Line Kirsten Nikolajsen forsøger at holde fast i særligt én regel fra sin bedste leder

På P3 går tingene stærkt. Mange vil gerne imponere, og mange vil gerne frem. Det er et sted, tror jeg, hvor man også kan have svært ved at sige, når man ikke trives, fordi man er bange for at blive skubbet ud i kulden. Man ved, at der er mange om pladserne på en arbejdsplads som P3, og det fik jeg også selv til tider at vide ret direkte: »Der er mange, der står i kø til din plads.« Og det er jo ikke ligefrem det sundeste udgangspunkt for trivslen.

Men det ændrede sig, da Søren Bygbjerg i 2021 blev chef for radio og podcast på P3. Han var egentlig meget ærlig om, at han ikke kom med en kæmpestor radiofaglighed, da han trådte ind på P3. Det sagde han helt åbent. Alligevel var han den helt rigtige for P3 lige dér, synes jeg, fordi der var ret store trivselsproblemer. Og dem tog han virkelig hånd om. Det gjorde noget godt, at det for en stund ikke var udviklingen af radiokanalen, som var den øverste prioritet, for det var ikke det, der var behov for lige på det tidspunkt.

Jeg tror ikke, det er en nem opgave at lede P3. Måske er det derfor, at der har været stor udskiftning i chefer gennem årene. Jeg har nok haft fire eller fem i løbet af de knap otte år, jeg nåede at være der. P3 er også sådan et sted, hvor mange medarbejdere er i ret kort tid, og så er de videre. Det var stadig en stor afdeling, som Søren var chef for, og han var meget indstillet på, at alle skulle have det bedre.

For mig er noget af det allervigtigste, at en leder tager medarbejdernes trivsel alvorligt og især tager stress rigtig alvorligt. Og det gjorde Søren med det samme. Hvis folk havde brug for en sygemelding, fik de den, og det viste sig, at relativt mange faktisk havde det behov. Søren skabte et rum, hvor der var tryghed til at sige, at man ikke havde det godt og havde brug for at tage en pause fra sit arbejde. Det havde jeg virkelig stor respekt for, at han gik ind og gjorde. Jeg tror også, at det var noget af det, der på sigt gjorde, at jeg tog min egen trivsel alvorligt, for det havde jeg ikke gjort indtil da.

Jeg kan huske et møde, hvor Søren sagde: »Man skal holde fri om aftenen. I har fri på et tidspunkt, og det er ikke sejt at være den praktikant eller den medarbejder, der sidder til langt efter lukketid.« Man var sejere, hvis man kunne løse sine opgaver til tiden, som han også lidt hårdt sagde. Det var bedre at respektere, at arbejdsdagen var gået, og det var det, man nåede. Det betød ikke, at man ikke var god, men måske et tegn på, at arbejdsbyrden var for høj.

Søren indførte en regel om, at vi ikke sendte mails efter klokken 17 eller 18. Det var et af de to tidspunkter, husker jeg. Hvis man havde brug for at sidde og arbejde efter det tidspunkt, så var det ens eget ansvar, men man skulle ikke belemre sine kollegaer. Og så viste han os en funktion, hvor man kan planlægge mailen til den efterfølgende morgen, når arbejdsdagen starter. Så måtte man gøre det. Det lyder jo så lavpraktisk, når jeg siger det nu, men det hjalp os.

Han bad os også om at rykke alle arbejdssamtaler ud af Messenger og ind i Slack: »Lad være med at blande private platforme med arbejdsplatforme.« Det var vigtigt for ham. Og det lyder så simpelt, men det var simpelthen så rart, at der kom nogen og satte form på det. Vi fik sat vores arbejdsliv mere i struktur og lærte også at respektere, at der fandtes et liv uden for P3. Det var Søren vildt god til at minde os om. Jeg har klart et indtryk af, at rigtig mange syntes, det var dejligt, at der kom en leder og tog trivslen alvorligt.

Hvis jeg skal beskrive Søren med ét ord, må det være ordentlig. Det favner alle de mange ting, som han kunne. Han var også meget menneskelig, men ordentlig er et godt ord, synes jeg. Selvfølgelig har der været nogle beslutninger, jeg ikke var enig i, men jeg har aldrig følt, at Søren har holdt noget skjult. Det er altid hårdt, hvis et radioprogram, man laver, bliver lukket – det gjorde mit under Sørens ledelse. Lige i den situation er det svært at sidde og holde megameget af sin leder. Men jeg har altid følt, at der var god gennemsigtighed fra Søren. Så kunne jeg som medarbejder meget bedre være i beslutningerne, uden at det gik udover mit indtryk af ham som leder.

Jeg har egentlig haft mange ledere, som jo på en eller anden måde har vist mig, at det at være leder er et virkelig, virkelig svært job, fordi det er svært at gøre alle tilfredse. Man er nødt til at træffe nogle svære valg en gang imellem, og især på store arbejdspladser er det en umulig opgave at gøre alle tilfredse hele tiden. Det er sindssygt svært at være en lige god leder for alle, og jeg har enormt stor respekt for lederrollen.

En god leder skal være meget opmærksom på, at medarbejderne har andet i deres liv end deres arbejde. De skal nærmest forvente, at medarbejderne også laver andet end at arbejde. Det gør dem til bedre medarbejdere at have et liv uden for arbejdet, synes jeg. Som leder er det også vigtigt at være gennemsigtig og tro mod sit ord. Og så skal en god leder også være meget bevidst om, at en medarbejder ikke er et felt i et Excel-ark. Det er et menneske, og man kan ikke lave one size fits all, når det gælder mennesker på en arbejdsplads. Man er nødt til at se det enkelte menneske. Det var Søren faktisk god til i det store hele, synes jeg. Han var jo bare en pissegod leder. Og jeg elskede, at han havde lysten til at skubbe til tingene, samtidig med at han vægtede trivsel meget højt.

Det er utopisk at tro, at en leder kun er god. Jeg tror ikke, at du kan finde en leder, der udelukkende er god. Der vil altid være noget, som man synes kunne være bedre. Den måde, som P3 endte med at lave radio på, var måske ikke den måde, jeg syntes var allerfedest. Men det har jo ikke noget med Sørens evne som leder at gøre. Det er jo bare faglig uenighed, og det bød han egentlig også meget velkomment.

Jeg var selv lige blevet fastansat og stod egentlig et ret godt sted, da Søren kom til P3 i 2021. Umiddelbart tænkte jeg heller ikke, at jeg var en af dem, der havde behov for at tage en pause. Men det fik jeg alligevel kort tid efter min barsel i 2023. Jeg tror, at jeg tog det alvorligt og sygemeldte mig med stress, netop fordi Søren havde skabt et rum for det. Han var godt nok ikke længere chef på P3, men jeg huskede på hans ord om, at det ikke var et tabu at være sygemeldt med stress.

I dag arbejder jeg som selvstændig, og det har været et godt valg for mig ikke at have en fast leder. Jeg nåede kun at have Søren som leder i ret kort tid, men jeg har alligevel taget meget med mig fra ham – især reglen om ikke at sende mails og beskeder om arbejde uden for arbejdstid. Det er bare ikke altid, at den kan overholdes, når man er selvstændig. Men jeg gør faktisk en dyd ud af ikke at sidde med min computer om aftenen og sende mails. Så skal det være, fordi en deadline er overskrevet eller den slags. Men jeg har meget stor respekt for andre, der også først svarer i arbejdstiden.

Hvis jeg er nødt til at skrive i utide, prøver jeg faktisk at undskylde, fordi jeg synes, det er en uskik. Jeg vil gerne gøre modtageren opmærksom på, at jeg ikke forventer, at du – ligesom mig – nu sidder og arbejder uden for arbejdstid. Så jeg øver mig virkelig i at holde fast i reglen, selvom det ikke altid lykkes. Og så tror jeg virkelig, at Søren har lært mig at tage stress alvorligt. Han blev i hvert fald startskuddet til det. Jeg tænker tit på ham i mit eget arbejdsliv. Der vil jeg gerne gøre ham kunsten efter som leder for mig selv.