MortenBreindahlTOP-1920x960_wide
»Hvis mine medarbejdere siger, at jeg er et ordentligt menneske, så kan jeg ikke opnå en større anerkendelse end det,« siger Morten Breindahl, chefoverlæge på Rigshospitalets intensivafdeling for nyfødte og mindre børn. Foto: Christian Als

Der, hvor beslutninger i yderste konsekvens handler om liv og død, forsøger Morten Breindahl at være den chef, der bestemmer mindst muligt

7. oktober 2026

Som ung læge oplevede Morten Breindahl, hvad der sker, når en leder giver ansvaret fra sig uden at give slip på det. I dag forsøger han selv at lede sådan på Rigshospitalets intensivafdeling for nyfødte og mindre børn.

Gå til Action card

Morten Breindahl sidder med hænderne foldet foran sig. Over for ham sidder et forældrepar, der for omkring seks uger siden mistede deres fem dage gamle datter.

De er tilbage på Rigshospitalets Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn for at tale med Morten Breindahl, der er cheflæge på afdelingen, og en sygeplejerske, der var tæt på dem, mens de var indlagt.

Det er Morten Breindahls job at tale med dem om det forfærdelige og ubærlige, der er hændt dem. Han spørger, hvordan de har haft det de seneste uger. Han taler sagte og roligt, og hans blik viger ikke fra dem undervejs.

Han tager sig god tid, og når der bliver stille, fylder han ikke pausen ud. Han svarer på deres spørgsmål. Beroliger dem. Forsikrer dem om, at det ikke er deres skyld, at deres barn døde.

Efter en times tid går forældreparret ud af kontoret og ud i verden udenfor igen.

Sygeplejersken rydder kopper og kaffe af bordet. Inden hun går, roser Morten Breindahl hende for den forskel, hun har gjort for familien.

»Selv når et barn dør, så er det at være der for forældrene, når de gennemgår noget af det allerværste i deres liv, også med til at redde liv. Deres liv. For de skal leve videre,« siger han til hende.

Sygeplejersken tager kaffekanden med sig og går tilbage ud på afdelingen.

Morten Breindahl og jeg kigger på hinanden. Vi er stille et øjeblik.

Hvad gør man så?

»Man trækker vejret dybt og skal lige ryste det lidt af sig,« svarer han.

»Det er lige præcis det her, det hele handler om. At være der for mennesker, der har brug for det. I sidste ende handler det ikke om alt muligt andet.«

Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn er en arbejdsplads med travlhed, intensitet og høje følelsesmæssige krav. Her handler det bogstaveligt talt om liv og død, hver eneste dag.

Og selvom Morten Breindahl i sidste ende er ham, der har ansvaret, forsøger han bevidst at være en chef, der bestemmer mindst muligt. Han lytter mere, end han taler, lader medarbejderne træffe beslutninger og giver dem meget ansvar.

I løbet af den dag, jeg tilbringer med ham på afdelingen, viser det sig, at et lille spørgsmål gentager sig igen og igen. Og det siger en hel del om den måde, han leder på.

Spørgsmålet lyder:

»Er der noget, jeg kan gøre?«

MortenBreindahl006-1920x1280_landscape
»Hvis medarbejderne trives, så er de i den bedst mulige position til at tage sig af de patienter, vi har,« siger Morten Breindahl. Foto: Christian Als

Så lidt kontrol som muligt
Morten Breindahl har stået i spidsen for Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn i godt otte år. Afdelingen har omkring 200 medarbejdere og behandler hvert år omkring 1.200-1.300 af landets sygeste og mest skrøbelige børn.

Som cheflæge har Morten Breindahl det overordnede ansvar. Men hans opgave er ikke at være den, der ved alt eller træffer flest beslutninger, mener han:

»Jeg har ikke fået den her stilling for at dyrke min egen karriere eller mit ego. Det er fordi nogen har vurderet, at jeg kan gøre noget godt for afdelingen, de ansatte og patienterne.«

Selv beskriver han sin vigtigste opgave som at skabe de allerbedste rammer for, at medarbejderne kan levere det bedste stykke arbejde – og trives, mens de gør det.

»Værdiskabelsen for patienterne sker gennem medarbejderne. Hvis medarbejderne trives, så er de i den bedst mulige position til at tage sig af de patienter, vi har. Det er helt klart den prioritering, der skal være,« siger han.

Man kunne forestille sig, at chefen for en afdeling for kritisk syge børn ville have en tilbøjelighed til at stramme tøjlerne. Samle ansvaret hos sig selv og have tæt kontrol med alt, hvad der foregår. Morten Breindahl har gjort det stik modsatte.

Han er nemlig inderligt imod micromanagement, og det er derfor vigtigt for ham at lægge så meget ansvar som overhovedet muligt ud hos medarbejderne.

Alternativt skulle han læse med på alle journaler, stille kritiske spørgsmål til alle beslutninger og kontrollere, hvad medarbejderne gjorde.

»Hvis jeg tænkte sådan, så ville jeg være en anden type leder. Det hverken kan jeg, eller vil jeg. Det er ikke fedt at arbejde på sådan en afdeling, og der vil hurtigt kunne opstå en følelse af mistillid og kontrol,« fortæller Morten Breindahl.

Ifølge ham kan den form for kontrol også lægge låg på de diskussioner, som netop er afgørende på en afdeling som denne.

»Man tør pludselig ikke tale om fejl, mangler, eller det, man ikke ved, eller er i tvivl om. Dét kan være hamrende farligt for vores patienter – og så bliver det samtidig sværere for os hele tiden at udvikle os og blive dygtigere,« siger han eftertrykkeligt.

MortenBreindahl008-1280x1920_portrait

Morten Breindahl

Morten Breindahl har været cheflæge på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet siden 2018.

Han er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1998 og ph.d. og er speciallæge i pædiatri med ekspertise i neonatologi. Siden 2022 har han været ekspert i neonatologi og pædiatri for Retslægerådet.

Tidligere var han i to år patientflowchef for ekstremt for tidligt fødte børn og chef for hospitalets transporthold for kritisk syge nyfødte og børn, på Karolinska Universitetshospital i Stockholm.

Morten Breindahl har desuden arbejdet på Rigshospitalet som afdelingslæge og har som leder af Transportholdet dér været med til at udvikle hospitalets Babylancer.

Derudover står han bag flere patenter – blandt andet Neo-Help™, der beskytter nyfødte og for tidligt fødte børn mod underafkøling. Opfindelsen er patenteret i både Europa og USA og bruges dagligt i mere end 80 forskellige lande verden over.

Inden lægestudiet blev Morten Breindahl uddannet sprogofficer i russisk i Forsvaret. Han er fortsat major af reserven.

Privat er han gift med Henriette, far til tre voksne sønner og farfar til to børnebørn.

Foto: Christian Als

Fold ud

En stol langs væggen
Klokken er blevet lidt over otte, og Morten Breindahl går ind i rummet ved siden af sit kontor. Her er der morgenkonference, hvor lægerne, der har været på arbejde om aftenen og natten, gennemgår patienterne for de læger, der netop er mødt ind.

Stemningen er lettere, end man måske skulle tro. Snakken går, og der er plads til smågrin mellem kollegerne, mens de finder sig en plads. Et øjeblik senere bliver patienterne hurtigt drøftet over morgenkaffen. Det er en afdelingslæge, der fører ordet – ikke overlægen. Det er helt bevidst, fortæller Morten Breindahl:

»Faglig ledelse skal være tværfaglig og ikke hierarkisk. Det er ikke til diskussion. Det er ikke kun overlægen, der bestemmer. Hvis du har en yngre kollega, som har et andet synspunkt eller kan nogle andre ting, så kan man supplere hinanden.«

Morten Breindahl sidder heller ikke for bordenden. Aldrig. I løbet af dagens møder med medarbejderne sidder de øvrige læger omkring et stort, ovalt bord, mens han selv trækker en stol hen til væggen. Hvis man ikke vidste det, ville man ikke gå ud fra, at det var ham, der var chefen.

Her sidder han det meste af tiden og lytter. Han stiller enkelte spørgsmål, når der er noget, han vil have uddybet, men blander sig ellers ikke sønderligt.

Der er særligt ét patientforløb, der diskuteres denne morgen. Et barn er kommet til verden og vil snart dø. Hvor lang tid, der går, ved lægerne ikke. Det er blevet besluttet, at der kun gives palliativ pleje – lindrende behandling for denne uafvendeligt døende patient.

Moderen til barnet er selv indlagt på en anden afdeling, og lægerne taler om, hvordan begge får den bedste pleje, og familien kan blive sammen.

Morten Breindahl lytter til samtalen og spørger til sidst:

»Er der noget, jeg kan gøre?«

For ham handler hans rolle meget om at fjerne de sten, der er på vejen, og sørge for, at der er klarhed omkring de store linjer, men samtidig give medarbejderne mulighed for, at de selv kan agere og træffe beslutninger.

»Men risikoen ved at have den holdning, det er, at jeg griber for lidt ind. Nogle gange skal chefen blande sig – andre gange ikke. Kunsten er at vide hvornår,« siger han.

Den balance lærte Morten Breindahl selv betydningen af, længe før han blev chef.

MortenBreindahl003-1920x1280_landscape
»Faglig ledelse skal være tværfaglig og ikke hierarkisk. Det er ikke til diskussion. Det er ikke kun overlægen, der bestemmer,« siger Morten Breindahl. Foto: Christian Als

»Nu kan du godt gå i gang«
Som yngre afdelingslæge arbejdede han på Hvidovre Hospital. En nat stod han med et alvorligt sygt barn og blev så meget i tvivl om, hvad han skulle gøre, at han ringede til sin bagvagt, der skyndte sig ind på hospitalet.

»Da hun kom ind på stuen, stillede hun sig i døren og sagde: ‘Okay Morten, nu kan du godt gå i gang.’«

Hun kunne lige så godt have overtaget, fortæller han. Men det gjorde hun ikke.

»I stedet lod hun mig om det, og det lærte jeg jo tusind gange mere af, end hvis jeg var blevet viftet væk. Samtidig var det enormt trygt at vide, at hun var der, hvis der skulle være behov for det. Det er sådan en oplevelse, jeg har taget med mig.«

Sådan en banal situation klokken to-tre stykker om natten på et hospital for mange år siden gjorde tydeligvis stort indtryk. Det lærte ham også noget om, hvad der skal til, for at man udvikler sig som læge.

Man skal have lov til at stå med ansvaret selv. Men man skal også vide, at der er et sikkerhedsnet under én. Det samme forsøger han i dag at gøre med sine egne medarbejdere.

Han har selv nået et punkt i sin karriere, hvor han ikke nødvendigvis har brug for at være den, der gør tingene. Der er større glæde ved at se andre blive dygtigere til dem, siger han:

»De gange, hvor jeg har vagt, vil jeg altid gøre alt, hvad jeg kan, for at andre får lov til at stå forrest. For det er en fed fornemmelse at opleve, at andre kolleger vokser med ansvaret og rollen.«

Så i dag er det Morten Breindahl, der står i døren.

MortenBreindahl010-1280x1920_portrait
»Det er en fed fornemmelse at opleve, at andre kolleger vokser med ansvaret og rollen,« siger Morten Breindahl. Foto: Christian Als

Mere leder end læge
Som cheflæge er det de ledelsesmæssige opgaver, der fylder størstedelen af hans arbejdsdag. Det kan være personaleledelse, faglig ledelse og ledelse af forskning, udvikling og innovation på afdelingen.

»Jeg identificerer mig i dag mere som leder end som læge. Tidligere ville jeg nok svare, at jeg identificerede mig meget som læge, så der er helt klart sket noget, siden jeg fik jobbet som cheflæge,« fortæller Morten Breindahl.

Han laver stadig relativt meget lægearbejde, både konkret med patienter og gennem drøftelser med medarbejderne om forskellige patientforløb. Men der er et skisma mellem de to roller, siger han:

»Der er noget lægefagligt, jeg giver afkald på. I mange år har jeg dygtiggjort mig som læge for at kunne gøre en forskel for den enkelte patient og familie. Men jeg fandt ud af, at ved at træde ind i lederrollen, er der faktisk et endnu større potentiale for netop at gøre en forskel.«

Lægegerningen blev for alvor flettet sammen med ledelse, da han for første gang fik en chefstilling på Karolinska Universitetshospital i Stockholm. Efter nogle år i Sverige landede han cheflægejobbet på Rigshospitalet.

»Jeg havde da arbejdet med ledelse på et højt niveau, men trådte nu ind i en lederrolle, hvor jeg skulle være chef for de kolleger, jeg tidligere havde arbejdet tæt sammen med,« fortæller han:

»Det var et enormt skifte. Jeg oplevede det som et tab, at relationen ændrede sig, og allerede i løbet af de første dage mærkede jeg ensomheden, der følger med jobbet som leder,« siger han.

Samtidig fejlede ambitionerne ikke noget, og der var meget markante ting på afdelingen, han gerne ville ændre.

»Jeg havde en ret klar idé om, hvad det var, jeg gerne ville gøre. Og nu havde jeg pludselig muligheden for at stikke kursen ud.«

Det viste sig også ret hurtigt, at der, diplomatisk sagt, var nogle ting at arbejde med, da han satte sig i chefstolen.

»Det er jo altid dejligt, når der er det,« fortæller han med et smil.

Cheflægenetværket på Rigshospitalet

Cheflægenetværket på Rigshospitalet blev etableret i 2021 af chef for arbejdsmiljø og ledelse Morten W. Andersen og konsulent Mille Mortensen. Formålet var oprindeligt at styrke den psykologiske tryghed blandt cheflæger med stort ansvar.

I dag fungerer netværket som et fortroligt rum for personlig ledelsesudvikling, hvor cheflæger fra forskellige dele af hospitalet kan dele tvivl, fejl og konkrete dilemmaer fra deres arbejde og få hjælp fra hinanden.

Netværket arbejder blandt andet med feedback, konflikthåndtering og kulturforandringer, og for at modvirke den ensomhed, der kan følge med chefrollen. Her får lederne et sted, hvor de kan bede om hjælp og dele det, der er svært og sårbart. Morten Breindahl har været med siden begyndelsen.

Fold ud

Et fladere hierarki
De første måneder som cheflæge brugte Morten Breindahl på at have samtaler med alle medarbejderne, for at forstå, hvad der fungerede på afdelingen, og hvad der ikke gjorde.

Efter det kunne han konkludere, at der var nok at tage fat på. Der var samarbejdsproblemer mellem personalegrupper, dårlig trivsel og tilfælde med mobning. Listen var lang.

Men løsningen var ifølge Morten Breindahl ikke at samle mere magt hos sig selv, men at gøre det modsatte.

Han ville skabe et fladere hierarki, halvere den overordnede ledelse og fordele mere ansvar ud i mindre, specialiserede grupper. Nu med både en mere erfaren læge, og en yngre læge, der sammen med sygeplejerske kompetencer har et fælles tværfagligt ansvar for et givent fagligt område.

»Tanken er, at en yngre speciallæge kan vide mere om et bestemt område end en meget erfaren overlæge – og så er det hendes viden, der skal veje tungest. Hun skal have mulighed for at tage lige så meget ansvar, opbygge erfaring og udvikle sine kompetencer,« forklarer Morten Breindahl.

Men omstruktureringer foregår sjældent uden modstand.

»Særligt nogle overlæger reagerede på, at anciennitet ikke længere automatisk skulle give mest indflydelse eller magt. Det er voldsomt, at der kommer en ny chef ind og siger: ‘Nu er det ikke dig, der skal bestemme mere.’ Lægefaget er notorisk hierarkisk, så det kan opleves næsten naturstridigt at ændre på det.«

Morten Breindahl forventede, at flere speciallæger ville sige op. Men det skete ikke.

Det er hans klare overbevisning, at der er langt flere fordele end ulemper forbundet med at uddelegere ansvaret og skabe et arbejdsmiljø, hvor det er muligt at tale åbent om fejl og lære af dem i fællesskab. Det gælder også hans egne.

»Der er ingen, der er ufejlbarlig. Det er jeg heller ikke, og gennem årene har jeg da taget både store og mindre beslutninger, som har vist sig at være skudt helt ved siden af,« siger han.

Den ensomhed, han mærkede, da han blev chef, stikker sit ansigt frem, når han bliver i tvivl om sine egne evner. For nogle gange lykkes det, man forsøger at gøre som leder, ikke. Man træder ved siden af, begår fejl eller får sagt noget dumt.

For Morten Breindahl betyder det, at han kan komme til at vende det mod sig selv.

»Der kan jeg tænke: ’Jeg er ikke dygtig nok.’ Det giver også en følelse af ensomhed og den følelse, tror jeg, at man skal være meget bevidst om. Særligt, når man er leder.«

MortenBreindahl001-1920x1280_landscape
»Jeg fandt ud af, at ved at træde ind i lederrollen, er der faktisk et endnu større potentiale for netop at gøre en forskel,« siger Morten Breindahl. Foto: Christian Als

»Er der noget, jeg kan gøre?«
Efter dagens første møder er Morten Breindahl tilbage på sit kontor. Det ligger midt på afdelingen, og man kan hele tiden høre aktiviteten fra gangen. Elevatorernes konstante summen. Skridt, når personalet går fra stue til stue. Hospitalsudstyr og senge, der bliver kørt forbi.

Han har knap nok sat sig bag skrivebordet, før en medarbejder stikker hovedet ind for at høre, om han har fem minutter. Det har han. Altid.

Det er næsten en floskel at tale om, at chefens dør altid er åben. Men det er den på Morten Breindahls kontor. Bogstaveligt talt.

»Man skal være god til mange forstyrrelser, men det er det værd, og en af måderne, jeg er tilgængelig på,« siger han, inden en læge kommer forbi for at opdatere ham på en patient.

Hver eneste gang en medarbejder dukker op, stopper Morten Breindahl det, han er i gang med og vender sig straks mod hver af dem med et smil, mens han vinker dem ind.

Ligesom han hele morgenen kaster blikket i retningen af døren og siger godmorgen, når han spotter en, han endnu ikke har hilst på.

For ham ligger ledelse også i den slags små ting i hverdagen. At hilse på folk. At sætte stolen eller koppen på plads efter et møde. At spørge, om nogen har brug for hjælp.

»Jeg prøver at være et forbillede og håber på, at det stille og roligt skaber en forandring. At den måde, jeg leder på og er på, smitter af,« siger han.

Da jeg senere på eftermiddagen fortæller ham, at jeg efterhånden har hørt ham spørge »Er der noget, jeg kan gøre?« temmelig mange gange, bliver han overrasket. Han smiler lidt for sig selv og læner sig tilbage stolen.

»Tænk, det har jeg faktisk ikke selv lagt mærke til,« siger han og er stille et øjeblik, før han fortsætter:

»Det er faktisk utroligt vigtigt. For når du siger det og har lagt mærke til det, så skyldes det jo nok den måde, jeg grundlæggende betragter mig selv på – som en hjælper. Hvis den opfattelse af mig selv ikke hænger sammen med det, jeg gør, så ville jeg have et problem som leder.«

MortenBreindahl002-1920x1280_landscape
»Hvis jeg oplever nogen, der ikke er ordentlige ved hinanden eller ved patienter, så kan jeg blive vred. Jeg kan blive rasende. Det er sket få gange, og jeg tror ikke, folk glemmer det,« siger Morten Breindahl. Foto: Christian Als

Lytterøret frem for hammeren
Respekt, integritet og ordentlighed betyder meget for Morten Breindahl. Han fremhæver dem som helt afgørende værdier. Hvis han oplever det modsatte, kan reaktionen være ganske kontant. For der er ting, der kan få den ellers rolige cheflæge helt op i det røde felt.

»Hvis jeg oplever nogen, der ikke er ordentlige ved hinanden eller ved patienter, så kan jeg blive vred. Jeg kan blive rasende. Det er sket få gange, og jeg tror ikke, folk glemmer det,« siger han med alvor i stemmen.

For nogle år siden hørte han om en gruppe medarbejdere, der havde talt grimt om en anden kollega, som var blevet alvorligt syg. Morten Breindahl bliver fast i blikket, lægger armene over kors og læner sig frem, mens han fortæller om episoden.

»En af bemærkningerne havde været, at hun havde fået som fortjent. Jeg kan love dig for, at da jeg hørte det, der rejste jeg mig op og var på vej ud for at bortvise dem, der havde sagt det. Der blev mine grundværdier ramt.«

Han besindede sig dog og fandt en ordentlig måde at håndtere situationen på. Morten Breindahl fortæller, at han som udgangspunkt foretrækker »lytterøret frem for hammeren«, som han udtrykker det. Men der er situationer, hvor han ikke mener, at en chef kan tillade sig at blive siddende på hænderne.

»Nogle gange skal der gribes ind, og det skal man være klar til. Det skal bare ikke være det første ledelsesmæssige instrument, man trækker op af værktøjskassen.«

Hvad håber du, at dine medarbejdere ville sige om dig, hvis jeg spurgte dem?

»Hvis mine medarbejdere siger, at jeg er et ordentligt menneske, så kan jeg ikke opnå en større anerkendelse end det.«

MortenBreindahl007-1280x1920_portrait
»Vi skal jo ikke bare behandle, vi skal også lindre, og vi skal også formå bare at være der som mennesker,« siger Morten Breindahl. Foto: Christian Als

»Vi er først og fremmest mennesker«
Efter en dag på afdelingen sammen med Morten Breindahl er det ikke svært at forstå, hvorfor han taler så meget om medarbejdernes trivsel.

Det er et sted, hvor personalet hver dag kommer helt tæt på familier, der står midt i noget af det værste, man kan forestille sig. Hvert år dør mellem 30 og 50 børn på afdelingen. Det er også en del af hverdagen for alle, der arbejder der.

»Vi skal jo ikke bare behandle, vi skal også lindre, og vi skal også formå bare at være der som mennesker,« siger han.

Efter mange års arbejde med alvorligt syge børn kan Morten Breindahl selv stadig blive berørt. Han kan tage en situation med hjem i hovedet. Han kan blive ked af det. Han kan fælde en tåre. Det ville bekymre ham mere, hvis han ikke gjorde.

»Det øjeblik, hvor jeg ikke bliver berørt mere, så skal jeg tænke mig seriøst om. Så er jeg måske kommet derud, hvor det er blevet så professionelt og distanceret, at jeg faktisk ikke rigtig kan løfte min opgave og gøre mit arbejde,« fortæller han.

Det samme gælder de mennesker, han leder. Hvis en medarbejder bliver ramt af det, de står i, skal den reaktion rummes.

»Der er ikke nogen følelser, der er forkerte. Vi er først og fremmest mennesker. Sekundært er vi læger, sygeplejersker og alt muligt andet,« siger Morten Breindahl.

Medarbejderne skal med andre ord ikke bare kunne levere fagligt på et ekstremt, højt niveau. De skal også kunne være i de situationer, hvor selv det ikke er nok.

Det er en stor del af grunden til, at personalets trivsel fylder så meget i Morten Breindahls syn på ledelse. De skal kunne holde til at være tæt på mennesker i deres livs værste kriser – uden at holde op med selv at være mennesker. Det er den balance, han forsøger at skabe rammerne for.

Til sidst spørger jeg Morten Breindahl, hvornår han bliver mest stolt af sine medarbejdere.

Han tænker sig om. Ser et øjeblik ned mod bordet. Så vender han tilbage til den sygeplejerske, der tidligere på dagen sad over for de to forældre, som har mistet deres barn.

»Hun brugte sig selv som menneske og som fagperson. Og på bare få dage har hun formået at gøre en forskel for de stakkels forældre. Det bliver jeg helt vildt stolt af, for det er ikke noget, der står i jobbeskrivelsen, og det er ikke noget, man kan læse sig til.«

Action Card

Her er Morten Breindahls bedste råd til andre ledere

  1. Husk: Først og fremmest er vi mennesker.
    Før vi er chefer, specialister, medarbejdere eller stillingsnumre, er vi mennesker med håb, tvivl og dårlige dage. Ledelse begynder med at se mennesket, også når kalenderen mest levner tid til at se opgaven.
  2. Hav mod til at gå forrest med din egen sårbarhed.
    Sig højt, når du er i tvivl, har begået en fejl eller har brug for hjælp. Det svækker ikke din troværdighed – det gør dig menneskelig. ’Kan I hjælpe mig?’ er ofte et stærkere ledelsesgreb end endnu et imponerende PowerPoint.
  3. Spørg, før du konkluderer.
    Når mennesker reagerer stærkt, forsøger de ofte at beskytte noget vigtigt: deres faglighed, identitet, kolleger eller patienter. Spørg: ’Hvad forsøger du at passe på?’ eller ganske enkelt: ’Er du okay?’ Det åbner som regel mere end: ’Hvorfor er du så besværlig?’
  4. Gør feedback kort, konkret og med karat.
    Beskriv, hvad du observerede, i hvilken situation og hvilken virkning det havde på dig, opgaven eller fællesskabet. Undgå amatørpsykologiske analyser af den andens personlighed. Feedback skal kunne forstås og bruges af modtageren.
  5. Byg teams – ikke helte.
    Komplekse organisationer bliver ikke robuste af enkelte uundværlige personer, men af mennesker, der deler viden, ansvar og tvivl. Helte er fascinerende på film. I virkeligheden er de sårbare, vanskelige at erstatte – og endnu vanskeligere at få ind i en vagtplan.

Relateret indhold

Jacob Birkbøll står foran et kæmpe ovalt vindue og kigger ud

Familien ejer virksomheden. Men det er Jacob, der bestemmer: »Jeg er nødt til at være mig selv«

I 45 år sad ejerfamilien på topposten i Rødovre Centrum. Men så gav familien pludselig Jacob Birkbøll det ultimative ansvar. Han går ydmygt til opgaven, men insisterer på ikke blot at være en skygge af sin forgænger.
9 min.
LykkeFriisTOP-1920x960_wide

Lykke Friis øver sig i ikke at være et orakel – og mener, at flere ledere bør gøre det samme

Gennem hele sit arbejdsliv har Lykke Friis søgt derhen, hvor hun kunne sætte sit præg. Og hun har lært, at hun gør det bedst, når hun giver andre ansvar og tør erkende, når hun ikke kender svaret. Den erkendelse, mener hun, er blevet endnu vigtigere i en verden, hvor de gamle spilleregler ikke gælder længere.
9 min.
Kiranan Luxmy spiller bordfodbold med kolleger
LEDELSE OG VENSKABER

Kiranan Luxmy ansatte sine bedste venner. Da han ramte muren, forstod han, hvorfor det var så vigtigt

De fleste ledere advarer mod at ansætte venner. Men for Kiranan Luxmy, CEO i Grafikr og ny på Forbes’ liste over unge europæiske erhvervstalenter, blev venskaberne på jobbet en afgørende styrke, da han under en alvorlig krise endte med et sammenbrud på en motorvej på vej hjem fra København.
9 min.
1920x960_PernilleKruse-TOP
LEDELSE MED PASSION

Pernille droppede det attraktive topjob, da hun mødte en ung nepalesisk prostitueret på et bordel i Indien

Pernille Kruse Madsens karriere som topadvokat i Mærsk, tog en uventet drejning på et bordel i New Delhi. Hendes jagt på mere mening fik hende til at stifte en NGO, der i dag har bygget 155 skoler i Nepal og Kenya. Passionen, der startede det hele, er samtidig blevet hendes måske største ledelsesudfordring.
10 min.
GeelsgaardskolenTOPRigtig-1920x960-wide
KRISELEDELSE

Dødsfald på arbejdspladsen er enhver leders mareridt. For Rasmus Rubæk og hans 330 medarbejdere er det en del af jobbet

Rasmus Rubæk kan ikke nøjes med at tænke det utænkelige. Han er nødt til at planlægge efter det. Som leder af en skole, der tager sig af meget syge børn og unge, ser han fællesskabet som nøglen til at håndtere elevdødsfald og andre kriser – og til at undgå den psykiske nedslidning, der ellers er en konstant risiko.
11 min.
JakupSverriKass010TOP-1920x960-wide

Lufthavnsdirektør har taget sin uformelle ledelsesstil med sig fra Færøerne. »Jeg gider ikke være sådan en kransekagefigur, der sidder på et fint kontor«

Jákup Sverri Kass vil hellere tage snakken ved kaffemaskinen end over mail. Det skaber sammenhold og en kortere kommunikationsvej, forklarer den færøske direktør i Sønderborg Lufthavn, der sammen med sine 30 ansatte skal gennemføre en omfattende modernisering af den lille, men for lokalområdet vigtige lufthavn.
10 min.