Hanne Salomonsen havde som ung ingen ambitioner om at blive leder. Nu står hun i spidsen for Danmarks største forlag

Det kom ikke som den store overraskelse for Hanne Salomonsen, da hun i sensommeren 2022 blev udpeget som konstitueret direktør for Gyldendal, efter hendes forgænger var blevet fyret.

Hun havde været ansat over 20 år på forlaget og med tiden blevet tildelt større og større lederansvar, så det var ganske naturligt, at det var hende, der midlertidigt skulle overtage det ledige sæde.

»Jeg kunne godt forstå, hvorfor det var mig, de spurgte i den situation,« fortæller hun Lederstof.dk’s podcast Ledelse med vilje.

Men da hun to en halv måned efter blev tilbudt at overtage jobbet permanent, var hun alligevel i tvivl om, hvorvidt hun var den rette til stillingen som øverste chef i det hæderkronede forlag.

På den ene side følte hun en pligt til at stille sig i spidsen for den virksomhed, som hun havde arbejdet for hele sin karriere. En virksomhed, som ikke bare skulle tjene penge, men også oplyse og inspirere danskerne gennem stor litteratur, som hun selv havde været opslugt af så længe, hun kunne huske.

Men på den anden side havde hun svært ved at se sig selv i rollen. Hun følte sig »fejlcastet«, som hun sagde til forlagets daværende bestyrelsesformand, Poul Erik Tøjner. »Jeg er jo ikke sådan en direktørtype,« forklarede hun.

»Jeg havde måske sådan en lidt old school, klichepræget forestilling om, hvordan man skulle være CEO,« husker Hanne Salomonsen. »Og sådan så jeg slet ikke mig selv.«
Men så sagde bestyrelsesformanden noget, som fik hende overbevist om, at hun skulle takke ja.

»Hanne,« sagde han, »du kan jo være direktør på din egen måde«.

De ord gjorde udslaget. Det var det, der »satte hende fri«, som hun udtrykker det. Og dermed havde hun fuldendt en opsigtsvækkende opstigning i forlagsbranchen, der startede som 18-årig med et job som juleafløser i Gads Boghandel på Strøget og nu blev kronet med jobbet som direktør for Danmarks ældste og største forlag.

Men hvordan nåede hun toppen? Og hvad lægger hun vægt på i et job, hvor forretning og stor kunst og skal gå hånd-i-hånd?

Lidt crazy
Hanne Salomonsen er vokset op i et hjem med læsende forældre, og selv forelskede hun sig i Astrid Lindgrens verden og søgte derfra videre ud i litteraturens afkroge. Hun opdagede nye sider af litteraturen gennem sit fritidsjob i Gads Boghandel på Strøget og senere gennem sine dansk- og litteraturstudier på Københavns Universitet.
Efter studietiden blev hun ansat på et af Gyldendals forlag, hvor hun snart blev redaktør, et arbejde, hun »elskede«, fortæller hun.

»Det var pragtfuldt, et ønskejob,« som hun siger.

Hun var der, hvor hun ville være. Og lederambitioner havde hun ingen af. »Jeg var ikke sådan en, der havde chefstemplet i panden,« lyder det fra Hanne Salomonsen.

Men så en dag, blot to et halvt år efter, at hun var blevet ansat, blev hun spurgt, om hun ville være forlagschef for Hans Reitzels Forlag, der hører under Gyldendal.

»Jeg var fuldstændig målløs,« siger hun. »Jeg havde jo aldrig været leder. Så jeg synes faktisk, det var lidt crazy, at de spurgte mig,« griner Hanne Salomonsen, der endte med at acceptere tilbuddet.

»Selv om jeg ikke forstod, hvad det var, de så i mig, så kunne jeg jo godt se, at det var en cadeau til mig. Og det var jeg taknemmelig for. Så jeg sagde ret hurtigt ja.«

Fra den ene til den anden dag stod hun med ansvaret for dels en gruppe medarbejdere, hvoraf nogle var 20 år ældre end hende selv, og dels forlagets økonomi. Det var, siger hun, »et kæmpe skridt«.

Men på trods af sin manglende ledererfaring følte hun sig ikke usikker i chefrollen.

»Jeg kan næsten ikke sige hvorfor, men jeg var ikke bange for det,« siger hun. »Jeg følte heller ikke behov for at komme ind som en kong gulerod. Jeg var nok nærmest lidt underspillet i virkeligheden, og det fungerede godt i den gruppedynamik, der var på det tidspunkt,« siger hun.

Det var i begyndelsen lidt sværere med relationen til lederne over hende. Hun var, fortæller hun, mere territorial end godt var.

»Jeg troede, at det var min opgave at forsvare mit eget område og ikke lade de andre komme ind på det. Sådan lidt protektionistisk.«

Senere opdagede hun, at det ikke var i selskabets interesse at »suboptimere på sit eget lille område,« som hun siger.

»Det, der tjener selskabet bedst, er faktisk det modsatte; at være generøs over for andre og skabe samklang mellem de forskellige små afdelinger. Og det tog mig lidt tid at finde ud af. Så i starten har jeg nok været en superirriterende yngre leder,« siger hun og slår et af sine mange smittende grin op.

Vigtigste beslutning
I dag betegner hun sin beslutning om at sige ja til chefjobbet på Hans Reitzels Forlag som karrierens vigtigste. Var hun sprunget over på det tilbud, havde hun næppe haft det job, hun har i dag, mener hun.

Det var her på det mindre Hans Reitzels Forlag, at hun gjorde sig sine første vigtige erfaringer som leder. Hun lærte, hvor vigtigt det er at have medarbejdernes tillid. Og at den kun kommer, hvis man har en høj etisk barre for, hvordan man opfører sig. »Det, man med et gammeldags udtryk kunne kalde ordentlighed,« som hun udtrykker det med nærmest Klaus Rifbjergsk diktion.

At opføre sig ordentligt betyder ikke, at man skal stryge folk med hårene. Det handler mere om at være ærlig og transparent.

»Jeg opdagede med tiden, at så længe du taler respektfuldt og tør lægge tingene frem, som de er, så kan du træffe nogle svære beslutninger, uden at folk mister respekten for dig. Det styrker faktisk dit mandat, hvis du er ærlig og transparent,« siger hun.

Ikke bange
Efter fem år som chef for Hans Reitzels Forlag blev Hanne Salomonsen i 2008 udnævnt til direktør for Gyldendals uddannelsesforlag. Her sad hun i 14 år og var undervejs blandt andet med til at gennemføre en omfattende digitalisering af forlagets uddannelsesmateriale, som indebar en række store og afgørende beslutninger – både af teknisk og organisatorisk karakter.

Ifølge Hanne Salomonsen har hun gennem sin karriere truffet meget få ledelsesbeslutninger »solo«. Hun tror på, fortæller hun, at de stærkeste beslutninger kommer ved, at man som leder lytter til alle i rummet.

»Uanset om vi snakker forretningsudvikling, økonomi eller noget helt tredje, så ser jeg det som en fordel, hvis der er en diversitet i rummet. Det giver simpelthen en bedre beslutningsproces, når der er plads til forskellige holdninger og forskellige temperamenter,« siger hun.

Men det kræver, tilføjer hun, at man som leder er rummelig og ikke lader sig intimidere af mennesker, der skiller sig ud fra flokken.

Og netop det, at være rummelig, mener hun selv, at hun er god til. Eller som hun mere beskedent udtrykker det: »Jeg har måske en vis rummelighed, vil jeg sige. Jeg er meget accepterende overfor, hvordan folk måtte være og lader mig ikke intimidere, hverken hvis folk er tilbageholdende introverte eller dominerende,« siger hun og understreger, at det ikke altid lykkes hende at være rummelig. »Men jeg synes, at forskelligheden er spændende og interessant, og jeg er ikke bange for den,« siger hun.

Evig balance
Hendes lange opstigning i forlagets rækker kulminerede i 2022 med udnævnelsen til administrerende direktør og dermed også det øverste ansvar for en virksomhed, som økonomisk var udfordret. En række satsninger var slået fejl, og det var nu hendes opgave at få forlagets økonomi tilbage på rette kurs – men uden at give køb på den »gyldendalske forpligtelse«, som hun kalder forlagets formål om at sikre et vidtfavnende tilbud af bøger indenfor både litteratur og uddannelse.

Gyldendal skal med hendes ord både være »købmand og katedral«. Og det er, siger hun, en »evig balance«. Så hvordan sikrer hun som øverste chef, at de to områder går hånd-i-hånd?

»Det har jeg ikke noget entydigt svar på. Men det handler om at minde os selv om, at vi kun kan lave de fede ting, vi gør, hvis vi har en robust forretning. Vi kan ikke have det ene uden det andet,« siger Hanne Salomonsen, der i løbet af de første måneder som administrerende direktør gennemførte nogle »svære, men nødvendige ændringer«.

Det indebar blandt andet et frasalg af streamingtjenesten Chapter, som gav galopperende underskud, samt en afvikling af forlagets bogklubber, et tidligere guldæg, som var blevet en dårlig forretning og blev afløst af en digital læseklub.

I forhold til de konkrete udgivelser på forlaget, forsøger Hanne Salomonsen så vidt muligt at overlade ansvaret til de ansvarlige redaktører.

»Jeg er med til at beslutte den overordnede udgivelseslinje. Men jeg blander mig ikke i, om en redaktør antager den ene eller anden forfatter. Eller i, hvordan forsiden skal se ud. Med mindre, jeg bliver spurgt, altså,« siger Hanne Salomonsen, der ellers har stærke holdninger til den litteratur, som har fulgt hende hele livet, og som hun stadig dyrker i stor stil. En bog, hun bliver ved med at vende tilbage til, er Den Danske Salmebog, som hun har liggende ved sin seng, en læderindbundet udgave med guldsnit, læsesnor »og jeg ved ikke hvad,« griner hun.

»Det er en af mine yndlingsbøger i verden,« siger hun. »Og det er, fordi der er så meget smukt sprog i den. Det giver mig en nærmest uindrømmelig sjælefred at læse i salmebogen. Så det gør jeg tit.«

Ud over at være en åndelig og æstetisk fornøjelse, så kan litteraturen også hjælpe dig med at prioritere i arbejdslivet, mener hun. Også i rollen som leder.

»Der er noget ved de gamle tekster og god litteratur i almindelighed, som løfter os op og sætter tingene i perspektiv. Hvad er vigtigt, og hvad er mindre vigtigt? Og hvad er vigtigt i en bestemt situation? Det synes jeg, man får en bedre fornemmelse af i mødet med andre menneskers tanker, oplevelser og miljøer,« siger hun.

Oppe at køre
Men hvor meget har hun egentlig tid til at koble af og fordybe sig i bøgerne og familielivet, efter at hun har indtaget stolen for bordenden hos Gyldendal? Er det ikke et job, der kræver stort set alle hendes vågne timer?

»Jeg arbejder mere end gennemsnittet, men det er ikke sådan, at jeg sidder her til klokken 22 om aftenen. Men det er klart, at Gyldendal fylder meget i min bevidsthed. Nogle gange kan det være svære og tunge ting. Men det har jeg ikke noget imod. Jeg synes, at mit arbejde er spændende, simpelthen,« siger Hanne Salomonsen, som generelt holder et højt energiniveau.

»Jeg er lidt oppe at køre som person. Det må jeg bare sige. Så jeg er ikke typen, der går hjem og sidder i yogastilling,« siger hun og griner. Igen.

Ud af sengen
Siden Hanne Salomonsen satte sig i direktørstolen i 2022, har økonomien i Gyldendal været opadgående. I det seneste driftsregnskab fra 2024 lød driftsresultatet på 30,5 millioner kroner, over dobbelt så stort som i 2022 og det næstbedste resultat siden 2017. For 2025 har Gyldendal senest opjusteret forventningerne, så de lyder på et driftsresultat på 45-55 millioner kroner. Dermed kan den administrerende direktør sænke skuldrene en smule. Men det betyder ikke, at der er tid til at hvile på laurbærrene.

Hun skal stadig sikre en lønsom vækst, ligesom hun skal forholde sig, hvordan forlaget håndterer den teknologiske udvikling. Men den udfordring er hun klar på, understreger hun.

»Det, vi laver, er så vigtigt, synes jeg. Tænk at være med til at skabe et oplyst samfund med både smuk og grim litteratur og kvalitetslæremidler. Det er den glæde, der ligger i det, der får mig til at springe ud af sengen om morgenen.«