Jacob Niebuhr sidder ved et bord
»Der er jo sådan lidt tabu over at have noget med hovedet. Så vil vi gerne frabede os en diagnose, og vi vil gerne frabede os medicin,« fortæller Jacob Niebuhr. Michael Drost-Hansen
ADHD på jobbet

Jacob Niebuhr blev en bedre leder, da han fik papir på sin ADHD

Foto Michael Drost-Hansen
19. oktober 2023

’Manglende fokus og popcornstanker’. Sådan beskriver Jacob Niebuhr sit liv som leder, før han som 41-årig blev diagnosticeret med – og fik medicin for – ADHD. Mange ledere har samme diagnose uden at vide det, konstaterer to eksperter, der har en række gode råd om at leve med ADHD på jobbet.

Gå til Action card

Når Jacob Niebuhr går i gang med budgetopfølgningen på det månedlige regnskab i hans restauranter, går der maksimalt en time fra han har sat sig ved computeren, til han er færdig.

Men sådan har det ikke altid været.

For bare et år siden kunne det nemt tage ham 3-4 timer at få tallene til at makke ret, simpelthen fordi han ikke formåede at fokusere på opgaven.

”Før i tiden havde jeg det, jeg selv kalder ’popcorns-tanker’, og som gjorde det svært for mig at fordybe mig i en ting ad gangen,” siger Jacob Niebuhr, der er partner og administrerende direktør i Dining Group i Silkeborg og tidligere formand for brancheforeningen Danmarks Restauranter & Caféer.

»Netop fordi vi er så forskellige, arbejder vi utroligt godt sammen,« fortæller Jacob Niebuhr om betydningen af sammensætningen af ledelsesteamet. Foto: Michael Drost-Hansen

’Superkraft’ med en bagside
Den 42-årige CEO har altid haft ’krudt i røven’, som han selv udtrykker det. I skolen havde han svært ved at sidde stille, og blev ofte bedt om at løbe skolegården rundt et par gange, når han var urolig i timerne. Efter skoletiden oplevede han, at hans store energi og iboende evne til at se muligheder frem for faldgruber mere var en gave end et problem.

»Selv om jeg ikke vidste, at jeg havde ADHD, kan jeg se i dag, at den i nogle henseender har været en slags ’superkraft’. Den gjorde, at jeg ofte kunne se løsninger, hvor andre ikke kunne, og jeg har haft et ekstremt højt drive. Men jeg oplevede også, at jeg ofte blev mentalt udmattet, fordi tankerne konstant kørte i ekspresfart, og jeg hele tiden kastede nye bolde op i luften, i håbet om at nogle ville gribe bare nogle af dem,« fortæller Jacob Niebuhr.

Jacob Niebuhr

Født 1981 i Silkeborg

Jacob Niebuhr er partner og administrerende direktør for Dining Group, bestående af Evald - Brasserie & Café og BABBA i Silkeborg.

Han startede som opvasker i restaurationsbranchen i 1994, efterfulgt af stillinger både i servering og køkken. Han uddannede sig til murer i 2001, og efter to år som akkordarbejder hos en række større entreprenører, blev han kok og åbnede Evald Brasserie & cafe i 2003.

Han har i ni år været formand for brancheforeningen Danmarks Restauranter & Caféer.

Foto: Michael Drost-Hansen

Fold ud

Endte i et sort hul
Igennem adskillige år lykkedes det ham at holde sammen på sig selv og på forretningen, men under Corona-pandemien gik det galt. Samtidig med, at Danmark lukkede ned, og forretningen blev presset maksimalt, blev Jacob Niebuhr far for første gang og skulle ovenikøbet sætte familiens nye hus i stand.

»Jeg var så presset og stresset, at jeg til sidst endte i et sort hul, hvor både jeg og min familie kunne se, at der skulle gøres noget. Jeg var simpelthen slidt op,« siger Jacob Niebuhr.

Via et besøg hos en psykiater fik han langt om længe vished om det, han selv godt havde fornemmet, men aldrig gjort noget for at få afklaret: Han havde ADHD, og blev derfor sat på medicin i marts sidste år.

Det har gjort en verden til forskel.

»Bare spørg min kone, hun oplever, at jeg pludselig er meget mere nærværende og faktisk kan være til stede i en samtale,« lyder det fra Jacob Niebuhr.Som et konkret eksempel nævner han noget så dagligdags som at gå ud at spise. Før i tiden var han og hans hustru nødt til at finde et bord, hvor han kunne sidde med ryggen til alle de andre gæster i restauranten. 

»Selvom det ikke var en af mine egne restauranter, vi besøgte, kunne jeg ikke lade være med at følge med i alt, hvad der foregik i lokalet. Hvordan håndterede tjenerne serveringen, hvad talte de om ved de forskellige borde. Mine tanker fløj rundt i hele lokalet.”«

»Medicinen er en hjælp, men kan ikke gøre det alene. Du er nødt til at være villig til at arbejde med dig selv,« siger Jacob Niebuhr. Foto: Michael Drost-Hansen

Bedre far, ægtemand og leder
Effekten af medicineringen beskriver han ’som at få et par støjdæmpende hovedtelefoner på’. Alle de støjende tanker, der før overdøvede det meste, er nu afløst af klarsyn og fokus. Og vel at mærke uden at ’superkraften’ er væk.

»Jeg har heldigvis stadig den meget kreative og iderige tilgang. Forskellen er bare, at jeg ikke konstant kaster 10 ideer op i luften; nu kan jeg bedre skelne mellem de gangbare ideer, og dem der bare skal sorteres fra,« siger Jacob Niebuhr, der understreger, at medicinering ikke må opfattes som en mirakelkur.

»Medicinen er en hjælp, men kan ikke gøre det alene. Du er nødt til at være villig til at arbejde med dig selv. Derfor går jeg til psykolog og coach en gang om måneden,« siger Jacob Niebuhr.

Han konstaterer, at han på den måde er blevet en bedre udgave af sig selv i dag. Både som far og ægtemand. Og som leder.

»Mine medarbejdere oplever også, at jeg er mere til stede i en samtale, og ikke længere spontant overdynger dem med ideer i det øjeblik, jeg træder ind i lokalet. Jeg er blevet mere målrettet og også bedre til at følge op på ting, og det kan de helt sikkert nogle gange opfatte som irriterende,« siger Jacob Niebuhr med et skævt smil. 

»Jeg har heldigvis stadig den meget kreative og iderige tilgang. Forskellen er bare, at jeg ikke konstant kaster 10 ideer op i luften,« fortæller Jacob Niebuhr. Foto: Michael Drost-Hansen

Eksperter: Mange ledere med ADHD
Ifølge to svenske eksperter, Martina Nelson og Lotta Borg Skoglund, der netop har udgivet bogen ’ADHD på jobbet’ på dansk, findes der ikke nogen tal for, hvor mange ledere, der har en ADHD-diagnose. De vurderer dog begge, at andelen som minimum er den samme, som for resten af befolkningen, det vil sige 2-3 procent af alle voksne. En endnu større gruppe lever ifølge forfatterne med flere ADHD-træk, men har udviklet kompenserende strategier, der effektivt skjuler eller maskerer deres vanskeligheder for andre.

»Mange lykkes med at holde sammen på sig selv og formår også at præstere på jobbet, men det kommer tit med høj pris. De bliver stressede, føler skyld over, at de ikke orker at omgås familie og venner, når de kommer hjem fra jobbet og får angst og isolerer sig,« siger Martina Nelson.

Lotta Borg Skoglund og Martina Nelson står sammen

Lotta Borg Skoglund og Martina Nelson

Lotta Borg Skoglund er overlæge i almen medicin og psykiatri. Hun har været med til at grundlægge organisationen SMART Psykiatri, og hun er lektor hos Uppsala universitet. Lotta Borg Skoglund bliver ofte brugt som oplægsholder og samfundsdebattør. Hun har en række tillidsposter i forskellige organisationer og er forfatter til bogen ’ADHD hos piger og kvinder’.

Martina Nelson er chefpsykolog hos SMART Psykiatri. Hun har fokus på neuropsykologi og er uddannet i kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi. 

De to har sammen skrevet bogen ’ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne’, der netop er udkommet i en dansk udgave.

Foto: Michael Drost-Hansen

Fold ud

Rammes af ’stjernekaster-syndromet’
Under arbejdet med bogen har de interviewet et stort antal personer med ADHD. Imellem dem var der også flere ledere, der langt hen ad vejen kunne fortælle personlige historier, der minder om Jacob Niebuhrs oplevelser. Der er typisk tale om ledere, der har masser af energi og stor iderigdom, men som til gengæld har det lidt svært med den del, der handler om organisering, planlægning og prioritering, og som ikke altid får afsluttet det, de er begyndt på. Og som efter en hæsblæsende start i et nyt job langsomt brænder ud. ’Stjernekaster-syndromet’, som forfatterne kalder det. 

Et klassisk tegn på ADHD kan også være, at lederen bruger uforholdsmæssigt meget energi og tid på helt irrelevante problemstillinger. Og derfor misser det, der faktisk er vigtigt.

»Det er ofte personer, der er utroligt engagerede og kreative og som har ekstremt meget drive. I mange tilfælde trives de godt i lederrollen, fordi de selv kan styre deres eget arbejdsliv. Men der er også en risiko for, at det på sigt kan gå galt, specielt når de møder modgang. Så kan der være projekter, der ikke følges til dørs, vigtige sager, der tabes på gulvet, og ideer, der kastes op, men ikke gribes. Vi ser også, at ledere med ADHD risikerer at udbrænde deres medarbejdere, fordi tempoet er så højt og der hele tiden sker forandringer,« siger Lotta Borg Skoglund.

Berømte ledere er lykkedes trods ADHD
I 'ADHD på jobbet’ kommer de to svenske psykologer med en lang række konkrete råd til, hvordan man som arbejdsgiver kan skabe optimale rammer for både ledere og medarbejdere med ADHD. 

»Der er rigtig meget fokus på, hvordan man kan støtte elever med ADHD i skolen. Desværre er der ikke det samme fokus i arbejdslivet. Hvis ledere eller medarbejdere med ADHD skal kunne fungere og præstere godt, er det afgørende, at arbejdspladsen forstår, hvad der skal til,« siger Martina Nelson. »Den gode nyhed er, at de tilpasninger, arbejdspladsen bør og kan lave i forhold til mennesker med ADHD, altid viser sig at komme alle medarbejdere til gode.«

Ifølge de to svenske eksperter er der masser af eksempler på, at man godt kan have et godt arbejdsliv, selv om man diagnosticeres med ADHD. Faktisk har to af verdens mest beundrede erhvervsledere, Bill Gates og Richard Branson, begge fortalt, at de har ADHD.

Fakta om ADHD

For at blive diagnosticeret med ADHD som barn, skal man opfylde mindst seks ud af ni kriterier inden for det ene eller begge af nedenstående områder. For voksne er det nok at opfylde fem af de ni kriterier, og at flere af ADHD-symptomerne fandtes i tolvårsalderen.

Ud over, at kriterierne inden for disse kerneområder skal være opfyldt, skal ADHD-symptomerne påvirke evnen til at fungere negativt, for eksempel på arbejdet, i fritiden eller derhjemme.

ADHD i henhold til diagnosemanualen:

Kriterier for uopmærksomhed:

  1. Laver ofte sjuskefejl
  2. Har svært ved at bevare opmærksomheden
  3. Hører ikke efter og har svært ved at fokusere under samtaler
  4. Kan ikke følge instruktioner eller gennemføre opgaver
  5. Har svært ved at organisere, strukturere og planlægge
  6. Undgår ofte opgaver, der kræver mental indsats, eller som er kedelige og monotone
  7. Mister ofte vigtige ting  
  8. Bliver let distraheret
  9. Er glemsom

Kriterier for hyperaktivitet/impulsivitet:

  1. Piller ofte ved ting
  2. Har svært ved at sidde stille i længere tid
  3. Lider af en indre rastløshed eller uro
  4. Kan ikke udføre aktiviteter roligt, stille og moderat
  5. Kører ofte i højeste gear
  6. Taler overdrevent meget
  7. Kaster om sig med svar
  8. Har svært ved at vente på deres tur
  9. Er ofte grænseoverskridende  

Du kan finde meget mere viden om ADHD her.

(KILDE: ’ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne’)

Fold ud

Vigtigt at sammensætte det rigtige team
For dem, som for alle andre ledere med ADHD, gælder det, siger de to svenske psykologer, at en af nøglerne til at lykkes, er at sammensætte det rigtige team omkring sig.

»Du skal sørge for at have et team omkring dig, der kompenserer for de ting, som du ikke mestrer så godt, og komplementerer de ting, du er god til. Men det kræver, at du kender dine egne styrker og svagheder rigtig godt, og at holdet omkring dig også er bekendt med dem,« siger Lotta Borg Skoglund.

»Med den rigtige viden og forståelse af, nøjagtig hvordan din ADHD kommer til udtryk, og hvordan din hjerne fungerer, har det vist sig, at det går aldeles udmærket med at navigere effektivt, selv med en ADHD-hjerne. Vi kender sandsynligvis alle nogen med ADHD, der med den rigtige selvindsigt og støtte fra omgivelserne, er blevet både succesrige og tilfredse med deres karrierevalg og øvrige liv,« tilføjer Martina Nelson.

Jacob Niebuhr skriver gerne under på, at sammensætningen af ledelsesteamet er af enorm betydning.

»Min bogholder er næsten så langt fra en ADHD-diagnose, som man kan komme. Han er utroligt stringent og meget grundig. Netop fordi vi er så forskellige, arbejder vi utroligt godt sammen.«

»Selvom det ikke var en af mine egne restauranter, vi besøgte, kunne jeg ikke lade være med at følge med i alt, hvad der foregik i lokalet (...) Mine tanker fløj rundt i hele lokalet,« fortæller Jacob Niebuhr om sin verden før ADHD-medicin. Foto: Michael Drost-Hansen

Vil have fjernet tabu omkring ADHD
For Jacob Niebuhr har hans egen erfaring med ADHD-diagnosen været en så stor øjenåbner, at han har valgt at være helt åben omkring forløbet. For nogle måneder siden skrev han et opslag på LinkedIn, hvor det blandt andet hed:

Jeg er overbevist om, at det her er min redning (…). Har du en mistanke om, at der kunne være noget psykisk eller fysisk, så få det altid tjekket. Lad være med at vente, det er ikke farligt og aldrig for sent.

Jacob Niebuhr siger i dag, at han skrev indlægget, fordi han gerne vil være med til at få fjernet det stigma, mange forbinder med ADHD eller andre neuropsykiatriske diagnoser.

»Der er jo sådan lidt tabu over at have noget med hovedet. Så vil vi gerne frabede os en diagnose, og vi vil gerne frabede os medicin. Men som min dygtige psykiater sagde: ’Hvis du har diabetes, tager du insulin; har du ADHD, så kan du få noget for det’. Og der er sgu ikke den store forskel, fordi det er kemi, du får ind i kroppen for at stabilisere,« konstaterer Jacob Niebuhr. 

Her er eksperternes bedste tips til dig som leder af ansatte med ADHD

Tænk på nye måder! Tænk over, om det er vigtigst at være på arbejde klokken otte og altid være social ved kaffeautomaten, eller om der er andre egenskaber ved en medarbejder, som gavner virksomhedens udvikling.

Mange tør ikke fortælle om deres diagnose af frygt for at blive diskrimineret, behandlet dårligt eller mistænkeliggjort. Stræb efter et inkluderende og åbent arbejdsmiljø, der værdsætter forskelligheder – så øges chancen for, at medarbejderne tør fortælle om deres sårbare sider, og at I sammen kan finde bæredygtige strategier.

Mind dig selv om, at ADHD antager mange forskellige former. Måske er det den person på arbejdet, du mindst forventer har ADHD.

Reducér risikoen for, at nogen føler sig mistænkeliggjort eller misforstået ved i stedet for at sige: ”Har du ADHD? Dig, der er så rolig og struktureret?” eller ”Jeg har en fætter med ADHD, men han er slet ikke som dig?” eller ”Jeg troede, at ADHD ville sige at løbe rundt og aldrig kunne sidde stille?”, prøv at sige: ”Tak, fordi du fortalte os om din ADHD. Hvad indebærer det for dig? Vil du fortælle mig mere?”

Mange med ADHD har problemer med at regulere impulser, energi og aktivitetsniveau. Det kan føre til en ujævn arbejdsindsats, overanstrengelse, stress og udmattelse. Hjælp medarbejderen med at prioritere de ting, der skal laves, og planlæg pauser og tid til restituering (brug måske et kvarter, formiddag og eftermiddag, på at lytte til musik, gå en tur eller se sjove videoer på YouTube).

Vær tydelig med hensyn til kommunikation, forventninger og mål. I stedet for at sige ”Lav så meget, du kan og har tid til”, så prøv med ”Skriv fem sider, de skal være klar om to uger, og vi laver en forventningsafstemning torsdag i næste uge kl. 14.”

Stræb efter overskuelighed og struktur i forhold til de fleste ting – store som små. Det kan handle om en tydelig dagsorden for et møde med pointer om, hvad der skal diskuteres, hvem der forventes at gøre hvad i forskellige projekter, klart defineret roller og arbejdsbeskrivelser, tid til koordinering eller opfølgning.

(Kilde: ’ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne’)

Fold ud

Mange ledere har ADHD, uden at vide det
Han er personligt af den overbevisning, at mange andre ledere som ham går rundt med ADHD, men at kun de færreste er klar over det.

»Jeg tror, at der er flere ledere, der har ADHD, end i den gennemsnitlige befolkning, fordi nogle af de ting, der kendetegner den kemiske ubalance, jo er rigtigt gavnlige, når man er chef. Min egen erfaring er bare, at man skal lære at tøjle den store ressource, man er født med, og i mit tilfælde krævede det altså medicinering at nå dertil,« siger Jacob Niebuhr og tilføjer: »Mit klart vigtigste råd til alle, der måske kan genkende bare lidt af sig selv i min historie, er derfor: Gå til lægen og få det udredt, også selv om det betyder, at du skal erkende, at du ikke er ’supermand’. Du har absolut ikke noget at tabe, tværtimod er der en god chance for at du får et bedre liv, og bliver en bedre ægtemand, far og leder.«

Action Card

Her er Jacob Niebuhrs bedste råd til ledere med ADHD

Søg læge og få det udredt. Det er det rigtige sted at starte. Hvis du får dårligt hjerte, skal du have det ordnet. Hvis du har noget ’forkert’ kemi i hjernen ligeså.

Italesæt det ikke som et ’handicap’. Det er simpelthen ikke rigtigt, og ikke sådan jeg føler det. Der er tale om en ubalance, som kan fikses med medicin.

Sammensæt det rigtige hold omkring dig. Sørg for at have medarbejdere tæt på dig, der kan kompensere for de ting, du ikke mestrer så godt.

Lær dig selv mestrings-strategier. Før jeg blev medicineret, brugte jeg i mange år Eisenhower-modellen, der er et meget enkelt værktøj til at prioritere, hvilke opgaver, du laver hvornår, og som giver dig bedre balance i dit ledelsesliv og dermed mere tid til at lede dine medarbejdere.

Relateret indhold

Signe Lopdrup står på Roskilde Festival
Ledelse med vilje

Roskilde Festivalens direktør: »Det er ikke mig, der bærer festivalen, det er fællesskabet«

Det kræver helt særlige lederevner at motivere og inspirere 30.000 frivillige ildsjæle, der en gang om året bygger en by på størrelse med Aalborg op fra bunden og skaber Nordens største musikfestival. Signe Lopdrups recept hedder ’fællesskabende ledelse’ – også selvom det tit er bøvlet og tager lang tid at nå frem til en beslutning.
45 min.
Rasmine Brams sidder foran en computer
Lederdrømme

Rasmine er 25 og chef for en af Nordens travleste restauranter: »For mig er lederjobbet meget mere end et arbejde«

Rasmine Brams skulle egentlig bare flippe burgere på McDonalds i sit sabbatår, men så prikkede hendes chef hende på skulderen. Nu er hun chef for en af de største McDonalds-restauranter i Norden.
7 min.
Nils Nyvang Bacher lægger mødeforplejning

Her sørger fire ’bedsteforældre’ for oprydning, hjemmebag og gode råd om kaffepletter og kærestesorg

At skabe tryghed er det suverænt vigtigste for serieværksætteren og topchefen Martin Thorborg. Derfor har han ansat fire seniorer til at hjælpe den unge medarbejderstab i Dinero med at trives bedre på jobbet.
7 min.
Berit Riise Larsen sidder foran en computerskærm

Sådan fik Berit hjælp til at gøre sit arbejdsliv som leder meget lettere

Som ny leder måtte Berit Riise Larsen kæmpe med nogle klassiske problemstillinger. Et forløb med en sparringspartner fik hende til at indse, hvad der skulle til for at få en bedre hverdag, hvor der er plads til fritid, og den dårlige samvittighed er pakket væk.
6 min.
Henrik Rybjerg læner sig op ad en kommode i blandt søfartens historiske genstande

Flådechefen har sendt 175 af sine folk ud på den farligste mission siden 1864

Danmark har sendt fregatten Iver Huitfeldt til Det Røde Hav for at hjælpe med at beskytte den internationale skibstrafik. Politikerne tog beslutningen, men det er kontreadmiral Henrik Ryberg, der står med ansvaret.
10 min.
Charlotte Jensen står og snakker med en kvindelig gaffeltruckfører i IKEAs varelager
Ligestilling

IKEA vil ikke længere finde sig i, at så få kvinder kører gaffeltruck

Møbelgiganten IKEA har i dag en ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelse, direktion og blandt samtlige 3.100 medarbejdere. Men der er stadig hjørner af koncernen, hvor balancen halter, for eksempel på lageret, der totalt domineres af mænd. Derfor bliver alle ledere nu målt på, om kønsbalancen er i orden i alle afdelinger – også på de områder, hvor kvinderne er i overtal.
10 min.