»Vi kommer aldrig tilbage til business as usual«

Hvordan ser jordens fremtid ud?
Jorden skal nok klare sig, det er menneskene, der har et problem. Hvis vi får en temperaturstigning på 4-5 grader, vil der være dele af jorden, hvor mennesker ikke kan leve. Mange af vores afgrøder vil få mindre næringsværdi, fordi de laver mindre protein og mere kulhydrat, når de dyrkes under varmere forhold. Mange af de dyr og planter, vi kender, vil forsvinde. Og når al isen er smeltet – som vil tage tusindvis af år – vil vi se en vandstandsstigning på mellem 40 og 60 meter. Så det vil være en helt anden verden. Jeg siger ikke, at mennesket vil uddø, men Jorden vil være noget helt andet end den, vi kender.

Kan du forklare, hvad der gør det?
Jordens forhold er bestemt af interaktionen mellem geosfæren (geologi og energibudget på jorden) og biosfæren (levende organismer), som opererer på to forskellige tidsniveauer. Den måde, som geosfæren opererer på, er som regel meget lang. Det tager lang tid for CO2 at komme gennem sten og til atmosfæren, en lille tur gennem biologien og så tilbage til sten. Generelt er de processer, der kører i biosfæren, meget kortere. Forholdet mellem de to skal være i balance med hinanden, hvis vi skal have et stabilt tidsrum i jordens historie. Når vi får en hurtig ændring i balancen, for eksempel når en meteor gør det af med dinosaurer, eller når fotosyntese udvikler sig og pludselig ændrer flowet af kulstof i jordens kredsløb, så sker der en total ændring i jordens levevilkår eller miljø. Det, mennesket gør nu, er at skabe ubalance i de forhold over en meget kort tidsskala. På den måde ’efteraber’ vi det, der er sket tidligere i jordens historie, når der er sket en hurtig ændring i forholdene.

Hvad kan vi gøre ved det?
Vi skal først og fremmest forstå, at vi ikke kan blive ved, som vi har gjort hidtil. Vi vil alle sammen gerne have udvikling, og guderne skal vide, at der er masser af mennesker på kloden, som har brug for materiel udvikling. Men hvis vi stræber efter, at alle skal leve som os i Danmark, skal vi bruge fire jordkloder, og de kommer altså ikke. Vi har alle de teknologier og al den viden, vi har behov for, til at løse klimakrisen. Jeg er ikke sikker på, at vi har det for biodiversitetskrisen endnu, men vi har for klima. Vi skal handle, og det går alt for langsomt.

Hvorfor handler vi ikke?
Jeg tror, det handler om kultur. Det er dybt indgroet i vores tænkning, at vi er hævet over naturen. Allerede i 1960’erne fik vi et billede af jorden fra rummet, der med al tydelighed viste, at jordens ressourcer er begrænsede. Men det tog cirka 50 år – til 2015 – før vi fik en international politisk aftale, som anerkender det. Vi tror, vi bliver rige på grund af penge. Det gør vi ikke. Vi bliver rige på grund af naturens ressourcer. Det forstod vores forfædre. I lang tid havde vi guld som standard bag ved pengene. Nu har vi i vores visdom fuldstændig fjernet penge fra naturressourcer. Men det ændrer ikke ved, at vi ikke kan spise penge, vi kan ikke tage penge på for at holde os varme, og vi kan ikke bo i penge. Det er dette, som endnu ikke er bygget ind i vores økonomiske modeller.

Hvad kan vi som ledere gøre ved det?
Det første og vigtigste er at indse, at vi aldrig kommer tilbage til business as usual. Vi har en tendens til at tage én krise ad gangen – finanskrise, Covid-krise, krig og energikrise. Bagefter tænker vi ”pyha, nu er vi igennem.” Men det er vi ikke. Vi skal til at vænne os til, at det er krise på krise på krise – og i virkeligheden er det én stor krise, som giver os forskellige samfundsnære udfordringer. Vi kan ikke se, hvad det næste bliver, men det kommer. Som ledere skal vi gøre os robuste over for disse kriser ved at indbygge resiliens i virksomhederne, blandt andet i form af redundans. Vi skal have ’penge på lager’, i form af ting som vi troede, vi altid kunne få fat i – som masker under Covid. Det er det første. Og så skal vi være ærlige over for os selv med, hvordan det er. Forleden sagde en CEO til mig: »Kan du ikke lige komme og holde et oplæg om, hvordan vi tilpasser os tre graders stigninger?« Men så enkelt er det ikke. Fremtidens temperaturer bestemmes ikke af vores politikere, når de kommer til Paris eller Glasgow. Varmer vi Jorden op med tre grader, er der stor sandsynlighed for, at andre processer i Jord-systemet vil sørge for, at temperaturen fortsætter med at stige. Vi er nødt til at erkende den store eksistentielle krise og de risici, vores påvirkning af klima og biodiversitet indebærer. For det er en showstopper over for samfundet, hvis jorden bliver 4-6 grader varmere. Uden samfund er der selvsagt ikke meget virksomhed tilbage.

Hvad skal vi som ledere gøre i forhold til ressourcerne?
Vores levestandard stiger, når vi har adgang til mad, vand, forbrugsgoder og energi. Den infrastruktur, hvorigennem vi får disse goder, er ofte på private hænder. Det er de virksomheder, der er i direkte forbindelse med jordens ressourcer; enten tager de noget ud, eller også putter de noget affald ind – pesticider, plastik, drivhusgasser, industriel forurening og så videre. Big data gør det muligt at følge din supply chain fra start til slut og vise de effekter, din virksomhed har på klima og ressourcer. Vi skal se på forholdet mellem de ressourcer, vi trækker ud, og det, vi giver tilbage. Og på den nytteværdi, det ressourcetræk, det giver samfundsmæssigt. Kommer det hele samfundet til gode eller kun en lille del? Fordi ulighed er lige så slemt som klima og biodiversitetskrisen. Og vi skal gøre det nu, vi skal ikke sidde og vente på, at der kommer nogle lempelige regler. Jeg siger ikke, at det kun er virksomheder, der har et ansvar, men de har også et ansvar.

Hvilken forskel kan ledere gøre?
Stor forskel! Se bare eksemplerne: De ledere i DONG, som i 2008 – længe før vi talte om de her ting – sagde: »I dag har vi 85 procent sort energi og 15 procent grøn energi. I 2020 vil vi have vendt den om« – og gjorde det. Det er virkelig stort og har betydet meget for Danmark som land. Så det er altså muligt at være first mover. I Danmark eksporterer vi for milliarder i energiteknologi, og det er en direkte afledning af, at vi var på knæ i 1970’erne på grund af energikrisen. Der blev sat nogle meget hårde standarder, og umiddelbart gav det måske et tab af konkurrenceevne, men det gjorde det også muligt at lave virksomheder som for eksempel Grundfos, Danfoss, Rockwool og Vestas.

Har du håb for fremtiden?
Selvfølgelig! Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at vi ikke vil bruge den viden, vi har. Jeg mener, at vi er et bedre sted end under Reformationen, for vi behøver ikke ride på en hest for at krydse landegrænser og komme med ny information til hinanden. Der er håb og muligheder i de elektroniske medier. Problemet er, at der er meget støj, og du kan finde lige præcis, hvad du vil, derude. De gode kommunikatører er vigtige. Greta Thunberg har været meget vigtig for én gruppe, Richard Attenborough for en anden.
Jeg sætter min lid til sociale tipping points. Der gik rigtig lang tid med rygning, og så bum fra den ene dag til den anden, så var det forbudt. Det samme skete med sikkerhedsseler, abort og så videre. Vi er nødt til at presse på, for at alle indser det. Derfor taler jeg så meget med virksomheder, politikere og almindelige mennesker om de store eksistentielle kriser. Hvis ikke det er lederes ansvar at være ærlige og positionere virksomhederne til en fremtid i de her overordnede eksistentielle kriser, hvem er det så?