Camilla Haustrup Hermansen iført blå kittel på Plus Pack fabrikken
Hos Plus Pack vil Camilla Haustrup Hermansen gøre bæredygtighed til en del af hverdagen ved at inddrage både medarbejdere og kunder. Foto: Andreas Beck
Bæredygtig ledelse

Kan plastic være en del af den grønne omstilling?

Foto Andreas Beck
21. september 2022

Vejen kan være besværlig, men til gengæld skaber det motivation blandt medarbejderne at være en del af en løsning, der peger ind i fremtiden. Emballage-virksomheden Plus Pack har sendt samtlige medarbejdere i bæredygtighedsskole.

Gå til Action card

Hvad stiller en ledelse op, når en stor del af virksomhedens succes er baseret på et materiale, der ofte bliver beskrevet som en af de store klimasyndere? Emballagevirksomheden Plus Pack i Odense har taget udfordringen op og har gjort bæredygtighed til en topprioritet. Nærmere bestemt har Plus Pack i år formuleret en målsætning om at gå forrest og vise, hvordan fødevareindustrien og emballagebranchen kan flytte sig fra engangsemballage til genbrug og genanvendelse. Det fortæller direktør og medejer Camilla Haustrup Hermansen i podcasten Bæredygtig ledelse fra Lederstof.dk.

Plus Pack blev stiftet i 1914, og den stadig familieejede virksomhed leverer i dag fødevareemballage i aluminium og plast til mere end 50 lande. Det ekstra fokus på bæredygtighed, som nu er en del af hverdagen, blev skudt i gang, da ledelsen samlede alle medarbejdere til en temadag om bæredygtighed som begreb.

»Vi talte om, hvad det er, og hvad vi vil i Plus Pack. Vores fokus er på verdensmål 12 (ansvarligt forbrug og produktion, red.). Vi ville bygge en strategi omkring det punkt, hvor vi kan gøre den største indsats. Vi involverede alle medarbejderne,« siger Camilla Haustrup Hermansen.

Hun har været i virksomheden i 12 år og som leder været med til at sætte retningen: At Plus Pack skal sætte en dagsorden inden for den grønne omstilling. Ideelt set bør emballage kunne genbruges, for eksempel en plasticbakke, der kan bruges igen og igen, men som minimum skal emballagen være let at genanvende. Det vil sige i processen efter, at brugeren har sorteret sit affald, og det bliver hentet af skraldebilen.

Indtil videre er cirka 90 procent af produktionen emballage, der er let at genanvende. De sidste 10 procent er svære at få med, forklarer Camilla Haustrup Hermansen. Hun kalder det for en holistisk øvelse at nå helt i mål, fordi det ikke kun handler om en omstilling hos producenten, i dette tilfælde Plus Pack. 

Værktøj til genanvendelig emballage

Strategien 'Cirkulær 2024'

Strategien bygger på to elementer: Det ene er omstilling af emballager. Inden 2030 vil Plus Pack kunne levere 100 procent genanvendelig emballage. En af investeringerne er digitale systemer, hvor kunderne kan søge efter produkter, som er lette at genanvende. Den anden del af strategien bygger på virksomhedens energiforbrug. Senest i 2024 vil Plus Pack ikke længere udlede CO2 i produktion, fra køretøjer og de energikilder, der er i fabrikkerne. Senest har virksomheden placeret solceller på taget. Det reducerer CO2-udledningen med 30 procent.
Fold ud

Hele kæden skal med
Et af værktøjerne i processen er, at alle nyansatte medarbejdere kommer en tur forbi den ‘Emballageskole’, ledelsen har etableret. Her lærer nyansatte – og kunder, der tager imod tilbuddet – hvilke muligheder og udfordringer, der er ved at bruge plastic til at emballere fødevarer. Deltagerne lærer om bæredygtighed, om dilemmaerne for virksomheden, og hvad den enkelte borger kan gøre for at tænke klima ind i forbruget af emballage. De lærer også om det praktiske omkring holdbarhed, og hvordan samme holdbarhed skal kombineres med genbrug eller genanvendelse. For når en kunde i et supermarked hiver en færdigret eller et andet måltid i engangsemballage op fra frysedisken eller ned fra hylden, har maden ofte ligget i emballagen i uger, måneder og i nogle tilfælde år. Det stiller store krav til emballagen, hvis den effektivt skal beskytte maden. Hvis indpakningen samtidig skal være klimavenlig, stiller det yderligere krav til både producenten og alle andre led i værdikæden. Det er en del af ‘pensum’ på emballageskolen.

At alle aktører i kæden skal være enige om at genanvende, betyder involvering af producenter, supermarkedskæder, restauranter, mærkevareleverandører, kommunerne, der henter affaldet og sorterer, industrien, der skal bearbejde affaldet, og forbrugerne, som skal efterspørge genbrugsmaterialet og betale for at få det i en kvalitet, der er høj nok til, at det kan bruges til fødevarer.

Camilla Haustrup Hermansen betegner det som en kæmpe opgave at få kunder og samarbejdspartnere overbevist om at vælge materialer, som er lette at genanvende til nye emballager.

»Men vi kaster os ind i det for at fremme den dagsorden. Det er ad den vej, vi kan blive en del af løsningen.«

Bæredygtigansvarlig medarbejder, Kesnija Garbacenka
»Det kræver stor tillid og samarbejde at få de forskellige ting til at spille sammen. Vi bruger emballageskolen som et formidlingsforum,« siger Ksenija Garbacenka. Foto: Andreas Beck

Skal involvere kunderne
Plus Pack satser ikke på bionedbrydelig plast, som tidligere fik meget opmærksomhed, men som er problematisk at bruge i fødevareemballage til husholdninger, fordi den ikke kan sorteres ud af den øvrige plast i de eksisterende affaldshåndteringsanlæg i Danmark.  Vejen frem, mener virksomheden, er at fokusere på den genanvendelige plast, og for Camilla Haustrup Hermansen ligger ledelsesopgaven først og fremmest i fortællingen om, at dén vej er den rigtige, også selvom den genbrugte plast kan være en dyrere type plast. Samtidig kan oplevelsen for kunden være en anden rent visuelt, for genbrugsplast kan have nogle andre farvenuancer og se uklar ud sammenlignet med den konventionelle plast som typisk ikke er genanvendt.

»Synes forbrugerne, det er lige så lækkert at købe et produkt, der er pakket i genbrugsemballage? Hvad siger leverandørerne til, at de pludselig skal skifte til en anden type?« siger medejeren af Plus Pack om de spørgsmål, det rejser både hos virksomhedens kunder og hos slutbrugerne. Det kan være en besværlig vej, men det er den bedste vej at gå, mener Camilla Haustrup Hermansen.

»En tredjedel af al verdens mad når aldrig fra jord til bord, og det er et kæmpe ressourcetab. Der kan emballage gøre en stor forskel i forhold til at give beskyttelse under transport og opbevaring ude i butikkerne.«

Optimalt set skal Plus Pack være med til at skabe en cirkulær økonomi, hvor materialer bevarer deres værdi og kan cirkulere, så producenten kan købe materialet tilbage og bruge det igen og igen i nye emballager. For Plus Pack er et vigtigt skridt på vejen at præsentere kunderne for data om fordelene ved at bruge materialer, der er lette at genanvende.. Også selvom kunderne hidtil har købt emballage, de er glade og tilfredse med – og selvom det nemmeste for Plus Pack ville være at fortsætte med at sælge den type emballage. Som en del af processen opfordrer virksomheden kunderne til at kommunikere til forbrugerne, at emballagen er skabt i et materiale, der kan få et langt liv. For eksempel kan et supermarked få det trykt på selve emballagen. Samtidig forsøger Plus Pack at involvere kunderne i de dilemmaer, der opstår i forbindelse med den mere bæredygtige emballage.

»På den ene side vil vi alle sammen helst undgå unødig plast. På den anden side findes der ikke et bedre alternativ,« siger Camilla Haustrup Hermansen om kommunikationsopgaven.

Styrker motivationen
Den bæredygtighedsansvarlige i Plus Pack, Ksenija Garbacenka, forklarer ligesom Camilla Haustrup Hermansen, at det bæredygtige fokus kræver tillid og samarbejde både internt og med kunder.

»Bare at have styr på data, bruger vi meget tid på. Hvor meget kan vi genanvende? Hvad betyder det for CO2-udledningen forårsaget af vores produktion? Det kræver stor tillid og samarbejde at få de forskellige ting til at spille sammen. Vi bruger emballageskolen som et formidlingsforum,« siger Ksenija Garbacenka til Bæredygtig ledelse.

Omfanget af kurset kommer an på målgruppen. Alle i ledelsen har været igennem en session på to timer, mens de timelønnede i produktionen får en kortere udgave på 30 minutter.

»Der er altid dialog om, hvorfor vi gør, som vi gør, men emballageskolen er for alle. De lærer, hvad cirkulær økonomi er, hvilke udfordringer vi står med, og hvad Plus Packs strategi er. Der er dokumentation for, at plast er et godt materiale, bare vi bruger det rigtigt. Så vi taler ud fra fakta. Vi fortæller om hele cyklussen. Om hvad det betyder på længere sigt for klimaet,« fortæller Ksenija Garbacenka.

Hendes bedste råd til en mellemleder, der er ansvarlig for bæredygtighed, handler om at være transparent om mulighederne på tværs af virksomheden.

»Uanset hvor vi er, og hvilken funktion vi har, kan vi bidrage med en lille del af den grønne omstilling. Ikke alle har samme forståelse, og gentagelse er vigtig, men man må kaste sig ud i det. Det tror jeg de fleste, der har sådan en funktion, oplever: At man ved, hvor man skal hen, men hvordan man kommer derhen, det er udfordringen.«

Camilla Haustrup Hermansen iført blå kittel foran rød væg
»Det betyder noget hver dag for os, der arbejder her. Det er en kæmpe motivation, og vi føler et stort fællesskab om at gøre noget, der er bedre, end hvis vi gjorde, som vi plejede,« fortæller Camilla Haustrup Hermansen. Foto: Andreas Beck

Stærkere sammenhold
Som en gevinst, udover gevinsten for klimaet, har det øgede fokus på genanvendelig plast, styrket sammenholdet i virksomheden og påvirket motivationen positivt, mener Camilla Haustrup Hermansen.

»En af fordelene ved dagligt at arbejde for en grøn cirkulær økonomi er, at vi er motiverede af at gøre en forskel for vores omverden. Det betyder noget hver dag for os, der arbejder her. Det er en kæmpe motivation, og vi føler et stort fællesskab om at gøre noget, der er bedre, end hvis vi bare gjorde, som vi plejede.«

Motivationen bliver understreget af trivselsmålinger, der viser, at medarbejderne i høj grad oplever, at arbejdet giver mening. Det at være en del af en løsning, der peger ind i fremtiden, giver mening for mange, siger direktøren, der også oplever, at store toneangivende kunder gerne vil bidrage til at fremme emballage, der består af genbrugsplast eller er let at genanvende. Dermed er de kommercielle muligheder der også.

»Vi kan ikke se endnu, at bundlinjen vokser i kraft af vores beslutning, men jeg er sikker på, at den ville være meget mindre, hvis ikke vi havde sagt, at vi vil være med til at drive en grøn og cirkulær omstilling. Så tror jeg, at kunderne ville søge mod andre materialer i mangel på viden om, hvad der skal til,« siger Camilla Haustrup Hermansen med henvisning til det dårlige ry plastic har hos en del forbrugere i dag.

For hun er bevidst om det ry i forhold til klima og miljø, men omstillingen i Plus Pack skal vise, at virksomheden kan være en del af løsningen i stedet for en del af problemet.

»Plast er udskældt med god grund, for vi ser den flyde i vejkanten, for eksempel fastfood- emballage. Det er frustrerende. Men hvis folk kendte til systemet og logikkerne, ville de gøre alt for at vælge mere bæredygtigt. Derfor er kommunikation og videndeling afgørende.«

Action Card

Fire råd fra Camilla Haustrup Hermansen om at sætte fokus på bæredygtighed

  1. Kig ud i verden. Hvor kan din forretning gøre den største forskel, hvis du vælger at gøre noget andet end i dag? Hvor kan du se, at hvis du ikke gør noget, er du med til at øge det negative aftryk?
  2. Investér dig selv i det. En leder skal investere sig selv personligt for at lede en virksomhed væk fra noget, som sikkert fungerer i dag. Mennesker, der leder forretninger, skal også kunne lede initiativer. Man skal kunne se sig selv i det og tro på det. Ellers kan man ikke få andre med.
  3. Se fremad. Tegn en tidslinje. Hvad kan I se frem til af lovgivning og krav fra kunder og medarbejdere i forhold til bæredygtighed, hvis du prøver at se 10 år frem i tiden? Det vil være overvældende for de fleste. Vis tidslinjen til dine kolleger, så I kan tale om, hvad I skal gøre i dag for at være klar til fremtidens krav. Det er en givtig øvelse at forestille sig, at man står i fremtiden og ser på, hvad man ville ønske, man havde gjort i 2022. 
  4. Kig på FN’s verdensmål. For Plus Pack er verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion en ramme for at arbejde langsigtet og samtidig med til at gøre det konkret, hvad Plus Pack skal levere. Verdensmålene kan være en hjælp i forhold til at sætte de store emner på dagsordenen.

Mere fra Bæredygtig ledelse

Ilse Møller og Lars Hansen står i Middelfart Sparekasses køkken og drikker kaffer
Bæredygtig ledelse

Ilse (69) og Lars (71) var bekymrede, da de mistede deres job. Men deres nye arbejdsplads er helt ligeglad med alder

 Middelfart Sparekasse tøver ikke med at ansætte medarbejdere på over 60. Det er nemlig ikke alderen, men fagligheden og virkelysten, der tæller.
21 min.
Lars Peter Brasen på gåtur i skoevn som en af sine faste pauser
Bæredygtig ledelse

Her får medarbejderne en ekstra pause, hvis de bruger den på en gåtur i skoven

Tankvognproducent tilbyder ikke bare medarbejderne gåture i arbejdstiden, men også en årlig bonus for at cykle til arbejde. De sundhedsfremmende initiativer gavner både medarbejderne og forretningen, forklarer direktøren, der drømmer om at skabe en arbejdsplads, hvor de ansatte ligefrem bliver sundere af at gå på arbejde.
17 min.
Kenneth_Nørgaard
Bæredygtig ledelse

Lige barsel for alle? »Det er det helt rigtige at gøre - også for bundlinjen«

Konsulenthuset KPMG indførte i sommer 24 ugers betalt barsel til både mødre, fædre og medforældre. Det sikrer ikke bare lige vilkår for mænd og kvinder. Men er også god forretning. Læs her hvorfor.
18 min.
Comwell reception
Bæredygtig ledelse

Her går selv ikke kernerne fra den røde peber til spilde: »Den lille idé tæller i det store klimaregnskab«

På Danmarks mest klimavenlige hotel har ledelsen haft held med at engagere medarbejderne i den grønne omstilling. Læs her, hvordan de har båret sig ad.
18 min.
Sygeplejesker og jordmødre på Horsens sygehus til et møde hvor de giver hinanden feedback
BÆREDYGTIG LEDELSE

I en verden af bureaukrati og skarpe hierarkier har cheflægen sat medarbejderne fri. Og du kan gøre det samme

På regionshospitalet i Horsens har de noget så sjældent som en fødegang uden mangel på jordemødre eller sygeplejersker. Hemmeligheden er en arbejdskultur, hvor alle giver feedback til alle. Og hvor selv den nyeste medarbejder må løbe med egne ideer – helt uden at spørge om lov.
20 min.
Agnethe Bentzon sidder på en bænk på Novo Nordisks kontor
BÆREDYGTIG LEDELSE

Flygtninge har svært ved at få studiejob. Her gør man adgangen til en stilling lettere

Novo Nordisk rekrutterer målrettet efter nydanskere og studerende med flygtningebaggrund for at hjælpe dem i gang på det danske arbejdsmarked. »Det er jo mennesker, som er virkelig motiverede,« fortæller leder, Agnethe Bentzon.
15 min.
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.

Luk
I din indbakke Konkrete værktøjer og viden om ledelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag ugentlig inspiration, værktøjer, portrætter, kurser og guides.