svært ved at komme godt tilbage i job efter en hjernerystelse, siger to eksperter, der her giver deres bedste råd, hvis du selv bliver ramt en dag.
15 min.