Annemarie Zacho-Broe blev undersøgt af politiet. Siden fik hun oprejsning og leder nu 20.000 ansatte

Foto Christian Als
13. September 2023

Annemarie Zacho-Broe måtte sætte sin karriere på pause, da hun som kommunaldirektør i Fredericia blev hjemsendt, politianmeldt og siden bortvist i sag om inhabilitet. Halvandet år efter fastslog kendelse, at bortvisningen var uberettiget. Her fortæller den nye topchef i Region Sjælland, hvad sagen har lært hende om ledelse – og om sig selv.

Annemarie Zachoe Broe ser ud af et vindue
»Det var ustyrligt hårdt, da sagen kørte. Ingen tvivl om det. Men jeg formåede på en eller anden måde at finde fred med den. At acceptere den som en kendsgerning,« fortæller Annemarie Zacho-Broe, der som kommunaldirektør i Fredericia i 2021 blev politianmeldt og bortvist fra sin arbejdsplads. Foto: Christian Als
Gå til Action card

Det er en formiddag i december 2021. Annemarie Zacho-Broe er med sit yngste barn hos tandlægen, da hendes telefon ringer. Ukendt nummer. Det er politiet. De beder hende køre hjem med det samme. Foran familiens hus i Aarhus bliver hun mødt af to civilklædte betjente. De taler formelt, men venligt, da de spørger efter hendes computer og telefon. Ransagningen er et led i efterforskningen i en sag, der omhandler hendes relation til den forhenværende borgmester Jacob Bjerregaard. Flere medarbejdere på rådhuset i Fredericia påstår, at relationen mellem de to er blevet så nær, at det har gjort dem begge inhabile i deres job som henholdsvis borgmester og i hendes tilfælde kommunaldirektør.

At Annemarie Zacho-Broe skulle opleve at blive politianmeldt og kastet ud i en regulær medieskandale, havde hun ikke drømt om, da hun en forårsdag i 2018 tiltrådte jobbet som kommunaldirektør.

Men faktisk er risikoen for, at du som leder ender i mediernes kritiske søgelys større end nogensinde. Vi lever nemlig i ”skandalernes guldalder”. Det siger Johanne Grant, erhvervspsykolog og chefkonsulent i Lead.

»Med den digitale udvikling, hvor meget bliver arkiveret online, er væggene mellem organisation og omverden blevet mere gennemsigtige. Samtidig bliver der stillet øgede krav til, at ledere og virksomheder handler moralsk korrekt. Og det på et arbejdsmarked, hvor tempoet ofte er ustyrlig højt. Det gør, at risikoen for at blive kastet ud i en skandalesag er større i dag end tidligere,« lyder vurderingen fra Johanne Grant.

Spørgsmålet er, hvad Annemarie Zacho-Broe har lært af at stå ”midt i orkanen”, som hun udtrykker det. Og ikke mindst hvordan hun bruger erfaringerne fra sagen i sit nye job som regionsdirektør i Region Sjælland. 

Annemarie Zacho-Broe

Regionsdirektør i Region Sjælland

Født i 1978 i Viborg

Uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 2007

Var ansat som kommunaldirektør i Fredericia Kommune fra 2018-2021. Har tidligere bestridt flere andre ledende stillinger i Fredericia Kommune og Aarhus Kommune

Sidder i en række bestyrelser, heriblandt Antoniusfonden

Fold ud

Sagen tager sit udspring i starten af december 2020. Her bringer Ekstra Bladet en række artikler om Jacob Bjerregaard, der netop har trukket sig fra borgmesterposten i Fredericia. Avisen påstår, at han tilbage i 2016 udnyttede sin position som borgmester til at købe en attraktiv kommunal byggegrund for næsen af andre interesserede købere. Til en begyndelse bliver Annemarie Zacho-Broe ikke kædet sammen med sagen. Men den påvirker alligevel hendes arbejde. For som sagen tager fart, begynder  pressehenvendelserne at blive flere og flere. Og det er ikke bare hende og andre fra ledelsen, der bliver kontaktet. Også medarbejderne modtager opkald, sms’er og mails med spørgsmål til sagen.

»For mig var det først og fremmest vigtigt at beskytte medarbejderne, som var supernervøse for at sige noget forkert til journalisterne,« siger Annemarie Zacho-Broe, der hurtigt laver en plan for, hvem der skal udtale sig om sagen.

»For hvert svar vi gav journalisterne, kom der ti nye spørgsmål. Så man kan hurtigt få sagt noget, man ikke er sikker på. Derfor var det vigtigt at få indskærpet, hvordan kommunikationen skulle køre udadtil. Det var afgørende, at vores svar var baseret på fakta og dokumentation.«

Havde I ikke en procedure for det i forvejen?

»Jo, men journalisterne går ikke altid ad de officielle veje. Vi havde medarbejdere, der blev opsøgt uden for arbejdstiden og fik henvendelser på deres private SoMe-kanaler. Det var ikke særligt rart for dem. Så vi prøvede at skærme organisationen ved at gøre det meget klart, hvem der ’havde den’ i forhold til medierne,« siger hun.

Mediernes interesse i sagen bliver ikke mindre af, at borgmesteren uventet havde trukket sig fra sin post.

»Hans afgang var med til at bære brænde til bålet om, at han måske dækkede over noget,« siger hun. 

Annemarie Zachoe Broe sidder ned
»Jeg blev jo renset – og det giver mig en tro på, at så længe man følger sit moralske kompas og insisterer på at optræde ordentligt over for andre, så kan man altså stå igennem rigtig meget,« siger Annemarie Zacho-Broe. Foto: Christian Als

Hvordan var det for dig at stå i?

»Det var selvfølgelig hårdt, men indtil jeg selv blev en del af sagen, var det ikke noget, jeg for alvor tog med hjem. Jeg havde før stået med møgsager, der skulle håndteres (som da kommunens teater gik konkurs, red.), så jeg synes egentligt, jeg formåede at holde sagen rimelig godt ud i strakt arm og fokusere på de ting, vi skulle handle på.«

Annemarie Zacho-Broe vælger at søge ekstern advokatbistand til at undersøge sagen om borgmesterens køb af en kommunal byggegrund.

»Det vanskelige var, at sagen handlede om en intern i organisationen. Hvordan finder man ud af, hvad der er op og ned i sådan en sag uden at blive beskyldt for at vælge side? Den opgave skulle vi ikke selv stå med.«

Men for hende er sagen langt fra slut. For nu begynder der at dukke rygter op på rådhuset om, at hun har en for nær relation til borgmesteren. Rygterne spreder sig til pressen, der søger aktindsigt i specifikke hotelovernatninger og udspørger medarbejdere til relationen mellem de to.

»Det var superubehageligt,« fortæller hun. »Jeg havde en fornemmelse af, at der foregik noget bag min ryg. Men jeg kunne ikke få fat i, hvad det var.«

Hun vælger at konfrontere økonomiudvalget med rygterne om en nær relation mellem hende og borgmesteren. Og så får hun et chok. For det viser sig, at der er ikke én, der ikke kender til dem.

»Og så tænkte jeg bare: Fuck!«

Hvem talte du med efter det? 

»Ikke med ret mange. Min mand først og fremmest. Og min advokat, som jeg heldigvis kontaktede tidligt i forløbet. Det gav noget ro at vide, hvad jeg rent juridisk skulle være opmærksom på.«

Følelsen af at stå alene bliver ikke mindre, da det går op for hende, at økonomiudvalget midt i december indkalder til et møde uden at invitere hende.

»Jeg kunne godt regne ud, at jeg var på dagsordenen. Men jeg anede ikke, hvad de skulle konkret skulle drøfte. Og det var selvfølgelig ikke særlig sjovt – både personligt, men også fordi man som leder er vant til at være den, der har overblikket. Men lige pludselig var alle døre lukket,« siger Annemarie Zacho-Broe, der ved udgangen af december 2020 føler sig som en ”dead woman walking”, som hun formulerer det.

Hjemsendt
Den 4. januar 2021 arbejder Annemarie Zacho-Broe hjemmefra, da en medarbejder fra HR ringer og fortæller, at hun ikke skal møde på arbejde den efterfølgende dag. Kommunens økonomiudvalg har nemlig valgt at hjemsende hende. Hun får at vide, at hendes mail vil blive lukket. Og at hun skal viderestille sin telefon. Men hjemsendelsen bliver ikke begrundet. Og det bliver den heller ikke, da kommunen dagen efter udsender en pressemeddelelse. »Vi afventer yderligere oplysninger i sagen,« udtaler den nye borgmester Steen Wrist med henvisning til den advokatundersøgelse, som Annemarie Zacho-Broe var med til at sætte i gang og nu selv er blevet en central del af.

Der er gået under en måned fra de første historier i pressen, til at hun nu sidder derhjemme uden nogen anelse om, hvad fremtiden bringer.

Er der noget, du gerne ville have gjort anderledes i forhold til den måde, som du agerede på som leder i tiden inden hjemsendelsen?

Annemarie Zacho-Broe sukker og ser tomt hen for sig.

»Jeg synes faktisk, at jeg håndterede det godt langt hen ad vejen. Jeg havde fokus på at skærme organisationen. Og forsøgte at basere mine beslutninger på fakta frem for på følelser. Det tror jeg er supervigtigt, for man kan hurtigt komme til at slynge et eller andet forkert ud, hvis man lader følelserne tage over.«

Men, understreger hun, det var en ekstrem svær situation at navigere i som leder – ikke mindst efter at rygterne om relationen til borgmesteren dukker op.

»Der var en underlig stemning på rådhuset. Vi gik jo på arbejde og passede vores job, men det var tydeligt, at folk ikke anede, hvilket ben de skulle stå på.«

Erhvervspsykolog Johanne Grant snakker med Annemarie Zachoe Broe
»Hvis du bliver kastet ud i en skandalesag – og måske selv bliver udsat for kritik – vil din hjerne fortælle dig, at der er fare på færde, og at du derfor skal reagere med det samme. Det kan være vigtigt i visse situationer, men i mange tilfælde er det faktisk bedre lige at vente og tænke sig om en ekstra gang – f.eks. når du skal udtale dig til medierne,« fortæller erhvervspsykolog Johanne Grant (t.v.). Foto: Christian Als

Når vreden bruser
Den 12. marts 2021 kommer konklusionen af advokatundersøgelsen. Altså den undersøgelse, som Annemarie Zacho-Broe i sin tid selv satte i gang for at komme til bunds i sagen om den tidligere borgmesters køb af en kommunal byggegrund. Ifølge rapporten kan det ikke afgøres, hvorvidt der er hold i rygterne om en nær relation mellem hende og den tidligere borgmester. Alligevel anbefaler advokaterne, at sagen bør overdrages til politiet for endeligt at kunne fastslå, om der er sket en ”tilsidesættelse af væsentlige pligter,” som det hedder i rapporten. Kommunen vælger at følge anbefalingen og bortviser i samme ombæring Annemarie Zacho-Broe, hvilket i praksis ville sige en øjeblikkelig afskedigelse uden ret til løn.

Derhjemme sidder Annemarie Zacho-Broe med en følelse af at være blevet uretfærdigt behandlet. For nu at sige det diplomatisk. »Jeg var rasende,« siger hun og finder et smil frem.

Men bortset fra enkelte offentlige udtalelser holder hun sig under hjemsendelsen fra at kommentere på sagen. Og det er hun i dag lykkelig for.

»Heldigvis fandt jeg overskud til at tænke over, hvordan omverdenen ville se på mig, hvis jeg begyndte at sparke bagud og kritisere den ene og den anden. Det ville måske have føltes godt i øjeblikket. Men på den lange bane ville jeg have fremstået som én, der ikke kan tåle at blive udsat for kritik. Og det er virkelig ikke sådan, jeg er – eller har lyst til at blive set som,« siger Annemarie Zacho-Broe, der anbefaler andre ledere at holde sig for munden, når lysten til at tage til genmæle er allerstørst.

»Når vreden bruser indeni dig, er der sjældent noget at vinde ved at give din mening til kende. Tværtimod,« siger hun og understreger, at det ikke betyder, at man ikke skal forsvare sig selv, men at man skal finde det rette tidspunkt.

Ifølge Johanne Grant, erhvervspsykologen, er det vigtigt at ”få ro i sit system,” når du som leder står midt i en skandalesag. Ellers kan det nemlig nemt ende med, at du gør noget forhastet.

Portrætbillede af Annemarie Zachoe Broe
»Det vanskelige var, at sagen handlede om en intern i organisationen. Hvordan finder man ud af, hvad der er op og ned i sådan en sag uden at blive beskyldt for at vælge side? Den opgave skulle vi ikke selv stå med,« fortæller Annemarie Zacho-Broe. Foto: Christian Als

»Hvis du bliver kastet ud i en skandalesag – og måske selv bliver udsat for kritik – vil din hjerne fortælle dig, at der er fare på færde, og at du derfor skal reagere med det samme. Det kan være vigtigt i visse situationer, men i mange tilfælde er det faktisk bedre lige at vente og tænke sig om en ekstra gang – f.eks. når du skal udtale dig til medierne. Når dit budskab først er ude, er det svært at lave om på,« påpeger hun.

Og hvordan opnår man så den ro, som gør, at man kan bevare overblikket og ikke handler overilet?

»Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, fordi man helt intuitivt har lyst til at handle. Men et godt sted at starte er at sætte noget andet i kalenderen end arbejde. Bare en halv time, hvor du f.eks. cykler en tur eller går i haven – og gerne uden mobilen i lommen – kan gøre en stor forskel. Og så ved vi jo fra forskningen, at søvn er et af de bedste midler til at sænke stressniveauet og genvinde overskuddet,« siger Johanne Grant.

Efter bortvisningen af Annemarie Zacho-Broe i marts 2021 går der mere end et år, før politiet melder ud, om der kan rejses tiltale mod hende. Et år, hvor hun på trods at en med egne ord ”enorm ophobet frustration”, hverken ender med at skrige sin vrede ud i medierne eller bliver så handlingslammet, at hun ikke kan slæbe sig længere end til sofaen.

»Jeg kunne ikke gøre fra eller til i sagen. Så i stedet for at lade sagen fylde det hele forsøgte jeg at bruge min tid på ting, der pegede frem og var meningsfulde,« siger Annemarie Zacho-Broe, der mens hun venter på politiets afgørelse bruger tid på bestyrelsesarbejde og konsulentopgaver som selvstændig.

En klog strategi med tanke på den venteposition, hun befandt sig i, mener Johanne Grant.

»Det er vigtigt at få talt med andre, gerne en psykolog, da de menneskelige konsekvenser kan være store, når man står i så voldsom en sag. Men hvis man ikke laver andet end at tænke og tale om sagen, bliver det lidt som at klø på et myggestik: Det gør det kun værre,« siger hun.

Portrætbillede af Annemarie Zachoe Broe
»Set i bakspejlet var hans afgang med til at bære brænde til bålet om, at han måske kunne dække over noget – og så begyndte pressen virkelig at gå hårdt til både ham og os,« mindes Annemarie Zacho-Broe.  Foto: Christian Als

Punktum i sagen
Og ventetiden bliver lang. Først i juni 2022 – 18 måneder efter hun blev hjemsendt – meddeler Sydøstjyllands Politi, at der ikke vil blive rejst tiltale mod hverken hende eller den tidligere borgmester, Jacob Bjerregaard. Hun får derudover medhold i den faglige voldgiftssag, hun har ført mod kommunen. Bortvisningen var uberettiget, fastslår kendelsen. Og så – den 16. november 2022 – bliver det sidste punktum sat i sagen, da Fredericia indgår et forlig med Annemarie Zacho-Broe om at betale hende en betydelig torterstatning.

Annemarie Zacho-Broe har undervejs i sagen holdt fast i, at hun udelukkende har haft en professionel relation til Jacob Bjerregaard og derfor ikke har været inhabil i sit embede som kommunaldirektør. Og det mener hun, at resultaterne af advokat- og politiundersøgelserne samt afgørelsen i voldgiftssagen har været med til at understrege.  "Jeg er blevet renset i tre instanser”, som hun udlægger det. Men hvordan kunne det så komme så vidt, at nogle rygter endte med at koste hende jobbet som kommunaldirektør?

»Det får jeg nok aldrig det fulde svar på. Måske ligger en del af forklaringen i, at kommunen nogle år tidligere havde været igennem en anden stor skandalesag (med den tidligere borgmester Thomas Banke, som blev taget i bilagsrod og senere erkendte et omfattende pillemisbrug, red.). Dengang stod man på rådhuset tilbage med en fornemmelse af, at man skulle have reageret hurtigere. Så da sagen om Jacob Bjerregaard og min relation til ham så begyndte at rulle, ville man hellere overreagere end at kunne blive beskyldt for ikke at handle. Det var der i hvert fald flere, der fik nævnt for mig i forløbet.«

Johanne Grant har ikke kendskab til de interne processer i forbindelse med sagerne i Fredericia Kommunen, understreger hun. Men hun peger på, at en klassisk fejl efter en skandale er, at topledelsen er så fokuseret på at komme videre, at de glemmer at sikre sig, at eventuelle interne stridigheder er løst – og at medarbejderne har fået mulighed for at vende deres tanker om sagen med deres nærmeste leder. Sker det ikke, kan det føre til manglende tillid til lederen – og at stemningen generelt er så spændt, at det kan være svært at bevare roen, hvis en ny skandalesag melder sig.

Med øjnene på bolden
Annemarie Zacho-Broe kan efter Fredericiasagens afslutning igen se fremad. Hun er på mange måder glad for den måde, hun håndterede den på. Især beslutningen om, at »jeg ikke ville være bitter«, som hun siger.

»Det var ustyrligt hårdt, da sagen kørte. Ingen tvivl om det. Men jeg formåede på en eller anden måde at finde fred med den. At acceptere den som en kendsgerning. Og så ellers fokusere på det, der lå foran mig, i stedet for at sparke bagud. Og det er jeg evig taknemmelig for, at jeg gjorde,« siger hun.

Hvorfor var det så vigtigt?

»For mig ligger der en sejr i sig selv i, at jeg ikke lod følelserne tage kontrollen og i stedet handlede på det, der kunne bringe mig videre. Det var medvirkende til, at jeg kunne bevare min selvrespekt – og min integritet som person og som leder udadtil,« siger Annemarie Zacho-Broe, der understreger, at det er vigtigt at kunne stå op for sig selv, men at man til enhver tid skal »rette øjnene mod bolden,« som hun siger.

Hendes håndteringen af sagen, mener hun, har ”give hende noget i ledelsesbogen”.

»Jeg synes, jeg har vist, at jeg kan bevare roen i en sag som denne. Og at jeg optræder med ordentlighed og respekt,« siger hun.

Annemarie Zachoe Broe snakker med erhvervspsykolog Johanne Grant
»Med den digitale udvikling, hvor meget bliver arkiveret online, er væggene mellem organisation og omverden blevet mere gennemsigtige,« siger erhvervspsykolog Johanne Grant (t.v.). Foto: Christian Als

I spidsen for 20.000 medarbejdere
Meget kunne tyde på, at sagen ikke har skadet hendes karriere som leder. I hvert fald kunne Annemarie Zacho-Broe i foråret sætte sig i stolen som regionsdirektør for Regions Sjælland, et job, som giver hende ansvaret for 20.000 medarbejdere og et milliardstort budget. Men hvad har fået hende til at takke ja til så ansvarsfuldt et job, hvor selv det mindste fejltrin kan blive til nyhedsstof i medierne.

»Mit ræsonnement var, at hvis sagen skulle stå i vejen for et nyt job, så havde det hele været forgæves. Jeg blev jo renset – og det giver mig en tro på, at så længe man følger sit moralske kompas og insisterer på at optræde ordentligt over for andre, så kan man altså stå igennem rigtig meget,« siger hun.

Hvordan har dine nye medarbejdere og lederkolleger taget imod dig?

»Rigtig godt,« siger hun. »Jeg har ikke mødt nogen som helst form for skepsis for min person,« siger Annemarie Zacho-Broe, der mener, det er vigtigt, at sagen fra Fredericia ikke bliver et tabubelagt emne på hendes nye arbejdsplads.

»Jeg har givet udtryk for, at folk endelig må spørge ind til sagen, hvis de har behov for det. Jeg har intet at skjule. Men jeg oplever faktisk slet ikke, at sagen fylder eller har betydning i mit nye job,« siger hun.

Betyder sagen fra Fredericia, er der er noget, du har ekstra meget fokus på i dit nye job?

»Jeg gør nok endnu mere ud af at skabe en åben kultur, hvor man involverer medarbejderne og tydeligt viser over for dem, at de ikke skal være bange for komme med kritiske indspark eller at tage ting op, som de går og tumler med.«

Og hvordan gør du helt konkret det?

»Ved at være nysgerrig og spørge medarbejderne om, hvordan de ser på opgaverne, men også om, hvad der optager dem. Og så kvittere for de indspark, jeg får – også når de er kritiske.«

Tror du, at sagen i Fredericia kunne være undgået, hvis du havde gjort endnu mere for at skabe en transparent kultur?

»Sagen er enestående, og den ene ting tog den anden. Den vigtigste læring for mig er, at organisationer skal øve sig grundigt i at tale om det, der er svært. Kun når vi får ting ind på bordet i tide, kan vi agere på dem. Det har man et ansvar for at sikre som øverste ledelse – men det er samtidig et fælles ansvar i organisation,« siger hun.

Har sagen fra Fredericia ændret dit syn på arbejdslivet?

»Mange snakker om, at man skal være et helt menneske, når man går på arbejde. Det skal man også i den forstand, at man skal være tro over for sig selv og sine værdier. Men jeg tror, det er vigtigt at kunne holde en vis distance til sit arbejde. Så tror jeg, man bliver knapt så ramt, hvis der er et eller andet, der ikke går som planlagt,« siger Annemarie Zacho-Broe, der dog er ”meget begejstret” for sit nye job, som hun snart runder seks måneder i.

Selvom Annemarie Zacho-Broe mener, at hun har lagt sagen fra Fredericia bag sig, så er der alligevel små ting i hverdagen, som for et kort sekund kan sende hende tilbage til dengang, sagen rullede. Som når et ukendt nummer ringer.

Efter artiklens udgivelse blev Annemarie Zacho-Broe mandag den 18. september 2023 fritaget for tjeneste som regionsdirektør i Region Sjælland, oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse uden yderligere begrundelse. Hverken regionen eller Annemarie Zacho-Broe har i første omgang valgt at udtale sig om årsagen.


Action Card

Erhvervspsykolog Johanne Grant: Tre gode ledelsesråd til at håndtere en skandalesag

  1. Balancer handletrang med refleksion. Den intuitive respons, når presset og kritikken er på sit højeste, er at handle og reagere på alle opgaver og spørgsmål. Det er en evolutionært baseret respons og hjælper til, at man har en skærpet opmærksomhed samt en hurtig omstillingsparathed. Dette er generelt hjælpsomt for ledere i krisesituationer. Men når kaos, uklarhed og ekstern årvågenhed fylder, bør man balancere denne respons med refleksion, nøje overvejelse og ro til systemet. Dette hjælper med at træffe langsigtede, sunde beslutninger i en situation, der ellers kalder på kortsigtede svar og løsninger.
  2. Genopbyg relationerne efter stormen har lagt sig. Efter kriseledelse kommer konflikthåndtering. En af de mest skadelige organisatoriske effekter ved det store eksterne pres, er effekten det har på lederteams, tværgående samarbejde og kollegiale relationer. Frygt, mistillid og egenrådighed flytter ind i relationerne i organisationen, når offentligheden søger ansvarlige og dermed ”skyldige”. Efter det indledende stormvejr har lagt sig, bør man derfor tage relationsledelse og konflikthåndtering op som et primært ledelsesfokus. Tilliden i relationerne skal genopbygges, selvom det kræver tid, tålmodighed og mod til at tage svære snakke.
  3. Brug situationen til at træffe eksistentielt valg. Ingen ledere er de samme mennesker igen, efter de går igennem et så stort eksternt pres, personlig kritik, og hvad der opleves som en umulig ledelsesopgave. Situationen kalder på store dybe overvejelser, afgørende valg og konfrontation med ens egne værdier. Det kan bruges som et gigantisk konfronterende spejl, der holdes op imod ens ledelse, arbejdsliv og livsvalg generelt. Dette vendepunkt bør gribes til at træffe større valg om, hvad man vil med sit liv, og hvad man gerne vil stå for som leder. Disse indsigter og valg vil på afgørende vis forme resten af ens arbejdsliv og ledelsespraksis.
Palle Knudsen står foran en blå baggrund

Da Visma-direktøren begyndte at bruge AI, ændrede det hverdagen: »Jeg har fået en ny, superklog kollega«

Palle Knudsen er Chief Revenue Officer i Visma Dataløn og bruger hver dag kunstig intelligens i sit arbejde. Det har ændret både hans arbejdsdag og fritid.
8 min.
Mikkel Severin sidder foran en sort baggrund
Emotionel intelligens

Han er emotionel vejleder for landets topledere. Her er det vigtigste, han fortæller dem

Du kan være verdens skarpeste og fagligt bedst funderet leder, men uden emotionel intelligens bliver dine resultater i bedste fald gennemsnitlige; i værste fald skaber du et spor af destruktion og mistrivsel omkring dig, siger Mikkel Severin, der lærer topchefer at forstå og kontrollere deres følelser – og at lytte.
13 min.
Freja-Ludvigsen smiler til kameraet iført en blå blazer

Efter et afslag pr. sms en fredag aften droppede Freja den traditionelle jobsøgning. En måned senere landede hun sit nye lederjob

Da der skulle ske noget nyt i Freja Ludvigsens arbejdsliv, forsøgte hun sig med at læse jobannoncer og skrive ansøgninger. Det blev en skuffende oplevelse, men da hun besluttede at blive jobskabende frem for jobsøgende, skete der noget.
7 min.
Kim Povlsen sidder for enden af et bord
Ledelse med vilje

Robotdirektøren synes, det er sjovest, når det er allersværest

Tidligt lagde Kim Povlsen en plan for karrieren: Han ville gå målrettet efter job uden for sin komfortzone for at lære så meget som muligt. Det er i den grad blevet opfyldt, også da han som ny CEO i Universal Robots lancerede store forandringer midt i en bragende succes.
45 min.
Kim Haldne står foran en grå baggrund med hånden i lommen
Ordblind på jobbet

Kim Haldne er chef for 900 og ordblind, men holdt det hemmeligt i årevis

Først da Kim Haldnes søn fik samme diagnose, brød han tavsheden om sin ordblindhed. »Jeg skulle have gjort det meget tidligere,« siger den 54-årige direktør for forskning og udvikling i høreapparatgiganten Demant.
15 min.