Flygtninge har svært ved at få studiejob. Her gør man adgangen til en stilling lettere

Efter sommerferien søgte en ny årgang af nyuddannede dimittender arbejde efter flere år på læsesale med snuden i bøgerne. Men mange af dem vil ikke blive ansat på baggrund af 12-taller eller udmærkelser i karakterbogen. Ledere vægter nemlig ofte arbejdserfaring højere, når de skal ansætte en nyuddannet medarbejder. Derfor har flere nyuddannede allerede flere års erfaring fra studiejobs, når de forlader universitetet.

Men der er også en gruppe studerende, som typisk har et tomt CV, når de er færdig med deres videregående uddannelse.

»Vi oplever desværre, at mange unge flygtninge med en akademisk uddannelse kommer bagud på jobmarkedet, fordi de ikke har haft studiejob,« fortæller Louise Rosenthal Jensen, der er projektleder i Foreningen Lige Adgang.

Foreningen har siden 1998 hjulpet flygtninge og nytilkomne ind på det danske arbejdsmarked.

»Det er jo almindelig kendt i Danmark, at studiejobbet ofte er din billet til fast arbejde, men er man ikke født og opvokset i Danmark, ved man måske ikke, at studiejobbet kan betyde mere end eksempelvis gode karakterer, som oftest har større værdi på arbejdsmarkedet i andre lande,« fortæller hun.

Udover at udenlandske studerende ikke er klar over studiejobbets relevans, er der også to andre barrierer, der gør adgangen til de eftertragtede studiestillinger mere snæver og besværlig, fortæller Louise Rosenthal Jensen:

»Studerende med flugterfaring har ikke altid et dansk netværk, som kan hjælpe dem med at finde det gode job eller formulere den gode ansøgning og CV. Og sidst men ikke mindst er det jo desværre påvist flere steder, at personer med for eksempel mellemøstlige navne skal sende 50 procent flere ansøgninger, så der er desværre også et element af diskrimination,« forklarer hun.

Men flere virksomheder og ledere ønsker at gøre en forskel ved at ansætte studerende, der har fået asyl. Derfor hjælper foreningen aktivt en række virksomheder med at opsøge og finde unge studerende med flygtningebaggrund, som har lyst til at prøve studiejobbet af.

Det rigtige match
En af de virksomheder, der får hjælp til at rekruttere flere flygtninge, er medicinalgiganten Novo Nordisk. Virksomheden har løbende haft fokus på at hjælpe nydanskere ind i virksomheden i samarbejde med Foreningen Lige Adgang:

»Der er en kæmpe glæde ved at hjælpe unge mennesker, og er der en barriere på grund af deres flygtningebaggrund, så synes jeg, at vi som virksomhed naturligvis skal hjælpe,« siger Agnethe Bentzon, som er daglig leder i en af Novo Nordisks juridiske afdelinger.

Lige nu har Novo Nordisk seks studerende i et halvårligt forløb arrangeret af Foreningen Lige Adgang. Tilbuddet giver både virksomhed og studerende en struktur for, hvordan studiejobbet bedst lykkedes, fortæller hun:

»I de seks måneder de er her, finder de ud af, hvem vi er, samtidigt med, at vi bliver klædt på til at tage imod de studerende med flygtningebaggrund. På den måde får vi også at vide, hvis nogen har det vanskeligt eller har ekstra traumer med i bagagen, som vi skal tage hensyn til.« 

Helt konkret sørger Foreningen Lige Adgang for at opsøge og tale grundigt med de studerende og at finde det bedste match til virksomheder, der henvender sig. Derefter bliver den studerende ansat på almindelige vilkår, og de næste seks måneder hjælper foreningen både leder, team og den studerende med at etablere en god kommunikation på tværs af eventuelle kulturforskelle eller om særlige omstændigheder som for eksempel traumer. Men generelt oplever Agnethe Bentzon ikke problemer med at integrere studerende med flygtningebaggrund i sit team.

»Jeg synes ikke, det er svært. Der er lidt mere struktur også på grund af vores samarbejde med Foreningen Lige Adgang, som afholder samtaler løbende med den studerende. Den type ansættelse giver jo en anden opmærksomhed,« siger hun.

Respekt, tålmodighed og nysgerrighed
En af de seks studerende hos Novo Nordisk er Salma Al-Rachid. Hun kom til Danmark som flygtning fra Syrien tilbage i 2015, men studerer i dag jura på Københavns Universitet og fik derfor en studieplads i Agnethe Bentzons juridiske afdeling. Hun oplever Novo Nordisk som et rart sted at være, selvom virksomheden er stor og opgaverne til tider komplicerede:

»Men der er plads til at fejle. Det fik jeg at vide første gang, jeg skulle tale med min nye leder. Det er rart at vide, fordi så er der mulighed for, at jeg kan udvikle mig både fagligt og socialt. Så det er virkelig en behagelig arbejdskultur her,« fortæller hun.

Efter syv år i Danmark taler Salma Al-Rachid dansk og er vant til at begå sig i kulturen, men alligevel er der tre grundværdier, som kolleger og ledere kan møde hende og andre flygtninge med for at skabe tryghed på arbejdspladsen, fortæller hun: respekt, tålmodighed og nysgerrighed.

»Når jeg tænker på respekt, så tænker jeg mest på, at vi alle er forskellige fra hinanden og har forskellige baggrunde, så vi må respektere hinanden, som vi er. Med tålmodighed, tænker jeg på, at vi alle sammen kan noget, men nogle gange skal ledere have mere tålmodighed for, at flygtninge kan nå at vise det, de kan,« fortæller hun og tilføjer, at det hjælper at fokusere på de ting, som går godt, eller den studerende er dygtig til.

Og så var der nysgerrigheden:

»Hvis du vil være en god arbejdsplads for os, så vær nysgerrig på vores historier, hvem vi er, og hvad vi har brug for,« fortæller hun og uddyber, at det også kan være det lavpraktiske, som for eksempel, om der bliver talt for hurtigt på dansk, eller om man kan hjælpe ved at skifte til engelsk.

Spørg også gerne ind til, hvilken baggrund man kommer fra, opfordrer Salma Al-Rachid, men tilføjer, at det er en balance, fordi der på den anden side også kan blive lagt for meget vægt på historien om hele flugtforløbet, hvilket kan virke grænseoverskridende.

Husk lige frokosten!
Agnethe Bentzon er glad for at have Salma Al-Rachid i sin afdeling og fortæller, at hun har en “kæmpe høj arbejdsmoral og gåpåmod”. Nogle gange er iveren næsten for høj, så Agnethe Bentzon må dosere opgaverne, så hun også kan passe sit studie, fortæller hun og konstaterer påmindende:

»Hun er først og fremmest studerende, så hun skal kunne fokusere på sin uddannelse.«

Louise Rosenthal Jensen genkender, at iveren hos de studerende, der kommer i studiejob gennem Foreningen Lige Adgang, kan kamme over i overarbejde:

»Vi har oplevet, at nogle af vores kandidater har været så pligtopfyldende og ivrige efter at vise, at de er flittige, at de sommetider har valgt at springe fælles frokost over for i stedet at arbejde, mens de spiser,« fortæller hun og forklarer, at det hurtigt opfattes som asocialt af danske kolleger.

»Men det er i virkeligheden et udtryk for, at kandidaten ikke vil spilde tiden, men vil vise, hvor arbejdsom og pligtopfyldende vedkommende er,« forklarer hun og pointerer, at det er en god idé at italesætte overfor den studerende, at virksomheden er glad for engagementet, men at der også skal være tid til det sociale og studiet.

Er kulturen og tiden til det?
Hvis du selv har lyst til at ansætte en studiemedhjælper med flygtningebaggrund, er det bare om at komme i gang, siger Louise Rosenthal Jensen. De fleste virksomheder, hun arbejder sammen med, har stor glæde ved initiativet.

Agnethe Bentzon er enig. Hun har ikke oplevet de store problemer eller kultursammenstød, men understreger, at studerende er unge mennesker, man som udgangspunkt skal have tid til at have et ekstra øje på:

»Så har de mennesker, der skal være den studerendes sikkerhedsnet, tiden? Har du som leder selv lyst? Og så skal man vurdere, om man har den rette kultur i afdelingen. Har du mennesker, som løber i alle retninger, er det nok ikke det rette sted,« siger hun.

Ifølge Louise Rosenthal Jensen oplever Foreningen Lige Adgang, at succesraten med deres praktikforløb for flygtninge er enormt høj. Der er ikke så stor forskel fra andre studentermedhjælpere, mener hun. Men der er selvfølgelig nogle få opmærksomhedspunkter, man kan have for at få det bedst mulige forløb.

Gør rammerne klare
Mange danske studerende har haft andre jobs og kender derfor måske lidt mere til, hvilke forventninger de kan have til arbejdstid, vilkår og løn. Men for nogle personer med flygtningebaggrund er det deres første job i Danmark. Derfor er det altid godt med en klar kommunikation, fordi man ikke altid kan regne med, at dele af aftalen er underforstået, fortæller Louise Rosenthal Jensen. For eksempel skal opgaverne være godt defineret, og der skal på forhånd være aftalt en tidsramme, som typisk er 15 timer om ugen, pointerer hun.

En anden praktisk ramme for ansættelsen er at forventningsafstemme, hvilket sprog der kommunikeres på:

»Mange af de flygtninge, vi har kontakt med, har meget fokus på enten at lære dansk eller engelsk, da det kan være overvældende at skulle lære to nye sprog. Så sørg for at forventningsafstemme, om det er dansk eller engelsk, der er vigtigst for jeres team,« fortæller hun, men understreger, at de fleste studerende på danske universiteter som regel har et udmærket sprog på enten dansk eller engelsk, selvom det kan svinge skriftligt og sprogligt.

Gør kulturelle koder klar
Uanset hvilket land man kommer fra, vil man opleve, at Danmark har en anderledes arbejdskultur, men de kultursammenstød, der kan opstå, er ret uskyldige, fortæller Louise Rosenthal Jensen. Selv den så omtalte danske festkultur, der kan eksistere på nogle arbejdspladser med fredagsbar og julefrokost, har ikke skabt utryghed eller problemer, fortæller hun:

»Det er måske den fornemmelse, man har i medierne, men vi oplever ikke, at det er et problem,« siger hun.

Det de studerende i stedet for nævner mest, er den kollegiale kontakt til lederen og chefen:

»For eksempel taler vi på en afslappet og direkte måde til vores chefer, vi spiser frokost med dem og kan joke med dem. Det kan opleves som om, der er meget mindre respekt for en lederstilling, end de har været vant til hjemmefra,« fortæller hun.

Så hvis en studerende virker tilbageholdende fra fællesskabet, ydmyg eller genert, kan det godt bunde i, at de ikke er vant til den danske uformelle omgangsform, fortæller hun, men understreger:

»Det er noget, man kan være opmærksom på i starten, men de studerende er dog hurtige til at afkode formen.«

Der kan også være stor forskel på, hvad studerende oplever afhængigt af, om de er fra Syrien, Ukraine eller andre lande. Som eksempel er amerikanere (som hjælpes i job via andre af foreningens programmer) meget mere vant til at se deres kolleger efter arbejde, end danskere er. Det kan være endnu en kulturforskel, der påvirker, hvordan man trives i arbejdet, så spørg eventuelt ind til den kulturelle arbejdsform, den studerende kommer fra, foreslår Louise Rosenthal Jensen og understreger:

»Man går aldrig galt i byen med nysgerrighed og åbenhed.«

Få diversitet og styrk innovationen
Hos Novo Nordisk er de glade for at have studerende som Salma Al-Rachid som en del af teamet. Agnethe Bentzon mener ikke, at de hensyn, der skulle tages, har været store. For hende betyder det, at hun drager en smule mere omsorg, ligesom hun ville gøre for andre unge mennesker, der lander på så stor en arbejdsplads, som Novo Nordisk er, fortæller hun, men understreger, at det også giver meget igen:

»Jeg er da enormt glad for, at vi kan hjælpe nogle unge mennesker. Det giver så meget mening, og så er det virkelig dygtige mennesker.«

Hos Foreningen Lige Adgang er tilbagemeldingen fra deres samarbejdende virksomheder positiv, og langt de fleste studerende bliver i deres studiejob efter de seks måneders periode slutter, fortæller Louise Rosenthal Jensen:

»Der er masser af forskning, der viser, at diversitet styrker innovation og konkurrenceevne, og det er også det, vi hører, virksomhederne melde tilbage til os. Og så er de studerende enormt taknemmelige, når de bliver tilbudt et job, hvilket betyder, at de ofte er mere loyale overfor virksomheden,« fortæller hun og konkluderer:

»Men du gør også en enorm forskel for et menneske. Du tager et socialt ansvar ved at gøre arbejdsmarkedet tilgængeligt og gør det mere repræsentativt ved at tilbyde de studerende vigtig erfaring, der bliver helt afgørende for deres videre karriere.«