Vi lagde alle sammen rigtig mange arbejdstimer i jobbet. Lige siden har det været en grundpræmis i min egen karriere, at man skal være parat til at arbejde ubegrænset længe og ubegrænset meget for at nå sine mål. Hvis der er noget væsentligt på spil, slår man ikke bare op i banen. Den indstilling kommer fra at have haft en chef som Jan i mine formative år. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at jeg siden altid har prøvet at opsøge opgaver, som jeg synes er vigtige, og hvor formålet rækker videre end det, der afspejles i din løncheck. Også det startede hos Jan. Der var en mening med det, vi lavede, og det har jeg prøvet at holde fast i lige siden.
Vi havde udpræget frihed under ansvar. Der var aldrig en stemning af, at hvis man ikke faldt i søvn over skrivebordet, pjækkede man nok lidt. Man blev anset for at være et myndigt menneske fra dag et, også selv om man som jeg selv var meget ung. Han havde også stor forståelse for, at det der med børn var en vigtig del af livet. Så selv om det var en utroligt ambitiøs arbejdsplads, skabte han en kultur, hvor der var plads og rum til at have et liv ved siden af.
For den tid var han en meget progressiv leder. Dengang i starten af årtusindet kunne man som mand ikke tage lang barsel uden at skulle frygte et tilbageslag i karrieren, men hos Jan var det ikke noget problem. Han var for eksempel helt indforstået med, at jeg tog seks måneders barsel, da vi fik vores første barn. Dengang diskuterede jeg faktisk seriøst med min kone, om vi skulle deles om ét job, bare i en periode, fordi vi ikke havde de store materielle behov. Det siger meget om Jan som leder, at han sagtens kunne kapere, at jeg gik med den slags tanker. Hvis han kunne få to medarbejdere for éns pris, var det mere end okay med ham. Vi realiserede dog aldrig planen.
