Svend Askær
Svend Askær var 41 år i Lederne, de fleste heraf som direktør og formand. Mens andre faglige organisationer har mistet medlemmer, blev Ledernes medlemstal i perioden med Svend Askær ved roret mere end fordoblet.  Foto: Ulrik Jantzen
Ledelseshistorie

Svend var ledernes leder i en menneskealder: »Ledelse blev foragtet før i tiden – og det var fuldstændig fortjent«

5. juli 2023

Svend Askær oplevede i sine unge år, hvor stor skade dårlige ledere kan gøre. »Derfor har det været min livsmission at øge respekten for og kvaliteten af ledelse,« siger den nu tidligere direktør og formand for Lederne.

Gå til Action card

Da Svend Askær som ung jurist fik job i Københavns Kommune i 1980erne, oplevede han en ledelsesstil, der bedst kan beskrives som management by fear. Specielt én leder skabte mistrivsel, stress og angst og optrådte decideret modbydeligt overfor sine medarbejdere.

»Det var så ekstremt, at en af mine kolleger endte med at tage livet af sig. Den pågældende leder kørte ham fuldstændig i smadder, og jeg er sikker på, at det var det, som gjorde udslaget,« siger Svend Askær, der stadig bliver berørt, når han fortæller historien.

De dramatiske begivenheder på Københavns Rådhus gjorde et uudsletteligt indtryk på Svend Askær – og blev definerende for hans liv og karriere.

»Fordi jeg selv har oplevet, hvor meget dårlig ledelse og manglende ledelse har ødelagt for mange mennesker, har det at kunne gøre en forskel – ved at være med til at klæde ledere bedre på til at handle deres medarbejdere godt – været drivkraften i hele min karriere,« siger Svend Askær, der i foråret gik på pension efter 40 år i Lederne, hovedparten heraf som direktør og formand for de godt 130.000 medlemmer.

Ud over at være en af hovedarkitekterne bag Ledernes Hovedorganisation, der blev dannet, da fire interesseorganisationer for ansatte med ledelsesfunktioner fusionerede i 1991, har Svend Askær igennem alle årene arbejdet på at øge kvaliteten af ledelse overalt i Danmark.

»Hvis jeg skal være lidt højtravende, så er det, der har drevet mig, at hver gang, jeg har været med til at gøre en enkelt leder bedre, har jeg været med til at skabe en bedre dagligdag for en masse medarbejdere i dansk erhvervsliv,« siger Svend Askær.

Svend Askær

Svend Askær startede i Lederne i 1982 og har var blandt andet fuldmægtig og uddannelseschef, før han blev administrerende direktør i 1991, hvor fire lederorganisationer slog sig sammen til Ledernes Hovedorganisation. Svend Askær bestred rollen som administrerende direktør i 29 år frem til 2020.

Fra 2001-2023 var Svend Askær derudover Ledernes politisk valgte forperson med det overordnede politiske og administrative ansvar for organisationen. Han har også været vicepræsident for den europæiske lederorganisation CEC, der tæller 1,3 millioner medlemmer.

Under Svend Askærs tid i Lederne blev medlemstallet for den faglige organisation mere end fordoblet, og den tæller i dag over 130.000 medlemmer.

Fra 1992-2017 var Svend Askær medlem af bestyrelsen for PFA. Fra 1994 til 1999 som næstformand og fra 1999-2016 som formand. Han har desuden været bestyrelsesmedlem i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) samt medlem af repræsentantskabet for ATP. Han var derudover i en årrække forperson for Virk.dk og medlem af en række andre bestyrelser.

Svend Askær er uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1977. Efterfølgende arbejdede han de første fem år for henholdsvis Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Kommune, inden han startede hos det daværende Foreningen af Arbejdsledere i Danmark.

Svend Askær er forfatter til en lang række artikler og bøger om jura, uddannelse og ledelse. Han har været dommer i Arbejdsretten og er fortsat censor ved jurastudiet på Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Privat er Svend Askær gift med Kirsten Kenneth Larsen og bosiddende på Holmen i København. De har to døtre og fire børnebørn. Han interesserer sig for blandt andet sejlads, kunst og biler.

Fold ud

Da han selv kom ud på arbejdsmarkedet i slutningen af 1970’erne som nyuddannet jurist, havde ledelse ikke noget godt ry. Tværtimod var der en god del foragt forbundet med det. Og det var faktisk fuldstændig fortjent, konstaterer Svend Askær tørt.

»Der var – med god grund – en meget negativ holdning til ledelse og ledere i 70erne, 80'erne og helt op til begyndelsen af 90'erne. Mange af lederne dengang var af den gamle skole med kæft, trit og retning. Medarbejderne skulle gøre, hvad de fik besked på, og der var ikke mange, der brugte tid på medarbejderpleje eller på bare at snakke med medarbejderne.«

Ifølge Svend Askær var det ikke, fordi lederne dengang var ondskabsfulde eller dårlige mennesker. Den typiske leder var en mand i en butik, på en fabrik eller et kontor, der måske havde udmærket sig som en stabil medarbejder, men som ikke havde nogen uddannelsesbaggrund eller forbilleder, der havde forberedt ham på det store menneskelige ansvar, der følger med lederjobbet. Derfor fejlede rigtigt mange, og gabet mellem de forudsætningsløse ledere og deres medarbejdere blev kun større i takt med at vidensarbejde kom til at fylde mere, og nye, veluddannede generationer kom ud på arbejdsmarkedet med højere krav til arbejdslivet.

Heldigvis har tiderne ændret sig, og kvaliteten af og respekten for ledelse er steget markant siden da. Faktisk er langt de fleste ledere i dag virkeligt dygtige og lykkes både med at drive forretningen og sørge for at deres medarbejdere har det godt.

Ifølge den tidligere formand og direktør for Lederne er den måske vigtigste forklaring på den positive udvikling, at ledelse i dag opfattes som en faglighed, der skal trænes og læres. Og ledere og mellemledere er i dag langt bedre uddannede, end dengang hvor de fleste allerhøjest kunne håbe på et par ugers praktisk værkføreruddannelse.

Svend Askær og Pernille Simonsen
Svend Askær takkede af som formand for Lederne i maj måned, hvor Pernille Simonsen blev valgt til hans efterfølger. Foto: Lederne

»Det meget store uddannelsesefterslæb, der var for 20-30 år siden, er heldigvis blevet indhentet. I midten af 90’erne begyndte efteruddannelse i emner som personaleledelse, den svære samtale, konfliktløsning og så videre at blive et hit, og vi fik diplomlederuddannelsen, der var et egentligt uddannelsesforløb for mellemledere. Der begyndte der for alvor at ske noget,« siger Svend Askær, der selv var uddannelseschef med ansvar for blandt andet Ledernes daværende uddannelsescenter, inden han i 1991 blev direktør og siden i 2001 også formand for Lederne.

Han peger også på, at de fleste virksomheder i dag hjælper deres nye ledere på vej med onboarding i lederrollen, at trivselsmålinger er med til at sætte fokus der, hvor ledelsen eventuelt fejler, og at den gode udvikling er selvforstærkende: Når fremtidens ledere oplever, hvordan deres egne chefer får dem til at trives ved at behandle dem godt, bliver de også selv gode ledere.

I takt med den udvikling og i takt med at respekten for ledelse generelt steg rundt omkring på de danske arbejdspladser, så Svend Askær omkring årtusindskiftet en mulighed for at bruge de allerdygtigste ledere som rollemodeller. Og ligefrem hylde god ledelse. I 2001 indstiftede han derfor først en pris til årets kvindelige leder med daværende justitsminister Lene Espersen som første modtager, og året efter blev daværende nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen den første vinder af prisen som Årets Leder.

»Når jeg sad og så prisuddelinger indenfor kultur, film og teater, undrede jeg mig over, at der ikke var nogen, der havde lyst til at hylde god ledelse og den gode leder, for det er jo erhvervslivet, der tjener pengene til alt det andet. Det besluttede vi os for at gøre noget ved, og på den måde blev Årets Leder til,« siger Svend Askær.

Da prisen forrige år blev uddelt for 20. gang, konstaterede to af Danmarks mest anerkendte ledelseseksperter, at den var udtryk for, at ledelse endelig blev taget seriøst og hyldet som et fag i sig selv.

»Det var i virkeligheden en måde officielt at anerkende ledelse som en disciplin og som et fag,« sagdeSteen Hildebrandt, der i årtier har været en af Danmarks førende ledelsesforskere. Hans kollega, Majken Schultz, der er professor ved Institut for Organisation ved Copenhagen Business School, tilføjede:

»Prisen som Årets Leder er først og fremmest et udtryk for, at man begyndte at se ledelse som en særlig disciplin, der kan trænes og udvikles, og som man gerne ville rette fokus på og belønne med en pris.«

Kåringen af Årets Leder er dog langt fra det eneste aftryk, Svend Askær satte fra sin første arbejdsdag i Lederne i 1982, til han trådte tilbage som formand for organisationen i maj i år. Med Askær som chef, direktør og formand arbejdede Lederne generelt på at forbedre danske lederes vilkår – og deres rygte.

Hele vejen igennem har der været fokus på at sikre medlemmernes økonomisk og juridisk tryghed. Men også på at sikre ledere uddannelse, så de kunne tage godt vare på deres medarbejdere – og på hvordan god ledelse også kan have en afsmittende effekt på resten af samfundet.

Det sidstnævnte er det, som Lederne de seneste år har navngivet ”bæredygtig ledelse”. Hvor kravene til danske ledere er endnu større end tidligere, fordi de forventes at gøre en positiv forskel på endnu flere områder end tidligere. For mennesker, bundlinje, klima og miljøet – både det vi arbejder i, og det vi trækker vejret i.

Ledernes nye ledere

Bodil Ismiris Nordestgaard har været administrerende direktør i Lederne siden Svend Askær trådte tilbage fra denne stilling i 2020.

Bodil er uddannet cand.scient.pol. og har en baggrund i konsulentbranchen hos Arthur Andersen og Deloitte, hvor hun arbejdede med private og offentlige udviklingsprojekter, inden hun i 2004 skiftede til Lederne. Her har hun siddet i direktionen fra 2010 og været topchef siden 2020. Hun er desuden næstformand i PFAs bestyrelse og en del af repræsentantskabet hos ATP.

Bodil Ismiris Nordestgaard har som administrerende direktør sat yderligere fokus på bæredygtig ledelse, som i dag er den strategiske overligger for hele organisationens strategi.

Pernille Fruergård Simonsen er ny forperson for Lederne efter Askær trådte tilbage posten i maj.

Pernille er til daglig chef for Politik og Strategi i Aalborg Kommune og har tidligere været områdedirektør i University College Nordjylland samt ansat hos Nordjyllands Erhvervs Akademi, Tech College, PLS Rambøll og Nordisk Transport Udvikling.

På sit CV har Pernille Fruergård Simonsen en MBA i strategi, HD(O) i organisation, ledelse og strategi og en BA (sidefag) i almen psykologi. Hun har også taget en international coach-uddannelse (CTI) og en række andre certificeringer og kurser. Lige nu er hun i gang med CBS’s Bestyrelsesuddannelse.

Pernille Simonsen sagde i forbindelse med sit valg til forperson, at hendes fokus i bestyrelsen ville være at Lederne bruger tid og ressourcer på det, der har værdi for medlemmerne, og at hun betegner sig selv som en leder, der får energi af at lykkes sammen med andre.

Fold ud

Det ansvar er de fleste danske ledere i dag ifølge Svend Askær rede til at tage på sig. Og efter et helt arbejdsliv med fokus på at dygtiggøre danske ledere og sikre respekten om dem, er han glad for, at nutidens ledere dermed tager et meget større ansvar og i det hele taget er af en helt anden og meget bedre støbning, end dem, han mødte for 20-30 år siden.

»Det, der kendetegner de gode ledere i dag, er seriøsitet, engagement, ordholdenhed og positive, menneskelige værdier. Lederne kan se medarbejdernes potentiale og formår at give dem plads, og får også arbejdsliv og familieliv til at hænge bedre sammen end tidligere generationer,« vurderer han.

Men den nyligt pensionerede tidligere direktør og formand for Lederne bilder sig ikke ind, at alt er godt. Især synes han stadig, at ledere i det offentlige har svære vilkår i forhold til at lykkes og til at få den fornødne respekt. I hans optik især fordi de i modsætning til ledere i det private ikke har ret til at forhandle deres egne vilkår.

Blandt andet derfor bliver arbejdet nødt til at fortsætte.

»Jeg vil tillade mig at glæde mig over, at god ledelse er blevet meget mere udbredt end tidligere. Men vi er ikke i mål. Der er stadig rigtig mange dygtige ledere, der ikke får den anerkendelse, de har fortjent.«

Relateret indhold

Rasmus Meyer går på stranden

26-årige Rasmus har skabt en lederkarriere i Sierra Leone

Rasmus Meyer var bare 22 år, da han blev udnævnt til landechef for det danske shippingselskab OBT i Sierra Leone. Siden da er både omsætning og medarbejderskare firdoblet. Den autodidakte leder har skabt en arbejdsplads med plads til både kulturforskelle og fejl.
12 min.
Lone Damsgård kigger ud mod horisonten

Lone har kæmpet med ensomhed i lederjobbet. Og hun er langt fra den eneste

Ny undersøgelse viser, at mange ledere føler sig socialt og fagligt ensomme. Ledere vil gerne fremstå stærke og handlekraftige og tøver derfor med at åbne op for egne problemer og følelser, lyder det fra ekspert.
9 min.
Kåre Schultz fikser sit slips
Lederportræt

De kalder ham Hard-Kåre. Men han ser mere sig selv som ’Mr. Wolf’ fra Pulp Fiction

Kåre Schultz er kendt som en af de hårdeste nysere i dansk erhvervsliv, men han rummer også nogle overraskende bløde sider. For eksempel insisterer han på at holde mindst 10 ugers ferie om året.
14 min.
Mette Bertelsen Fredsgaard sidder på en stol og kigger ud af vinduet

Lederen af Psykiatrisk Center Glostrup sad i en motorvejskø i Tyskland, da tragedien ramte hendes arbejdsplads

Mette Bertelsen Fredsgaard var på vej i bil ned gennem Europa, da hun blev ringet op af en kollega fra det psykiatriske center, hvor hun er leder: Flere medarbejdere var angrebet med kniv. Senere afgik en læge ved døden, som følge af overfaldet begået af en patient. Her fortæller centerchefen, hvordan ledelsesteamet håndterede timerne og dagene efter tragedien.
12 min.
Eva Secher kigger ind i kameraet

Eva Secher er leder på samfundets yderste kant: »Personligt leder jeg ikke efter lykken, jeg leder mere efter mening«

Du skal kun blive leder, hvis du har ambitioner om at gøre en forskel, mener Eva Secher, der er direktør for Mændenes Hjem på Vesterbro i København. Hun går hver dag på arbejde for at gøre livet lidt mere tåleligt for hjemløse, stofmisbrugere og andre udsatte borgere.
9 min.
Jørn Aarup læner sig op af pæl
Alkoholmisbrug

Jørn levede det hurtige liv som salgsdirektør, indtil han var døden nær af druk

Mange års alkoholmisbrug førte salgsdirektør Jørn Aarup ind i ’dødszonen’. Først da hans lever var ved at stå af, fik han styr på sig selv og hjælper nu andre i samme situation. Han har nogle konkrete bud på, hvordan du kan spotte, om du selv har et for højt alkoholforbrug.
11 min.