Flådechefen har sendt 175 af sine folk ud på den farligste mission siden 1864

Alvoren stod malet i øjnene på ministre, politikere og cheferne fra forsvaret, da de fra kajen i Korsør sendte fregatten Iver Huitfeldt og den 175 mand store besætning til Det Røde Hav i slutningen af januar. Her skal det danske krigsskib i samarbejde med blandt andet USA hjælpe med at beskytte skibstrafikken mod angreb fra Houthi-bevægelsen, der i nogle måneder har sendt missiler mod skibe fra A.P. Møller – Mærsk og mange andre rederier.

Danmark er ikke uvant med at indsætte krigsskibe i internationale operationer, men missionen i Det Røde Hav er speciel. Faktisk er den ifølge forsvaret selv den farligste, flåden har været involveret i siden et historisk søslag ved Helgoland i 1864.

»Der er tale om en skarp mission med betydelig sandsynlighed for anvendelse af våbenmagt,« som det lød det fra forsvarschef Flemming Lentfer, da Iver Huitfeldt blev sendt afsted. Chefen for flåden, kontreadmiral Henrik Ryberg er enig i, at der er tale om en ganske særlig mission. Og for hans vedkommende et helt særligt ansvar.

»Det fylder selvfølgelig rigtig meget i mit job lige nu. Hvis uheldet er ude, kan det gå rigtig galt. Heldigvis er det den enhed, som har det højeste træningsniveau i flåden lige nu, og som er bedst forberedt på sådan en opgave. Så på den måde er jeg fortrøstningsfuld.«

Er du enig i, at det er den potentielt farligste aktion for flåden siden 1864?

»Ja, det er jeg enig i. Søværnets skibe har tidligere været indsat i andre farefulde missioner, men denne her er en højrisiko-opgave, men også en meget vigtig opgave. Danmark er en søfartsnation med en enorm handelsflåde, som sørger for at sikre logistikken mellem verdensdelene, og det er efter min mening naturligt, at vi indgår i det fællesskab, der bidrager til, at rederierne kan sejle sikkert rundt.«

Godt forberedte på opgaven
Det er Folketinget, der besluttede at sende Iver Huitfeldt afsted. Men det er flådechefen, der står med ansvaret, når fregatten lægger sig som et skjold mellem fragtskibene og de missiler, som houthierne sender afsted mod dem.

Henrik Ryberg henviser til, at Søværnet hver dag året rundt har skibe indsat rundt omkring i kongeriget og i øvrigt har stor erfaring med at støtte op om missioner, der foregår uden for landets grænser. Og så har han en fast tro på, at både de menige søfolk og deres chefer og ledere ombord er så godt uddannede og forberedte, at de kan løse opgaven.

»Iver Huitfeldt har været igennem en operativ opkøring igennem et helt år. Og jeg ved at både chefen og besætningen så frem til at komme afsted. De fleste i Søværnet vil jo gerne ud at sejle og vil gerne indsættes, også selv om det er i en hård mission.«

Kæmpede mod pirater
Henrik Ryberg har været chef for flåden siden april sidste år, og han er ikke uvant med at have ansvaret for skarpe missioner. Faktisk har han selv deltaget i en del af dem. Som skibschef var han for eksempel i 2008 indsat med det danske kommandoskib Thetis i Aden-bugten, hvor somaliske pirater i årevis har forsøgt at kapre civile skibe. Men kampen mod piraterne kan slet ikke sammenlignes med det, Iver Huitfeldt risikerer at stå overfor, siger flådechefen.

»I Adenbugten og Guineabugten mødte vi nogle kriminelle, der sejlede ud i motorbåde og var let bevæbnede. I Det Røde Hav er trusselsbilledet et helt andet,« konstaterer Henrik Ryberg og henviser til, at houthierne, der er en militant yemenitisk bevægelse, har ramt flere skibe med avancerede iranskfremstillede missiler.

Selvstændig tænkning giver fordel
Selvom Iver Huitfeldt hverken er det mest moderne eller slagkraftige krigsskib i den internationale flåde, som fregatten indgår i, har besætningen ifølge Henrik Ryberg en fordel i evnen til at tænke selvstændigt og træffe gode beslutninger hurtigt, som udover opvæksten i det danske skolesystem stammer fra en kultur, som Søværnet og resten af det danske forsvar går meget op i.

»Vores folk er opdraget og uddannet til selv at finde løsninger på de opgaver, de står overfor. Og de er vant til at håndtere meget brede ansvarsområder. Jeg er overbevist om, at det giver os en fordel i forhold til andre nationer, også i skarpe situationer, og så betyder det helt lavpraktisk, at vi ikke behøver så mange folk til at løse opgaverne, for eksempel på vores fregatter,« siger Henrik Ryberg.

Flådechefens daglige tjenestested er Flyvestation Karup, Danmarks største militære arbejdsplads, hvor 3.500 mennesker har deres daglige gang, og hvor de tre værnskommandoer har hjemme: Flyverkommandoen, Hærkommandoen og Søværnskommandoen. 

Nogle gange arbejder han fra Holmen i København i en bygning, der emmer af flådens 500-årige historie. Så når han om formiddagen får en detaljeret briefing om Iver Huitfeldt-missionen, foregår det på et kontor, hvor han er omgivet af mannequinfigurer i admiralsuniformer, sabler og sværd på væggen og mange andre historiske effekter, som for eksempel kanonkugler fra historiske søslag, herunder fra slaget ved Helgoland 9. maj 1864. Ifølge Henrik Ryberg vandt flåden dengang et stort søslag mod tyskerne, og selv om Danmark tabte krigen tre dage senere, markerer man stadig datoen i Søværnet.

Traditioner og markering af historiske begivenheder fylder fortsat rigtig meget. Også selvom de tider, hvor Danmarks flåde regerede over store dele af Europa, for længst er forbi. Ligesom resten af forsvaret har Søværnet de senere år været underlagt hårde besparelser, og Henrik Ryberg afventer lige nu – sammen med cheferne for de andre værn – i spænding, hvordan politikerne vil bruge de rundt regnet 155 milliarder kroner, der er sat af til oprustning de kommende 10 år. Og hvor hurtigt pengene skal bruges.

Flåden er nedslidt
I den seneste tid har der været masser af kritiske røster fremme om flådens aktuelle tilstand. Det er blandt andet kommet frem, at Danmarks arktiske skibe har måttet patruljere farvandet omkring Grønland og Færøerne, uden at være i stand til at betjene kanonen på fordækket. Generelt tegnes der et billede af en flåde, der er nedslidt.

Ifølge Henrik Ryberg forsøger man at få det bedste ud af det materiel, der er til rådighed, herunder de fem fregatter, som Iver Huitfeldt er en del af. Men han slår samtidig fast, at der er et stort behov for at få genrejst flåden, så den kan løse de opgaver, der er resultatet af det markant ændrede trusselsbillede, der er fulgt i kølvandet på især den russiske invasion i Ukraine.

»I en række år har man vurderet, at der ikke har været nogen direkte trussel mod Danmark, og har løbende gennemført besparelser, fordi man ikke mente, at det var nødvendigt at fastholde en overordnet kampkraft i forhold til forsvaret af Danmark. Vi har haft en ’det-går-nok-agtig’ tilgang, men når man som jeg har haft lejlighed til at møde chefen for den ukrainske flåde, kommer man lidt tættere på en opfattelse af, at det faktisk kan gå rigtig galt,« siger Henrik Ryberg.

Hvorfor er der stadig brug for en flåde i en tid, hvor droner og AI-teknologi fylder mere og mere i moderne krigsførelse?

»Til en start fordi Danmark og Rigsfællesskabet jo er omgivet af ret meget vand, og der er brug for en flåde til at patruljere og hævde suveræniteten. Vi kan heller ikke løbe fra, at Danmark har maritime interesser overalt på kloden, og søfarten har brug for at kunne sejle sikkert på verdenshavene, og så er trusselsbilledet helt generelt forandret markant de senere år,« siger Henrik Ryberg.

Behov for mere kampkraft
Da han var ung upcoming leder i Søværnet, var flåden gearet til samlet at gå til modangreb, hvis Warszawapagt-landene skulle finde på at angribe Danmark. Den evne er ikke længere til stede, eller i hvert fald meget begrænset, i dag.

»Ingen havde forudset de scenarier, vi står overfor nu. For bare 15 år siden havde vi et samarbejde med russerne, når vi sejlede rundt i Østersøen. I dag kan vi se, at vi har behov for noget mere kampkraft, både i Søværnet og de andre værn,« siger Henrik Ryberg.

Han lægger ikke skjul på, at det efter hans mening kun kan gå for langsomt med at få genoprettet den danske forsvarsevne.

»Det haster mere og mere. Det er vel også det, der er i fokus hos politikerne lige nu,« siger Henrik Ryberg og henviser til de helt aktuelle politiske drøftelser om at investere endnu flere penge, endnu hurtigere end planlagt, i en genopretning af det danske forsvar, herunder Søværnet.

»Vores egentlige kampkraft til søs er bygget op om de fem fregatter, som fortsat er meget kapable. Men de kan ikke løse alle opgaver i forhold til, hvad der bliver efterspurgt. Vi skal have nogle sværere bevæbnede enheder i forhold til de patruljeringsopgaver, vi har, og suverænitetshåndhævelsen. Men det tager lang tid at projektere et skib, få det bygget, og få det gjort operativt. Det er ikke som at bestille en Tesla, det tager mange år,« siger Henrik Ryberg og tilføjer: »Indtil vi ved, hvad vi får af nyt materiel, forbereder vi selvfølgelig os så godt, vi nu kan på fremtiden med det materiel, vi har, skulle opgaven komme en dag.«

’Oberst Hackel’ er fortid
Selv om flåden lige nu aktuelt er langt fra det format, den havde i 1510 (Søværnets officielle fødselsdag, red.), er der ifølge flådechefen også mange ting, der har ændret sig til det bedre. Mest markant de ledelsesmetoder, der bruges i dag. Ifølge Henrik Ryberg er der gjort helt op med ’Oberst Hackel’-typerne, der bare udstikker ordrer.

»Virkeligheden er meget anderledes. Hvis man er i en skarp situation, kan chefen selvfølgelig udstikke ordre, som ikke er til debat, men det er ikke sådan, tonen er i den daglige ledelse. Hvis du vil opnå en form for autoritet i din ledelse, kræver det, at du i dagligdagen er tæt engageret med dine medarbejdere. Den form for ledelse, jeg selv har praktiseret, har været ekstremt åben, og jeg har altid arbejdet for, at mine medarbejdere har haft et trygt rum at udføre deres arbejde i,« siger Henrik Ryberg.

Han var en af de allerførste chefer i forsvaret, der introducerede begrebet psykologisk tryghed, og mener fortsat, at det er en forudsætning for at kunne drive en effektiv organisation. Som eksempel nævner han, de hyppige møder han i øjeblikket har med sit chefteam, om hvordan Søværnet skal udvikles, og hvor han har en forventning om en åben og ligeværdig dialog, også selv om det er ham, der er chefen og i sidste ende skal træffe nogle beslutninger, hvis de ikke kan blive enige. 

»Vi kan kun have den åbne dialog, hvis ledelsesrummet er trygt, ellers er der jo ingen, der tør sige mig imod eller komme med en god ide, der går imod det, jeg måske lige selv har foreslået,« siger Henrik Ryberg.

Sætte en tydelig retning
Et mindst lige så centralt element i hans ledelsesfilosofi er vigtigheden af at kommunikere meget tydeligt til alle i organisationen, hvad den overordnede retning egentlig er.

»En stor del af mit job handler om at sætte en tydelig retning, så alle i Søværnet kender den strategi, vi arbejder efter,« lyder det fra Henrik Ryberg, der netop har færdiggjort et omfattende strategiarbejde, der blandt andet tager højde for at flåden – formentlig og forventeligt – vokser sig en del større kommende år.

»Helt grundlæggende vil vi gerne skabe en mere attraktiv arbejdsplads, der er kendetegnet ved en højere grad af professionalisme, korpsånd og oplevelser. Hvis Søværnet de kommende år skal vokse og blive stærkere, indebærer det blandt andet, at vi skal tænke vores uddannelser igennem på en anden måde, end vi gør i dag. Hvis vi skal tiltrække flere unge mennesker, skal vi sikre, at de får et attraktivt karriereforløb, så derfor kigger vi på hele uddannelsessystemet, så vores konstabler får en tydeligere progression i deres faglige udvikling,« siger Henrik Ryberg.

En helt særlig mission
Mens han og resten af forsvaret venter på en afklaring af, hvad politikerne vælger at bruge forligspengene på, handler det for flådechefen om at give Iver Huitfeldt den bedst mulige støtte og opbakning i operationen i Det Røde Hav. Og selv om han er vant til at have skibe indsat hver dag året rundt, er der tale om en helt særlig mission.

»Den store forskel er, at truslen for at blive angrebet, og de usikkerheder som missionen i øvrigt opererer under, stiller endnu større krav til nærhed over for skibschefen samt et enormt engagement på tværs af Søværnet og forsvaret for at understøtte, at skibet hele tiden er 100 procent klar,« lyder det fra Henrik Ryberg.