»Hvis du er dårlig til noget, er du gerne rigtig god til noget andet«

Hvis du har en psykiatrisk diagnose, kan det være svært at finde vej til det danske arbejdsmarked.

Herhjemme er ca. 24.000 mennesker over 21 år diagnosticeret med autisme. Af dem er blot hver fjerde i arbejde, viser tal fra Autismeforeningen.

Men i den lille it-virksomhed Glad Teknik i Hvidovre er billedet et ganske andet.

Her har omkring 80 procent af de i alt 25 medarbejdere en diagnose – det gælder også stifter, ejer og administrerende direktør Mathias Nielsen, der lider af ADHD og Aspergers syndrom.

»Mange kan kun få øje på ulemperne ved at have en diagnose. Men bag diagnoserne gemmer sig ganske ofte et usynligt talent, som bare venter på at blive forløst,« siger han i Lederstof.dk’s podcast Bæredygtig Ledelse.

Glad Teknik er vokset eksplosivt, siden Mathias Nielsen stiftede virksomheden i 2018. Virksomheden reparerer i dag ca. 6.000 computere om året og øger måned for måned antallet af medarbejdere.

Spørgsmålet er, hvordan han som leder har formået at vende sine egne og medarbejdernes diagnoser til en fordel. Og hvad det vil kræve af andre ledere at skabe en arbejdsplads med plads til medarbejdere med diagnoser.

Noget at stå op til
Udenfor er det omkring 10 grader. Men i værkstedet hos Glad Teknik er temperaturen som på en sommerdag. Mange er i T-shirt. Mathias Nielsen endda i shorts og badesandaler. Det er varmen fra processorerne i de mange computere, der får temperaturen til at stige. Og så gør det ikke indeklimaet bedre, at virksomheden er ved at vokse ud af de trange lokaler. Overalt sidder medarbejdere bøjet over computere i et virvar af ledninger og reservedele. Og i reoler står bærbare computere skulder ved skulder med påklistrede ordresedler som tegn på, at der er gang i butikken. Faktisk så meget, at Mathias Nielsen har lejet to tilstødende lokaler, som snart er klar til brug.

Hans blik er flakkende. Det ene øjeblik fortæller han om virksomheden. For det næste at stoppe op og lytte med på en samtale mellem en kunde og en medarbejder. »Jeg følger med i alt, hvad der rører sig omkring mig,« siger Mathias Nielsen, der som følge af sine diagnoser let lader sig distrahere.

Og når han endelig formår at koncentrere sig om en enkelt ting, ender han ofte med at gå for meget i dybden. Som da han læste på DTU Space og til en enkelt opgave brugte 40 timer på at se dokumentarprogrammer om emnet. I træk. Han gennemførte aldrig studierne, men fik i stedet en praktikplads i en it-virksomhed via kommunen.

Her gik det for alvor op for ham, at der var noget, han var bedre til end de fleste. Når han skilte en computer ad, kunne han modsat sine kolleger huske, hvor samtlige af de mere end 200 skruer skulle sidde. Opgaverne var afgrænsede. Og han fik ros for sin indsats.

»For første gang følte jeg, at der var noget, jeg var god til. Jeg fik lov til at udvikle mig og havde noget at stå op til. Det ændrede mit liv totalt.«

Langsomt opstod ideen til selv at starte en it-virksomhed, hvor arbejdsgangene var smartere og rammerne egnede til folk med diagnoser. Han ville nemlig gerne være med til at hjælpe andre som ham selv. Snart var Glad Teknik en realitet. Og blot fem dage efter sin første arbejdsdag ringede kommunen og spurgte, om han var interesseret i at få en ung borger blandt andet med Aspergers syndrom og skizofreni i praktik. Svaret var ja.

»Og det er faktisk det, der driver mig den dag i dag,« siger Mathias Nielsen: »Glæden ved at kunne give mennesker med en diagnose en chance. Og hver dag se, hvor meget de vokser og giver tilbage til virksomheden.«

Forudsigelighed og faste rammer
Med to diagnoser i bagagen har Mathias Nielsen stor indsigt i, hvordan man kan indrette arbejdspladsen, så også folk med diagnoser kan være en del af den.

Han understreger, at der kan være stor forskel på mennesker med den samme diagnose. Derfor er første skridt at spørge til de behov og udfordringer, den enkelte har. Mange udfordringer går dog igen, hvis du f.eks. har en diagnose inden for autismespektret, forklarer han og peger på lokaler med dårlig akustik som et eksempel.

Mathias Nielsen er som mange andre med Aspergers syndrom meget sansesensitiv. Men det er der råd for: Lyddæmpende plader, som også hænger i loftet hos Glad Teknik. Samtidigt kan bevægelser i synsfeltet virke forstyrrende for mange med diagnoser. Derfor sidder de fleste af medarbejderne placeret, så de kigger i retning af en væg eller en anden rolig flade.

Derudover forsøger Mathias Nielsen at gøre hverdagen så forudsigelig så mulig for de medarbejdere, der har en diagnose.

»Der er en grund til, at mange med diagnoser kan lide at spille computerspil. Her er reglerne og rammerne faste. Og du ved som regel, hvad målet er. Og det betyder, at de fleste ikke har noget problem med at improvisere og tænke kreativt. Sådan er det også, når man har en diagnose og skal varetage et job.«

Med forudsigeligheden for øje tildeler Mathias Nielsen den enkelte medarbejder en så klart defineret rolle som muligt. Er du udadvendt, kan du ekspedere kunder i butikken. Har du svært ved øjenkontakt, kan en plads i kundesupporten være det rette sted.

Plads til en dårlig dag
Netop i kundesupporten sidder 29-årig Nikolaj Frøsig. Han er diagnosticeret med infantil autisme, som i hans barndom kom til udtryk ved en ukontrollabel vrede. Han har været ansat i virksomheden i over tre år.

»En supportguru bliver jeg ofte kaldt,« griner han og vifter med et hurtigt ryk med hovedet sit lyse pandehår til siden.

Han sætter pris på, forklarer han, at han her tør stå ved sin diagnose, fordi så mange af hans kolleger er er i samme båd.

»En diagnose er med til at gøre dig til dig. Og derfor er det dejligt, at der også er plads til den del af mig,« siger Nikolaj Frøsig, der oplever, at han i jobbet har udviklet sine sociale evner – noget, som ellers kan være en udfordring for mange med infantil autisme. Faktisk har han svært ved at pege på, hvor han i dag skulle være særligt udfordret. »Men det er jo et tegn på, at jeg er det rigtige sted,« siger Nikolaj Frøsig, der dog også drømmer om en karriere som musiker. Genren står skrevet på hans lyserøde hættetrøje: DEATH METAL.

Ved siden af ham sidder nyansatte Daniel Ferkinghoff-Borg på 19. Hans job er at indkøbe brugte computere og sætte dem i stand til videresalg. Han er under udredning for bipolar lidelse. I sine depressive perioder kan det være svært for ham at forudse, hvor meget han kan udrette. Nogle gange en hel del. Andre ganske lidt. I gymnasiet måtte han droppe ud, hver gang han ramte en nedfase. Men det tror han ikke bliver tilfældet i Glad Teknik.

»Folk har en enorm rummelighed og respekt for hinanden. Og det gør, at jeg ikke har noget problem med at sige, hvis det i en periode kniber med energien og overskuddet,« siger han og tilføjer, at han i sine maniske perioder til gengæld altid får en masse fra hånden.

Men hvordan sikrer Mathias Nielsen, at medarbejderne tør være ærlige over for både ham og hinanden?

Selv er han på grund af sine diagnoser dårlig til at aflæse stemmeleje og mimik. Det gør ærligheden blandt medarbejderne særlig vigtig, forklarer han.

»Hvis folk har en dårlig dag, skal de turde sige det til mig. Det kan vi jo alle have – også dem, der ikke har en diagnose,« siger Mathias Nielsen, der både til jobsamtalen og i den første tid af ansættelsen understreger vigtigheden af, at medarbejderen tør være ærlig – både over for kollegerne og ham som leder.

Hvis han selv har en svær dag på kontoret, forsøger han ikke at dække over det. Tværtimod. Og det er med til at vise vejen for den ærlighedskultur, som han mener er afgørende, men også kendetegnende for arbejdsmiljøet hos Glad Teknik.

Det er dog langt fra de dårlige dage, der fylder mest. Hverken hos ham eller medarbejderne, påpeger han.

»Mange af vores ansatte med diagnoser har haft svært ved at passe ind andre steder. Men når de som her bliver mødt med åbenhed og forståelse, finder de ud af, at de kan gøre en forskel. Det giver dem en masse gåpåmod og lyst til at blive her i mange år. Og det er jo en kæmpe fordel for os som virksomhed,« siger han.

Superkræfter
Mennesker med diagnoser kan ifølge Mathias Nielsen noget, som de fleste andre ikke er i stand til. Men det går mange virksomheder glip af, mener han, fordi virksomhederne ser et handicap frem for de superkræfter, som en diagnose også kan føre med sig.

»Hvis du blot giver folk med diagnoser mulighed for at vise, hvad de kan, vil deres styrker langt overskygge deres svagheder. Det er i hvert fald det, jeg i de langt, langt fleste tilfælde oplever,« siger han og peger på, at folk med diagnoser indenfor autismespektret ofte har meget fokuserede interesser. Det gør, at nogle af medarbejderne i Glad Teknik har en stor viden inden for et meget specifikt område – f.eks. om en særlig computerprocessor, som de ved mere om end de fleste andre it-teknikere.

Hos Mathias Nielsen selv består superkraften af en særdeles god hukommelse. På et tidspunkt kunne han huske over 100 decimaler i tallet pi. Og engang lærte han samtlige af de 200 numre, han havde indkodet i sin telefon, udenad. I dag gør han brug af sin gode hukommelse, når der kommer en computer ind ad døren til reparation.

»Hvis den har været forbi værkstedet 18 måneder tidligere, kan jeg som regel huske, præcist hvad den fejlede sidst. Jeg har derfor hurtigt et bud på, hvordan vi kan fikse den denne gang,« siger han.

Højner diversiteten
En af de medarbejdere, der ikke har en diagnose, er it-tekniker Henrik Rolf. Han ser enkelte udfordringer ved at arbejde sammen med så mange med en diagnose. Men frem for alt mener han, at de ansatte med diagnoser er en stor gevinst for virksomheden.

»Jeg skal tænke mere over, hvordan jeg siger tingene, når jeg taler med en med en diagnose. Der kan være nogle særlige hensyn at tage. Men derudover må man bare sige, at det har givet os en langt mere alsidig og divers medarbejdergruppe at have de mange forskellige medarbejdere med diagnoser, som vi har. En kæmpe gave.«

For nylig deltog GladTeknik i tv-programmet ’Løvens Hule’. Her kunne Mathias Nielsen gå hjem med halvanden million kroner fra virksomhedens nye medejer: iværksætter og investor Jacob Risgaard. »Glad Teknik er virkelighedens svar på The Avengers,« skrev Risgaard efterfølgende i et opslag med henvisning til superhelteserien af samme navn.

Det er dog ikke den økonomiske fremgang, der gør Mathias Nielsen allermest stolt. Det er derimod den udvikling, som medarbejderne går igennem i virksomheden.

»Jeg bliver hver dag bekræftet i, at når du er dårlig til noget, er du gerne rigtig god til noget andet. Jeg finder hele tiden nye talenter hos medarbejderne. Og det gør det utroligt meningsfyldt for mig at gå på arbejde. Ikke mindst fordi jeg ved, hvor svært det kan være at finde sin plads i verden, når man har en diagnose.«