Nu coacher håndboldlegenden tømrere, snedkere og lærlinge

Sydney, 2000:

Jan Pytlick skriger sin glæde ud, da det danske kvindelandshold i håndbold vinder en gyser af en finale mod Ungarn ved OL. Den danske landstræner har seks år tidligere overtaget holdet fra Ulrik Wilbek og kan nu endelig høste sin første store sejr ved en slutrunde.

»Et kæmpe drama. Det er svært at finde ord, men det er helt, helt, helt fantastisk,« lyder det fra en ekstatisk Jan Pytlick, da han kort efter slutfløjtet bliver interviewet til TV.

Odense, 2023:

Klokken er 6.40 om morgenen. Jan Pytlick står på en byggeplads lidt uden for Odense med en pose morgenbrød i hånden. Han har fået et tip om, at en lærling ikke trives ret godt i det sjak, han er blevet en del af. Jan Pytlick er derfor kørt ud til deres skurvogn fra morgenstunden. Da alle svendene er samlet, åbner han en snak om, hvordan man får et hold til at fungere, og hvordan man taler ordentligt til hinanden, så alle synes, det er rart at gå på arbejde.

De to scener illustrerer meget præcist, hvor meget Jan Pytlicks arbejdsliv har forandret sig efter, at han tidligere i år forlod håndboldverdenen, hvor han i 33 år har været professionel træner på højeste niveau, til fordel for et job som coach og HR-medarbejder i det fynske entreprenørfirma, S. Guldfeldt Nielsen A/S.

»Jeg var nået til et punkt, hvor jeg følte, at jeg havde nået alt det, jeg skulle håndboldmæssigt, og hvor jeg havde brug for at få ny energi ved at arbejde på en anden måde,« siger Jan Pytlick.

Ser først resultaterne senere
Hvor han tidligere alene skulle fokusere på at få sit håndboldhold til at vinde kampe og ultimativt medaljer, er opgaven nu noget sværere at måle på. Men selv om han kun har været i jobbet i nogle få måneder, har han en klar fornemmelse af, at hans ledelsesmetoder virker lige så godt i skurvognen som på håndboldbanen.

»Som coach og HR-medarbejder bliver jeg ikke længere bedømt på, om vi vinder eller taber hver uge, men det her job handler også om at arbejde med mennesker; om at få dem til at arbejde sammen og om at få dem til performe bedst muligt. Man ser bare først resultaterne lidt senere,« siger Jan Pytlick, der vandt to gange OL-guld, et EM-guld og to EM-sølvmedaljer som træner for håndboldkvinderne.

S. Guldfeldt Nielsen har med base på Fyn eksisteret siden 1938, men har specielt de senere år haft vokseværk. Efter et opkøb af entreprenørfirmaet Hans Jørgensen & Søn tidligere i år, beskæftiger firmaet nu 62 funktionærer og 250 tømrere, snedkere, murere og lærlinge, der arbejder med store og små byggeopgaver over hele landet.

Skal bygge videre på stærke værdier
Ifølge administrerende direktør Kim Birkerød skal Jan Pytlick bruge sin erfaring som coach og toptræner til at styrke holdfølelsen og samarbejdet, samt øge trivslen, både i skurvognene og på funktionærgangen i hovedkvarteret i Odense. Og så skal den tidligere træner på sigt bidrage til at gøre S. Guldfeldt Nielsen til en så attraktiv arbejdsplads, at medarbejderomsætningen falder, og rekrutteringen af nye ansatte bliver nemmere.

»Jan Pytlicks kompetencer som coach skal bidrage til, at vi kan videreudvikle Guldfeldt som en attraktiv arbejdsplads,« lyder det fra Kim Birkerød, der har en fortid i forsvaret, både som medlem af specialstyrkerne og som officer, og derfor har nogle meget klare holdninger til værdien af decentral ledelse og teamwork.

S. Guldfeldt Nielsen har således i flere år arbejdet intensivt med at uddanne og videreuddanne både ledere og medarbejdere, og opererer til daglig efter nogle stærke værdier om, blandt andet ordholdenhed og socialt ansvar, der fik fagforbundet 3F til at kåre virksomheden til Årets Arbejdsplads for et par år siden.

»Vi starter fra et ret højt niveau, og det er jo ikke sådan, at vi forventer, at Jan Pytlick kan lægge 20-30 procent på over hele linjen. Han kan måske hjælpe os med at lægge 1-2 procent på,« siger Kim Birkerød, og nævner som et konkret eksempel, at selv en lille reduktion af sygefraværet vil have en stor økonomisk effekt.

»Hvis vi kan nedbringe vores sygefravær med bare én procent, tjener vi to millioner kroner ekstra. Det er virkeligt noget, der batter,« konstaterer Kim Birkerød.

Selv de mindste detaljer er vigtige
Kampen om de små marginaler har Jan Pytlick masser af erfaring med. Som toptræner arbejdede han hele tiden på at flytte de sidste procenter. Som eksempel nævner han, at trænerteamet brugte nogle bestemte musiknumre til opvarmningen, da holdet vandt OL-guld i Sydney i 2000.

»Lige præcist den musik brugte vi gentagne gange efterfølgende, så spillerne kunne få følelsen af at vinde OL frem i kroppen igen. Vi arbejdede også med at bruge samme deodorant i omklædningsrummet. Uanset hvor spillerne kom hen i verden, var det samme trygge duft som hjemme i Danmark. Det er eksempler på nogle små ting, som man godt kan grine af, men som faktisk betyder rigtig meget i sidste ende,« siger Jan Pytlick.

At selv små justeringer kan have en stor effekt, har allerede vist sig i det nye job. Historisk set har faggrupperne været meget opdelte, men på et kursus for administrationen for nylig bad Jan Pytlick teamet om at spise sammen med tømrerne og snedkerne til en start én gang om ugen.

»Den købte de heldigvis ind på. Og jeg tænkte ’Yes, der er noget, der er lykkedes’, da jeg så dem sidde sammen med håndværkerne. For mig er det et signal om, at vi vil hinanden, og at vi fletter tingene sammen,« siger Jan Pytlick.

Skal lære at arbejde sammen som hold
De næste måneder holder han tilsvarende kurser for alle de andre faggrupper, samtidig med at han tager 1:1-coachingsamtaler med medarbejdere og ledere.

»Rigtig meget af det kommer til at handle om at arbejde og fungere sammen som hold. Om den rigtige måde at kommunikere på, om konflikthåndtering og om forventningsafstemning. Hvis sektionslederen klart kommunikerer sine forventninger til sit sjak, tror jeg også på, at man skærper sig,« siger Jan Pytlick.

Hvad er det, du kan tage med fra håndbolden i det arbejde?

»I begge verdener arbejder man med mennesker, og begge steder skal man præstere optimalt under pres. I byggebranchen er man ofte spændt hårdt for og skal levere på bestemte deadlines. Min opgave bliver at give nogle konkrete bud på, hvordan man kan arbejde sammen og kommunikere som hold, så man kan spille hinanden bedre, når det strammer til,« siger Jan Pytlick.

Særligt fokus på lærlinges trivsel
Noget af det, der har fyldt allermest i hans arbejdsliv i de første måneder, er lærlingenes trivsel – eller mangel på samme. S. Guldfeldt Nielsen har 48 lærlinge i øjeblikket, og mange af dem oplever en svær start på arbejdslivet, når de bliver en del af et sjak, hvor der arbejdes igennem for at nå akkorden, og hvor tonen af og til kan være lidt til den grove side.

Ifølge Kim Birkerød er sygefraværet blandt lærlingene på over syv procent. Selv om det ikke er noget særsyn i bygge- og anlægsbranchen, har han bedt Jan Pytlick om at have særligt fokus på de unges trivsel.

»Det er kommet til at fylde en del mere, end både Jan og jeg havde forestillet os fra starten,« siger Kim Birkerød.

Jan Pytlick er selv uddannet murer, og selv om det er mange år siden, han arbejdede på en byggeplads, kan han godt huske den rå omgangstone, som til dels stadig findes i dag og som kan virke overvældende på de unge.

»Mange af de unge får et chok, når de kommer ud på byggepladsen. Det handler dels om, hvordan de erfarne svende gebærder sig overfor dem, dels om hvordan de unge selv tackler den arbejdskultur, de møder. Der er ingen tvivl om, at den nye generation har nogle andre grænser, så kunsten er at få begge parter til arbejde godt sammen og ikke mindst kommunikere ordentligt,« siger Jan Pytlick.

Vil rokke lidt ved machokulturen
Både han og Kim Birkerød mærker meget tydeligt, at de unges indstilling til, hvad de vil acceptere på arbejdspladsen, har ændret sig markant.

»Der er stadig sådan en kultur med at lave sjov med hinanden. Det kender jeg også selv til fra håndbolden. Men det handler om at finde grænsen. Man kan godt have det sjovt med hinanden, men det skal være sjovt for alle at gå på arbejde,« siger Jan Pytlick.

Hans håb er, at han kan rokke bare en anelse ved den ’machokultur’, der stadig kan findes blandt tømrere, snedkere og murere, og som for eksempel giver sig udtryk i, at man ikke kunne drømme om at vise svaghed overfor kollegerne.

»Min egen erfaring fra topsport er, at du aldrig kommer til at vinde noget som helst, hvis du ikke tør vise sårbarhed og følelser. I min verden er det en styrke at være bevidst om sine svagheder, men der er en hårfin balance her. Hvis jeg italesætter sårbarhed for tydeligt overfor svendene, vil de tænke: ’Hvad helvede har de ansat ham for?’,« lyder det fra Jan Pytlick.

Kamp om de dygtigste unge
For Kim Birkerød handler ansættelsen af Jan Pytlick ikke mindst om at sikre, at Guldfeldt kan fortsætte med at tiltrække arbejdskraft i en tid, hvor der er mangel på den, og hvor der er kamp om de dygtigste unge.

»I den her branche bliver vi nødt til at se på, hvordan vi sikrer en god arbejdskraft, som også vil os. Det indebærer en langt højere grad af omsorg for medarbejdernes trivsel, og et konstant blik for deres udviklingspotentiale,« siger Kim Birkerød.

Ifølge Jan Pytlick kan det kondenseres ind til, om folk er glade for at gå på arbejde eller ej.

»Hvis Guldfeldts medarbejdere, ledere og lærlinge kan svare ’ja’ til det spørgsmål langt de fleste dage om året, er jeg nået langt,« lyder det fra den tidligere landsholdstræner.