Hun har altid én liggende i tasken. Så har hun muligheden, hvis chancen skulle byde sig.
Det gør den langt fra hver dag. Men indimellem, når hun har 20 minutter mellem to møder ude i byen eller sidder i toget et sted ude i landet, så lægger hun computer og mobil væk og fisker den op.
Bogen i tasken.
Efter et par sider forstummer de mange samtaler i hendes hoved sig. Så glemmer hun alt om det vigtige møde i næste uge. Om den der sag, hun skal forholde sig til. Og om, hvad det nu lige er, børnene skal have med i skole i morgen.
Johanne Schmidt-Nielsen er generalsekretær i Red Barnet. Og så er hun kæmpe fan af skønlitteratur. »At læse bøger er den ypperste luksus,« som hun siger.
Skønlitteraturen giver hende en pause fra den travle hverdag som topleder. Når hun læser, forklarer hun, holder hendes hjerne pause fra alle de andre ting, der kører.
Men bøgernes fiktive univers gør mere end det. Det gør hende klogere. På sig selv. På andre. Og på det samfund, der omgiver hende. Og det er, mener hun, med til at gøre hende til en bedre leder.
Flere andre toneangivende ledere tilslutter sig ideen om, at skønlitterær læsning kan føre til bedre ledelse. Det gælder blandt andre Mette Frederiksen, André Rogaczewski, Marianne Dahl og Margrethe Vestager. I bogen ’Hvem er bange for Moby Dick?’ fortæller de to sidstnævnte, at de helt har droppet af læse ledelsesbøger til fordel for skønlitteraturen.
»Skønlitterære bøger er«, som Vestager formulerer det, »de bedste ledelsesbøger«.
Ifølge erhvervspsykolog og ledelsescoach Michala Schnoor er mange ledere kørte trætte i managementlitteraturens »snuptagsløsninger,« som hun kalder det. 7-trins-modeller til forandringsledelse. 5 gode råd til en mere effektiv ledelsespraksis. Den slags.
Problemet er, forklarer hun, at den verden, lederne møder i deres hverdag, langt fra er så sort-hvid, at den kan sættes på simple formler. Den er tværtimod fyldt med dilemmaer, tvivl og kompleksitet. Det giver ledelsesbøgerne sjældent plads til. Men det gør skønlitteraturen. Og derfor er den ifølge hende en »kongevej« til bedre ledelse.
Men hvad er det mere konkret, ledere kan få ud af at læse skønlitteratur?