Katrine Winding tænker ud af boksen med AI og maskinlæring

Jeg går tit hjem fra arbejde og er pivstolt. I Erhvervsstyrelsen er vi kommet langt med digitale løsninger og AI, og vi løser både store og komplekse opgaver. Men i virkeligheden er jeg allermest stolt af de ting, som man ikke lige kan pege på. Altså de der 90 procent af isbjerget, der ligger under vandet. Som for eksempel at have skabt en kultur, hvor medarbejderne tør tage ansvar og selv træffe beslutninger. Eller de situationer, hvor jeg føler, at jeg bare behøver at lave et lille vink med lillefingeren, og så flytter organisationen sig. Fordi de ved, hvad det er, jeg mener. Eller når vi laver gode digitale løsninger, og en kunde kommer ind i kundecenteret og siger: ’Det reddede min dag’. Alle de ting, som ikke når avisoverskrifterne, men som gør en reel forskel for virksomheder og borgere.

Det betyder allermest for mig at gøre en positiv forskel i samfundet. At være en del af de tandhjul, der får samfundet til at fungere, og at skabe de gode rammer for, at erhvervslivet kan tjene penge til at understøtte vores velstand. Det er meningsfuldt og det, der driver mig.

Vores license to operate er, at vi er en troværdig myndighed, og at vi har styr på vores faglighed og vores forvaltningsmæssige dyder. Men jeg er også villig til at teste den anden del af ’vippebrættet’, nemlig at prøve at vende tingene på hovedet, og finde nye løsninger og nye måder at gøre tingene på. Vi vil tænke nyt – for ellers er vi ikke relevante. Og vi vil turde bruge ny teknologi og eksperimentere med nye løsninger for at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, så vi gør det mere enkelt for virksomhederne at efterleve reglerne, samtidig med, at vi går mere målrettet efter dem, som har tænkt sig at bruge virksomhedsformen til svig. Det kræver, at vi tør eksperimentere. Og det kræver, at vi tør begå fejl. Vi kommer til at begå fejl. Derfor starter vi småt og tester, så vi fejler kontrolleret – og derefter tager vi compliance-hatten på, inden vi går i fuld skala.

De kriminelle er naturligvis også begyndt at benytte sig af kunstig intelligens. På the dark web kan du købe løsninger, der er beregnet til at begå økonomisk kriminalitet. Bagmændene er superdygtige, og der er masser af penge i det. Med al ny teknologi, uanset om det er ’god gammeldags digitalisering’, kunstig intelligens eller kvantecomputere, er der altid kræfter, der vil bruge det til det gode, og så er der kriminelle, der vil bruge det til det modsatte. Derfor skal vi også hele tiden blive dygtigere og skarpere.

Kunstig intelligens kommer til at betyde noget for alle ledere, i den forstand, at her er der noget, som kan øge produktiviteten for virksomheder og offentlige organisationer og skabe helt nye muligheder – det kan for eksempel gøre den offentlige service mere målrettet og relevant for den enkelte. Men djævlen ligger jo altid i detaljen, og man skal forholde sig snusfornuftigt til det. Hvor vil det give mening for min organisation? Hvor er det, at jeg kan skabe værdi på det her – og hvilke risici indebærer det? Og helt lavpraktisk: Hvad koster det? Hvad er businesscasen? Man skal ikke bare lade sig rive med af hypen omkring AI, men gå til det med en god portion dansk pragmatisme og blik for begge sider af medaljen.

Som leder skal du kunne skabe begejstring. I perioder kræver jobbet i en statslig organisation, at dine medarbejdere arbejder en vis legemsdel ud af bukserne - også til sent om aftenen og i weekender. Det gør de, hvis de i hverdagen oplever en glæde og stolthed over arbejdet, og hvis du som topleder formår at forklare, hvordan den opgave, hver enkelt sidder med, passer ind i det store billede. Derfor bruger jeg meget tid på at kommunikere vores mission og vores kerneopgave på en måde, så den enkelte kan se sig selv i en større kontekst. Og følger op på at rammerne er til stede for, at medarbejderne kan lykkes med deres opgaver.

Jeg kender mange dygtige og troværdige ledere i centraladministrationen, der – lige som jeg selv – er både meget ydmyge og bevidste om den magt og indflydelse, der følger med jobbet, og som i høj grad afgør, hvordan borgere og virksomheder kan agere i det her land. Vi har jo magt og monopol. Dermed følger også et stort ansvar og en høj grad af transparens i vores forvaltning. Som offentlige ledere skal vi lade os udsætte for kritik og tage imod kritik, fordi det er en af de måder, vi bliver dygtigere på.

Jeg tager det gerne på mig at være rollemodel, for det er vigtigt for de yngre med ledelsesønsker at kunne spejle sig i forskellige måder at være leder på. Det er navnlig yngre kvinder, der spørger, hvordan jeg får det hele til at hænge sammen. Jeg har tre børn, en mand, der arbejder mere end mig, ingen forældre i nærheden, og har aldrig haft en au pair. Når jeg tidligere har skullet hente børnene, har jeg tit oplevet, at medarbejdere er løbet med mig ud til cyklen for at give de sidste briefinger. Men for mig er det vigtigt at give rum til, at andre kan tage stafetten, når jeg ikke kan være der, og også give mig selv lov til ikke være perfektionistisk på alle områder, for eksempel på hjemmefronten.

En arbejdsdag er allerbedst, når vi får samlet nogle nye nervebaner i organisationen, og hvor jeg kan se, at det skaber nye gode svar på problemstillinger. Når helheden bliver mere end summen af delene. Det sker, når vi er lykkedes med at få samlet kræfterne og har udfordret hinanden i fællesskab.

Langt de fleste arbejdsdage giver mig god energi. På den anden side kan det ødelægge en arbejdsdag, hvis jeg får en fornemmelse af, at nogle forsøger at tage den lette vej. Hvis man har en problemstilling, hvor nogle, der burde tage et ansvar, i stedet skubber ansvaret videre. Eller det går op for mig, at jeg måske selv har gjort netop det.

Hvis en medarbejder ikke trives eller performer tilfredsstillende, er det en vigtig ledelsesopgave at se, hvordan vi kan udvikle den pågældende. Jeg har i min tid set mange eksempler på folk, som måske ikke har performet et sted, men som stortrives og performer fantastisk i en anden setting.

Det mest definerende for min karriere har i virkeligheden nok været de stillinger, jeg har sagt nej tak til, fordi der så åbnede sig andre døre i stedet for. Enten har jeg valgt stillinger fra på grund af graviditet, eller også har jeg syntes, at mine udviklingsmuligheder – fagligt og ledelsesmæssigt – var større ved at blive i en stilling frem for at vælge noget, der på papiret ville være en forfremmelse. Så selv om, jeg er ambitiøs og er glad for at være leder, har mine konkrete valg undervejs været mere præget af jobindholdet end jobtitlen.

Mit bedste råd til nye ledere er, at de skal turde kigge grundigt på sig selv og på deres styrker og svagheder. Og aktivt opsøge feedback på de områder, der skal udvikles, for at de kan blive helstøbte ledere.

Hvis jeg får for travlt, er jeg ikke den bedste version af mig selv. Jeg arbejder generelt ganske meget, men jeg arbejder mindre, end jeg har gjort. Fordi det giver mig et bedre overblik. Men jeg er ret begejstret for mit arbejde, så derfor kan tingene godt nogle gange flyde lidt sammen.

Jeg har brug for at holde mig i form. Jo ældre, jeg bliver, jo mere tid skal der sættes af til det. Jeg cykler frem og tilbage på arbejde, i alt 35 kilometer. Jeg styrketræner og løber også sammen med min mand. Og så har jeg brug for at komme ud i naturen for at få tankerne på plads.

Jeg er absolut afhængig af at have ro på hjemmefronten. Det er et spørgsmål om at føle mig tryg og have overskud til mennesker og verden omkring mig. Jeg sov som en sten under corona-pandemien, selv da vi havde allermest travlt. Der var ikke ét tidspunkt, hvor bekymringer på jobbet spolerede min nattesøvn. Men mine sønner skal ikke have haft en alt for dårlig dag i skolen, før det godt kan gå ud over søvnen. Familien er jo der, hvor man er allermest blød og har sin kærlighed liggende.