Jørn levede det hurtige liv som salgsdirektør, indtil han var døden nær af druk

Da Jørn Aarup som 25-årig rykkede hurtigt op i graderne og gik fra at være sælger til salgschef i Xerox-koncernen, var han en af de såkaldt ’festlige’ drenge. Det var tit ham, der foreslog at tage et par øl efter arbejde, og fredagsbaren eller festerne udviklede sig­­ ofte til regulært druk. På vej fra job kørte han som regel forbi fodboldklubben for at nuppe et par øl eller i kiosken for at få et par ’hapsere’.

Når der var møder med kunder eller forhandlere i både ind- og udland, gik det helt galt.

»Jeg og de andre sælgere levede efter et slogan, der hed ’find them, fuck them and forget them’. Hele vores tilgang til det med at performe var så outreret, og det skinnede igennem i vores adfærd. Vi havde Rolex-ure og store biler, og så gik vi aldrig af vejen for at feste igennem. Jo vildere, det var, jo bedre. Og jo vildere du var, jo mere helt var du på kontoret næste dag,« fortæller Jørn Aarup.

Når han i dag ser tilbage på sit liv som salgsdirektør i overhalingsbanen, kunne han godt ønske sig, at nogen havde taget fat i nakken på ham dengang. Udadtil var han en succes med stort hus i Dragør og dyre biler i garagen. Men i virkeligheden var han ved at gå op i limningen.

»I rigtig mange virksomheder er der mennesker, der lider af alkoholafhængighed, men mange ledere ved ikke, hvordan de skal tage den svære samtale, eller hvordan de kan hjælpe medarbejderen, eller sig selv. Tit kan det ellers gøre en kæmpe forskel at spotte en kollega i nød. Det kunne jeg godt selv have brugt,« siger Jørn Aarup.

Endte i ’dødsspiralen’
Det allerede betragtelige alkoholforbrug i Xerox-tiden sendte ham få år senere ind i det, han selv kalder ’en dødsspiral’, hvor han mistede sig selv og alt omkring sig. Jobbet, familien og huset i Dragør røg sig en tur, indtil han endte på et herberg, hvor hans helbred blev dårligere og dårligere.

Derouten kulminerede, da han i januar 2021 bogstaveligt talt så døden i øjnene – som 53-årig.

Den dag havde han drukket en hel flaske vodka og flere flasker vin og var voldsomt beruset, men vidste alligevel godt selv, at den var helt gal. Den skarpe smerte i maven, kombineret med de ukontrollerede opkast og den gule farve i øjnene, var ikke til at tage fejl af.

På Amager Hospital blev diagnosen bekræftet: Jørn Aarup havde akut leverbetændelse, udløst af de mange års alkoholmisbrug.

»Det var ikke første gang, jeg blev indlagt med leverproblemer, men da jeg lå i hospitalssengen var jeg stadigvæk ikke rigtig bevidst om, hvor alvorligt det var. I dag tænker jeg på det som mine sidste dage i dødszonen,« fortæller Jørn Aarup.

Genopstod som Jørn 2.0
Da han efter fire dage skulle udskrives, fortalte en overlæge ham i klare vendinger, at han ville dø meget snart, hvis han fortsatte med at drikke. Umiddelbart efter inviterede hospitalspræsten ham til en snak. Det blev det helt store vendepunkt i hans liv.

»Efter en meget lang samtale, aftalte jeg med præsten, at vi ville begrave Jørn version 1.0. Hun sagde, at jeg skulle gå ud i verden et skridt ad gangen og tro på, at jeg kunne genopstå som 2.0. Under den snak skete der et eller andet i mig, som jeg næsten ikke kan beskrive, men konsekvensen blev, at jeg holdt op med drikke og fik mig et liv igen.«

Det er knapt 2,5 år siden, Jørn Aarup en gang for alle besluttede at holde sig ædru. Det løfte har han holdt. Han har i dag kastet sig ud i en helt ny karriere som coach i præstationsfremmende psykologi og kognitiv samtaleterapi og er for nylig blevet medstifter af firmaet Rehab Coach. Sammen med en tidligere elitesoldat kombinerer han kognitive samtaler med fysisk træning i et 12 ugers forløb til mennesker, der gerne vil ud af deres misbrug.

»Vi opfatter det som et supplement til de traditionelle afvænningstilbud og kombinerer 1:1 coaching med fysisk træning og gruppeseancer. Tilbuddet er henvendt til alle, der gerne vil finde den bedste udgave af sig selv via samlinger med fysisk træning og dialog,« fortæller Jørn Aarup, der også holder foredrag og speaks om misbrug på arbejdspladsen og hvordan misbrug påvirker resultaterne og trivslen på jobbet – med udgangspunkt i hans egen fortælling.

Snaps og vodka til morgenmad
Hans eget forbrug af alkohol var allerede højt, da han var i 20erne og 30erne, men eksploderede omkring 2015. Da hans misbrug var på sit højeste, startede dagen i Lidl, hvor han købte snaps og vodka til morgenmad.

»Når du vågner om morgenen, har du abstinenser; dit hjerte banker, og du sveder, og du kan ikke noget som helst, hvis du ikke får noget at drikke.«

De første år lykkedes det nogenlunde at passe jobbet som salgsdirektør. Men stille og roligt blev hans arbejdsindsats dårligere. Han mødte uforberedt op til kundemøder. Eller blev helt væk. Da han på et tidspunkt valgte at blive selvstændig, væltede korthuset.

»Hvor jeg før kunne læne mig op ad, at mine kolleger leverede resultaterne, blev det meget mere eksponeret, da jeg kørte mit eget firma. Min partner og jeg havde kontor i Nyhavn, og vi sjoflede medarbejderne gevaldigt, fordi vi syntes, det var sjovere at sidde på værtshus, end at passe butikken. Dér lagt jeg virkelig grunden til dagligt druk, også i arbejdstiden.«

I den periode kørte Jørn Aarup bil, besøgte kunder og sendte tilbud, alt sammen med en gevaldig promille. 

»Først kommer alle undskyldningerne, så kommer alle hemmelighederne, og til sidst kan du ikke passe dit arbejde mere. Når man er selvstændig, kan du pludselig ikke betale regningerne mere, og pludselig er du gået konkurs.«

Sådan spotter du, om du selv har et overforbrug
Baseret på hans egen nedtur har han nogle gode råd til, hvordan du selv som leder kan spotte, om du selv bare er en ’meget festlig type’, der godt kan lide at drikke en øl eller to derhjemme eller med kollegerne, eller om du er på vej ud i et egentligt overforbrug.

»Det vigtigste er, at du begynder at kigge på din adfærd i forhold til alkohol. Og på tankerne om det. Er det ofte dig, der siger til din hustru eller mand, at det har været en hård dag på jobbet, så skal vi ikke lige tage et glas vin? Er du altid den første, der foreslår at drikke øl eller vin på jobbet, og søger du altid sammenkomster med mennesker, hvor proppen bliver hevet af? Har du en saying oppe i hovedet, der får dig til at dreje forbi kiosken på vej hjem fra arbejde for lige at tage en kold øl? Så er du ved at være et sted, hvor alarmsignalerne lyser,« siger Jørn Aarup.

Efter hans erfaring bliver et alt for højt misbrug tit ’pakket ind’ i noget andet, der får misbruget til at se mere legitimt ud.

»I de kredse, jeg kom i som salgsdirektør, blev mange pludselig meget optaget af vin. De anskaffede sig vinreoler, vinkølere og havde et helt bibliotek med vinbøger. Men tit dækkede det egentlig bare over, at de havde et meget stort forbrug, og alt udstyret var bare rekvisitter.«

Test dig selv en weekend eller en måned
Inden hans eget misbrug kom helt ud af kontrol, havde han en længere periode, hvor han vågnede om morgenen, følte sig tør i munden, havde det småskidt og allerede længtes efter at få overstået arbejdsdagen, så han kunne hjem og få en kold øl eller et glas vin.

»Det var selvfølgelig et kæmpe faresignal om, at det allerede var begyndt at skride for mig. Mine tanker kredsede alt for meget om alkohol og førte til en adfærd, hvor jeg sad i fodboldklubben efter arbejde og drak en masse øl.«

Hvis du selv af og til nyder et lille glas vin om aftenen og måske overvejer, om det egentlig er ved at være for ofte, har Jørn Aarup en lille lakmusprøve, man kan udsætte sig selv for.

»Start med en weekend uden alkohol og trap op til en ’hvid’ måned, og hold undervejs øje med, hvor meget dine tanker kredser om alkohol, og om dit humør ændrer dig. Hvis du kan stå op om morgenen og ikke tænke på alkohol, og hvis du kan gå en måned uden at drikke, og uden at du overhovedet tænker på det som et savn, så har du i min optik ingen problemer,« siger Jørn Aarup. 

Lederen bør tage den svære samtale
Han vurderer, at langt de fleste i virkeligheden godt er klar over det, hvis alkoholforbruget er blevet for højt. Men det kan være rigtigt svært at indrømme over for sig selv.

»Det første og vigtigste skridt er erkendelsen af, at du faktisk kan have et problem. Det er forudsætningen for, at du kan nå dertil, hvor du kan begynde at søge hjælp,« konstaterer Jørn Aarup, der godt kunne tænke sig, at de danske arbejdspladser blev bedre til at spotte medarbejdere, der er på vej ud i misbrugsproblemer. Og til at gribe ind og tage den svære samtale.

»Mange alkoholikere er – ligesom jeg selv var det – dygtige til at skjule det. Men der er nogle små tegn, man kan kigge efter. For eksempel, hvis en medarbejder flere gange på en måned møder ind og virker lidt kvæstet, træt og irritabel, ikke rigtig er mentalt til stede, ikke får gjort sine ting, og måske lige pludselig er væk til frokost. På en arbejdsplads, der er meget præstationsorienteret, kan man ofte også se det i tallene, der støt og roligt går ned over tid. I dén situation skal man som leder turde tage konfrontationen, selv om det kan være grænseoverskridende og meget svært,« siger Jørn Aarup.

Frygten for at fejle
I hans tilfælde var det i høj grad presset fra omgivelserne, forældre, kolleger mv, der gjorde frygten for at fejle til en medpassager i hans liv. Og noget, han kun kunne håndtere og dulme med alkohol og dyre statussymboler. I dag har han som ædru lagt frygten på hylden.

»Jeg er færdig med det hurtige liv og med ’ego-rejsen’. Penge, prestige og magt interesserer mig ikke længere. I stedet bruger jeg alt det, jeg selv har været igennem, til forhåbentlig at hjælpe andre mennesker. Det er ikke noget, jeg bliver rig af, men det føles utroligt meningsfyldt,« siger Jørn Aarup.

Han bor i dag skiftevis i en campingvogn i Frederiksværk og hos kæresten på Fyn. Campingvognen lånte han af en ven lige efter, han blev udskrevet fra Amager Hospital. Dengang blev den placeret på en mark hos en bonde i fødebyen Dragør, mens han forsøgte at finde frem til Jørn 2.0.

»Jeg havde ikke andet end et køleskab, min telefon, en computer og lidt tøj. Strøm og toilet lånte jeg i bondens lade. Og så brugte jeg ellers ni måneder, hvor jeg af frygt for tilbagefald stort set ikke turde forlade campingvognen, til at prøve at finde ud af hvem jeg er. Sådan startede mit nye liv – Jørn 2.0 – og det er jeg utroligt taknemmelig for i dag.«