Anika Troniers bedste leder lærte hende, at ægte styrke kommer indefra

Anika Tronier får stadig kuldegysninger, når hun tænker tilbage på situationen. Hun havde lige haft en af de mest voldsomme og traumatiske oplevelser i sit liv og var med egne ord ’i opløsning’, da eskadronchef Lars Ulslev pludselig stod foran hende.

Hun husker ikke præcis, hvordan hans ord faldt, for hun har stadig mange sorte huller i hukommelsen om den episode, men hun glemmer aldrig det menneskelige overskud og den empati, hendes chef udviste.

»Det har for altid brændt sig ind i mig, hvordan han både så mig og viste, at han var der for mig, da en af mine kammerater blev hårdt såret. For mig er han både en helt og en helt fantastisk leder,« siger Anika Tronier, der efter mange år i forsvaret og politiet i dag er mentalcoach, forfatter og foredragsholder, samtidig med at hun i foreløbig to sæsoner har været vært på DR-serien ’Slædepatruljen’ sammen med to tidligere medlemmer af slædepatruljen Sirius.

Det er snart 20 år siden, hun sammen med 140 andre soldater fra en bornholmsk spejdereskadron var involveret i de voldsomste kamphandlinger, danske soldater har oplevet siden slaget ved Dybbøl i 1864. Igennem fem uger – fra 21. juli til 25. august 2006 – blev danskerne igen og igen angrebet af Taleban, mens de sammen med de britiske soldater, som de var taget afsted for at afløse, forsøgte at forsvare den afghanske regerings administrationskontorer i byen Musa Qala i Helmandprovinsen. Under de meget intensive kampe blev omkring 25 Taleban-krigere dræbt, mens 10 danskere blev såret i slaget, heraf flere alvorligt.

Fyrtårn af ro og menneskelighed
Når Anika Tronier i dag tænker tilbage på de dramatiske begivenheder, dukker der med det samme billeder af konstante mortérnedslag og sniper-angreb op på den indre nethinde. Men midt i det kaos, hun oplevede, tårner hendes leder, eskadronchef Lars Ulslev, sig op som et fyrtårn af ro, overblik og menneskelighed. Selv i de mest ekstreme situationer havde han overskud til at holde modet oppe på sine soldater.

»Jeg har desværre haft mange dårlige chefer, men heldigvis også nogle gode. Og Lars Ulslev er for mig eksemplet på, hvor enormt et impact, den rigtig gode chef kan have på alle omkring sig.«

Anika Tronier erindrer blandt andet, hvordan den bornholmske enhed kom under heftig beskydning allerede, da den var på vej mod Musa Qala for at undsætte briterne. Her måtte eskadronchefen træffe det næsten umulige valg, om enheden skulle trække sig tilbage i sikkerhed eller fortsætte. Hvis danskerne trak sig, ville briterne formentlig blive løbet over ende, og alle risikerede at blive dræbt. Hvis danskerne fortsatte mod lejren, kunne resultatet blive store danske tab.

Lars Ulslev valgte at fortsætte.

Efter de første kampe på vej ind i byen trak enheden sig først lidt tilbage, men trængte derefter ind i ly af natten.

»Jeg forstår ikke, hvordan et menneske kan rumme at skulle tage så umenneskelige valg med så ufatteligt store konsekvenser for mange menneskers liv eller død,« siger Anika Tronier.

Talte ny moral ind i alle
En af de situationer, der for alvor har brændt sig fast, var da en af hendes kammerater blev alvorligt såret af en Taleban-snigskytte. Den pågældende soldat havde brug for akut lægehjælp, men da Lars Ulslev forsøgte at få briterne til at sende en helikopter, der kunne evakuere ham, lød svaret, at det ville være for farligt for helikopterbesætningen. For Anika Tronier og resten af enheden var det den værst tænkelige besked at få, fordi deres kammerat risikerede at dø af sine kvæstelser.

»Det var ekstremt demotiverende. Vi kæmpede mod Taleban med næb og kløer og var i risiko for at dø hver eneste dag, samtidig med at vi hverken fik mad eller søvn nok. Vi risikerede simpelthen alt, og derfor forventede vi også, at nogen havde vores ryg, når en af os blev alvorligt såret,« fortæller Anika Tronier.

Lige præcist i den situation, hvor hele enheden var på vej ned i et sort hul, formåede Lars Ulslev at tale noget ny moral ind i dem alle. Og den steg til nye højder, da en amerikansk Black Hawk-helikopter pludselig landede. Amerikanerne havde overhørt radiokorrespondancen med englænderne og tog, hvad Anika Tronier betegner som ’et beundringsværdigt lederskab’, over situationen.

»Jeg glemmer aldrig, da helikopteren pludselig landede udenfor basen, og en amerikansk læge bankede på porten og sagde: 'I har vist en af mine patienter?'«, fortæller Anika Tronier.

I hele situationen var det afgørende, at Lars Ulslev ikke gav op, understreger hun i dag, og roser sin daværende for at have et stort fokus på den tilskadekomne, samtidig med at han var dygtig til at holde alle informeret undervejs.

»Det er ekstremt vigtigt, fordi det kan være kritisk, hvis folk enten ikke kan arbejde sammen eller mister modet, fordi de ikke ved, hvad der sker,« siger Anika Tronier.

Åbnede hendes øjne for ægte styrke
Når hun i dag reflekterer over, hvordan hendes egne livsvalg har formet sig, går der en direkte linje tilbage til Lars Ulslev. Som mentalcoach arbejder hun i dag med mennesker, der gerne vil have en dybere forståelse af sig selv, og som ønsker at tage lederskab over deres eget liv.

»I mine forløb trækker jeg blandt andet på mine oplevelser og erfaringer fra forsvaret, hvor det langt hen ad vejen var den ydre styrke, der længe var det vigtigste, specielt for mig som en af meget få kvindelige soldater. Men Lars Ulslev var med til at åbne mine øjne for, at ægte styrke kommer indefra, og det er siden blevet mit mantra i alt, jeg beskæftiger mig med,« siger Anika Tronier.

Eskadronchefen, der i sin tid også var den chef, der accepterede, at hun blev en del af 1. Lette Opklaringsenhed som første kvinde nogensinde, har givet hende en meget stor tiltro til, hvad god ledelse kan udrette.

»Hvis mennesker føler sig set og anerkendt for de kvaliteter, de har, er der ingenting, de ikke kan. Jeg har selv oplevet, hvordan en god leder som Lars Ulslev kan være med til at bane en positiv vej for sine medarbejdere, længe efter man ikke arbejder sammen længere. Fordi han troede på mig og mine evner, fik jeg mod til at finde min helt egen vej i karrieren og livet. Jeg har slet ikke ord for, hvor meget den slags lederskab betyder; det kan jo ændre hele dit liv,« lyder det fra Anika Tronier.