»Jeg har set flere ledere knække, fordi de ikke fik deres nattesøvn. Der vil jeg ikke ende«

Hjemme hos Tonni Bülow-Nielsen bliver lyset i soveværelset slukket klokken 22. Ikke 21:55. Og da slet ikke 22:05. Vækkeuret ringer klokken 5:45. Og der rejser Tonni Bülow-Nielsen, der er leder i VF Venture, som er en del af Vækstfonden, sig op fra den specialindkøbte Tempur-madras – uden at snooze.

De syv timer og 45 minutters søvn, som han sover hver nat, vejer lige så tungt i hans verden, som de vågne timer, for ellers kan han ganske enkelt ikke være den bedste udgave af sig selv. Og han kan tilmed være en dårlig leder, siger han:

»Hvis jeg ikke prioriterer min søvn, har jeg ikke den båndbredde, det overskud og den kapacitet, der skal til for at være en god leder. Jeg har set flere ledere knække, fordi de skærer flere og flere timer af deres nattesøvn for at nå al deres arbejde, og der vil jeg ikke ende.«

Tonni Bülow-Nielsens opfattelse er, at mange danskere ikke prioriterer deres søvn nok, fordi vi alle får mere og mere travlt, og fordi der kræves mere og mere af os på arbejdet.

»Og når der kræves mere af de menige medarbejdere, kræves der endnu mere af lederne, og for at få det til at hænge sammen er man nødt til at finde det overskud et sted. For nogle er det yoga og faldskærmsudspring, men for rigtig mange af os, som egentlig bare har en travl hverdag, tror jeg på, at vi kan finde den i bedre og mere systematiseret søvn,« siger han.

For to år siden udfyldte Tonni Bülow-Nielsen to chefroller i Vækstfonden: Dels var han managing partner i Venture investeringsafdelingen – et stort team, der har til opgave at investere mange millioner i danske selskaber, dels var han senior vicepresident i Vækstfondens topledelse. Det kunne betyde en arbejdsuge på op mod 60 timer, og for ham betød det, at han måtte finde en vej til fortsat at kunne levere optimalt i chefrollen og samtidig være far med overskud efter endt arbejdsdag. Tonni Bülow-Nielsen fandt hjælp i at fokusere på sund kost og motion, men inden længe kom en tredje faktor ind i billedet:

»Jeg begyndte at dykke længere ned i viden om sundhed, og jeg læste mig hurtigt ind på, hvor vigtig en rolle søvn spiller. Det er en variabel, der er lige så vigtig som kost og motion, som jeg går meget op i. Derfor indførte jeg et ret rigidt system for min søvn. Det viste sig hurtigt at komme tifold tilbage, og på den måde kunne jeg gøre det godt som leder, selvom jeg havde en vanvittig arbejdsuge i mange år.«

Nørder ned i søvnen
Under Corona tog Tonni Bülow-Nielsen dog som så mange andre danskere sit arbejdsliv op til revision og hyrede også en søvnkonsulent – han havde behov for at revidere sin work-life balance. Og i den forbindelse traf han valget om at fratræde rollen som topleder for udelukkende at koncentrere sig om sin anden lederfunktion. Det betød dog ikke, at han slækkede på sit søvnsystem:

»Når man har gjort det et stykke tid, finder man ud af, hvor vanvittig vigtigt, det er,« siger han og tilføjer, at er man datadrevet som ham selv, er det ligefrem spændende at nørde ned i detaljer om sin søvn. Det gør han selv med et Garmin-ur, der har en avanceret søvnovervågningsfunktion.

»Og så kan jeg aflæse hvorfor på mit ur, hvis jeg ikke er helt oppe på beatet.«

Søvn er den prisme, alt skinner igennem
Er det så bare Tonni Bülow-Nielsen, der har et ekstremt søvnbehov eller et alt for rigidt system?

Slet ikke, lyder det fra søvnekspert Mikael Rasmussen. Faktisk er det alle os, der ikke prioriterer timerne på madrassen højt nok, der har en blind vinkel, og de, der gør ligesom Tonni Bülow-Nielsen, der har set lyset, bedyrer han.

Mikael Rasmussen har specialiseret sig i søvn og dens betydning for stress, trivsel og arbejdsmiljø, og han er på en vigtig mission: At få danskerne til at sove bedre. Undervejs har han derfor også holdt foredrag og workshops for ledere og medarbejdere på utallige arbejdspladser. Og det er tilsyneladende højst nødvendigt, for søvnløshed og søvnproblemer er et kæmpe samfundsproblem – omkring hver femte dansker har søvnproblemer.

»Al forskning viser, at søvn er den prisme, hvor alt andet skinner igennem. For lidt søvn er sundhedsskadeligt på længere sigt, men vores kognitive funktioner og emotionelle evner, for eksempel koncentration, motivation, kreativitet, impulsstyring, arbejdsmoral, sociale kompetencer og evnen til at regulere følelser, falder overraskende hurtigt.«

Med den viden skulle man måske tro, at danskerne gladeligt hopper ned under dynen og bliver der i de 7-9 timer, vi har brug for. Det er bare ikke tilfældet, fortæller Mikael Rasmussen.

»Det er et paradoks, at samtidig med, at viden om søvnens betydning bliver mere udbredt, sover flere mindre og dårligere,« siger han.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil, hvor flere end 180.000 danskere har svaret på en række spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel, er der fra 2010 til 2021 sket en stigning fra 10,2 procent til 15 procent i andelen af danskere, der har været meget generet af søvnbesvær eller søvnproblemer inden for de seneste 14 dage.

Så hvad kan uviljen mod og problemerne med at lukke øjnene i det fornødne antal timer skyldes? Det har Mikael Rasmussen flere svar på:

»De kræfter, der er i vores samfund, når det kommer til at præstere, konkurrere og følge med, råber på vores opmærksomhed, og de harmonerer ikke med den ro, vores nervesystem har brug for for at få en god søvn. Og tilsyneladende er de stærkere end vores evne eller lyst til at prioritere søvnen. Samtidig har vi kun 24 timer til at passe arbejde, fritid og familie. Og her ligger søvnen altså nederst på vores prioriteringsliste.«

Og det er ikke blot det enkelte menneske, der tager skade af den manglende søvn. Det koster både virksomheder og samfundet dyrt, når danskerne får for få timer, for søvnen har direkte sammenhæng med vores arbejdsevne. En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at der på samfundsniveau er tabte produktionsomkostninger på 22 milliarder kroner på grund af søvnbesvær.

Opdager ikke vores nedsatte evner
Ud over den omkringliggende verdens konstante behov for vores opmærksomhed er der en anden god grund til, at mange af os skærer en time her og der: Vi vænner os simpelthen lidt efter lidt til at fungere med mindre søvn.

»Søvn er den største individuelle trivselsfaktor, og alle undersøgelser fra søvnlaboratorier viser, at skærer man ned på det antal timer, forsøgspersonernes sover, præsterer de dårligere. Det, der overrasker mange, er, at forsøgspersonerne ikke selv kan se det. Man kan nemlig vænne sig til at mangle søvn, og derfor opdager man heller ikke nødvendigvis, hvor meget søvnmangel gradvist nedsætter vores evner,« siger Mikael Rasmussen.

Søvneksperten er overbevist om, at det for ledere er særligt vigtigt at sætte søvnen i system, fordi deres job kræver et stort overskud. Blandt andet er det helt centralt at gå i seng og stå op på samme tid hver dag.

»Du kan ikke være en rigtig god leder, hvis du sover dårligt eller for lidt gennem længere tid. Du har ansvar for andre og skal for eksempel blande dig, hvis en medarbejder er stresset eller trives dårligt af andre årsager, og den opgave kan du ikke løfte særlig godt, hvis du ikke er udhvilet.«

Mikael Rasmussen peger på, at der naturligvis er plads til små udsving, men siger også, at bare en times mindre søvn kan mærkes dagen efter.

Tal åbent om dårlig søvn
Alligevel er der håb forude, blandt andet fordi en række virksomheder har fået øjnene op for, at deres medarbejdere både leverer og trives bedre, hvis de møder op uden sorte rander under øjnene. Det gælder blandt andet Ørsted, Top Danmark og også Vækstfonden, hvor Tonni Bülow-Nielsen arbejder.

Virksomheden satte for nogle år tilbage en decideret søvnkampagne i søen. Den indeholdt blandt andet foredrag, online-søvnscreening og et efterfølgende forløb hos en søvnterapeut for de medarbejdere, der ønskede det.

Som en del af tiltaget optrådte Tonni Bülow-Nielsen som case på arbejdspladsen for at fortælle om, hvad det at prioritere sin søvn så højt, har gjort for ham.

»Jeg vil gerne gå foran og fortælle åbent og ærligt om, hvordan manglende søvn kan påvirke ens arbejdsevne og trivsel,« siger han.

»Vi er en attraktiv arbejdsplads med mange unge medarbejdere, men der er mange af dem, der kommer tidligt og går sent. Derfor var det også vigtigt med en kampagne, hvor der kom dygtige folk udefra, der blandt andet fortalte om, at det ikke er et mønster, man kan blive ved med at køre med for evigt.«

Og Vækstfondens medarbejdere tog positivt imod tiltaget:

»Det var virkelig en øjenåbner at høre, hvor mange der faktisk sov dårligt, for det blev helt evident for ledelsen, hvor stort et problem, det er. Folk ville gerne tale om det, og rigtig mange kastede sig over at lære at sove bedre og mere effektivt. Flere af dem, der havde deciderede søvnproblemer, tog også imod et tilbud om at blive undersøgt for fysiske problemer ved hjælp af en søvnmonitor.«

Alle arbejdspladser bør have en søvnpolitik
Tonni Bülow-Nielsen understreger, at det må og skal være et tilbud om hjælp:

»Så længe det er et tilbud, man giver på linje med alt muligt andet, er der ikke noget problem. Ingen må føle sig indoktrineret eller presset, for det er den private sfære, man går ind i, så det må og skal være et tilbud.«

For søvnekspert Mikael Rasmussen er det et uløst mysterium, hvorfor alle danske virksomheder ikke har en søvnpolitik. For mens der på langt de fleste arbejdspladser for længst er sørget for, at brun sovs og kartofler er udskiftet med hvid fisk og salater i kantinen, og at tilbud om motion i og uden for arbejdstiden er på firmaets regning, går ledelsen på langt de fleste arbejdspladser fortsat uden om en for Mikael Rasmussen at se endnu vigtigere faktor: Søvn.

»I USA er der blandt andet forsikringsselskaber, der kræver, at deres medarbejdere får otte timers søvn, og måske er det ikke der, vi skal hen. Men der er en række tiltag, ledere kan sætte ind med. Man kunne jo starte med at lade være med at sende e-mails om natten og gå hjem før mørket falder på,« siger han.

Der bliver selvfølgelig ikke sendt e-mails fra Tonni Bülow-Nielsens hånd i de sene timer. Alle devices er for slukkede, og øjnene er, som vi ved, for længst lukkede.

Men selvom han stort set altid selv er udhvilet, forventer han dog ikke, at andre altid er det:

»Hvis mine medarbejdere har søvnproblemer, håber jeg, de vil føle sig trygge ved at komme til mig og åbne op om det, så jeg kan hjælpe på bedste vis. For jeg har om nogen fuld forståelse for, hvis man ikke kan præstere på samme måde efter en dårlig nat. Det må man gerne komme og sige på mit kontor, for det er en hel plausibel grund.«