Teaterets kunst er grusom, fordi det handler om noget så forfærdeligt som talent. Hvis du har det, så lever du. Hvis du ikke har det, så er det ud. Derfor er det også en stor kunst at være chef for et teater. Det kræver en person, som har talent for at lede og gå forrest – og samtidig respektere kunsten.
En anden fantastisk leder, jeg har mødt i mit arbejdsliv, hed Peer Gregaard. Jeg mødte ham på det Det Kongelige Teater, hvor han var teaterchef mellem 1966 og 1975. Før det var han på Det Ny Teater i 22 år, hvor han arbejdede med at gøre teateret til en af de mest moderne skuespilsscener i Europa på det tidspunkt. Han var både en personlig og spændende leder – og vi blev også nære venner i de år, vi arbejdede sammen.
Når man er venner med sin chef, skal man vide, at der er en forskel. Du ville jo være idiot, hvis du ikke ved, at du taler med en, der har stor indflydelse på ministeriet eller på økonomien på det sted, du arbejder. Uanset om man er skuespiller eller chef, skal vi have en respekt og en fornemmelse for hinanden. Hvis man har det, så finder man hurtigt ud af at kunne være venner.