Her får medarbejderne en ekstra pause, hvis de bruger den på en gåtur i skoven

Det er ikke til at se det fra Lars Peter Brasens faste kontorplads, hvor han har udsigt til en endevæg uden vinduer. Men udenfor har solen fundet et hul i det ellers regntunge, grå skydække over den vestjyske by Tarm. »Det passer da perfekt,« siger han, idet han træder udenfor.

Han er iklædt sort vatteret vindjakke og sort strikhue, begge med bogstaverne V og M skrevet sammen i et hvidt seismogramlignende logo.

Som flere af sine kolleger på kontoret hos tankvognproducenten VM Tarm gør han flittigt brug af tilbuddet om, at medarbejderne må holde en ekstra pause om eftermiddagen, hvis de vel at mærke bruger den på at gå en halvanden kilometer lang rute i en skov i nærheden af fabrikken. I rask tempo tager ruten lige præcis de 20 minutter, som pausen må vare.

»Det er guld værd med en daglig gåtur, når man som jeg sidder ned det meste af dagen. Det er som om, at hjernen bliver frisket op. Det er tit herude, jeg får en ny idé til at løse en opgave, som har drillet,« siger Lars Peter Brasen i Lederstof.dk’s podcast Bæredygtig Ledelse.

Tilbuddet om at trave sig til en ekstra pause gælder kun for VM Tarms omkring 50 funktionærer. Det er dem, der varetager de mest stillesiddende opgaver. Virksomheden har dog også indført et andet tilbud om betalt motion, som omfatter samtlige medarbejdere – inklusive de 240 timelønnede ansatte i produktionen: En såkaldt cykelbonus på 2.200 kr. om året, som man får udbetalt, hvis man i løbet af et kalenderår cykler til arbejde mindst 100 gange eller som minimum tilbagelægger 300 kilometer. Spørgsmålet er, hvorfor virksomheden gør så meget ud af at få medarbejderne til at skrue op for motionen? Det har vi besøgt den lille stationsby syd for Skjern for at finde ud af.

Et medarbejdergode
Som byens største arbejdsplads har VM Tarm i den grad brug for at kunne tiltrække medarbejdere, både lokalt blandt de ca. 4.000 indbyggere i byen, men også fra byer i pendlerafstand. Og det bidrager de forskellige motionstilbud til, forklarer ejer og administrerende direktør i VM Tarm, Holger Ross Lauritsen.

»For tiden slåsser vi rigtig meget med andre virksomheder om de gode medarbejdere, dels fordi vi vokser, men også på grund af arbejdsmarkedet generelt. Og her kommer det os til gode, at vi har de her forskellige sundhedsfremmende tilbud til medarbejderne. Faktisk får vi uopfordrede ansøgninger fra folk, som har hørt, at man bliver betalt for at cykle på arbejde,« siger Holger Ross Lauritsen, der selv bor i Herning, men ofte tager toget til Skjern og derfra tilbagelægger de sidste seks kilometer i sadlen.

Det er dog næppe muligheden for lidt ekstra penge til julegaverne, der gør, at virksomheden er begyndt at få flere ansøgninger, mener han.

»Det handler nok mere om signalværdien. Med cykelbonussen og tilbuddet om at gå en tur i arbejdstiden viser vi, at vi som virksomhed går op i vores medarbejderes sundhed. Og det, tror jeg, mange ser som et plus – ikke mindst i de her år, hvor der er kommet rigtig meget fokus på, hvad virksomhederne gør for at passe på deres medarbejdere.«

Det kan Lars Peter Brasen, der har været ansat i virksomheden i to et halvt år som compliance engineer, nikke genkendende til. Han bor for langt væk til at cykle til arbejde, forklarer han, men benytter sig 3-4 gange om ugen af muligheden for en spadseretur i skoven.

»For mig gør det en kæmpe forskel. Jeg får mere overskud rent mentalt og føler mig mindre stresset – både de sidste timer af arbejdsdagen, men også når jeg kommer hjem. Det giver energi at bruge energi. Så det er da bestemt noget, som trækker op, og som jeg meget nødigt ville undvære,« siger han.

Højner effektiviteten
Medarbejderne skal følge en særlig rute, når de går deres eftermiddagstur. »Så skal man ikke tænke for meget over, om man er væk for lang tid,« som direktør Holger Ross Lauritsen formulerer det. Et andet krav er, at medarbejderne skal aflevere deres mobiltelefon i receptionen, inden de går afsted. Skærme og sociale medier er nemlig en af de største kilder til stress, mener han.

»Man ser ofte, at når folk rejser sig fra deres computer for at holde pause, så tager de i stedet mobilen i hånden og læser nyheder eller tjekker sociale medier. Men det bliver man altså ikke ladt op af. Tværtimod. Man må op og lave noget andet, hvor hjernen ikke bliver bombarderet med nye informationer, men hvor det, der allerede kører rundt deroppe, kan få ro til at falde på plads,« siger Holger Ross Lauritsen, der ikke er i tvivl om, at motionstilbuddene, der også omfatter gratis adgang til et lokalt fitnesscenter, er med til at fremme effektiviteten blandt medarbejderne.

»Det er selvfølgelig svært at måle,« erkender han. »Men medarbejderne virker til at have et større overskud, når de har rørt sig. Det er også det, de selv siger. De tænker mere klart og får flere og bedre ideer. Så på den måde er det ikke kun godt for medarbejderne, men også for virksomheden, fordi medarbejdere, som trives og har det godt, leverer et bedre stykke arbejde.«

Konkurrenceelement
Vi går over til en af montagehallerne, som snildt kunne rumme en håndboldbane. I denne hal bliver tankvogne til gylletransport samlet. I trækasser ligger forkromede dele, som mænd i sort arbejdstøj og gule høreværn enten skruer eller svejser på de 12 meter lange, skinnende ståltankvogne.

Formanden for gylleafdelingen hedder Karsten Iversen. Han havde første arbejdsdag i virksomheden tilbage i 1992. Modsat tidligere cykler han nu på arbejde de fleste dage. Som regel tre-fire gange om ugen. 23 kilometer. Hver vej. Med en gennemsnitsfart på lige over 30 km/t. Og så er hans cykel endda uden elmotor.

Efter cykelturen tager han et hurtigt bad og en kop kaffe eller chokolade. »Og så kan du ellers tro, jeg er klar til at holde de unge mennesker i gang herinde,« siger han og kniber øjnene sammen i et smil. »Jeg er mere frisk og klar til dagen, når jeg har cyklet.«

Det er ikke så meget pengene fra cykelbonussen, der driver ham. Det handler mere om, at det er nemmere at vælge cyklen til, hvis man kan se, at andre gør det samme, forklarer han. Og så gør det ifølge Karsen Iversen ikke noget, at der også er et konkurrenceelement i ordningen. Hver uge bliver der nemlig sendt en top-10-liste ud internt i virksomheden over de flittigst cyklende medarbejdere. Han ligger lige nu på en femteplads, men har ambitioner om mere, når han er kommet sig helt oven på en drilsk skade i menisken. »Så skal den bare have gas.«

Tror du, at det kan virke afskrækkende på nogle medarbejdere, at der er et element af konkurrence i ordningen?

»Nej, det tror jeg faktisk ikke. Vi har det hyggeligt med det. Og stikker til hinanden. Det er bare sjov,« siger han.

Det er også Holger Ross Lauritsens opfattelse: »Folk driller hinanden, men på en kærlig måde. Jeg tror faktisk, at det bidrager til at gøre stemningen bedre. Det er noget, man kan snakke om i frokostpausen. Eller komme med en sidebemærkning om, når man står og arbejder,« siger han.

Selvom Karsten Iversen har god fart i cyklen, overvejer han at købe en elcykel. Måske til næste år. »Man bliver jo ikke yngre,« som han siger. Men han har ingen planer om helt at droppe cykelturen.

»Vi skal jo være på arbejdsmarkedet længere, end man engang skulle. Så du er nødt til at holde dig i gang. Det er ikke nok bare at arbejde. Kroppen skal have noget at arbejde på. Og det får den, hvis du rører dig og får masser af frisk luft.«

Store ambitioner
For at sikre sig, at medarbejderne bliver ved med at bruge de sundhedsfremmende tilbud ligesom Karsen Iversen – og for at få endnu flere med – omtaler direktør Holger Ross Lauritsen ofte ordningerne, når han holder orienteringsmøder med sine medarbejdere. »Faktisk så ofte, at de indimellem må bede mig om at snakke om noget andet,« griner han.

Cykelbonussen har eksisteret i to år, mens muligheden for en gåtur i arbejdstiden er tre år gammel. Holger Ross Lauritsen er ikke i tvivl om, at de penge, ordningerne koster virksomheden, er givet godt ud.

»Jeg snakker med virksomhedsledere, der synes, det lyder dyrt og mærkeligt at betale medarbejderne for at lave noget, der ikke er direkte arbejdsrelateret. Men jeg er overbevist om, at vi får de penge mange gange igen i form af gladere, sundere og mere effektive medarbejdere,« siger Holger Ross Lauritsen, der på sigt regner med, at ordningerne også vil bidrage til et lavere sygefravær. Det er dog endnu ikke muligt at påvise på grund af de lange perioder med nedlukning under corona.

Holger Ross Lauritsen har planer om at lave endnu flere tiltag, der fremmer medarbejdernes sundhed. Lige nu pønser han på at gøre virksomheden helt røgfri, så man heller ikke må ryge på virksomhedens udendørsarealer, som der er mulighed for i dag. Også selvom det sandsynligvis vil skabe utilfredshed blandt rygerne i virksomheden.

»Min bekymring er, at folk lærer at ryge her. De spændende mennesker er ofte dem, der står udenfor og ryger. Og derfor går lærlingene med derud og kan hurtigt få ideen til selv at tage en smøg. Og det er jo forfærdeligt at tænke på. Det vil jeg gerne have sat en stopper for,« siger han.

På sigt drømmer han om ikke bare at lukke ned for det, der skader helbredet, men at indføre så mange sundhedsfremmende initiativer, at medarbejderne går sundere hjem, end da de mødte ind om morgenen.

»Det er som om, at vi slet ikke har udnyttet den viden, vi har om hjernen og kroppen til at indrette arbejdspladsen. Jeg tror stadig, der ligger et stort uudnyttet potentiale for at skabe arbejdspladser, der er sundere for medarbejderne – måske så sund, at medarbejderne ligefrem får det fysisk og mentalt bedre af at gå på arbejde. Det drømmer jeg om at opnå en dag.«

Holger Ross Lauritsen håber, at mange andre virksomheder vil følge trop og begynde at betale medarbejderne for at cykle på arbejde og gå i arbejdstiden.

»Tænk for eksempel på, hvad det ville betyde for samfundet, hvis en masse virksomheder begyndte at betale deres medarbejdere for at cykle på arbejde. Både i form af lavere sygefravær. Men også fordi det ville reducere vores CO2-udledning,« siger Holger Ross Lauritsen, der håber, at ordet ’cykelbonus’ med tiden vil blive optaget i ordbogen.

»Det vil gøre mig stolt,« smiler han.