Vil du være en bedre leder? Så gør som Johanne Schmidt-Nielsen og læs en bog

Hun har altid én liggende i tasken. Så har hun muligheden, hvis chancen skulle byde sig.

Det gør den langt fra hver dag. Men indimellem, når hun har 20 minutter mellem to møder ude i byen eller sidder i toget et sted ude i landet, så lægger hun computer og mobil væk og fisker den op.

Bogen i tasken.

Efter et par sider forstummer de mange samtaler i hendes hoved sig. Så glemmer hun alt om det vigtige møde i næste uge. Om den der sag, hun skal forholde sig til. Og om, hvad det nu lige er, børnene skal have med i skole i morgen.

Johanne Schmidt-Nielsen er generalsekretær i Red Barnet. Og så er hun kæmpe fan af skønlitteratur. »At læse bøger er den ypperste luksus,« som hun siger.

Skønlitteraturen giver hende en pause fra den travle hverdag som topleder. Når hun læser, forklarer hun, holder hendes hjerne pause fra alle de andre ting, der kører.

Men bøgernes fiktive univers gør mere end det. Det gør hende klogere. På sig selv. På andre. Og på det samfund, der omgiver hende. Og det er, mener hun, med til at gøre hende til en bedre leder.

Flere andre toneangivende ledere tilslutter sig ideen om, at skønlitterær læsning kan føre til bedre ledelse. Det gælder blandt andre Mette Frederiksen, André Rogaczewski, Marianne Dahl og Margrethe Vestager. I bogen ’Hvem er bange for Moby Dick?’ fortæller de to sidstnævnte, at de helt har droppet af læse ledelsesbøger til fordel for skønlitteraturen.

»Skønlitterære bøger er«, som Vestager formulerer det, »de bedste ledelsesbøger«.

Ifølge erhvervspsykolog og ledelsescoach Michala Schnoor er mange ledere kørte trætte i managementlitteraturens »snuptagsløsninger,« som hun kalder det. 7-trins-modeller til forandringsledelse. 5 gode råd til en mere effektiv ledelsespraksis. Den slags.

Problemet er, forklarer hun, at den verden, lederne møder i deres hverdag, langt fra er så sort-hvid, at den kan sættes på simple formler. Den er tværtimod fyldt med dilemmaer, tvivl og kompleksitet. Det giver ledelsesbøgerne sjældent plads til. Men det gør skønlitteraturen. Og derfor er den ifølge hende en »kongevej« til bedre ledelse.

Men hvad er det mere konkret, ledere kan få ud af at læse skønlitteratur?

Fordybelsestræning
Når Johanne Schmidt-Nielsen læser bøger, foregår det aldrig på en skærm eller ved at lytte til en lydbog. Det er de fysiske bøger, hun sværger til. Det er dem, der giver hende de bedste pauser fra en verden, der »bimler og bamler,« som hun formulerer det. Ingen notifikationer. Ingen mulighed for at lave noget andet på samme tid. Og det gør, at hun nemmere kan fordybe sig og komme i flow.

»Vi lever i en tid, hvor vi konstant får nye input, hele tiden bliver forstyrret. Der kommer en mail, en ny dagsorden, et eller andet på LinkedIn, en besked på Aula. Alt det får man et afbræk fra, når man slukker telefonen og lægger sig på sofaen med en bog. Og det gør det for mig nemmere at fokusere på den ene ting. Det er fordybelsestræning, simpelthen.«

Med evnen til at fordybe sig følger evnen til at være nærværende, pointerer Johanne Schmidt-Nielsen. Og det er afgørende at være i stand til som leder.

»Hvis du er god til at holde fokus, så kan du bedre være til stede i et rum og overfor et andet menneske. Det er vigtigt at kunne i rollen som leder. En stor del af det at lede handler jo om at bygge gode og tillidsfulde relationer op. Og det er svært, hvis dine tanker konstant glider i alle mulige retninger,« siger hun.

I andres sted
Michala Schnoor, der er partner i konsulentfirmaet Organisation, har de senere år bragt skønlitteraturen ind i sit arbejde med udvikling af ledere og ledelsesgrupper. Ifølge hende styrker skønlitterær læsning ikke kun din evne til at fordybe dig og være til stede. Den gør dig også bedre til at læse andre mennesker.

»Hvis du skal kunne organisere mennesker omkring et bestemt mål, så skal du også være i stand til at sætte dig i andres sted. Og det kan du træne igennem skønlitteraturen, fordi du her får mulighed for at betragte verden gennem karakterer, der lever under nogle helt andre livsomstændigheder end dig selv,« siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen er enig:

»Når du læser skønlitteratur, får du trænet nogle alment menneskelige egenskaber. Det gælder ikke mindst dine empatiske evner, fordi du som læser kommer ind i hovedet på andre mennesker,« siger hun og peger på Theis Ørntofts slægtsroman ’Jordisk’ som et eksempel på en bog, hvor du ser verden fra forskellige perspektiver. En læseoplevelse, der minder én om, at der aldrig kun findes én sandhed – og dermed også sjældent ét rigtigt svar, forklarer Johanne Schmidt-Nielsen og uddyber:

»Skønlitteraturen står i kontrast til faglitteraturen på den måde, at den ikke leverer endegyldige svar, men tværtimod åbner op for, at der kan være mange forskellige rigtige svar alt afhængig af, hvor man ser verden fra. Og det er vigtigt at huske på som leder. Det nytter ikke at trække et eller andet ned over hovedet dine medarbejdere, bare fordi du selv synes, det giver mening. Du er nødt til at lytte til dem og være åben over for, at der kan være andre veje, som set fra deres stole giver mere mening,« siger hun.

Når man træner sin evne til at sætte sig i andres sted, så bliver man ifølge Michala Schnoor også mindre tilbøjelig til at putte folk i kasser.

»I skønlitteraturen er der plads til nuancer. Karaktererne er sammensatte. Og det er værd at huske på, når man står overfor sine medarbejdere. Folk er måske slet ikke, som du tror. Eller måske rummer de i hvert fald en masse andet. Og det kan være relevant at være nysgerrig på, så du kan hjælpe og guide dem på den måde, som lige præcis de har brug for,« siger hun.

Ro og retning
I mødet med fiktive karakterer, der lever og tænker anderledes end en selv, får man ikke kun trænet sin empati. Man bliver også blive klogere på sig selv og sine egne værdier, lyder det fra Michala Schnoor.

»Når man læser bøger, læser man ud fra sin egen livserfaring og sit eget syn på, hvad der er rigtigt og forkert. Og det syn bliver udfordret, når man følger nogle mennesker, der gør noget andet, end man selv ville have gjort. Måske bliver man inspireret af det, de gør. Måske tager man afstand fra det. Og på den måde bliver man klogere på, hvad det er for nogle værdier og normer, man selv har lyst til at følge og bygge sit lederskab på,« siger hun og fremhæver ‘Doppler’ af den norske forfatter Erlend Loe som et godt eksempel på en roman, der udfordrer de normer og værdier, mange af os følger uden nødvendigvis at have tænkt videre over det.

Efter et cykelstyrt får bogens hovedperson, en familiefar med fast arbejde, en åbenbaring. Han indser, at han i forsøget på at leve op til de forventninger, samfundet stiller til ham, har glemt at lytte til sig selv. Snart flytter han ud i skoven i et telt. Alene. Men så møder han en elg, som han får en nær relation til. Bogen leverer en tankevækkende og humoristisk kritik af det moderne samfund. Ledelse står der intet om. Alligevel kan du som leder lære noget af at læse historier som denne, mener Michala Schnoor:

»Mange ledere føler, at de skal leve op til en særlig idé om, hvordan man er leder. Men hvad synes de egentlig selv er den rigtige måde at være leder på? Det spørgsmål vil være oplagt at stille sig selv, når man læser en bog om en mand, der pludselig går en helt anden vej end den, omverdenen forventer af ham,« siger hun.

Jo mere du reflekterer over dine valg og dit etiske ståsted, des mere troværdig og overbevisende vil du ifølge Michala Schnoor fremstå som leder.

»Det giver en ro og en retning i dit lederskab, når du kender dig selv og ved, hvad der er for nogle værdier og logikker, du står på,« siger hun og tilføjer, at et klart værdimæssigt ståsted kan være et nyttigt redskab, når du som leder skal træffe beslutninger.

»Ofte må ledere træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag. Men hvis man har en god idé om, hvor man værdimæssigt står, kan det være en hjælp i forhold til at finde ud af, om man skal gå til højre eller venstre.« 

Klar tale
Som leder er det vigtigt, at du kommunikerer dine beslutninger på en måde, der giver mening for medarbejderne. Og det kan du ifølge Michale Schnoor også finde hjælp til i skønlitteraturen.

»Ledelsesverdenen er fyldt med sådan noget højtsvævende business-lingo, som ingen rigtigt forstår, fordi det er alt for abstrakt. Det er ikke bare et problem rent kommunikativt. Det er også med til at skabe en distance til medarbejderne, som kommer fra en hverdag med nogle meget konkrete problemer og udfordringer,« siger hun.

Skønlitteraturen, derimod, tilbyder et langt mere konkret og erfaringsnært sprog. Og det kan man med fordel lade sig inspirere af som leder.

»Medarbejderne skal jo ikke sidde og tænke ’hvad er det egentligt det her projekt går ud på?’ De har brug for, at du er konkret og siger tingene, som de er. Og den type sprog finder man i langt højere grad i skønlitteraturen end i managementbøgerne,« siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen holder meget af detaljerne i det skønlitterære sprog. Det er dem – de konkrete detaljer – der gør sproget levende og giver én mulighed for at se den fiktive verden for sig. Det er værd at huske på, mener hun, når man som leder skal holde tale eller formidle et budskab på skrift.

»Jo mere konkret du er, jo nemmere er det at forstå. Selvom det er meget banalt, så glemmer man det nemt, fordi man gerne vil lyde smart og klog, eller fordi man har hørt andre ledere tale sådan. Og så er det godt med et skud skønlitteratur, som kan få én ned på jorden og tale i øjenhøjde med folk,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Lad lysten styre
Ifølge Michala Schnoor er der umiddelbart ikke noget litteratur, som er bedre end andet, hvis du søger inspiration til lederrollen. Du kan i princippet lære noget i alle afkroge af det skønlitterære univers. Men, tilføjer hun, hvis du ikke er en garvet læser – eller kun sjældent har tid til at læse – kan det være en god idé at læse noget, som ikke er for svært og eller for langt.

»Det kan være et digt på én side, små noveller eller en bog på et par hundrede sider. Det vigtige er, at du har lyst til at læse det. Og kan overskue det. Bliver det en pligt, går du nemt død i det. Så lad lysten styre dit valg af bøger. Så bliver det en meget bedre oplevelse,« siger hun. Ja måske endda »den ypperste luksus«, som det altså ifølge Johanne Schmidt-Nielsen er, når hun snupper bogen op af tasken og for en stund lader sig forsvinde ind i litteraturens verden.