Når Christian får migræne, tager han en lur på kontoret: »Det handler om at skabe løsninger, så alle får mulighed for at deltage«

Forestil dig, at du kigger direkte ind i en kraftig lyspære. Efter få sekunder vil det begynde at flimre for dine øjne, og dit blik vil blive tåget og uskarpt.

Sådan beskriver Christian Rohr Konge de symptomer, han får, når et migræneanfald er under opsejling.

Han oplevede det første gang under en badmintonkamp i syvende klasse, hvor fjerbolden fra det ene øjeblik til det andet forvandlede sig til en sløret, hvid masse.

I dag kan det ske foran skærmen på kontoret. Pludselig begynder bogstaverne på skærmen at hoppe og danse i venstre side af hans synsfelt.

Og så ved han, at »nu er det på vej«, som han siger.

Christian Rohr Konge, 42, lider af migræne med aura, en type migræne, der starter med en forvarselsfase, inden selve migrænesymptomerne sætter ind.

Det værste, han kan gøre i forstadiet, er at arbejde videre. Det udløser så kraftig hovedpine, at han helt må opgive at arbejde og sygemelde sig. Op til flere dag.

Reagerer han derimod ved at tage et kort hvil på den madras, han har på sit kontor, kan han have en »næsten fuld arbejdsdag«, fortæller han.

Og det har været en øjenåbner for ham.

»Det er gået op for mig, hvor stor en forskel, det kan gøre for ens symptomer, hvis man får lov til at tænke lidt ud af boksen,« siger Christian Rohr Konge, der er sektionsleder for afdelingen Job og Sygdom i Skive Kommune, hvor han har ansvaret for 37 medarbejdere, hvoraf fem lider af migræne eller hyppig hovedpine.

Det handler om, mener han, hvorvidt man ser begrænsninger eller muligheder hos mennesker med migræne. Han har valgt at gøre det sidste. Både for hans eget vedkommende og for de af hans medarbejdere, der også døjer med migræne.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er migræne årsagen til 14 procent af alle sygedage blandt erhvervsaktive i Danmark. Det svarer til 3,8 millioner sygedage om året. Migræne er dermed den sygdom, der forårsager tredje flest sygedage.

Der er derfor god grund til at interessere sig for, hvordan man som leder kan støtte og hjælpe medarbejdere med migræne. Det mener Kirsten Nabe-Nielsen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Der er nogle, der bliver så plagede af deres migræne, at det er vanskeligt at forene med at arbejde. Men der er også en stor gruppe, hvor vi har nogle handlemuligheder, som potentielt vil kunne føre til mindre sygefravær og højere produktivitet – og de handlemuligheder kan det godt betale sig at interessere sig for,« siger hun med henvisning til tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved migræne beløber sig til 1,6 milliarder kroner om året.

Skader arbejdsevnen
Migræne fører ikke bare til sygemeldinger, men kan også have betydning for arbejdsevnen, forklarer Kirsten Nabe-Nielsen, der netop har forsket i sammenhængen mellem migræne og arbejdsevne.

»Vi har fundet, at personer med migræne eller hyppig hovedpine rapporterer en dårligere evne til at huske, træffe hurtige beslutninger og udføre fysisk arbejde. Og det er naturligvis noget, der kan påvirke løsningen af arbejdsopgaver, mens anfaldet står på,« siger hun.

At hukommelsen kan svigte under et migræneanfald, kender Christian Rohr Konge alt til. Da han for nogle år siden kunne fornemme, at et migræneanfald var på vej, ignorerede han sin krops signaler, fordi han havde for travlt på jobbet til at stoppe op. Efter to dage med tung hovedpine fik han akut hukommelsestab. Faktisk i en sådan grad, at han ikke længere kunne forklare andre, hvor han boede.

»Jeg kunne godt finde hjem. Men hvis nogen spurgte mig, hvor jeg boede, ville jeg ikke kunne forklare det – der var bare helt blankt,« fortæller Christian Rohr Konge, der efterfølgende blev undersøgt på hospitalet.

Selv er han ikke i tvivl om, hvorfor det endte så galt.

»Det blev uden tvivl værre, fordi jeg fortsatte i højt tempo uden at lytte ordentligt til de signaler, min krop sendte,« siger Christian Rohr Konge.

Han understreger, at han ikke har stået alene med sin migræne på tidligere arbejdspladser – men at hjælpen typisk begrænsede sig til en sygemelding.

»Det var ikke noget, vi talte særlig meget om, og når jeg nævnte det, oplevede jeg sjældent, at der blev spurgt ind til, hvordan man kunne afbøde mine symptomer,« fortæller han.

I perioder måtte han søge tilflugt i sin bil, når et anfald ramte – ikke fordi han ønskede at isolere sig, men fordi der ganske enkelt ikke fandtes et rum, hvor han kunne hvile og finde ro.

»Det blev hurtigt en situation, jeg selv måtte håndtere, og så kan man nemt blive mere tilbageholdende med at gøre opmærksom på problemet,« siger han.

Maude-syndromet
Ifølge Kirsten Nabe-Nielsen er vi generelt ikke særligt gode til at tale om migræne og andre typer af hovedpinelidelser. Det hænger sammen med de fordomme, der kan knytte sig til migræne og hovedpinelidelser, mener hun.

»Når man hører ordet migræne, ser mange stadig Maude fra Matador for sig, altså den her lidt skrøbelige karakter, som går op og lægger sig, når noget bliver for hårdt. Og det er rigtig ærgerligt. For migræne er på ingen måde et tegn på svaghed. Det er en reel, neurologisk lidelse, som påvirker livskvaliteten, hvis man har hyppige anfald, og som i øvrigt kan ramme alle,« siger hun og påpeger, at nationale data fra en undersøgelse af danskernes sundhed viser, at det er cirka hver fjerde erhvervsaktive kvinde og hver tiende erhvervsaktive mand, som har migræne eller hyppig hovedpine.

At migræne er forbundet med skrøbelighed, har ikke bare den konsekvens, at det kan være svært at tale om på arbejdspladsen. Det betyder også, at mange mænd enten meget sent eller slet ikke opdager, at de har lidelsen.

Det forklarer Maren Eriksen, der er hovedpinesygeplejerske på Hemi Hovedpineklinik og næstformand i Hovedpineforeningen.

Hun møder ofte mandlige patienter, der har slået hovedpinen hen i årevis, fordi de ikke har kunnet lide at opsøge professionel hjælp.

»Der er mange mænd, der ignorerer symptomerne, fordi de måske ikke synes, at tilbagevendende hovedpine er en rigtig lidelse. Og så forsøger de at komme igennem dagen med piller. Men det er kun en del af løsningen. Ofte er der meget andet, man kan gøre – både for at nedbringe antallet af anfald – men også for at dæmpe symptomerne,« siger hun og påpeger, at der formentligt eksisterer et »relativt stort« mørketal for mænd med migræne.

Åbenhed og dialog
Som leder i Skive Kommune forsøger Christian Rohr Konge at gøre det »ufarligt« at tale om migræne og hovedpine.

»Jeg tror, at første skridt til at hjælpe medarbejdere med migræne er, at man kan tale lige så åbent om det, som man kan om for eksempel stress og mange andre helbredsmæssige problemer. Og det starter for mig at se hos lederen,« siger Christian Rohr Konge, der forsøger at møde sine medarbejdere med »nysgerrighed«, hvis de nævner for ham, at de har ondt i hovedet.

»Hvis jeg som leder ikke tager det seriøst, når en medarbejder kommer til mig med hovedpine, så sker der dels det, at de undlader at fortælle om den en anden gang, og dels at vi aldrig får fundet frem til en holdbar løsning,« siger han.

For ham er dialog et nøgleord, når man som leder skal hjælpe en medarbejder med migræne.

»Det er vidt forskelligt, hvilke symptomer man får, og hvor hårdt det rammer. Derfor handler det om at gå i dialog med den enkelte og på den måde spore sig ind på, hvordan man kan hjælpe vedkommende bedst muligt,« siger han.

Kirsten Nabe-Nielsen er enig i, at åbenhed og dialog er afgørende, hvis du som leder vil skabe bedre vilkår for medarbejdere med migræne.

»Det er svært at gøre noget ved problemet, hvis du bare beder folk tage en pille og et glas vand. Så tør folk ikke åbne op. Men hvis du derimod spørger nysgerrigt ind og viser, at du tager det alvorligt, så bliver det muligt at skabe den dialog, som er nødvendig for at lave de individuelle tilpasninger, som det kræver, hvis folk også skal kunne yde en indsats, når de har migræne,« siger hun og tilføjer, at der kan være grund til at tænke over sin tilgang til problemet, hvis man aldrig hører fra medarbejdere med symptomer på migræne.

»Der er rigtig mange, der har migræne. Så hvis man aldrig hører om det, så kan det være, fordi der ikke er nogen, der tør sige det højt. Og så ligger der i hvert fald en opgave der i at skabe en større accept omkring det,« siger Kirsten Nabe-Nielsen.

Maren Eriksen stemmer i:

»Jeg møder mange, der beskriver, at der bliver vendt øjne af dem, når de siger, de ikke kan arbejde på grund af hovedpine. Så mit råd til lederne er at møde det her med åbenhed og interesse,« siger hun.

Individuelle løsninger
Netop fordi migræne rammer så forskelligt, som det gør, findes der ingen one size fits all-løsninger, pointerer Maren Eriksen. Det betyder, at man som leder bør udvise stor fleksibilitet i forhold til at finde løsninger, der passer den enkelte.

»Hvis alternativet er, at folk lægger sig syge i flere dage, så giver det jo god mening at se på, hvordan man kan hjælpe – også selvom det måske betyder, at man skal tænke i alternative løsninger,« siger hun og nævner, at stillerum med mulighed for hvile kan være en god løsning, hvis pladsen tillader det.

»Vi ved, at mange bliver ekstra lyd- og lysfølsomme, når de har migræne. Så det kan være en stor hjælp, hvis man kan få en pause fra storrumskontoret og sætte sig i rum, hvor der er ro og måske endda mulighed for at tage en lur,« siger hun.

Af andre mulige løsninger nævner hun fleksible arbejdstider, delvist hjemmearbejde og mulighed for pauser.

»Jeg oplever, at folk med migræne faktisk gerne vil gå rigtig langt for at få det til at fungere. Så hvis åbenheden er der fra lederens side, så er det som regel muligt at finde en løsning, som vil gøre det nemmere for medarbejderen at komme igennem perioder med migræne – og som dermed også vil være en hjælp for arbejdsgiveren, fordi de får en medarbejder, som i højere grad vil kunne bidrage til opgaverne,« siger Maren Eriksen.

Det gode eksempel
Det er lige nu ingen ledige lokaler i Christian Rohr Konges afdeling. Derfor har han ikke kunnet indrette det hvilerum for medarbejderne, som han drømmer om.

Men derfor er der stadig meget, han kan gøre for at hjælpe medarbejderne, mener han.

»Jeg forsøger som sagt at tænke i muligheder. Hvad kan vi gøre? Har vedkommende brug for at møde senere, så er der fuld accept af det. Eller skippe et møde. Igen: Jeg vil hellere have, at folk kan byde lidt ind end slet ikke,« siger Christian Rohr Konge, der håber, at han er med til at vise vejen for sine medarbejdere ved at tage sin egen migræne seriøst.

»Når de kan se, at chefen ikke er bleg for at tage en hvil på kontoret eller starte dagen hjemmefra, når han er ramt, så tror jeg det bliver nemmere for dem at gøre det, som de nu har brug for,« siger Christian Rohr Konge, der sætter en seddel med ’Forstyr ikke’ eller bare ’Migræne’ på døren til sit kontor, når han har brug for et hvil.

Er der ikke en risiko for, at medarbejderne føler sig tvunget til at arbejde under sygdom, hvis man som leder tilbyder dem for eksempel at starte dagen hjemme, arbejde på andre tidspunkter eller lave andre typer af opgaver?

»Jo, det er bestemt en risiko,« siger Christian Rohr Konge. »Og derfor er det også afgørende, at man ikke bare trækker noget ned over hovedet på medarbejderne, men går i dialog med den enkelte og lytter og spørger ind. Hvis den bedste løsning er, at vedkommende helt sygemelder sig, så skal man selvfølgelig bakke fuldstændig op om det. Det her skal være en mulighed – et tilbud – som medarbejderen kan benytte sig af, hvis og når det giver mening for dem. Det forsøger jeg selv at være meget klar omkring,« siger han.

Værdi for alle
Ifølge Kirsten Nabe-Nielsen kan der for arbejdsgiveren være en stor gevinst i at interessere sig for, hvordan du kan hjælpe dine ansatte med migræne.

»Der er ingen garanti for, at det, du tilbyder, vil hjælpe. Men bare det, at du potentielt kan hjælpe en medarbejder ved relativt små tiltag, taler for, at man dykker ned i det her område,« siger hun.

Også Maren Eriksen ser et stort uudnyttet potentiale blandt de migræneramte medarbejdere.

»Generelt vil folk gerne gå på arbejde. Så ved at gøre noget for den her gruppe mennesker, så hjælper man altså både den enkelte, som måske får en højere livskvalitet, og samtidigt kan det også føre til færre sygedage og mere effektive medarbejdere. Så der er meget at opnå ved en relativt beskeden indsats,« siger hun.

Når Christian Rohr Konge tilbyder en medarbejder at arbejde hjemmefra eller møde senere ind, ser han det »ikke som noget, man mister, men noget, man får,« som han formulerer det.

»For mig at se er der stor værdi i at skabe løsninger, som gør, at alle får mulighed for at deltage – også på de svære dage. Det har gjort en kæmpe forskel for mig, at jeg kan gøre nogle ting lidt anderledes, når jeg har migræne. Og det skal selvfølgelig også være en mulighed for mine medarbejdere. Det giver værdi for alle,« siger han.