Som leder gjorde Casper meget af det 'rigtige', da en 20-årig lærling på tragisk vis døde. Men 14 dage efter fik han selv brug for hjælp

»Uanset hvor mange bøger, vi læser og hvor meget, vi uddanner os, kan man aldrig vide, om man er den rette til at lede i den slags situationer. Heldigvis var jeg i stand til det den dag.«

Der er gået tre år, men oplevelsen sidder stadig dybt i Casper Borgen Larsen.

100 medarbejdere fra firmaet Byens Tag & Facade A/S, hvor han er administrerende direktør, var samlet til en hyggelig medarbejderdag på Feddet Strand Resort på Sydsjælland, da en blot 20-årig lærling ramte et hul i vejen på en el-crosser, kørte direkte ind i et træ og blev så alvorligt kvæstet, at han døde på vej i en helikopter til Riget.

»Vi arbejder hver dag på at forebygge ulykker på de byggerier, vi arbejder på, men jeg var slet, slet ikke forberedt på, at en medarbejderdag i Faxe skulle udvikle sig så alvorligt,« siger Casper Borgen Larsen.

Selv om han er en meget ung og relativt autodidakt leder, gjorde han per automatik ’meget af det rigtige’ sammen med sit team, da ulykken skete. Der blev iværksat genoplivningsforsøg, taget kontakt til 112, og han havde også overskud til at hjælpe de mange kolleger, der havde overværet hændelsen, samtidig med at han det meste af aftenen og natten igennem måtte stille op til timelange samtaler med både politiet og Arbejdstilsynet. Dagen efter blev der sikret psykologhjælp til de ansatte, der havde behov for det, og hele gruppen blev samlet for at få talt ulykken igennem.

»Jeg valgte at være helt transparent og meget kommunikerende og insisterede på, at vi skulle tale med hinanden om, hvordan vi i fællesskab kunne håndtere hændelsen, og hvad vi hver især havde brug for,« siger Casper Borgen Larsen.

To uger senere mærkede han selv en kraftig reaktion.

»Som leder føler man, at man skal være den stærke, men det gik op for mig efter cirka 14 dage, at jeg havde brug for hjælp. Heldigvis kunne jeg række ud til en coach, som jeg løbende bruger, og få talt det hele igennem, og jeg fik også god hjælp af min hustru og HR-afdelingen i den koncern, vi er en del af,« siger Casper Borgen Larsen.

’Opgaveskjold’ kan give bagslag
Casper Borgen Larsens måde at håndtere krisen på som leder – og hans efterfølgende reaktion – er ifølge krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted ’meget klassisk’. Hun har mange gange oplevet ledere, der i en uforudset krise træder i handlingsmode for at sikre overblik og handlekraft – en vigtig styrke – men som samtidig kan gøre det svært at opdage, hvor meget man faktisk selv er påvirket.

»Når man fokuserer på at løse de mange konkrete opgaver, der typisk følger med en dramatisk hændelse, bliver det en form for ’opgaveskjold’, der kan tjene til at beskytte lederen på den korte bane, men som også rummer en risiko for, at man kommer til at undervurdere, hvor påvirket, man selv er af hændelsen,« siger Rikke Høgsted.

Som leder af Institut for Belastningspsykologi og forfatter til en lang række selvhjælpsbøger, senest Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering, der udkom i år, har hun et indgående kendskab til, hvordan man som leder bedst muligt håndterer belastninger eller kriser.

»En af udfordringerne er, at man som leder nemt kommer til at overvurdere sin egen kapacitet og undervurdere, hvor hårdt man egentlig selv er ramt,« siger hun.

Belastning kan svække dig over tid
Hvis du som leder ’kun’ skal håndtere en enkeltstående hændelse, kan du måske godt håndtere belastningen uden hjælp. Men hvis der er tale om flere kriser ovenpå hinanden, risikerer din mentale balance at påvirke kvaliteten af kriseledelsen, påpeger Rikke Høgsted.

»Som leder bliver du naturligt selv påvirket af det, der sker, og det er vigtigt at forebygge, at ansvaret udvikler sig til ansvarstræthed og videre til ansvarsstress. Derfor skal du tænke støtte, prioritering, rutiner og restitution ind fra start – ellers vil belastningen over tid svække både dig og din ledelse,« siger Rikke Høgsted.

I hendes optik bør alle ledere – uanset niveauet, de opererer på – forberede sig på at kunne forstå, forebygge og håndtere psykiske krisereaktioner, både hos sig selv og hos medarbejderne. Ingen ledere går igennem arbejdslivet uden at møde belastninger eller kriser, understreger hun.

»Og behovet for at lære at håndtere alt det svære er i dag større end nogensinde før, fordi vi lever i en tid, der er præget af globale kriser og krige, nye trusselsbilleder og ekstremt stor kompleksitet,« siger Rikke Høgsted.

Forbered dig på det værst tænkelige
Hun opfordrer alle ledere til at ’forberede sig på det utænkelige’, så både lederen selv og resten af organisationen får øvet sig i at tage hånd om mennesker under stort pres eller i chok, samtidig med at driften så vidt muligt holdes kørende. Det handler om at bygge digerne stærke i fredstid, så de holder, når stormen kommer, som hun udtrykker det.

»For mig at se er det udtryk for almindelig sund fornuft, at man sørger for at træne forskellige krisescenarier igennem. Når eller hvis det utænkelige sker, er det en stor fordel at have styr på kommandovejene, og at have opdyrket en kultur, hvor man naturligt rækker ud til hinanden,« siger Rikke Høgsted.

Ifølge Høgsted er det netop kollegastøtte, der er den stærkeste ressource i en krise.

»Vi mennesker går ikke i stykker, fordi vi er svage. Vi går i stykker, hvis vi står alene for længe,« siger hun.

Christian Eriksens holdkammerater viste vejen
Den formelle lederstøtte er altid vigtig under en krise, understreger hun, men det er den ægte omsorg mellem mennesker, der kender hinanden, som kan gøre hele forskellen. Som eksempel fremhæver hun episoden, hvor fodboldspilleren Christian Eriksen faldt om midt under en EM-kamp i Parken. Her orkestrerede landsholdets bærende kræfter en indsats, hvor holdet sammen skærmede den livløse spiller for omverdenen, mens genoplivningen stod på, samtidig med at de trøstede Christian Eriksens hustru.

»Kolleger, der kender hinandens liv, kan skræddersy hjælpen og give uvurderlig støtte. Det er under kriser, fællesskabet for alvor viser sin styrke,« lyder det fra Rikke Høgsted.

Ulykken bekræftede hans lederskab
For Casper Borgen Larsen har dødsfaldet under firmafesten været den uden sammenligning største udfordring, han har stået over for som leder. Og selv om det er sket på en meget tragisk baggrund, har hændelsen haft en stor betydning for hans personlige lederudvikling.

»Ulykken viste mig selv, at jeg godt kan træffe beslutninger og tør handle, når det kræves, og jeg føler også, at min organisation er blevet bekræftet i, at jeg er der, når der er brug for det. På den måde føler jeg, at jeg har fået bekræftet mit lederskab, og jeg er blevet mere sikker i min funktion som administrerende direktør,« siger Casper Borgen Larsen, der efterfølgende tog en masterclass i ledelse på Stifinder-uddannelsen og nu er i gang med at uddanne sig videre.

»Oplevelsen på Feddet har skubbet mig endnu mere i retning af at arbejde med min egen lederudvikling,« lyder det fra Casper Borgen Larsen.

Besøger gravstedet på årsdagen
En anden – og mindst lige så vigtig – læring for ham har været, hvor meget fællesskabet betyder, når en så alvorlig krise rammer. I det konkrete tilfælde skulle Casper Borgen Larsen blandt andet håndtere, at den unge lærlings far også var ansat i firmaet.

»Jeg kunne godt have valgt at være berøringsangst, fordi faren arbejder her, men i samråd med ham besluttede jeg at være helt åben og transparent. Forløbet har virkeligt lært mig, hvor vigtigt det er hele tiden tjekke ind på organisationen, og tale åbent og ærligt, også om de svære ting,« siger Casper Borgen Larsen.

Præcist en uge efter ulykken arrangerede han en mindeceremoni på Feddet, hvor alle medarbejdere var til stede. Og selv om der nu er gået over tre år, er det frygtelige uheld ikke glemt. Hvert år på dagen for uheldet besøger Casper Borgen Larsen den afdøde lærlings gravsted sammen med sin hustru og kolleger, og hans børn har også været med.

»Det betyder meget for mig at holde mindet i live og vise min støtte til hans familie, og så er det også en vigtig del af min personlige bearbejdelsesproces,« lyder det fra Casper Borgen Larsen.