Mette Maix har lært at stole på sin mavefornemmelse som leder: »Det er akkumuleret erfaring«

Sofie Henriksen vil gerne være en modig og handlekraftig leder, der tør træffe store beslutninger, men hun kan også blive ramt af en usikkerhed, der nogle gange holder hende tilbage.

Hun kalder det »fremtidsstress«.

»Jeg bliver stresset over, hvad der måske kan ske ude i fremtiden, uden at jeg nødvendigvis ved, om det kommer til at ske,« fortæller Sofie.

Det er især, når hun står over for store beslutninger som leder, at tankerne om de mulige konsekvenser dukker op.

Selvom Mette Maix har truffet store beslutninger gennem det meste af sit arbejdsliv, kender hun udmærket den usikkerhed, Sofie beskriver, selvom hun har rundet de 50.

»Jeg kender selv den følelse, og jeg har den stadigvæk, selvom jeg nok ikke længere er det, man vil kalde ung,« siger hun.

Men hvordan lærer man at stole på sin egen dømmekraft, når man ikke på forhånd kan vide, om en beslutning er rigtig?

Det spørgsmål stiller Sofie til Mette Maix i podcasten Sofie i Mesterlære, hvor hun som relativt ny leder søger råd hos nogle af landets mest erfarne af slagsen – denne gang Mette Maix, der tidligere har været administrerende direktør for blandt andet Berlingske Media, Rosendahl Design Group og kædedirektør for Føtex og SuperBrugsen. I dag sidder hun i en række bestyrelser.

MESTERENS LÆRE: Mavefornemmelse
I podcasten fortæller Sofie om en situation, hvor hun som leder, egentlig var overbevist om, at en beslutning var den rette for virksomheden. Problemet var bare, at hun havde svært ved at forklare hvorfor.

Der var ingen oplagt beregning eller et Excel-ark, hun kunne lægge på bordet for at underbygge hvorfor beslutningen var rigtig. Hun havde først og fremmest sin mavefornemmelse.

Ifølge Mette Maix opstår intuitionen ikke nødvendigvis ud af ingenting, og mavefornemmelsen er ikke hevet ud af den blå luft. Den kan være summen af de oplevelser, den viden og de erfaringer, man har samlet gennem sit arbejdsliv.

Derfor skal man heller ikke bare afvise sin mavefornemmelse, fordi den ikke kan omsættes til tal. De gange, hvor Mette Maix har valgt at overhøre den fornemmelse, har hun ifølge sig selv ofte senere måttet erkende, at der faktisk var noget om den.

»For mig er mavefornemmelse, intuition, jo faktisk også data. Det er akkumuleret erfaring,« siger Mette Maix.

»Det har jeg aldrig hørt før: Intuition er akkumuleret erfaring,« gentager Sofie.

Måske har man tidligere oplevet en lignende situation. Måske har man set, hvordan en bestemt beslutning påvirkede medarbejderne, eller hvordan et samarbejde udviklede sig. Og måske har man gennem årene lært at genkende nogle signaler, der fortæller én, at noget er på vej i den forkerte retning.

Sofie bør altså tage sin intuition alvorligt og lære at bruge den som en god grund, når der skal træffes beslutninger, mener Mette Maix.

»Intuitionen må gerne være en del af beslutningssproget. Man kan godt sige: Det her er min intuition, og nu skal jeg fortælle, hvorfor jeg gerne vil gøre det sådan.«

DILEMMA: Hvornår skal man blive, og hvornår skal man gå?
Selvom Mette Maix ofte konsulterer sin mavefornemmelse, så er det ikke altid, at en stor beslutning går, som man havde forestillet sig. Det har hun også prøvet, fortæller hun Sofie.

Mette Maix havde takket ja til direktørjobbet hos Flying Tiger, men tiden i chefstolen blev langt fra, som hun havde håbet. Hun oplevede udfordringer med tilliden til sine beslutninger, og da hun fik en meddirektør, lykkedes det ikke at få samarbejdet til at fungere. Til sidst forlod hun virksomheden, selvom hun ikke havde et andet job på hånden.

»Jeg havde taget en beslutning, hvor jeg troede, jeg havde truffet den ud fra noget fagligt, men hvor det nok var lige så meget egodrevet,« erkender hun.

Pludselig stod hun uden et nyt job som 50-årig – for første gang i sit arbejdsliv.

»Der tænkte jeg: 'Har jeg truffet de rigtige beslutninger? Kan du overhovedet noget?'« fortæller hun i podcasten.

Sofie har, ligesom Mette Maix, tidligere truffet en beslutning om at søge videre i sin karriere, fordi hun var begyndt at føle sig lidt fastlåst i sit arbejde.

»Hvordan ved jeg, hvornår man skal blive i et job, og hvornår man skal gå?« spørger hun.

Mette Maix har selv brugt en ganske bestemt sætning som rettesnor, for at finde svaret på det spørgsmål, fortæller hun:

»Når jeg ikke længere er en god version af mig selv.«

Når hun ikke længere føler, at hun bidrager bedst med det, hun kan, er det ofte et tegn på, at tiden er inde til at komme videre.

DILEMMA: Skal man have en langsigtet plan?
Sofie har også oplevet, at andre har sat spørgsmålstegn ved hendes utålmodighed efter at komme videre til det næste. Burde hun ikke blive lidt længere? Give jobbet en chance? Og hvordan ser det egentlig ud på CV'et, hvis man skifter job for ofte? Den slags spørgsmål kan puste til tvivlen.

»Lyt til dig selv,« siger Mette Maix.

Det er, ifølge hende, ikke nødvendigvis et problem at have mange forskellige job på sit CV. Det vigtigste er, at man kan forklare den røde tråd mellem sine erfaringer. Hun kalder det et »dansende CV«.

»Du skal eje din egen fortælling,« lyder hendes råd.

Gennem sin karriere har Sofie haft en forestilling om, at hun helst skal tænke mindst fem år frem, hver gang hun træffer en stor beslutning.

For nylig blev hun spurgt, hvor hun ser sig selv om ti år, og for første gang havde hun svært ved at svare. Hun spørger derfor Mette Maix, hvor vigtigt det egentlig er at have en langsigtet karriereplan?

Det spørgsmål forstår Mette Maix godt. For hvis nogen havde spurgt hende for 15 år siden, hvor hun ville være i dag, ville hun næppe have kunnet beskrive den karriere, hun endte med at få, siger hun i podcasten:

»Det er vigtigt at have et kompas, men ikke en plan.«

Med det mener hun, at man skal gøre sig klart, hvilke værdier, ambitioner og interesser der skal være styrende for ens valg.

Måske drømmer man om at arbejde internationalt. Måske vil man gerne have indflydelse på en bestemt dagsorden eller udvikle nogle særlige kompetencer. Men det behøver ikke være bundet op på en bestemt stilling eller virksomhed.

»Husk, at du må godt drømme stort,« siger Mette Maix til Sofie.

DET TAGER SOFIE MED SIG:
Mette Maixs råd kan i praksis koges ned til tre ting, som Sofie kan bruge, næste gang hun står med en beslutning, hvor hendes mavefornemmelse spiller ind.

Først skal hun undersøge den mavefornemmelse. I stedet for blot at konstatere, at noget føles rigtigt eller forkert, skal hun forsøge at finde ud af hvorfor. Hvilke tidligere erfaringer minder situationen hende om? Og hvad er det egentlig, hun reagerer på?

Dernæst skal hun holde fornemmelsen op mod anden viden. Intuitionen kan pege på noget vigtigt, men den kan også være mangelfuld. Derfor skal hun undersøge, hvilke fakta, erfaringer og andre perspektiver der taler for eller imod hendes vurdering.

Til sidst skal hun kunne forklare, hvad beslutningen skal føre til. I stedet for at bede andre stole på hendes mavefornemmelse skal hun gøre det tydeligt, hvilket problem hun vil løse, og hvilken positiv effekt hun forventer, at beslutningen får.

Men inden mesterlæren er helt slut, har Sofie ét sidste spørgsmål.

Hvordan bliver man egentlig bedre til at træffe store beslutninger?

Man skal øve sig, siger Mette Maix.

»Man skal tro på sig selv, række ud og spørge om hjælp, og så træffe en beslutning og stå ved den, også selvom den ikke altid får det udfald, som man havde forventet.«