Et fladere hierarki
De første måneder som cheflæge brugte Morten Breindahl på at have samtaler med alle medarbejderne, for at forstå, hvad der fungerede på afdelingen, og hvad der ikke gjorde.
Efter det kunne han konkludere, at der var nok at tage fat på. Der var samarbejdsproblemer mellem personalegrupper, dårlig trivsel og tilfælde med mobning. Listen var lang.
Men løsningen var ifølge Morten Breindahl ikke at samle mere magt hos sig selv, men at gøre det modsatte.
Han ville skabe et fladere hierarki, halvere den overordnede ledelse og fordele mere ansvar ud i mindre, specialiserede grupper. Nu med både en mere erfaren læge, og en yngre læge, der sammen med sygeplejerske kompetencer har et fælles tværfagligt ansvar for et givent fagligt område.
»Tanken er, at en yngre speciallæge kan vide mere om et bestemt område end en meget erfaren overlæge – og så er det hendes viden, der skal veje tungest. Hun skal have mulighed for at tage lige så meget ansvar, opbygge erfaring og udvikle sine kompetencer,« forklarer Morten Breindahl.
Men omstruktureringer foregår sjældent uden modstand.
»Særligt nogle overlæger reagerede på, at anciennitet ikke længere automatisk skulle give mest indflydelse eller magt. Det er voldsomt, at der kommer en ny chef ind og siger: ‘Nu er det ikke dig, der skal bestemme mere.’ Lægefaget er notorisk hierarkisk, så det kan opleves næsten naturstridigt at ændre på det.«
Morten Breindahl forventede, at flere speciallæger ville sige op. Men det skete ikke.
Det er hans klare overbevisning, at der er langt flere fordele end ulemper forbundet med at uddelegere ansvaret og skabe et arbejdsmiljø, hvor det er muligt at tale åbent om fejl og lære af dem i fællesskab. Det gælder også hans egne.
»Der er ingen, der er ufejlbarlig. Det er jeg heller ikke, og gennem årene har jeg da taget både store og mindre beslutninger, som har vist sig at være skudt helt ved siden af,« siger han.
Den ensomhed, han mærkede, da han blev chef, stikker sit ansigt frem, når han bliver i tvivl om sine egne evner. For nogle gange lykkes det, man forsøger at gøre som leder, ikke. Man træder ved siden af, begår fejl eller får sagt noget dumt.
For Morten Breindahl betyder det, at han kan komme til at vende det mod sig selv.
»Der kan jeg tænke: ’Jeg er ikke dygtig nok.’ Det giver også en følelse af ensomhed og den følelse, tror jeg, at man skal være meget bevidst om. Særligt, når man er leder.«