Ledelse med vilje

Carsten Egeriis har fundet sin egen opskrift på at genoprette tilliden til Danske Bank

21. December 2022

Der er 15,3 milliarder gode grunde til, at medarbejderne i Danske Bank skal turde være åbne om det og komme til ledelsen, hvis noget er galt. Carsten Egeriis var i tvivl om, hvorvidt han skulle tage jobbet som topleder, men i sidste ende vandt ambitionerne og muligheden for at skabe en ny kultur.

Carsten Egeriis står med flot bygning i baggrunden
»Jeg tror ikke, et team kan præstere rigtig godt med mindre, man er villige til at lære hinanden at kende som mennesker,« siger Carsten Egeriis, der i april 2021 blev administrerende direktør i Danske Bank.  Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Gå til Action card

Lykønskningen kom bag på Carsten Egeriis’ kone. »Tillykke med din mand,« havde tandlægen sagt under besøget i klinikken den dag i april 2021. Det var samme dag, medieomtalen var begyndt at rulle: Den dengang 44-årige Carsten Egeriis var blevet udnævnt til administrerende direktør i Danske Bank, og oplevelsen hos tandlægen var et bevis på, at det var nye tider. Pludselig vidste en masse mennesker, hvem familien Egeriis er.

Netop opmærksomheden i offentligheden var en del af de overvejelser, Carsten Egeriis havde gjort sig efter, at bestyrelsesformand Karsten Dybvad havde ringet fredag den 16. april og spurgt, om han ville skifte fra sit job som risikochef i banken til toplederposten med 20.000 ansatte. Egeriis fik et døgn til at tage sin beslutning. Han talte med sin kone om det, og han lavede to lister. Én med grunde til at sige ja og én med grunde til at sige nej, hvor risikoen for dårlig omtale var med.

»Det var noget, jeg tænkte over, for man bliver hurtigt meget udsat. Det kan meget hurtigt gå den forkerte vej, hvis der sker noget i banken, eller man ikke gør det godt,« fortæller Carsten Egeriis i podcasten Ledelse med vilje fra Lederstof.dk.

Opmærksomheden fra medierne blev kun styrket af, at der netop er ‘sket noget’ i banken i de senere år: Fire direktører på 10 år, skandaler og bøder i forbindelse med hvidvask i bankens afdeling i Estland og vildledning af kunder om et investeringsprodukt har skrammet bankens traditionelle image af marineblå fornuft og ordentlighed. Men netop de begivenheder var på sin vis også medvirkende til, at ja-listen vandt hjemme hos Carsten Egeriis, så banken om mandagen kunne offentliggøre, at han var forfremmet til ny administrerende direktør:

»Mine overvejelser var reelle. Ingen tvivl om det. Det var noget, jeg tænkte rigtig meget over, men noget i mig sagde: Selvfølgelig skal jeg da tage den mulighed for at kunne gøre en forskel i Danmarks største bank. Jeg ville gerne være med til at genskabe tilliden til banken, både blandt medarbejderne og omverdenen. Og her 19 måneder senere, må jeg sige, at det har været et kæmpe privilegium. Det har været super-spændende, men selvfølgelig også med en masse udfordringer.«

Carsten Egeriis læner sig op af en mur og ser i kameraret
»Det er jo en work life-balance, og jeg siger ikke, at det er nemt, men man skal selv finde ud af, hvordan man gør det, og hvad der passer til ens familie,« fortæller Carsten Egeriis om balancen mellem at have familie og være topleder. Foto: Danske Bank

En af udfordringerne har været at ændre kulturen i banken til en mere moderne version, der ikke rimer på den klassiske, traditionelle opfattelse. Den skulle være mindre hierarkisk, det skulle være i orden at vise tvivl, og medarbejderne skulle vide, at det er i orden at gå ind på direktørens kontor med et spørgsmål.

»Vi har brugt meget tid over de seneste 18 måneder på vores kultur. Vi havde en stærk kultur i forvejen, men der er jo ting, der skal ændre sig hen ad vejen. Vi opfordrer til, at når noget er galt, eller der er noget, man vil tale om, jamen så taler man om det. Så vi kan komme væk fra det hierarkiske, hvor man ikke rigtig tør gå ind på direktørens kontor.«

En mere åben kommunikation, oppefra og ned og nedefra og op, skal modvirke, at banken igen havner i overskrifterne på den negative måde.

»Med en bedre kommunikation, kan man bedre få styr på de ting, der måske ikke har været styr på. Nogle af de sager, vi har haft, føler jeg, netop er kommet fra, at man måske var lidt bange for at sige, at der ikke var helt styr på tingene.«

For at komme i mål med kulturændringen gik den nye direktør selv forrest med at vise åbenhed. 

Carsten Egeriis står ved en talerstol
Carsten Egeriis til årsmøde i Finans Danmark, som er en af de få anledninger, hvor CEO'en bærer slips. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Giv af dig selv
En dag kort efter sin tiltræden stod Carsten Egeriis i Kuppelsalen i Danske Banks hovedkvarter ved Holmens Kanal i København og fortalte om sin rolle som CEO. Her fik han et spørgsmål fra salen om sine overvejelser om at sige ja til jobbet, og hans svar var ærligt, også om nogle af de elementer, der havde stået på nej-listen. Han fortalte blandt andet om den frygt, der kan komme snigende, når man står over for så stor en opgave. Det var måske ikke sket for nogle år siden, men Egeriis er blevet mere tryg ved at give noget af sig selv, og i dag ser han det som en nødvendighed som leder.

»Jeg er blevet mere komfortabel med at fortælle lidt om, hvordan jeg har det, hvad jeg føler, og hvad der driver mig. Man kan ikke skabe forbindelse til andre, medmindre man også viser noget skrøbelighed. Det kan være ved at fortælle om mine bekymringer ved at sige ja til jobbet eller fortælle, hvordan man er som leder og de svagheder, man har. Vi har også brugt en del tid på at tale om sådan nogle ting i direktionen, for jeg tror ikke, et team kan præstere rigtig godt med mindre, man er villige til at lære hinanden at kende som mennesker. Du kan ikke skabe den tillid, der skal til.«

Det, han sagde i Kuppelsalen om usikkerheden og tvivlen, var også et signal om, at en bank kan være noget andet end det udbredte indtryk af banker som en verden, hvor hierarkierne er lige så stramme som slipseknuderne.

»Det, jeg sagde i Kuppelsalen, er bare et lille eksempel, men at kunne give lidt af sig selv er utroligt vigtigt,« siger Carsten Egeriis, der i øvrigt fortæller, at han sjældent bærer slips udover større begivenheder som årsmødet i Finans Danmark.

Portrætbillede af Carsten Egeriis

Carsten Egeriis

Født 1976.

2021- Administrerende direktør, Danske Bank.

2017-2021 Bankdirektør, chef for Group Risk Management, Danske Bank.

2016-2017 Chief Risk Officer, Barclays Bank, London.

2014-2016 Chief Risk Officer, Personal and Corporate Bank, Barclays Bank, London.

2011-2014 Chief Risk Officer, UK and Europe Retail and Business Banking, Barclays Bank, London.

2010-2011 Chief Risk Officer, Global Retail Banking Western Europe, Barclays Bank, London.

2007-2010 Chef for Barclays Group Retail Credit Risk, Barclays Bank, London.

2006-2007 Chef for Retail Credit, International Risk, Barclays Bank, London.

2005-2006 Chief Risk Officer, GE Money Bank Germany, General Electric, Hannover.

2003-2005 Chief Risk Officer og medlem af direktionen, GE Capital, Global Consumer Finance & Fleet Services, General Electric, Lissabon.

2000-2002 Financial Management Program, GE Capital.

Uddannelse

2009 Executive Master of Business Administration - London Business School.

2000 BSc, International Business - Copenhagen Business School.     

Foto: Danske Bank

Fold ud

Hvad tænker Carsten?
En del af arbejdet med kulturen betyder også, at den stadig relativt nye CEO vil ud i organisationen både fysisk og virtuelt. Derfor bruger Carsten Egeriis meget tid på at kommunikere med medarbejderne både på sociale medier og ved fysiske møder, hvor han typisk holder et kort oplæg om, hvordan han ser på bankens situation, og så er der åbent for spørgsmål og kommentarer fra medarbejderne. En tilgang, han har fået positiv feedback på. I det hele taget bliver det bemærket på en anden måde, når han gør noget som CEO end tidligere, hvor han ikke havde samme magt. Han vidste, det ville være sådan, men ‘CEO-effekten' er alligevel kommet bag på ham. Det er meget anderledes, end da han ‘blot’ var direktionsmedlem, fortæller han.

»Nu er det i sidste ende mig, der sidder med ansvaret. Jeg må bare sige ærligt, at jeg da nogle gange har siddet i et direktionsmøde i ‘gamle dage’ og lige læst en mail eller tænkt på nogle andre ting. Det sker ikke mere, for jeg skal være på hele tiden og være med i de vigtige beslutninger. Så det er meget anderledes, men samtidig et kæmpe privilegie, at jeg virkelig kan gøre en forskel, når jeg sidder som CEO i Danmarks største bank.«

Det er ikke kun til direktionsmøder, at han mærker, at CEO-kasketten giver en ny dimension til arbejdslivet.

»Der er jo ingen tvivl om, folk lytter meget mere, og at man lige pludselig bliver spurgt meget mere til råds. Og når nogen siger noget i en forsamling, kigger de måske lidt mere på mig, for lige at se, ‘hvad tænker Carsten om det her?’«

Carsten Egeriis håb er dog, at hans egen åbenhed og tilgængelighed signalerer til kollegerne, at de både kan være sig selv og være ærlige over for topchefen.

»Det giver et meget bedre arbejdsmiljø og en meget bedre dynamik i forhold til at løse opgaverne. Jeg går jo ikke hele tiden og tænker: ‘Jeg er CEO’, jeg tænker på, at jeg er sammen med et team, og vi skal arbejde sammen om at løse nogle problemer.«

Carsten Egeriis deltager ved paneldebat
Carsten Egeriis var chef for Group Risk Management i Danske Bank, inden han blev administrerende direktør, og han har bl.a. været i Chief Risk Officer i General Electric og i Barclays Bank i London. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vi møder altså ikke klokken otte
Carsten Egeriis husker et konkret og lavpraktisk eksempel på, hvor meget det kan betyde, at medarbejderne tør være ærlige over for lederen. Efter uddannelsen HA International Business på CBS blev han ansat i General Electric og arbejdede i de følgende år for koncernen i England, Tyskland og Portugal. Episoden om åbenhed stammer fra tiden i Portugal, hvor han som 27-årig havde sin første lederstilling.

Den unge dansker havde godt 30 medarbejdere under sig, og fra start tog han initiativer både fagligt og socialt. Han inviterede til møder klokken otte om morgenen, og han spurgte, om nogen lige ville snuppe en sandwich med ham til frokost. Ugerne gik. Ingen dukkede op til morgenmøderne, og der var tilsyneladende ingen, der ville spise frokost med den nye kollega fra Danmark. Det bemærkede en af de erfarne medlemmer af teamet, og han tog fat i Carsten Egeriis og fortalte det, ingen andre åbenbart havde turdet sige: At i Portugal møder man ikke klokken otte, og når medarbejderne spiser frokost, bruger de en times tid på det. Til gengæld – fik Egeriis at vide – er det helt fint at indkalde til et møde klokken seks eller syv om aftenen.

»Det er bare et eksempel på, at man som leder skal lære kulturen at kende, og finde ud af, hvad der motiverer folk,« siger Carsten Egeriis.

Carsten Egeriis
»Hvis jeg skal opsummere det, handler det om at arbejde med mennesker. At være dygtig til at motivere mennesker og få mennesker til at shine, så de føler, at de gør en forskel,« siger Carsten Egeriis. Foto: Danske Bank

Nyt fokus efter skandalerne
Når Carsten Egeriis skal nævne de udfordringer og beslutninger, banken står med aktuelt og i de kommende år, nævner han blandt andet energikrise, inflation, lav forbrugertillid samt bankens rolle i den grønne omstilling for eksempel i forhold til at understøtte investeringer i teknologi og infrastruktur. Han er meget optaget af bankens rolle i samfundet. Derfor ser han frem til, at banken forhåbentlig snart kan få løst op for de negative historier og gøre hans rolle som leder mere fokuseret på det, han helst vil beskæftige sig med.

»Der er skabt en større klarhed omkring Estland-sagen både hos vores kunder og hos vores aktionærer, så det gør en kæmpe forskel i forhold til at kunne fokusere meget mere på forretningen og kunderne og den rolle, vi kan spille i samfundet. Det skulle aldrig nogensinde være sket, men vi har gjort en masse for at sikre, at vi er et andet sted i dag.«

Den større klarhed hænger sammen med, at Danske Bank netop har indgået aftaler med amerikanske og danske myndigheder om at betale bøder for i alt 15,3 milliarder kroner i forbindelse med hvidvasksagen i Estland og dermed så småt kan begynde at koncentrere sig om fremtiden.

Hans internationale karriere har ikke blot lært ham en ting eller to om portugisiske mødetider. Den har også givet ham et ret unikt udgangspunkt som direktør for en Danmarks største bank. Han er dansker, men forstår efter de mange år i udlandet den internationale finansverden, som Danske Bank også opererer i, bedre end de fleste.

En af Carsten Egeriis’ internationale oplevelser, som mange andre med direktørdrømme ville have misundt ham dengang, fik han i starten af årtusindet som en del af talentprogrammet hos General Electric. Her hed CEO’en Jack Welsh, som dengang var verdens uden sammenligning mest berømte og respekterede topchef.

Jack Welsh spyttede fyndige ledelsescitater og -bøger ud i en lind strøm, mens GE blev til verdens mest værdifulde virksomhed og blev en stor kilde til inspiration for Carsten Egeriis. Men han har taget lige så meget med fra ledere og kolleger, han mødte under lynkarrieren i Barclays Bank i London, og han har skabt sit eget syn på ledelse, hvor motivationen hos medarbejderne er det vigtigste.

»Hvis jeg skal opsummere det, handler det om at arbejde med mennesker. At være dygtig til at motivere mennesker og få mennesker til at shine, så de føler, at de gør en forskel. Én ting er at være motiverende, få nogle folk ombord og få dem til at forstå formål og retning, men det handler jo også meget om at kunne læse mennesker og være fleksibel, fordi alle mennesker er forskellige. Jeg lærer hen ad vejen,« siger han og henviser netop til den internationale erfaring, som har trænet ham i at læse mennesker med forskellig baggrund. 

Carsten Egeriis sidder i en sofa
»Vi opfordrer til, at når noget er galt, eller der er noget, man vil tale om, jamen så taler man om det. Så vi kan komme væk fra det hierarkiske, hvor man ikke rigtig tør gå ind på direktørens kontor,« fortæller Carsten Egeriis om kulturændringen i banken. Foto: Danske Bank

Et 24-7 job
For Carsten Egeriis er det nærmest umuligt at sætte tal på, hvor mange timer han arbejder om ugen. Med egne ord er han på 24-7, og banken er mere eller mindre i tankerne hele tiden. At familien alligevel fungerer, hænger i høj grad sammen med hans østrigske kone. Hun har i dag en konsulentvirksomhed, men har skruet ned for sin egen karriere, fortæller Carsten Egeriis. De to mødtes i Paris, hvor han også arbejdede en overgang. Sammen har de to børn og har været gift i 17 år.

»Jeg havde ikke været, hvor jeg er i dag uden hendes støtte. Hun har fulgt mig rundt i verden og accepteret, at jeg har en til tider udfordrende hverdag. For mig er det vigtigt at være hjemme nogle aftener, hvor jeg kan lægge mine børn i seng, at køre min søn i skole nogle morgener og så videre, men vi tog en beslutning om, at hun droslede ned, så hun kunne være mere til stede for børnene og støtte mig. Det er jo en work life-balance, og jeg siger ikke, at det er nemt, men man skal selv finde ud af, hvordan man gør det, og hvad der passer til ens familie.«

Action Card

Carsten Egeriis' 5 bedste råd om ledelse

  1. Vær dig selv. Det er vigtigere at være nogen end at se ud af noget, hvis du vil forandre verden.
  2. Lyt dybt og nysgerrigt. Også til dét, der ikke bliver sagt. Og lyt især til dem, der ikke ligner dig selv, og som tænker anderledes.
  3. Luk sårbarheden og tvivlen ind. Så tør andre gøre det samme. Rollemodeller bør både være bevidste om deres evner og begrænsninger og knytte en følelsesmæssig forbindelse til deres medarbejdere.
  4. Husk, at ledere udvikler sig gennem en læringsproces. Nogle gange lykkes du, andre gange ikke. Det er helt okay.
  5. Husk, at du skaber noget for andre, ikke for dig selv. Saml din organisation om en meningsfuld vision, og byg fremtiden med fokus på helheden.

Mere fra Ledelse med vilje

Gitte Kirkegaard står i midten af kontoret
Ledelse med vilje

Topchef Gitte Kirkegaard går hver morgen rundt og hilser på sine 95 ansatte

Gitte Kirkegaard er tredje generation for bordenden i Logitrans. Hun forsøger at balancere det travle job som topchef med en ledelsesstil, hvor der er plads til en snak om medarbejdernes problemer på hjemmefronten.
47 min.
Ole Krogh Petersen står og læner sig op ad en væg udenfor
Ledelse med vilje

PFA-direktør siger nej til lange powerpoints: »Jeg har brug for noget short and sweet, som er nok til at træffe en beslutning«

Mere information fører ikke nødvendigvis til bedre beslutninger. Det mener administrerende direktør i PFA, Ole Krogh Petersen, der foretrækker en kort snak over telefonen frem for et langt møde.
47 min.
Signe Lopdrup står på Roskilde Festival
Ledelse med vilje

Roskilde Festivalens direktør: »Det er ikke mig, der bærer festivalen, det er fællesskabet«

Det kræver helt særlige lederevner at motivere og inspirere 30.000 frivillige ildsjæle, der en gang om året bygger en by på størrelse med Aalborg op fra bunden og skaber Nordens største musikfestival. Signe Lopdrups recept hedder ’fællesskabende ledelse’ – også selvom det tit er bøvlet og tager lang tid at nå frem til en beslutning.
45 min.
Johan Kirstein Brammer går ud på en bro
Ledelse med vilje

»Hvis du kommer alene i mål, fordi du har tabt alle andre bag dig, er du ikke lykkedes med noget som helst«

Johan Kirstein Brammers liv tog en skelsættende drejning, da han som 18-årig mistede sin mor. Det blev startskuddet til en hæsblæsende rejse mod erhvervslivets top, hvor han konstant søgte nye udfordringer og mere ansvar. Nu har den nye topchef i Tryg lært, at han indimellem også skal sætte tempoet ned.
41 min.
Torben Modvig står med refleksarbejdstøj mellem to betonvægge
Ledelse med vilje

Torben Modvig droppede specialistrollen, da han indså, at han som leder kunne gøre en meget større forskel

Topchefen i entreprenørvirksomheden Nordstern var egentlig på et helt andet karrierespor, da det gik op for ham, at han ville være leder. Han genstartede karrieren og nåede målet, men har stadig en ambition, han ikke har fået opfyldt.
47 min.
Peter Lauring kigger til siden
Ledelse med vilje

Manden bag milliardkoncernen, du næppe har hørt om: »Det betyder noget at gøre en indsats«

Det er fint nok at arbejde smart, men kun hvis du både arbejder smart OG dobbelt så hårdt som alle andre, skaber du resultater, siger Peter Lauring, der selv arbejder 65 timer om ugen.
41 min.