LEDELSE MED VILJE

Nationalbankdirektøren hører nok til det-kan-gå-galt-typen

26. October 2022

Som nationalbankdirektør står Lars Rohde med det tunge ansvar for at styre Danmarks pengepolitik. Det kræver tænksomhed og evnen til at kunne forudse de værst mulige scenarier. Til februar går han på pension efter en karriere, der lige så godt kunne være endt i en helt anden retning.

Nationalbankdirektør Lars Rohde står på sit kontor og ser ud over København
Lars Rohde har altid forsøgt at efterlade de institutioner, han har arbejdet i, »en smule mere velpudset«, end da han overtog dem. Til januar fratræder han sin sidste stilling – jobbet som nationalbankdirektør – for at gå på pension. Foto: Pressefoto
Gå til Action card

Da Lars Rohde i februar 2013 satte sig i stolen som direktør for Danmarks Nationalbank, fik han et godt råd med på vejen fra en af bankens tidligere øverstbefalende.

»Du skal bare se tilpas bekymret ud. Og så sige, at tingene godt kan gå galt,« forklarede Bodil Nyboe Andersen ham.

»Hvis økonomien så går den forkerte vej,« tilføjede hun, »kan du altid sige, ’hvad sagde jeg’. Og hvis den går bedre end forventet, er der ingen, der kan huske, hvad du sagde.«

Rådet blev leveret med et glimt i øjet, men gav alligevel god mening for ham, fortæller Lars Rohde i dag.

»Det hører med til jobbeskrivelsen som nationalbankdirektør, at man kan kigge frem imod det værst tænkelige scenarie. Og så gøre alt for at være forberedt på det,« siger han i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med Vilje, på en overskyet, men mild oktoberdag i Nationalbankens midlertidige lokaler på Langelinie i København.

Selv kalder manden med de alvorlige panderynker, men det nærmest drengede smil sig for en »moderat pessimist«. I hvert fald på den »professionelle side«. En verdensanskuelse, som blev dannet, da han som ung oplevede 1970’ernes økonomiske deroute i forbindelse med oliekriserne.

»Vi kom fra en periode i 50’erne og 60’erne med en fantastisk udvikling. Privatforbruget steg. Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Og folk strømmede til Woodstock. Der var en følelse af, at alt kunne lade sig gøre. Men så kom der altså nogle kolde afvaskninger i begyndelsen af halvfjerdserne med oliekrise og begyndende massearbejdsløshed, som førte til et noget mørkere livssyn hos mange af os.«

Selvom Lars Rohde indimellem må huske sig selv på, at tingene faktisk også kan gå godt, ser han det som en styrke at anskue tingene med en grad af pessimisme. Ikke mindst, når man som ham har skullet balancere med milliarder af landets kroner.

»Jeg hører nok til det-kan-gå-galt-typen. For det gør tingene jo en gang imellem. Og spørgsmålet er så, om du har en plan? Har du det, er du altid er klædt godt på, uanset hvad der sker,« siger Lars Rohde, der har valgt at fratræde sin stilling som nationalbankdirektør med udgangen af januar for at gå på pension.

Pressefoto af Nationalbankdirektøren Lars Rohde
»Jeg vil egentlig hellere have, at folk har det rigtige mindset, end at de har den perfekte faglige profil. Fagligheden kan vi som regel godt træne dem i,« siger Lars Rohde. Foto: Pressefoto

En uventet drejning
At det blev ledergerningen og talknuserriet, der skulle blive hans levevej, var langt fra givet fra begyndelsen. Som ung interesserede Lars Rohde sig for alt fra kunst og litteratur til økonomi og samfundsforhold. Så det kunne med hans egne ord været blevet til »ret meget forskelligt«. De usikre økonomiske tider betød dog, at han i sidste ende valgte at læse til økonom, en studieretning med gode jobmuligheder, mente han. Og det skulle vise sig at holde stik.

Han fik hurtigt job som økonom i Arbejdernes Landsbank og arbejdede op gennem 80’erne i Danmarks Nationalbank og Lægernes Pensionskasse. Jobbet som økonom i Lægernes Pensionskasse kom i stand, da han ved et tilfælde kom til at sidde ved siden af den nytiltrådte bestyrelsesformand i pensionskassen. De faldt så godt i hak, at Lars Rohde blev tilbudt job. Efter nogle år som økonom blev han forfremmet til direktør for pensionskassen. 

I den første tid i direktørrollen var Lars Rohde som leder »ikke ligefrem guds gave til menneskeheden«, som han udtrykker det. Alligevel blev jobbet en trædesten til hans senere karriere i Realkredit Danmark, hvor han bestred en række ledende stillinger, inden han i 1997 blev udnævnt til viceadministrerende direktør. Nogle stormfulde, men lærerige år, husker han.

»Det var en krisefyldt virksomhed i en krisefyldt tid. Så jeg blev kastet ud på forholdsvist dybt vand og skulle lære at svømme. Og det var ikke altid lige sjovt. Faktisk tror jeg ikke, jeg havde sagt ja til jobbet, hvis jeg på forhånd havde vidst, hvad jeg gik ind til,« siger han.

Lars Rohde snakker på et pressemøde om Danmarks økonomiske fremtid
Lars Rohde har gennem hele sin lederkarriere forsøgt at forberede sig på de værst mulige scenarier. »Det betyder, at du altid er klædt godt på, uanset hvad der sker,« siger han. Foto: Scanpix

Undervejs var han blandt andet med til at fyre en lang række medarbejdere som følge af realkreditinstituttets trængte økonomi. Det tog hårdt på ham, fortæller han.

»Der er ingen nem måde at overrække det budskab på. Det er jo brødet, du tager ud af munden på medarbejderne. Og hvis man ikke får en lille smule ondt i maven over det, er der nok noget i vejen med én. Det må og skal aldrig blive rutine.«

»Men,« tilføjer han: »Du bliver nødt til at tage det ansvar på dig og kunne stå ved den beslutning, du har truffet. Og så ellers forsøge at hjælpe dem bedst muligt videre med alt den træning og støtte, du kan give dem.«

Er det sværere at fyre en medarbejder, som sidder over for dig, end det er som nationalbankdirektør at tage så meget luft ud af økonomien, at 100.000 mennesker potentielt kan miste deres arbejde?

»Det er selvfølgelig altid svært at sidde ansigt til ansigt og skulle opsige folk. Men i begge tilfælde gælder det om at redde så mange som muligt. Måske træffer du en beslutning, der lige nu og her koster arbejdspladser. Men på den lange bane betyder det, at langt flere kan beholde deres job. Det er sådan, jeg ser på det. Og det er også på det grundlag, vi træffer vores beslutninger her i banken.«

Andet og mere end penge
Efter årene i Realkredit Danmark landede han i 1998 en af de helt tunge direktørstillinger i dansk erhvervsliv, nemlig stillingen som direktør for ATP med ansvar for forvaltningen af den milliard-store pengetank for de danske pensionsopsparere. En opgave, han klarede så godt, at han i 2013 blev udpeget til sin nuværende stilling som direktør for Nationalbanken. Skiftet medførte en betydelig lønnedgang for Lars Rohde. Men det har heller aldrig været den primære drivkraft for ham, fortæller han.

»Jeg bliver nødt til at kunne se en større mening med det, jeg laver. Det skal handle om andet end at tjene penge til mig selv og virksomheden. I Nationalbanken skal vi sikre Danmark og dermed også danskerne mest muligt økonomisk sikkerhed og stabilitet. Det synes jeg er meningsgivende,« siger han og tilføjer med et smil, at han derfor nok ville have det »lidt tungt med at skulle arbejde for en hedgefond.«

Samme følelse af mening ønsker han, at hans ansatte i banken oplever.

»Jeg har gjort meget for at få vores medarbejdere til at forstå, hvad vores bidrag til samfundet er. Det, der på nudansk hedder purpose. Mange organisationer definerer sig som en forretning, men har ikke blik for, at de også er en samling af mennesker, der skal kunne fungere og trives. Og det tror jeg, de gør bedst, hvis de kan se et formål, der ligger lidt ud over dem selv. At de kan identificere sig med det, virksomheden er sat i verden for.«

Lars Rohde

Direktør for Danmarks Nationalbank

68 år Gift med direktør Betina Hagerup

Har to døtre fra et tidligere ægteskab

Uddannet cand. oecon fra Aarhus Universitet Tidligere beskæftigelse

  • Forskningsrådsstipendiat 1980-81
  • Økonom i Arbejdernes Landsbank 1981-82
  • Økonom i Danmarks Nationalbank 1982-84
  • Økonom i Lægernes Pensionskasse 1985-88
  • Direktør i Lægernes Pensionskasse 1988-89
  • Fondsdirektør i Realkredit Danmark 1989-92
  • Medlem af direktionen i Realkredit Danmark 1992-97
  • Viceadm. direktør i Realkredit Danmark 1997-98
  • Direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 1998-2013
Fold ud

De store beslutninger
Selvom Lars Rohde ofte skifter stilling på stolen og piller ved både kuglepen og papirer, når han taler, er han kendt for sin stoiske ro. En mand, der ikke lader sig rive med af en stemning eller handler spontant i øjeblikket. Han analyserer, angriber tingene fra forskellige sider. Og giver sig den tid, det tager at træffe en moden beslutning.

»Når beslutninger er svære, handler det ofte om, at der er en række ubekendte, som gør, at du ikke bare kan lave en logisk tankerække og derudfra træffe et valg. Selvfølgelig skal du lave de analyser, du har mulighed for, men indimellem må man stoppe op og spørge sig selv, om det for dig virker som det rigtige,« fortæller Lars Rohde, der selv, når han slår græsplænen i sit sommerhus i Gilleleje, kan gruble over et arbejdsrelateret dilemma.

»Ting tager en bestemt tid,« som han udtrykker det på sin nedtonede facon

Men når beslutningen først er taget, skal du som leder kunne kommunikere den på en måde, så ingen er i tvivl om, at du selv tror på den. Som da Nationalbanken den 15. februar 2015 sænkede renten til minus 0,75, det laveste renteniveau nogensinde, i et forsøg på at forsvare den danske krone overfor spekulanter, der i stor stil opkøbte de danske kroner.

»Der er ingen grund til at være nervøs. Vi har de nødvendige midler, så vi sover godt om natten,« som Lars Rohde i medierne forsikrede danskerne – og ikke mindst de fjendtligt sindede spekulanter – om.

Nationalbanken
Danmarks Nationalbank ligger egentligt i denne ikoniske bygning i indre København designet af Arne Jacobsen og tæt på Børsen og Christiansborg. I disse år bliver bygningen dog renoveret, så Nationalbanken er midlertidigt flyttet til en moderne kontorbygning yderst på Langelinje. Foto: Pressefoto

En besværlig omgang
Ud over Lars Rohde selv bestod direktionen i Nationalbanken dengang af Per Callesen og Hugo Frey Jensen. I dag har Signe Krogstrup taget over for Hugo Frey Jensen. Det er med denne helt lille kreds, at Lars Rohde træffer de største beslutninger. Men det kan kun lade sig gøre, mener Lars Rohde, fordi direktionen sidder på toppen af en velsmurt maskine.

»I virkeligheden er det medarbejderne, som er virksomheden. Det er dem, som får det hele til at køre. Sammen med alle de mellemledere, som binder det hele sammen,« forklarer Lars Rohde, der ofte selv involverer sig »ret hårdt«, når de nye ledende medarbejdere i banken skal ansættes. Og her kigger han mere efter motivation og drivkraft end faglighed og erfaring.

»Jeg vil egentlig hellere have, at folk har det rigtige mindset, end at de har den perfekte faglige profil. Fagligheden kan vi som regel godt træne dem i, men når det kommer til deres værdier og måde at arbejde på, er det en lidt mere besværlig omgang,« siger Lars Rohde, der ofte sætter sit kryds ved de interne kandidater.

»Der er en betydelig risiko forbundet med at vælge en, du ikke kender. Så hvis jeg skal pege på en ekstern ansøger frem for en intern, så skal vedkommende være betydeligt bedre end den, du allerede kender. Ellers kompenserer det ikke nok for den usikkerhed, der er ved at hyre folk udefra,« siger han og påpeger, at det dog godt kan være »fornuftigt« at rekruttere uden for organisationen, hvis du ønsker en kulturændring og derfor har brug for medarbejdere med et andet tanke- eller normsæt.

Pressefoto af Nationalbankdirektør Lars Rhode, der læner sig op af et rækværk
Vedholdenhed og udholdenhed er en stærkt undervurderet form for begavelse, mener Lars Rohde. »Det er noget, jeg også taler med mine egne børn om. At kunne få noget fra hånden og blive ved, selvom man møder udfordringer.« Foto: Pressefoto

Hvor mange timer forventer du, at dine medarbejdere arbejder?

»Jeg vil gerne have medarbejdere, der brænder, men ikke brænder ud. Og derfor minder jeg også mine medarbejdere om, at det med at være dedikeret ikke er det samme, som at man skal arbejde 80 timer om ugen,« forklarer Lars Rohde, der ikke vurderer sine medarbejdere ud fra antallet af arbejdstimer, men på baggrund af, om de er i stand til at være vedholdende og overvinde i modgang.

»Vedholdenhed og udholdenhed er en stærkt undervurderet form for begavelse. Det er noget, jeg også taler med mine egne børn om. At kunne få noget fra hånden og blive ved, selvom man møder udfordringer.«

Og det kan sagtens lade sig gøre, selvom man skal gå tidligt – for eksempel for at hente børn, mener Lars Rohde.

»Småbørnsforældrene lægger måske færre timer end andre, men når alligevel utroligt meget, fordi de har en stram bagkant. Så det handler for mig mere om indsatsen end antallet af timer.«

Lars Rohde snakker på et pressemøde om Danmarks økonomiske fremtid
Lars Rohde om de svære valg som leder: »Selvfølgelig skal du lave de analyser, du har mulighed for, men indimellem må du stoppe op og spørge sig selv, om det for dig virker som det rigtige.«  Foto: Scanpix

Kun til låns
Om få måneder overlader Lars Rohde roret til den næste i rækken af nationalbankdirektører. Og for ham har det været vigtigt at aflevere jobbet og banken i en forfatning, der er mindst lige så god, som da han selv tiltrådte.

»Jeg ser sådan på det, at man har sine job til låns. Og derfor må ambitionen være at aflevere institutionen en lille smule mere velpudset, end da man overtog dem. Det har altid været et brændstof for mig.«

Lige nu har vi inflation og en generel større økonomisk usikkerhed, end vi har haft længe. Hvordan har du det med, at du efter en lang periode, hvor det er gået supergodt, nu så skal stoppe, hvor det går dårligt med økonomien?

»Det er rigtigt, at det er en udfordrende periode, og det er også derfor, vi har sagt, at vi af forsigtighedsgrunde bør stramme finanspolitikken. Og det vil altid være mindre populært, end når man slækker på den og deler penge ud,« siger Lars Rohde.

Men det betyder ikke, at han har gjort sit job dårligt, mener han. Faktisk har han svært ved at pege på beslutninger, han for alvor har fortrudt. Dertil har Lars Rohde været for velforberedt på det værst tænkelige. Og er derfor aldrig endt med at blive at fanget som rådyret i det lange lys, der – som han påpegede i et interview i forbindelse med sin indsættelse – står paralyseret, fordi det ikke har kunnet forestille sig, hvad det kan blive udsat for.

Action Card

Lars Rohde har fire ledelsesmæssige råd

  1. Autencitet. Du må i din ledelse altid tage udgangspunkt i din egen personlighed. Du kan naturligvis lære nye færdigheder, men ægtheden forsvinder, hvis du ikke tager udgangspunkt i egne værdier og erfaringer.
  2. Din vigtigste opgave som topleder er at sammensætte de rigtige teams. Gode teams er karakteriseret ved diversitet - i alle ordets dimensioner - og komplementaritet; vi bringer noget forskelligt til bordet.
  3. Skab en fælles fortælling om virksomhedens mål og visioner.
  4. Skab en tryg ramme for medarbejdere og ledere, hvor succeser fejres, og fejl bruges til læring.

Mere fra Ledelse med Vilje

Kim Povlsen sidder for enden af et bord
Ledelse med vilje

Robotdirektøren synes, det er sjovest, når det er allersværest

Tidligt lagde Kim Povlsen en plan for karrieren: Han ville gå målrettet efter job uden for sin komfortzone for at lære så meget som muligt. Det er i den grad blevet opfyldt, også da han som ny CEO i Universal Robots lancerede store forandringer midt i en bragende succes.
45 min.
Gitte Kirkegaard står i midten af kontoret
Ledelse med vilje

Topchef Gitte Kirkegaard går hver morgen rundt og hilser på sine 95 ansatte

Gitte Kirkegaard er tredje generation for bordenden i Logitrans. Hun forsøger at balancere det travle job som topchef med en ledelsesstil, hvor der er plads til en snak om medarbejdernes problemer på hjemmefronten.
47 min.
Ole Krogh Petersen står og læner sig op ad en væg udenfor
Ledelse med vilje

PFA-direktør siger nej til lange powerpoints: »Jeg har brug for noget short and sweet, som er nok til at træffe en beslutning«

Mere information fører ikke nødvendigvis til bedre beslutninger. Det mener administrerende direktør i PFA, Ole Krogh Petersen, der foretrækker en kort snak over telefonen frem for et langt møde.
47 min.
Signe Lopdrup står på Roskilde Festival
Ledelse med vilje

Roskilde Festivalens direktør: »Det er ikke mig, der bærer festivalen, det er fællesskabet«

Det kræver helt særlige lederevner at motivere og inspirere 30.000 frivillige ildsjæle, der en gang om året bygger en by på størrelse med Aalborg op fra bunden og skaber Nordens største musikfestival. Signe Lopdrups recept hedder ’fællesskabende ledelse’ – også selvom det tit er bøvlet og tager lang tid at nå frem til en beslutning.
45 min.
Johan Kirstein Brammer går ud på en bro
Ledelse med vilje

»Hvis du kommer alene i mål, fordi du har tabt alle andre bag dig, er du ikke lykkedes med noget som helst«

Johan Kirstein Brammers liv tog en skelsættende drejning, da han som 18-årig mistede sin mor. Det blev startskuddet til en hæsblæsende rejse mod erhvervslivets top, hvor han konstant søgte nye udfordringer og mere ansvar. Nu har den nye topchef i Tryg lært, at han indimellem også skal sætte tempoet ned.
41 min.