»Hvornår har du sidst mærket efter, om du har dig selv med inde bag jakkesættet?«

Når man skal have tømt hovedet, skader det vist ikke at blive blæst godt igennem.«

Sådan siger Jakob Aagaard, da han sammen med sin samarbejdspartner Troels Bech byder os velkommen uden for Café Kystgaarden i Gilleleje en solrig og blæsende mandag eftermiddag.

Det er her i det højtliggende klintområde med udsigt til Kattegat, at makkerparret til august skyder det første kursusforløb på den nystartede Ledelseshøjskolen i gang. Med foredrag i caféen, overnatning i de omkringliggende feriehuse og vandreture langs kysten.

»Man kan ikke undgå at blive en smule ydmyg og eftertænksom i de her omgivelser. De gamle træer har jo stået her lang tid før os,« siger Jakob Aagaard og nikker hen imod en gruppe højstammede strandfyr.

»Ved at tage udgangspunkt i Kierkegaards eksistentielle spørgsmål har jeg fået en masse ledere til at tænke over, om de har sig selv med i deres lederskab. Og det er præcis det, som er afsættet – og i virkeligheden også målet – med den ledelseshøjskole, vi nu har sat i verden,« siger Jakob Aagaard.

Netop Søren Kierkegaard er omdrejningspunktet for en 12 kilometer lang vandretur, som deltagerne på Ledelseshøjskolen skal ud på. Turen går forbi en sten, der er rejst til minde for den danske filosof. Hvad der står på stenen, og hvorfor den er interessant set med ledelsesøjne, vender vi tilbage til.

Vi sætter os ind på cafeen med danskvand og ginger ale imellem os. Her fortæller Jakob Aagaard, at mange ledere har blikket så stift rettet mod KPI’er og konstante nye mål, at de glemmer at mærke efter, om de er tro mod sig selv og deres værdier. Og for nogle går det først op for dem, når de træder ind i karrierens solnedgangsår.

»Jeg har talt med mange ældre ledere, som ser tilbage på deres karriere og finder ud af, at de mest af alt har gjort det, som andre havde af forventninger til dem. Det er også okay, så længe man har sig selv med. Men det er altså langt fra alle, der kan sætte flueben ved det,« siger han.

Ikke et selvrealiseringsforløb

Problemet ved ikke at mærke efter, om man har sig selv med inde bag jakkesættet, er ifølge Troels Bech, at man bliver en dårligere udgave af sig selv. Og dermed også en dårligere leder.

»Vi har alle sammen vores unikke ståsted. Og det er i den forskellighed, vi hver især bliver værdifulde. Derfor er vores mål heller ikke at lære folk at gøre de rigtige ting, men at lære dem at gøre deres ting rigtigt,« siger den tidligere superligatræner og senere sportsdirektør i Brøndby IF.

»Vi kommer ikke med en færdig løsning på det at være en god leder. Vi vil derimod gerne have lederne til at være sig selv mere bevidst, så der er en samklang mellem det, du gør, og det, du er,« siger han og understreger, at Ledelseshøjskolen langt fra skal ses som et »terapeutisk-realiser-dig-selv-forløb,« som han udtrykker det.

»Hvis du formår at være dig selv i det lederskab – og dermed gør det til et personligt lederskab – så er jeg fuldstændig overbevist om, at du vil trives bedre i jobbet, få mere gennemslagskraft og på den måde også kunne bidrage til en bedre bundlinje.«

Læring gennem dialog

Ledelseshøjskolen er en pop up-skole, der efter planen skal afholde kurser rundt omkring i landet. Forløbene varer cirka otte døgn med både fysiske samlinger og virtuelle møder, fordelt over en periode på fire måneder.

Der er med andre ord ikke tale om en højskole i klassisk forstand, men et »uddannelsesforløb inspireret af højskoletankegangen,« forklarer Troels Bech. Ikke mindst den del, der handler om læring gennem dialog.

»Tingene lagrer sig simpelthen bedre, hvis man får mulighed for at snakke med andre om det, man hører eller læser,« fastslår Troels Bech, der selv er rundet af fri- og højskolemiljøet i Ollerup ved Svendborg.

I den første del af forløbet på Ledelseshøjskolen samles kursisterne i fem dage med overnatning. Programmet står på oplæg fra blandt andre fodboldlandstræner Kasper Hjulmand og filosof og forfatter Morten Albæk.

Også de to initiativtagere og facilitatorer selv står på listen af oplægsholdere – for Jakob Aagaards vedkommende med et oplæg om ’tvivlen og søgen i lederskabet.’

»At tvivle er en del af det at være menneske,« siger han. »Men i stedet for at skubbe tvivlen væk, som man meget let kan komme til, når tingene går hurtigt, vil vi gerne have deltagerne til at bruge tvivlen til at blive klogere. Til at turde stille spørgsmål ved, om man er tro over for sig selv – og derved om man er på rette vej.«

Og hvordan vil I helt konkret få deltagerne til at gøre det?

»I en travl hverdag har man ofte slet ikke tid til at lytte til tvivlen – eller til at være nysgerrig for den sags skyld. Det skaber vi et rum til ved at samle deltagerne over flere dage, hvor der er tid til at få inspiration fra andre, til dialog og ikke mindst til at reflektere over ens egen måde at være leder på,« siger Jakob Aagaard.

Så tempoet er afgørende?

»Ja!« lyder det prompte fra Troels Bech: »Alt går så hurtigt i dag. Her gør vi en dyd ud af at tage os god tid, at være langsomme, i lang tid – for på den måde at blive langtidsholdbare,« siger han og peger på, at deltagerne kommer til at bruge tre gange så lang tid på bearbejdningen af oplæggene, som på selve oplæggene.

Behov for sparring

Som tidligere professionel fodboldspiller og træner på eliteniveau kender Trols Bech til alt om vigtigheden af at holde kroppen sund. Men det er nu ikke det, han fremhæver, da jeg spørger ham, hvad erhvervsledere kan lære af en forhenværende superligatræner.

»Som træner arbejdede jeg en hel del med krisehåndtering … sådan ca. to gange om ugen,« siger han og slår et stort grin op.

»Nej altså, jeg har først og fremmest lært, at der altid er behov for sparring, fordi man hurtigt sovser sig ind i sit eget lille univers. Sådan tror jeg også, det er ude i mange virksomheder. Der er altid en anden måde at gøre tingene på. Måske bare en lille ændring, der kan gøre en verden til forskel. Den nysgerrighed og åbenhed for andre tilgange og ideer, tror jeg, er ekstrem vigtig at bevare – uanset hvor mange stjerner du har på skulderen.«

Ledelseshøjskolen vil kombinere den velkendte højskoletanke om dannelse gennem dialog med »det bedste fra moderne ledelse,« som det hedder på hjemmesiden. Men hvad ligger der egentlig i dét? Jakob Aagaard forklarer:

»De senere års udvikling har sat en tyk streg under, at du ikke kan bedrive god ledelse uden at have fokus på mennesket. Det gælder både i forhold til dine medarbejdere. Men så sandelig også i forhold til dig selv,« siger han.

»Vi præsenterer deltagerne for en række oplægsholdere, der på hver sin måde har skabt gode resultater gennem et nærværende og autentisk lederskab. Det handler om bæredygtighed. Om at være langtidsholdbar. Og det mener vi, man kan opnå ved at træne sin nysgerrighed og i det hele taget forholde sig åbent over for nye måder at være leder på.«

Uden visitkort

Hvis man vil lære af andre, skal man ifølge Jakob Aagaard se på mennesket frem for på titlen eller rangen. Og netop derfor får deltagerne på Ledelseshøjskolen ikke udleveret en navneliste, som vil gøre det muligt at knytte en person fra listen til et bestemt firma og et bestemt job.

»Vi tjekker ikke ind med et visitkort i hånden, men som det menneske, vi er. Det kan være angstprovokerende for nogle, fordi vi i så høj grad identificerer os med vores job. Men der kan opstå noget virkelig smukt, fordi man ikke dømmer hinanden på forhånd,« siger han.

Med i projektet er også et såkaldt advisory board, der blandt andre tæller landstræner Kasper Hjulmand, Britta Stenholt, der er topchef i Stark Danmark, og musiker, forfatter og skuespiller Michael Falch. Men hvad kan et navn som Michael Falch, der især er kendt som forsanger i det danske rockband Malurt, bidrage til på et kursus om ledelse?

»Han har ledet et rockband, som er et alternativt og mere kreativt miljø at være leder i. Og så kan han sin højskole, sin Grundtvig og faktisk også sin Kierkegaard. Han er en modpol til managementflosklerne, som vi for alt i verden ikke vil forfalde til,« siger Jakob Aagaard.

Hvad er det for nogle managementfloskler, I ikke vil forfalde til?

»Ideen om, at der findes en opskrift på god ledelse. Vi vil hellere præsentere en tilgang til god ledelse, som handler om at træne sin nysgerrighed – og på den måde finde frem til et mere personligt lederskab.«

Det er ikke kun ideen om at lære gennem det talte ord, som Ledelseshøjskolen har ladet sig inspirere af fra højskoletankegangen. Undervejs i forløbet står den nemlig også på fællessang. Deltagerne bliver desuden bedt om at tage en sang med, som har betydet noget særligt for dem. Det handler om at smide blufærdigheden, fortæller Jakob Aagaard. Og om at styrke fællesskabet i gruppen.

»Det handler ikke om, at folk skal udlevere sig selv. Men en sang – og ikke mindst den historie, der ligger bag valget af den – kan være et godt udgangspunkt for at snakke om alt fra personlige værdier til sjove oplevelser. Og så er fællessang noget, man gør sammen. Og det er jo netop i relationerne til hinanden, at der er rigtig meget at hente – også når det handler om at blive en bedre leder,« siger han.

Din egen sandhed

Og nu tilbage til den Kierkegaard-mindesten, som deltagerne skal gøre holdt ved på en vandretur langs klinten. På stenen kan man læse et citat, der dukkede op i det filosofiske verdensnavns efterladte notater: ”Hvad er Sandhed andet end en Leven for en Idee”.

»Det, der er vigtigt og værd at efterstræbe for én, er ikke nødvendigvis vigtigt for andre,« lyder Jakob Aagaards udlægning af citatet.

»Det gælder om at finde den sandhed, som giver mening for dig. Og det er i høj grad relevant at forsøge at finde ind til, når vi snakker ledelse. Det kan lyde meget højtragende, men det behøver det langt fra at være. Det handler i bund og grund om, hvad der driver dig som menneske og som leder.«