»Du skal løse så svære projekter som muligt så tidligt i din karriere som muligt«

Da Susanne Mørch Koch tiltrådte som ny direktør for Tivoli for knap to år siden, var det lige på og hårdt. Den 100-dages plan, hun havde præsenteret som en del af ansættelsesprocessen, var aktuel i lige præcis fem dage. Så lukkede landet ned. 

Fem måneder senere, da hun havde første arbejdsdag, stod Tivoli midt i pandemien med røde streger i regnskabet. Der var behov for, at hun lynhurtigt fik sat sig ind i virksomheden og fandt ud af, hvordan hun bedst greb situationen an. Den slags kræver en evne til hurtig omstilling. Ligesom hendes klatring gør. 

Derfor vender Susanne Mørch Koch naturligt igen og igen tilbage til passion for bjergbestigning i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med vilje. 

Når man bestiger bjerge, er man oftest to sammen. Og samarbejdet skal fungere. Forrest klatrer førstemanden, mens andenmanden holder rebbremsen, der lynhurtigt kan bremse linen. Andenmanden skal konstant vurdere, hvor meget line man kan give. For der skal være plads. Men ikke for meget, for hvis førsteklatreren falder, skal man trække i bremsen, så han ikke rammer jorden. Og man må aldrig give slip.

Susanne Mørch Koch bruger det som et billede, når hun skal beskrive sig selv som leder. For hun giver plads, men hun giver ikke slip, når hun står med ansvaret. Hendes kolleger skal vide, at hun er der. Lige bagved, hvis det bliver nødvendigt. 

Ligesom i klatring handler ledelse om at vide, hvornår du giver line og hvornår, du strammer den. 

»Hvis det kører, giver du masser af reb. Men når det er svært, skal du være sikker på, at en anden har dig. Det er det samme med ledelse. Du skal udvise tillid, men være lige bagved og i stand til at gribe«.

I de knapt to år, der er gået, siden hun startede som direktør i Tivoli i august 2020, har der været brug for at justere rebet mange gange. Tivoli har været hårdt ramt af pandemien. To år med uundgåelige underskud, og utallige udfordringer med at håndtere restriktioner og andre begrænsninger ved genåbningerne, samt masser af usikkerhed hos de 2000 medarbejdere, som hun er chef for i forlystelsesparken. 

Opgaverne har betydet, at hun i den grad haft brug for sine erfaringer – ikke bare fra klatring, men også fra tidligere i hendes karriere. Fra mange år i DSB, hvor hun har haft en lang rækker leder- og direktørstillinger, og senest fra Danske Spil, hvor hun var CEO. Begge er virksomheder, der ikke altid har medvind. 

»Det er vores rygsæk med erfaringer, vi bruger, når vi handler. Det, der gik godt, og det, der gik mindre godt. Den rygsæk henter vi fra bevidst og ubevidst, når vi står i en situation, som vi ikke havde forberedt os præcist på,« forklarer hun.  

Forlystelser og lange gåture

Hendes strategi i Tivoli har helt fra starten været at være synlig. Medarbejderne skal vide, hvem hun er. Derfor er Susanne Mørch Koch en direktør, der går. Når hun tjekker skridttælleren om aftenen, har hun typisk tilbagelagt mellem fem og ti kilometer, for hun bevæger sig meget rundt på stierne mellem de mange forlystelser, boder og blomster i Carstensens gamle Have. 

»Jeg vil gerne have, at man kender mig. Men jeg vil også gerne kende virksomheden, kollegerne og udfordringerne. Og det opnår jeg bedst, når jeg er ude i virkeligheden,« forklarer Susanne Mørch Koch. 

Som øverste direktør er det ikke nok for hende at sidde på kontoret og høre om problemerne. Hun vil tage tingene i øjesyn for at få det hele med og for at kunne tage den bedste beslutning. Og hun skal kende detaljerne. Hendes største frygt er, at der er noget, hun ikke ser, som hun burde have set. 

»Det holder mig på tæerne konstant, at det er mit ansvar, at jeg ikke overser noget. Jeg kan være bekymret for, om jeg har været tilstrækkeligt grundig til at forstå og se det hele. At der ikke pludselig er et eller andet, jeg ikke har fanget, som kan skabe slør for os,« siger hun.

Derfor interesserer det hende også, hvad folk mener om Tivoli. Hvad gæsterne synes. Medarbejderne. Andre mennesker, hun møder. Susanne Mørch Koch lytter efter – og vil gerne høre meget. For det er en måde at opfange, hvis der er noget, hun skal være opmærksom på. 

»Mine mange år i DSB har lært mig at være et sted, som folk har en mening om. Det er et kæmpe privilegium at lave noget, som folk ikke er ligeglade med. Men med erfaringen kommer en fornemmelse for, hvor meget man skal lægge i det, man hører og får fortalt,« siger hun og tilføjer, at hun efter skiftet til Tivoli meget sjældent hører noget, hun ikke bliver glad for at høre. 

De uforudsete tings gave

For Susanne Mørch Koch er nøglen til succes at gøre sig umage, uanset hvilken opgave, hun står foran. At tage sig sammen og gøre sit bedste. Gør man det, kan man det meste, mener hun. 

Derfor gør hun blandt andet en dyd ud af at forberede sig. God forberedelse er forudsætningen for at kunne lave den rigtige strategi, og de gode planer. Men god forberedelse er også en fordel, når forudsætningerne ændrer sig, og man må justere planerne. Og det skal man være klar til.

»Jeg tror grundlæggende, at hvis man lægger al sin vilje og sjæl i noget, så lykkes man så godt som muligt med det. Nogle ting kan måske ikke lykkes, men så lykkes noget andet«. 

Som et eksempel på at man kan misse et mål, men lykkes med noget andet, nævner hun selv en oplevelse fra sit bjergbestigerliv. Sammen med sin mand ville hun bestige klippevæggen El Capitan i Yosemite-nationalparken i USA. Godt 900 meter lodret granit og en legende blandt klatrere i hele verden. Men de indledende klatringer gik dårligt, og da det var tid til at gå efter toppen, valgte parret at forlade Californien og køre mod Utah i stedet for at bestige klippevæggen Angels Landing i Zion. Susanne Mørch Koch blev den første kvindelige danske klatrer, der lykkedes med den opstigning, og for både hende og hendes mand, var det en fantastisk oplevelse med besøg af både tordenvejr og klapperslanger. 

»El Capitan er en af de mest ikoniske klippevægge der findes. Den er smuk, nærmest mytisk og har næsten en aura om sig. Den kommer jeg ikke til at bestige. Men jeg har lavet så meget andet, som har givet mig ballast og gode oplevelser. Den var ikke for mig, men så var der noget andet, som var for mig,« siger Tivoli-direktøren.

Tag de svære opgaver

Susanne Munch Koch har gjort en ære i at gribe ud efter muligheder for at udfordre sig selv for at blive bedre. Hun begyndte sin karriere som McKinsey-konsulent, men formedes som leder gennem en række år i DSB – først som projektdirektør, så for driften og siden for den kommercielle del, hvor hun til sidst var en del af koncernledelsen. Derefter blev hun CEO for Danske Spil. 

Hun er ikke en type, som lægger fortiden bag sig. Tværtimod taler hun varmt om sin tid i både DSB og hos Danske Spil, for det er hendes arbejde der, hun bygger sin ledelse på i dag. I DSB fik hun erfaring med stort set alle dele af en umanerligt kompleks virksomhed, og hos Danske Spil havde hun sit første job som CEO og altså den, som sidder med de endelige beslutninger. Størrelsen på de udfordringer, hun har bag sig, har gjort hende til den, hun er.

»Du skal løse så svære projekter som muligt så tidligt i din karriere som muligt. Og det synes jeg faktisk, jeg har gjort. Jeg har hele tiden haft nye og svære opgaver, jeg skulle kaste mig ud i. Og som har stillet store krav til mig selv,« siger hun og bruger en af hendes roller i DSB som eksempel:

»At jeg har været driftsdirektør i DSB, giver en kæmpe fordel og nogle kompetencer i Tivoli, hvor vi har en forlystelsespark, hvor der er meget drift, og vagtplaner og vedligehold. Det minder lidt om dagligdagen fra DSB, og hvem skulle have troet, at det match skulle finde sted? Det kan man ikke planlægge, men de kompetencer bruger jeg i dag«.

Men en ting er at få albuerum og udfordringer. En anden ting er at have tid og overskud til at nå i mål. Susanne Mørch Koch er bevidst om, at det kommer med en pris altid at sige ja til de store opgaver og bagefter at gøre sig umage med at løse dem. Derfor kan hun heller ikke svare klart på, hvor meget hun arbejder. For sådan ser hun slet ikke på det. Hun er mange ting, og der skal være plads til mange ting. Det kræver klare valg og fravalg. 

»Der er ikke timer nok i det her liv til alt det, jeg gerne vil. Jeg har måttet træffe nogle hårde beslutninger. Jeg har ikke løbet en triatlon. Det gad jeg virkelig godt at bevise for mig selv. Men det kræver mange timer for at det kan lykkes, og de timer vil jeg ikke tage fra mine børn, min familie og mit job,« forklarer hun og fortæller, at det handler om at prioritere og vide, hvad man vil lægge sin energi i. 

»Du skal afgøre, hvad det er, du vil lykkes med. Det handler ikke om at være leder, men om at være menneske. Man kan ikke det hele, for så mislykkes man med det hele. Der er bjerge, jeg gerne ville have besteget, men det har jeg ikke prioriteret, fordi jeg har prioriteret min familie og min karriere«.

At få et team til at lykkes

Når Susanne Mørch Koch skal sætte ord på, hvad der har størst betydning for at hun kan lykkes som leder, peger hun på betydningen af et godt team. Det at sætte et godt hold, der fungerer. Det har været hendes tilgang til ledelse helt tilbage fra tiden som spejderleder.  

»Jeg tror det med at være leder, er noget man har med sig, og jeg har altid haft lyst til ledelse. Det handler om at danne teams og skabe resultater gennem teams, og det har jeg gjort siden jeg var helt lille«.

»Meget handler om at sikre, at man har dygtige folk på de rigtige poster. At man matcher opgaven med kompetencerne og er kalibreret rigtigt i forhold til, hvad der er vigtigt og muligt. Det er aldrig sådan en one-woman-ting. Men min interesse er allestedsnærværende. Det synes jeg er en styrke. Jeg vil gerne kunne forstå og vide, hvordan vi drifter, og hvordan vi er Tivoli – for at kunne få øje på, hvor vi står stærkt, og hvor vi har problemer,« forklarer Susanne Mørch Koch.

Derfor går hun rundt i haven ofte, men også fordi hun slet og ret elsker sit job og har gjort det, siden hun landede i det midt i pandemien for snart to år siden. Det kombinerer så mange af de ting, hun finder spændende. Både regulær drift, den digitale udvikling og spændingen ved, om programmet i den kommende sæson trækker gæsterne tilbage i haven.

»Det blev en helt anden virkelighed, men jeg har været rigtig glad og har elsket hver eneste dag, trods pandemien. Det har været en fantastisk oplevelse at stå i sammen med kollegerne. Det er jo på mange måder Tivolis største krise nogensinde, fordi den er så langvarig og så indgribende, men på mange måder har vi skullet sætte os sammen og tale om, hvordan pokker løser vi det her, så vi beskytter Tivoli og oplevelsen her, samtidig med, at vi opfører os som en ansvarlig samfundsmæssig virksomhed. Og jeg er utrolig stolt over, at vi har løst den opgave,« fortæller Susanne Mørch Koch.