Verdensmål. ISS har et overordnet purpose, der lyder Connecting People and Places to Make The World Work Better. Det taler ind i det samarbejde, vi har med vores kunder omkring vores kerneydelser. Vi arbejder desuden med forskellige bæredygtighedsinitiativer bredt i ISS – og i Food Services samarbejder vi blandt andet med madspilds-appen To Good To Go. Da vi lancerede dette initiativ, var det med udgangspunkt i det store formål for vores kunder, vores kolleger og ISS. Vores kunder og kolleger kan redde et måltid ved at tage det med hjem fra kantinen. Det taler både ind i verdensmål 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og 17 (partnerskaber for handling). En stærk fortælling, som også taler ind i mit eget purpose.
Passion og balance i livet. Purpose er en stor driver for mig, og det ville være utrolig svært at arbejde i en virksomhed, hvis purpose ikke harmonerer med mit eget. Jeg er passioneret omkring mit arbejde som leder, og jeg ønsker at inspirere andre. Jeg kigger jævnligt min kalender igennem og ser på, om det, der optager min tid, også er det, der skaber de rigtige resultater, og om det giver mig energi. Generelt handler det om at have balance i livet, at nyde hverdagen og de helt små ting. For mig er det – ikke overraskende – maden og det at spise sammen med familien. Jeg sparrer desuden med min mentor, Anja Monrad (nomineret til Årets leder 2020, red.), som selv er meget formålsdrevet i sin ledelsesstil. Og så har jeg for nyligt taget en efteruddannelse på CBS for at søge ny viden, inspiration og andre perspektiver.