Klimachefen har gjort bæredygtighed til en karriere

Aktivistiske forældre. Bæredygtighed som karriere er for mig ikke resultatet af en stringent beslutning, jeg har taget. Men jeg var nok animeret af min opvækst. Vi flyttede fra Østerbro ud på Midtsjælland, da jeg var fire og startede et kollektiv, hvor vi gik og såede korn med hænderne og holdt høns, får og geder. Jeg fik med hjemmefra at bevare naturen. Mine forældre havde en aktivistisk tilgang til tingene, som jeg blev inspireret af; lysten til at være med til at forandre, motivationen til at gøre tingene bedre. Ikke ved at sidde på sidelinjen og påpege problemerne, men selv gå ind og gøre noget.

Interessen for miljøet. Da jeg startede på universitetet lang tid efter gymnasiet – og efter en periode, hvor jeg havde spillet musik – blev det meget hurtigt alt det, der handlede om den grønne omstilling, som jeg søgte hen mod og fokuserede på. Ikke fordi jeg vidste, hvad jeg skulle bruge det til, men fordi det interesserede mig, også i fritiden. Jeg læste Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse på RUC og var tiltrukket af alt, hvad der handlede om bæredygtighed. Så læste jeg RUC’s miljøplanlæggeruddannelse, TekSam. Klima-agendaen var dengang ret ny, men blev meget hurtigt vigtig. Så på den måde fulgte jeg strømningerne i samfundet, men det var ikke på grund af erhvervsmuligheder. Det var en personlig motivation.

Hurtig oprykning. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle ind i en produktionsvirksomhed, men en dag hang der en lille håndskrevet seddel fra IKEA på RUC’s opslagstavle om en praktikstilling i en afdeling, der arbejdede med at reducere ressourcespild. Jeg søgte stillingen og fik den. Der opdagede jeg, at det er i kundemødet, man kan rykke noget. I vores forbrug gør vi ting, som har betydning for den samlede miljømæssige tilstand i verden. Jeg overtog ret hurtigt min chefs stilling og fik ledelsesansvar for 10 medarbejdere, selv om jeg kun var i 20’erne. Ledelsesrollen i sig selv var ikke det, jeg gik efter, men IKEA – og detailbranchen i det hele taget – er dygtige til at spotte ledertalenter og må have set et i mig.

Fingrene i fadet. Jeg synes, at det at følge mennesker i deres udvikling og lykkes som et hold er noget af det mest spændende. Men jeg trives bedst i en rolle, hvor jeg også stadig har fingrene langt nede i materien. Når vi for eksempel åbner et klimalaboratorium i Århus, vil jeg ikke kun sidde i helikopteren. Jeg vil være med til at teste, om tingene fungerer i virkeligheden. I IKEA tænkte jeg mange gange over, om jeg kunne tænke mig noget andet, for der findes mange karrierer der. Men jeg kunne ikke se mig selv i andre roller end det, der handler om at operationalisere og udvikle bæredygtighedsområdet, heller ikke selv om det ville se godt ud på cv’et eller give ekstra ledelsesansvar.

Åbne døre alle vegne. Jeg har været heldig at kaste mig ind i et felt, som har fået større bevågenhed år for år, og gjort det til min karrierevej. Næsten i en grad, hvor der ikke er nogen døre at sparke ind længere – de er åbne, det er mere noget med at finde ressourcer til at være alle steder. Det er enormt privilegeret at opleve den efterspørgsel, der er efter mine kompetencer, det faglige og det ledelsesmæssige inden for alle dele af Coop. Jeg kan medvirke til, at for eksempel en logistik-afdeling får iværksat nogle tiltag, der både præger påvirkningen og er en del af forretningen samtidig. Den kobling af vækst og påvirkning kræver noget specialistviden. Som leder skal vi sørge for, at medarbejderne ikke tænker ”nu skal vi løse klimaforandringerne”, men ”dette kan jeg gøre”.

Små skridt. Perfekthed er det godes fjende; at tænke: ’hvis vi ikke kan gøre det hele, gør vi ikke noget som helst.’ Vi skal i gang, vi kan ikke sidde og vente på, at vi alle sammen bliver helt enige om præcis hvilken løsning, det skal være. I Coop arbejder vi med ting, som kan måles, så vi oplever, at vi gør en forskel. Det motiverer mig at holde ”Yeah, godt gået!”-samtaler med mine medarbejdere. Som da jeg for nylig fortalte om, at vi nåede vores mål for klimaregnskabet sidste år, selv om emissionsfaktorerne var væsentligt dårligere i Danmark. Vi er også lykkedes med at flytte perceptionen hos kunderne signifikant. Det gør mig stolt og giver mig lyst til at gøre endnu mere.

Grønne kompetencer. Jeg kan ikke se en stilling, hvor man slet ikke bliver målt på det grønne. Hvis man er leder et sted og oplever, at det slet ikke fylder, skal man gå til sin nærmeste leder og spørge. Det vil jeg tro er karrierefremmende. For ingen virksomhed vil kunne sige, at det ikke er relevant. Et af mine stolteste øjeblikke som leder var, da 86% af IKEA’s ansatte sagde, at bæredygtighed var en integreret del af arbejdet i deres afdeling.

Altid grøn. Mit eget mål er at være lykkelig. Selv om jeg kun har haft tre rigtige voksenjob, har jeg ingen intentioner om at gå andre steder hen. Jeg synes, Coop er bindeleddet mellem det danske landskab og forbrugerne, og det er det fineste sted at sidde lige nu. For det er her, den store grønne omstilling skal finde sted. Det er os spisende og tænkende mennesker, der skal forandre.