Knud Romers bedste leder gav ham disciplin og selvtillid. Og vigtigst af alt: Lærte ham at sætte punktum

»Han var noget af en bisse, en meget kontant, gammeldags dominerende far og alt andet end den blødsødne hyggeonkel. Han er også den eneste, der nogensinde har kunnet optræde som en myndighed og autoritet over for mig. Og det var akkurat det, jeg havde brug for.«

Det kan lyde en kende paradoksalt, at personen, der matcher ovennævnte beskrivelse, skulle være nogens bedste leder. Men det er præcist sådan, det er. Forfatteren Knud Romer tøver ikke så meget som et øjeblik med at fremhæve reklamemanden Jesper Kunde, stifter og ejer af Kunde & Co, som den leder, der har betydet allermest for ham.

»Uden Jesper Kunde var jeg intet, for han lærte mig alt. Og derfor var han uden sammenligning min vigtigste og bedste leder,« lyder det fra Knud Romer.

Hans vej ind i et af Nordens største reklamebureauer startede ved et tilfælde. I nattelivet mødte han en sen aften en bekendt, der lige var blevet ansat af Jesper Kunde. På det tidspunkt var det Knud Romers hedeste ønske at få et job ’og blive en rigtig samfundsborger med lønkonto, pænt tøj og firmajulefrokost’, som han udtrykker det. Derfor tryglede han vennen om at hjælpe med en introduktion.

’Hvad kan du?’ spurgte hans bekendte.

’Ingenting,’ svarede Knud Romer.

’Så er reklamebranchen lige noget for dig!’

Kort tid efter kom Knud Romer til samtale i Kunde & Co, og fordi han svarede ’ja’ på alt, hvad han blev spurgt om, blev han ansat på prøve som tekstforfatter til 8.000 kroner om måneden.

»Jeg anede ikke, hvad et job i reklamebranchen gik ud på, men jeg vidste bare, at jeg ville prøve det. Og jeg så det som nok den sidste chance for at gøre noget med mit liv,« siger Knud Romer.

Den i dag 64-årige forfatter voksede op i Nykøbing Falster, som hvad han selv betegner som ’et forkælet og privilegeret enebarn, som ingen satte grænser for’, og havde dengang i midten af 90erne læst litteraturvidenskab på universitet i samfulde 17 år, uden udsigt til nogensinde at gøre sit speciale færdigt, og med stadig mindre tro på, at han duede til noget som helst.

Følte sig som ’pianist i et bordel’
Barndomsdrømmen om at blive en anerkendt forfatter, der udgav bøger på det velansete tyske Insel Verlag, havde fortonet sig i alkoholtågerne. I desperation over de udsigtsløse evighedsstudier gjorde Knud Romer et ihærdigt forsøg på at drikke sig ihjel, lige indtil han via det tilfældige møde blev ansat i Kunde & Co., og så en chance for at bevise over for sig selv og hans ’stakkels forældre’, at han kunne bestride ’et rigtigt job’.

»Da jeg blev ansat af Jesper Kunde, følte jeg mig på den side som en pianist i et bordel, fordi jeg skulle skrive tilbudsaviser i stedet for stor poesi, men på den anden side følte jeg også, at Gud smilte til mig og gav mig en chance,« fortæller Knud Romer.

Mødet med Jesper Kunde blev et wakeupcall af de store. Knud Romer blev mødt med et krav om hurtig eksekvering og opdagede, at han faktisk godt kunne levere og gøre arbejdet færdigt hurtigt, når han fik sat kniven for struben.

»Jeg havde arbejdet på mit speciale i årevis uden at nærme mig afslutningen, men Jesper Kunde lærte mig at sætte punktum. Der skulle leveres et output her og nu. Det skulle ikke være perfekt, det skulle være færdigt, og det skulle opfylde kundens krav.«

’Kig ind, og se godt ud’
Allerede en af de første dage på jobbet blev han bedt om at lave et slogan for et firma, der solgte kontorforsyningsartikler.

»Jeg fortalte, at jeg vidste alt om de seneste 2000 års kulturhistorie, men ikke havde nogen som helst forstand på kontorforsyning, så jeg bad om en uge til at sætte mig ind i branchen. Svaret var: ’Det skal være nu!’,« erindrer Knud Romer.

Inden for en time kom han op med sloganet ’Vi har det hele til kontoret og lidt til, hvis det hele bliver for meget’, som både bureauet og kunden var glade for. Næste opgave var en tøjbutik på Strøget, hvor Knud Romer scorede en ny succes med sloganet ’Kig ind, og se godt ud’. Derfra gik det slag i slag. Knud Romer fik større og større opgaver, indtil han til sidst blev ansvarlig for kampagner for B&O og Bodum til flere hundrede millioner kroner.

»Jeg endte med at blive Jesper Kundes løjtnant. Han kaldte mig for sin ’Bismarck’, fordi jeg altid leverede, når han gav mig en opgave, og fordi han opfattede reklamebranchen som en krigszone, hvor det gjaldt om at vinde for enhver pris,« siger Knud Romer.

Når han i dag ser tilbage på årene med Jesper Kunde som chef, beskriver han hans ledelsesstil som meget autoritær.

»Vi arbejdede alle sammen som vanvittige, og du skulle have en rygrad af stål for at kunne holde ud at være der. Det var ruling by fear, og når jeg tænker tilbage på det i dag, opfatter jeg det som en ødelæggende og nedbrydende trædemølle, hvor man stort set aldrig fik ros.«

Selvtillid via kæft, trit og retning
Når Knud Romer alligevel peger på Jesper Kunde som sin bedste leder nogensinde, skyldes det, at han i den periode af sit liv havde brug for, at nogen satte en klar retning for ham og krævede, at han præsterede. Lidt ligesom de unge piger og drenge, ’hvalpene’, som de blev kaldt, der ombord på skoleskibet Fulton opbyggede selvtillid via kæft, trit og retning. Som kaptajnen på Fulton var det Jesper Kunde, der satte kursen og reddede alle igennem stormen, og det gav Knud Romer de faste rammer og den tryghed, han havde behov for.

»Det gode ved at have sådan en som leder, er jo, at du har noget at holde dig til. Der er en, der sætter grænser. Det er en meget gammeldags pædagogik, men jeg tror heller ikke, at børn, der ligesom mig selv vokser op i grænseløshed, er særligt trygge. Det er angstudløsende, hvis der ikke er forældre, der siger: ’Nu står du op, nu børster du tænder, nu laver du dine lektier, og nu går du i seng.«

En af meget få gange, Knud Romer oplevede at få direkte, om end behersket, ros af Jesper Kunde, husker han stadig tydeligt. De to var sammen taget til Paris for at finde nøglen til en millionstor reklamekampagne for B&O. Knud Romer havde forberedt sig grundigt og læste op ad sine 60 sider med forslag, mens han og chefen frekventerede barer og restauranter igennem en hel uge. Undervejs var der ikke antydning af reaktion, lige indtil Knud Romer foreslog ’A life less ordinary’.

»Der er den! Det er godt det der!« lød det fra Jesper Kunde, der umiddelbart efter gav Knud Romer ansvaret for en B&O-kampagne til 120 millioner kroner.

»Lige der følte jeg mig som kongen af reklamebranchen. Jeg vil til enhver tid hellere have en lillebitte smule ros fra en leder, der aldrig roser, end konstant at blive overøst med taknemmelighed af en leder, der roser i øst og vest,« siger Knud Romer.

At han fik overdraget B&O-kampagnen som belønning, var måden, systemet fungerede på.

»Det fantastiske ved Jesper Kunde var, at du ikke fik løn som fortjent, du fik kunder som fortjent. Hvis du leverede og lykkedes med at få hans anerkendelse, fik du hele tiden større kunder, større budgetter og mere og mere ansvar.«

Ramt af ’Stockholm-syndrom’
Det hører med til historien om Knud Romer og hans bedste leder, at Knud Romer efter nogle år blev ramt af, hvad han selv kalder ’en slags Stockholm-syndrom’, og af ren og skær frygt for at blive fyret dels arbejdede i noget nær døgndrift, dels kastede sig ud i et voldsomt misbrug af alskens substanser. I løbet af de fire år, det tog Knud Romer at gå fra falleret, fattig akademiker til kreativ direktør i Kunde & Co, udviklede han sig til, hvad han selv betegner som ’et reklamemonster’. Han indtog enorme mængder coke og vodka, festede igennem om natten, og promenerede rundt i et lyseblåt polyesterjakkesæt med lyserød flæseskjorte og sko til 60.000 kroner.

»Da min tyske mor en dag så mig i mit antræk, sagde hun: ’Hvordan er det, du ser ud, du ser jo modbydelig ud’. Da jeg så mig i spejlet, måtte jeg give hende ret. Jeg var blevet til en parodi på en reklamemand, og en person, jeg ikke brød mig om.«

Kort efter fremprovokerede Knud Romer selv afskeden med reklamebranchen. I artiklen ’Det smukkeste ord’, som han fik publiceret i avisen Urban, trak han bukserne ned på hele reklamebranchen - og først og fremmest sig selv

Artiklen udløste – som forventet – en fyreseddel, og Knud Romer gik derefter i gang med at få styr på sig selv. Og med at få skrevet den bog, han havde drømt om i så mange år. Begge dele lykkedes, og han debuterede i 2006 – i en alder af 46 – med romanen ’Den som blinker er bange for døden’, der høstede stakkevis af priser og udkom i en lang række lande, herunder også i Tyskland på Insel Verlag, hvor hans store litterære forbillede, Rainer Maria Rilke, udgav sine bøger. Debutbogen er siden efterfulgt af flere andre udgivelser, og Knud Romer har sideløbende med forfatterhvervet udfoldet sine evner som foredragsholder og radiovært og frembærer af meninger om livet, døden og alt indimellem.

Alt sammen noget, han kan takke sin bedste leder for.

»Jeg skylder Jesper Kunde mit liv, min karriere, alt. Han gav mig et realitetsprincip, lærte mig at tage ansvar og gav mig styrke, disciplin og selvtillid. Han gav mig det, der skulle til for, at jeg efterfølgende lykkedes med at forløse mit potentiale,« lyder det fra Knud Romer.

Hvad efterspørger kunden?
Noget af det måske allervigtigste, han fik med fra tiden med Jesper Kunde som chef, var, at han lærte, at man altid skal have styr på, hvad kunden efterspørger. Det har lige siden været et slags mantra for Knud Romer, der har opgivet tanken om at være kunstner for kunstens skyld, og i stedet er uhyre bevidst om at skrive, så folk (kunderne) faktisk gider læse resultatet.

»Jesper Kunde var en mester i at læse markedet, og det har været en kæmpe gave for mig at suge til mig af hans viden på det område. Når jeg sætter mig til tastaturet, prøver jeg altid at indleve mig i læsernes ønsker og prøver så at opfylde dem,« siger Knud Romer.

Den person, han har udviklet sig til at være som i dag 64-årig, er - understreger han i dag - summen af mange forskellige erfaringer, herunder opvæksten hos en tysk mor på Falster, specialesumpen på universitet og mange andre ting. Men de vigtigste, mest formative år udspillede sig under Jesper Kundes lederskab, mener han.

»Uden Jesper Kunde var jeg intet,« lyder det fra Knud Romer.